lørdag den 26. februar 2011

Surt show……

Moderne-asymmetri

Jeg har strikket en sweater med moderne asymmetri på ærmerne. Det ene ærme er længere og bredere end det andet…………….
Smart ikke?

To-uens-ærmer

Nu er det nemmere at se, ik’? Selvom jeg allerede var begyndt at trævle op………og siden måtte fortsætte……..

Trævlet-op-til-armhulen---4

………til armhulen…………godt 4 nøgler – og nogle dage -  spildt.

Jeg skulle lige til at strikke ribben for neden på ærmet, men ville lige se, om det passede 100% med det andet ærme eller, om der lige skulle strikkes en pind eller to for at få den eksakt samme længde, da jeg opdagede, at noget ikke heeelt var, som det skulle være.

Jeg fattede simpelthen ikke, hvad der var sket. Jeg havde jo taget ud på hver 6. pind 32 gange, som jeg skulle. Jeg kunne ikke regne den ud, indtil jeg begyndte at trævle op, og det viste sig, at der var nøjagtig 8 pinde mellem hver indtagning hele vejen op til armhulen.

Hvordan det har kunnet lade sig gøre, forstår jeg simpelthen ikke. Jeg har talt 6. pinde hver eneste gang, men 8, det er, hvad der er imellem.

Det sidste ærme her er strikket over flere dage og alligevel er der nøjagtig 8 pinde mellem alle indtagningerne!!!???

Elementary, dear Watson, elementary!

Ja, ja, det er elementær begynderteknik, men af mærkelige uransaglige grunde, er det lykkes mig, at begå en fejl igen og igen og igen 32 gange efter hinanden. Konsekvent.

Om igen. 100 millioner halvpatentpinde om igen. Men jeg har jo heller ikke en masse projekter, der ligger og venter med længsel på, at jeg bliver færdig, så skidt med det.

Nu sætter jeg en rækkemarkør for hver 2. pind på bedste begyndermaner.
Så vil jeg da virkelig håbe, at det bliver rigtigt denne gang, men jeg kan jo ikke være sikker, for jeg aner simpelthen ikke, hvordan det er gået til.

Spændende, ikke?   :-/

GOD SØNDADADA!

Ann

søndag den 20. februar 2011

Indianerstribede ærmer

Lille-Indianerstrib,-ærmest

Garnet til Oles 80’er sweater var brugt op inden, der ankom ny forsyning fra Tyskland, så jeg har fået strikket lidt på den indianerstribede til Birk.

Jeg havde helt glemt, at jeg var træt af at strikke små børneærmer med flerfarvestrik med to ærmer på een gang, da jeg strikkede Birks spøgelsessweater, så jeg gik lystigt igang, som jeg plejer – to på een gang, men med 4 garntråde og det bøvl, det gi’r at strikke flerfarvet med få masker på tynde pinde med et meget glat garn, valgte jeg hurtigt, at ta’ et ærme ad gangen, og godt for det.
Det var meget behageligere.

Silke-alpaca-vest,-sart-lys 

Den sartgrønne vest er færdig og ligger til tørring, så jeg er begyndt på een i den sart lyseblå-svagt lavendel. Forstykket og halvdelen af ryggen er færdig.

Vedrørende “Hvidbalance for strikkenørder”; Sønnike ringede på vej til Kina og fortalte, at der jo stadig manglede et kapitel, men det måtte lige vente lidt på grund af travlhed.
Ja, det tror jeg. Først skulle han til Kina og derfra til Japan, hvor min svigerdatter, Birk og min datter senere ville støde til, så de nu holder vinterferie sammen i Tokyo. Lillesøster rejser på storebrors bonuspoint og børnefamilien har betalt halvdelen af hendes ophold……………….så de har verdens bedste barnepige med til Birk. 4 fluer med et smæk! Alle er glade.
Når de kommer hjem, håber jeg, de kommer her, så Birk kan komme til fastelavnsfest hos naboens Esben, som har inviteret.

Sidste kapitel i “Hvidbalance for strikkenørder” må så liiiige vente lidt.

Det er da vist helt i orden med alle, tror jeg. Vi skal jo også lige synke de foregående kapitler. Jeg skal i hvert fald.

Ann

mandag den 14. februar 2011

UFO Føljeton

Jeg strikker løs, men har ikke noget færdigt.

Ole-sweater-på-tværs-forbed

Jeg mangler godt et ærme på Oles sweater, men mangler også snart garn, så nu håber jeg, at garnet når frem fra Tyskland inden det slipper op her.
Mange masker på tværs, halvpatent og 80’er flagermusærmer tager liiige liiidt tid at strikke.

 Striber-i-halvpatent,-forbe På trods af en masse undervisning i hvidbalance I og II fra Sønnikes side, kan jeg ikke få farverne rigtigt frem. Den lysegrønne er blevet for lysegrøn, men den koksgrå og den olivengrønne er korrekte. Hvis den lysegrønne skal blive mere afdæmpet, som den er i virkeligheden, så bliver den olivengrønne for grå……………………..  :-(

Tabte-masker-i-halvpatent,-

Jeg strikkede forkert i halvpetenten på et ca 10 cm stykke, men jeg opdagede det først 5 pinde (og 1430 masker) senere. Jeg talte på knapper, for det er liiidt svært at finde ud af, at hæfle tabte halvpatentmasker op på den rigtige måde, og jeg ville meget gerne undgå at trævle 5 rækker op á 286 m, så jeg trævlede kun pindene op over det stykke, der var strikket forkert, og så strikkede jeg stykket op med det garn, der blev frigjort. Jeg har gjort det før, men det kan godt være lidt svært at strikke de sidste 1-2 masker på hver “pind”. Det var nu ikke noget problem her, og det er overhovedet ikke til at se bagefter.
Dejligt nemt.

Jeg er færdig med kroppen på Birks jakke i Gepard bomuld-uld.

Lille-Indianerstrib,-kroppe

Jeg er glad for, at jeg skiftede den skriggrønne ud med den lidt mere afdæmpede. Den var virkelig meget skrigende.
Nu mangler kun ærmerne (og monteringen – lynlås Bvadr). Som I kan se, bliver det noget sjovere at strikke ærmerne med alle striberne.

Rækkemarkører

Jeg kan lige benytte mig af lejligheden til at vise jer et par af mine yndlings rækkemarkører. Det er også ørenringe, men jeg bruger dem kun som rækkemarkører. Jeg har ikke hul i ørerne, så der er ingen forvirring der. De er købt i USA for et par år siden.

Jeg kunne ikke stå for introduktionstilbuddet på Drops Babyalpaca Silk,

Babyalpaca-Silk,-Drops

men jeg skal jo holde igen, så det blev kun til nogle nøgler i to skønne forårsfarver, som jeg vil strikke veste til Birk i.

Vest,-Birk,-Silkealpaca

Det er bare den sædvanlige vest, som dog bliver lidt tyndere i denne garnkvalitet

Når jeg er færdig med Oles sweater, skal jeg igang med

Old-Way-Gansey,-garn-og-ops

Old Way Gansey til husbonden. Margrethe har endnu engang sikret mig de nøgler i Geilsk tyk uld, jeg manglede til projektet.

Jeg mangler endnu lidt research på brudesjalet, så det er jeg ikke kommet igang med – endnu.

Ann

onsdag den 9. februar 2011

Forbrugervenlig reklame

Normalt reklamerer jeg ikke – sådan direkte - for firmaer her, men jeg gør lige en undtagelse idag, for under parolen

All you knit is love!

er der udsalg på opskrifter på Vogue Knitting.

http://store.vogueknitting.com/c-1-patterns.aspx

All Patterns $2.99

Normalt kan vi her i Europa ikke få lov at abonnere på Vogue Knitting.
Vi er henvist til at benytte Designer Knitting, som udgives af Vogue Knitting i dets sted.

MEN nu har de udsalg på opskrifter. Der er over 1300 af dem, og de kan alle downloades til halv pris: 16,30 kr pr styk.

Tilbuddet er forlænget til den 14. februar.

Jeg synes, det er et godt tilbud fra vel nok verdens bedste strikkeblad, hvis man er til design.

Og, nej, jeg har ingen som helst aktier i Vogue Knitting ;-)

God fornøjelse!

Ann

fredag den 4. februar 2011

Hue og tørklæde lige ud ad landevejen…

Hue-og-tørklæde-til-Larry

Med i pakken til USA, er dette tørklæde og denne hue til Larry.

Begge dele strikket lige ud ad landevejen uden dikkedarer.

Jeg kender ikke Larry’s hovedmål. Derfor har jeg strikket huen rigeligt lang, så jeg kan være sikker på, at der er plads nok.
Tørklædet er strikket på maskinen.

Gu’ ve’, om det er noget, han vil bruge??

FAKTABOKS
Model:
Hue lige-ud-ad-landevejen
Designer: Ego
Størrelse: Tørklædet er 150 cm langt
Garn: Arwetta Classic, Multicolor strømpegarn
Pinde: 2½ + 3
Garnforbrug: Hue: 50g, Tørklæde: 200g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Ingen, da huen er designet til formålet og både hue og tørklæde er lige-ud-ad-landevejen
Tilfredshed: Jeg er godt tilfreds, men vil Larry være det?

Ann

tirsdag den 1. februar 2011

Hvidbalance for strikkenørder kapitel 2

Om, hvordan man bøjer lyset til egen fordel

Ååhh, jeg husker for mange år siden da jeg først begyndte at bruge internettet, og også faldt i den der; ”jeg må også udstille mig selv på internettet”, og jeg skrev alle de kloge ord om, at forudsætningen for at internettet ville blive en succes var at netstederne var relevante, altså at folk havde noget at sige, og at de var dynamiske, altså at det ikke var uændrede netsteder dag ud og dag ind.
Forfatteren til min blog havde hverken noget egentligt på hjerte, og der skete ligesom ikke rigtigt noget. Så bloggen blev lukket ned igen. Det er mindst 10 år siden. I de mellemliggende år har jeg holdt mig helt fra blogs, og en kort mellemperiode med træningsdagbog på nettet, gik også hurtigt i sig selv igen.
Selvom jeg har rigeligt med interessante fortællinger (dem ville jeg da ellers gerne høre) og masser af guldkorn (Hvis man har evnerne, har man også forpligtelsen, som regeringen siger), bliver det ligesom ikke rigtigt til noget – det er ligesom det er sjovt at skrive en eller to gange, og så ikke mere.
Således ligger også min facebook profil rimeligt inaktiv hen, og i det hele taget udstiller jeg ikke mig selv særlig meget. Øh, hvor skal vi hen do?
Og hvorfor nu denne intro. Jo, som du nok kan gætte er jeg allerede fanget af at have lovet et kapitel 2 Næ, den sammenhæng havde jeg ikke set…og med alle de positive kommentarer (tak for dem), kan jeg nok forstå, at jeg er nødt til at sætte handling bag truslerne og skrive videre på fortællingen om, hvordan man bøjer lyset til ens egen fordel. That was a good wending. Maybe I can use that in another…..Hvordan man bøjer lyset til egen fordel

Note: kender du ikke de der plenumløver der egentlig skal stille et simpelt lukket spørgsmål, og så ender med at recitere en hel roman.
Ih, jo, tak. Dem kender jeg alt for godt.
Det første politiske møde jeg deltog i, det var en gang sidst i firserne (med Gert Petersen som hovedtaler! Nå, så du har været mere fornuftig engang. Det har du da aldrig fortalt om???) var med deltagelse af præcis sådan en (Charlie…) som gudhjælpemig stillede et spørgsmål, eller rettere det var en monolog,hvor han til sidst blev bedt om at holde kæft.
Hvor skal vi nu hen do?

Nårh jo, til sagen til sagen.

Jeg tror lige jeg starter med en replik på de kommentarer,der var til kapitel 1. I kronologisk rækkefølge:

For det første: Uanset om du bruger et dyrt eller et billigt kamera, er det de samme elementer og variable,der er i spil. Forskellen på billige lommekameraer og dyre spejlreflekskameraer (altså de store tunge, der ligner noget fra firserne (der var det årti igen, det var anden gang i dag, det må være noget med,at jeg har hørt musik fra firserne i dag)) er sådan set overordnet to ting;

1. Kvaliteten af de dele der er brugt og dermed af billedet -  og mere relevant her:

2. Mulighederne for at styre hver enkelt variabel.

Det sidste punkt er dog mindre relevant i dag,hvor selv de fleste små billige lommekameraer har de samme indstillingsmuligheder, som dyre kameraer, måske lidt mere besværligt, måske lidt mindre nøjagtigt.

Altså, - et kamera er bygget op af (fra sweateren til chippen – mener du fra sweater med chips? For den kender jeg godt :-)

1: Optik (linse). Plasticlinser på billige kameraer, glas på dyre. Jo flere linseelementer jo bedre (og dyrere). Nogle har zoom, nogle har ikke. Dårlige og billige linser er uskarpe, matte og kedelige i farverne, og slipper ikke særligt meget lys igennem – det er det,fotografer kalder en langsom linse. Mellem linsen og kameraet sidder

2: Blænden. Blænden er en blænde(!  den fangede jeg!), som tillader mere eller mindre lys at slippe igennem. I det øjeblik billedet tages, lukker blænden, og det sker cirkulært, altså blænden lukker sig mere eller mindre sammen og skaber et cirkulært hul som lyset slipper igennem. Og dette er vigtigt: jo mindre hullet er, jo større dybdeskarphed i billedet, men jo mindre lys, og omvendt, større hul giver mere lys men mindre dybdeskarphed. MEGET VIGTIGT AT FORSTÅ!!!!
Dybdeskarphed…..dybdeskarphed…..Hmmmm…Jeg er ikke sikker på, jeg ved præcis, hvad det er………Jeg har forstået formlen, men kan jeg bruge den? Mon det skal forstås helt bogstaveligt?

For at gøre det ekstra besværligt, er blændetallet Blændetallet? Hvor står det? Hvad kaldes det på kameraet? omvendt proportionalt med hullets størrelse, det er selvfølgelig noget med brøker og omkredse, men altså blænde 1 er maksimalt åben (vi kalder det ”fuldt hul” på fotojargon – Skønt udtryk! Det kan vi så bare gå rundt og bruge, når vi vil blære os overfor folk, der har forstand på at fotografere………men det er lidt et problem, hvis de ikke har forstand på det og spørger os, hvad det betyder…..) mens blænde 22 er noget nær det mindste hul, selvom nogle kameraer har endnu mindre huller. Altså omvendt proportionalt – jo højere tal, des mindre hul og mindre lys ind…….og mere dybdeskarphed, ik’?
Og det skal blive endnu mere besværligt;
blændetal kaldes ”f” og hver gang man åbner henholdsvis lukker en hel blænde fordobles hhv halveres mængden af lys der lades igennem. Og vi skal endnu længere ind…blænderne kaldes tåbeligt ulogiske tal som f1.8 – 2.8 – 3.5 – 4.5 – 5.6 – 8 – 11 -16 -22. Det var en almindelig sekvens og disse tal er HELE blænder. Mange kameraer i dag har desuden halve eller kvarte blænder, så tallene svarer ikke nødvendigvis præcist til dit kamera. Desuden er det ingen kunst at lave små blændeåbninger (store tal som f16 og f22), men stor kunst at lave store huller – små tal. Dit kamera går sikkert ikke længere end til f3.5. En standard linse til et spejlreflekskamera koster måske, lad os sige 3000kr med en maks blænde på f2.8, 6000 kr med en blænde på f1.8 og 15000kr med en blænde på f1.4 – bare for at illustere hvilke priser vi er oppe imod.
Nå, nu er det ikke morsomt længere. Nu kan det nok være, mine dumsmarte bemærkninger kom til kort. Jeg holder vist stadig tungen nogenlunde lige i munden……
Så er det lige det med at vide, om man har brug for at få dobbelt så meget lys ind eller halvt så meget….? Måske er det det, der er kunsten.

Pyyh det var meget om blænder  – det er også nok det suverænt mest komplicerede, indtil man forstår det. The takehome lesson er: forholdet mellem lysmængde og blændetal, samt det med dybdeskarphed, resten betyder ikke så meget, jo lige det med at forholdet mellem de hele blændetal er konstant – altid fordobling hhv halvering.

3. Efter blænden kommer lukkeren, og det er som et rullegardin der

åbner eller lukker for lyset til filmen eller den lysfølsomme chip. Lukkeren er åben i kortere eller længere tid, så lukkertallet er den tid den er åben. Tiden er ALTID i seknd-dele. Altså er 125 en lukkertid på 1/125sek, altså er lukkeren åben i 1 125tyvendel af et sekund. Igen er forholdet altid konstant, så hele lukkertider fordobler hhv halverer tiden og dermed lysmængden. Nogel kameraer har halve eller kvarte lukkertider, men hele og almindelige lukkertider er 15, 30, 60, 125, 250, 500, 1000, 2000, altså 1/15sek osv.

Her kommer det allervigtigste (ja det siger han jo hele tiden) men hele blændertal og hele lukkertiden foretager den samme ændring af lysmængden. Altså er mængden af lys ved kombinationen f5.6 og 1/125 den samme som ved kombinationen f8 (altså det halve lys) og 1/60 (det dobbelte lys).
Der røg jeg altså af vognen.

Blænde, på engelsk: http://en.wikipedia.org/wiki/Aperture

Lukker, på engelsk: http://en.wikipedia.org/wiki/Shutter_%28photography%29

Godt så, det var optik, blænder, lukker, og så kommer
4. filmen eller den lysfølsomme chip. Jo billigere kamera jo dårligere kvalitet, som med alt andet. Årh, det er vel en sandhed med modifikationer, mend et er en helt anden snak. Det behøver ikke have nogen praktisk betydning, men det kan have det. Det er chippen der afgør om det er 5-10 eller 15 megapixel kamera, men til vores brug er alle kameraer med mere end 1-2 megapixel rigeligt. Rigeligt. Lad være med at lade dig forblænde af pixelantallet, det er ligegyldigt i denne sammenhæng. Ligegyldigt. Har jeg sagt det nok? Ok, det har lidt betydning, men kun ganske lidt. Der hvor det HAR betydning, er hvis du vil tage et billede og printe det ud i plakatstørrelse, men det tror jeg ikke, lige er ambitionsniveauet her?
Yndlingsstrikket på en stor plakat midt i stuen! Hvorfor ikke?

Jeg bliver desværre nødt til at indføre endnu et teknisk begreb,
Som du dog presser os :-/
og i lighed med de fleste af de andre begreber, er dette et levn fra filmkameraer:
5. ISO. ISO er en forkortelse for International Standardization Organization (sådan cirka) og for at gøre en lang historie kort er ISO-tallet udtryk for chippens lysfølsomhed. I gamle dage var det filmens lysfølsomhed, nu er det altså chippens. Med lysfølsomhed mener jeg, hvor meget lys der skal til for at eksponere filmen/chippen korrekt. Jo mere følsom, des do mørkere omgivelser kan du tage korrekt eksponerede billeder i.
ISO 2-400 er til almindeligt udendørs brug, 800-1600 er til mørke dage og 3200 er indendørs i stearinlysets skær.
Nå, sådan!
Tro nu ikke lysfølsomheden kommer uden omkostninger, næ nej, jo højere lysfølsomhed, jo mere ”digital støj”. Det ses som farvede korn på billedet, og opleves tydeligt som billeder, der ikke ser godt ud. I lighed med alt andet er ISOtallene proportionale, og fordobler/halverer lysfølsomheden, altså er det ISO 50 – 100- 200 – 400 – 800 – 1600 – 3200. Lidt nemmere tal at have med at gøre :-) ..idet mindste.

Det smarte ved digitalkameraet er,at man kan ændre ISO,og dermed har man endnu en eksponeringsknap at skrue på. Hvis man f.eks. vil optage med f5.6 ved 1/125 ISO200 …VIL?…hvordan ved jeg, at jeg vil optage med xxxx/yyyy/zzzz?……det er ved at gå op for mig, hvorfor det ikke bare er noget, man lærer fra det ene blogindlæg til det andet….. men finder det er en blænde undereksponeret, kan man på digitalkameraer sætte ISO til 400 og fordoble lysfølsomheden. Eneste omkostning er altså den digitale støj.
….håber I andre stadig er med…..

Dette kunne man jo ikke med den gode gamle kodakfilm købt i Brugsen. Der hang man på den ISO200 film,man havde købt, og det kunne ikke laves om. Jo, det kan man da, men det er en helt anden historie. Og jo, du husker ret, ISO hed ASA i gamle dage. Tallet er det samme. Nååhhh…

ISO: http://en.wikipedia.org/wiki/International_Organization_for_Standardization

ASA:http://en.wikipedia.org/wiki/American_National_Standards_Institute

Nå, men
5. chippen sender så billedet til den software der styrer kameraet, og billedet bliver gemt. Her kan man ofte vælge billedkvalitet, og her skal du ALTID ALTID ALTID gå efter den HØJESTE kvalitet, altså største billede og fineste kvalitet.
Det er jeg ellers blevet hånet for at gøre.
Grunden er simpel – du kan altid gå ned i kvalitet på computeren,men ALDRIG op! Hvis dit kamera tillader det, bør du overveje RAW formatet. RAW er det rå (sic!) ubehandlede billede,som chippen har optaget, og et RAW billede indeholder flere digitale oplysninger end alle andre billedformater. Læs i manualen til dit kamera om du kan optage i RAW. Nå, så undgik vi alligevel ikke manualen, hva’!
JPEG, som er det mest udbredte billedformat, og som alle kameraer kan optage i, er et komprimeret format, hvilket vil sige at billedet uanset at du har valgt det største og fineste, rent faktisk er komprimeret, og derfor i dårligere kvalitet end RAW. RAW derimod er en lille smule mere besværligt at arbejde med på computeren af to årsager; 1: det fylder en del, typisk mindst 10Mb pr billede og 2: det skal laves om til JPEG for at bruges på nettet. Til det skal du bruge et RAW program. Der findes masser, den kan vi tage senere, skulle det blive relevant, for nu er JPEG vist rigeligt.
Åh jo, en sidste ting, og det er jo det,der er humlen; i et RAW billede kan du ændre hvidbalancen på computeren efter billedet er taget, det kan du ikke på et JPEG. Se,så blev det pludseligt relevant.
Whauu!! Der var lige noget der. Findes sådan et RAW-program som shareware?

JPEG: http://en.wikipedia.org/wiki/Jpeg

RAW: http://en.wikipedia.org/wiki/RAW_file

Og så lige en ting mere om chip og kamera. Jeg syn’s det begynder at minde om ham, der bare ville komme med et lille indlæg, men i stedet skrev en bog…. :-)
Billigere kameraer har
6. farvestik. Stik? Hvor er det stik? Farvestikket skyldes en kombination af alle de her nævnte faktorer, men kommer til udtryk i, at et kamera tenderer til rødlige billeder, mens et andet tenderer til blå. Derfor må du lære at bruge netop dit kamera, for at kompensere for det. Det lyder helt menneskeligt.

Og mens vi er ved det, så må vi også omkring antallet af
7. farver. Nej, nej, nej! Ikke mere nu! Min hjerne er ved at briste! Intet kamera, og ingen computerskærm kan gengive det antal farver, det menneskelige øje kan se og opfatte. Det vil altid være en aproksimering af virkeligheden. Derfor taler vi om
8. farverum. Farverum er digitale farvespektre som vælger netop de farver der skal kunne vises, for eksempel mere eller mindre i bestemte områder, rød, gul eller blå. Det kan godt være der står 16 millioner farver og andre smarte ord, men det er stadig langt langt fra, hvad du kan se med dit øje. Glem dette i praksis, det er ret kompliceret at arbejde med, men du er nødt til at vide, at dit kamera sætter den første begrænsning i farverne; det optager farverne forkert (på grund af farvestikket - forårsaget af optik, chip eller software), og din computerskærm gør det kun værre, og helt slemt bliver det med JPEG filer som sætter yderligere begrænsninger.
Åhhh nej, er der da slet ingen vej ud. Tjo, i praksis betyder dette med farverum blot, at du er nødt til at forholde dig til det faktum, at du muligvis simpelthen ikke har den farve, som dit garn har til rådighed i dit computersystem, ganske simpelt! Hvad?? Alt dette her og en hjerne, der er ved at sprænges, for at ende med, at det alligevel ikke nytter noget??? ØV! Det må du så forholde dig til ved at optimere det, du kan, og lade hånt om resten. Lad hånt om farverum, bare et godt råd, det er ret kompliceret at arbejde seriøst med. Jeg vil slet ikke nævne printerens begrænsninger her. Eller komme ind på, at to skærme naturligvis ikke gengiver de samme billeder ens. Såeh deeeet…

Farverum: http://www.colormylife.dk/hvad-er-farverum-og-hvorfor-bekymre-sig-om-det/

Hold da kæft en svada om teknik Ja, det må du s.. nok sige , og alt det for at sige: Du skal bestemme over kameraet. Det kan du på langt de fleste kameraer, og det er blænder og lukketid, der afgør om billedet er over eller undereksponeret, og dertil ISO indstillingen. Det er hvidbalancen, der afgør om lyset ses i den korrekte farve af chippen, og det er denne, der sammen med kameraets software afgør kvaliteten af det billede, der lagres, og som til sidst er tilgængeligt for dig til at mangfoldiggøre på bloggen.
Med andre ord: Det der, med at købe et digitalt lommekamera, sætte på automatisk optagelse og så regne med, at det gengiver farverne nogenlunde korrekt, den går ikke, og der skal mere til end blot et par småtips. Der skal multitaskes, og der skal viden til, skal jeg love for.

Så det billede du tager, er en funktion af de nævnte variable. Hvis du lader kameraet kontrollere dem, får du et billede der ofte er godt, nogle gange dårligt. Det er jo lige det, jeg oplever. Den eneste måde at sikre, du får det samme billede hver gang, er at tage mere kontrol over kameraet, eller i hvert fald vælge dine kampe, for ellers får du udfordringen, at det der er grøn-blåt til formiddag, er grøn-gult om eftermiddagen, og måske rødt i morgen…

Goddammit, det var fire sider der bare lige skulle være en replik, inden jeg gik videre, det var det med plenumløven…beklager.
Men selvom jeg har meget svært ved at holde ud at skulle koncentrere mig om at prøve at forstå det, så har jeg fået rigtig meget ud af det. Desværre har jeg også fattet konklusionen: at det er begrænset, hvad jeg kan gøre uden at bruge meget mere tid og energi på det.

Mere følger.
Hold da op! Er der mere?

Tusind tak, min egen. Nu har jeg det på tryk og kan vende tilbage til det, når jeg ahr brug for det, og tak, fordi du også gider dele det med de andre nørder derude i cyberspace.

Sønneke med dumsmarte bemærkninger og kommaer af
Ann

Strik er in…………….

……….at du ved det.
Hvis du ikke vidste det i forvejen, så proklamerede de det på DR1 i TV-Avisen.

Charlotte-Tøndering-på-DR1

De interviewede søde Charlotte Tøndering, som har overtaget Isagers strikkebutik i Århus.

De viste strik på catwalk’en – der er jo modeuge i København lige nu, og hold da op en flot sweater, de viste. Og de interviewede en kunsthåndværksuddannet strikker, som jeg ikke kendte og ikke kan huske navnet på.

Hun fortalte, at det er 50’er og 70’er strik, der er mest in lige nu (at vi ved det!), og det skal være højtaljet ligesom den nye mode foreskriver i forvejen.

Jeg elsker høj talje.

Jeg fik desværre ikke knipset den sweater, men det fik min hjerne……..

Må tegne den ned……………

Jeg har modtaget 2. kapitel af fotoskolen om hvidbalance. Jeg skal lige ha’ læst korrektur, så kommer den på.

Ann