Strik og stress-af

For tredje gang har jeg været på kursus hos Marianne Isager i Tversted med strik, yoga og sund mad

Marianne Isager (til venstre) står for strik, Ilse Kjær Gaardahl fra City Yoga (til højre) står for yoga, og Solveig Østerby Larsen (i midten) står for den sunde og lækre mad

Det har været en rigtig dejlig weekend med en masse god teori og praksis, strikkeinspiration, afstresning, vidunderlig mad, dejlige kvinder og en glad og positiv stemning.

Tove fra Kragerø i Norge og Dorthe her samt flere af de andre har jeg været sammen med før i Tversted. Halvdelen var faktisk gengangere.
Et dejligt gensyn.

Vejret var med os, så der kunne strikkes i solen på terrassen.

Det var også hyggeligt at møde nye mennesker, f.eks. Marianne og Vibeke, der har bloggen Vibstrik, som jeg har fulgt et stykke tid.

Ilse har det med tanken om at strikke, som en kat har det med vand, men hun viser større og større interesse for vores fremmede verden, så vi skal nok en dag få hende udstyret med et par strikkepinde.
(Billedet er taget gennem ruden fra terrassen. Derfor alle reflektionerne)

Tusind tak til disse 3 skjønne madammer for deres faglige gaver, deres humør, kærlige væsener og store generøsitet.
Jeg savner jer allerede.

See you next year!!

*

Nåh, ja, jeg har da helt glemt, at det nu er ½ år siden, jeg sidst skrev her.
Jeg er så småt kommet igang med at strikke igen, så snart kommer der nok lidt strik her på bloggen igen.

Ann

Camomille II

Jeg er færdig med bul og ærmer på min mangefarvede trøje/cardigan/jakke. Jeg mangler nu kanter og montering.

Selvom jeg ikke får strikker ret meget for tiden, skal jeg hele tiden ha noget nemt tilgængeligt, som kan strikkes i bilen, foran TV, til snak i strikkegruppen og lignende.

Derfor er der kommet endnu en Camomille af pindene. Denne gang på pind 3, som foreslået i opskriften, og denne gang uden kvaster.
Jeg ved ikke rigtigt, om de manglende kvaster skyldes, at jeg bedst kan li’ den sådan eller det er, fordi jeg ikke rigtigt gad at lave dem, da jeg havde strikket tørklædet…...
Jeg kan jo altid lave kvaster, hvis lysten kommer over mig.

Det er blevet noget mindre end det første, som jeg strikkede på pinde ½ nr større.
Derfor egner dette sig også bedre som tørklæde. Det første er lige det største, tror jeg.

Jeg har købt nyt kamera. Jeg har købt det af Lone ovre på Lavendelstrik. Jeg var heldig at komme først til møllen.

Jeg skal lige ha’ indstillet hvidbalancen, for det fotograferer lige nu lidt blåligt, som I ka’ se her:

Jeg skal lige ha’ indstillet hvidbalancen…..

Lyder det ikke foto-blæret?

Det er det, jeg har fået ud af Sønikes fotoundervisning i sin tid her på bloggen.

Jeg har endnu ikke haft tilstrækkelig ro på til at få læst manualen og indstille kameraet til mine personlige behov.
Kommer tid, kommer råd…….

FAKTABOKS
Model: Camomille. Hedebindesjal modificeret efter Åse Lund Jensen efter bindesjal fra Herningegnen.
Designer: Ukendt. Åse Lund Jensen. Helga Isager.
Helga Isagers opskrift findes i Amimono Knit Collection 2010.
Garn: Isager Tvinni og Isager Alpaca 1
Pinde: Addi Lace nr 3½ og 3
Garnforbrug: ca 140 g, halvt om halvt
Fra lager: Nej, købt til formålet i Balleby garn og strik i Ebeltoft. Hvis du går ind på linket, så lad dig ikke forvirre af, at hjemmesiden refererer til Balleby garn og strik i Hadsten. Den er god nok. Rita Balleby har sin hovedforretning i Ebeltoft og også en i forbindelse med lageret i Hadsten. Jeg har lige talt med Rita Balleby. Hun var ikke opmærksom på, at butikken i Ebeltoft ikke fremgår af hjemmesiden. 
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Let at strikke. Fejlene i opskriften til kanten kan gøre det svært for uøvede udi sjalsstrikning. Der er rettelser rundt omkring på bloggene og ufuldstændige rettelser på Helgas hjemmeside.
Bemærkninger og ændringer: Jeg har lavet samme ændringer, som til Camomille I.
Tilfredshed: Det bliver aldrig den store kærlighed for mig, men det er da et meget anvendeligt tørklæde, og godt at bruge som TV-strik.

*******

Mit TV-strik i øjeblikket er til Birk. Det er den søde gadedrengebluse, der var i Strikkemagasinet nr 6, juni 2011.
Du kan se en udgave af den her. Det er søde Mona fra min strikkegruppe, der har strikket flere af dem.

*******

I week-enden var jeg for anden gang på Strik og Stres-kursus hos Marianne Isager i Tversted.
Kurset afholdes altid i sidste week-end i august.

Det er Ilse Gaardahl fra City-yoga i Århus og Viborg, der står for antistresdelen med foredrag, gåtur, kolde afvaskninger og yoga. Ilse har et fantastisk dejligt sind med stor rummelighed, humor, glæde og varme.
Af een eller anden mærkelig grund har jeg desværre ingen billeder af Ilse.

Solvej Larsen stod igen i år for den fabelagtige sunde, økologiske og meget, meget velsmagende mad fyldt med alskens skjønne urter.

Solvej har travlt hele tiden med alt det, der skal renses og skrælles, så hun er svær at fange i ro.

Kalkun med feta og 3 skønne salataer, blandt andet rødbedesalat. Rødbeder er i følge Solvej godt for blodet.

Solvej elsker gurkemeje, som er rigtig godt for rigtigt meget. Her blandt andet kartoffelsalat med gurkemeje.

Så er middagen serveret. Under klædet er det vist laks, så vidt, jeg husker.

Gulerødder med timian og andre skjønne urter

Marianne underviser i modelberegning og fortæller om inspiration til strikdesign. Jeg har hørt hende holde foredrag flere gange rundt omkring, men hun havde varieret indholdet, så jeg ku sagtens tåle at lytte til hende igen.

To gæve norske jenter fra sidste år, Tove og Marianne fra Kragerø. Tove og jeg endte med næsten at være i familie med hinanden, for hendes datter er gift med sønnen til een af mine naboer. Verden er lille.

Også i år var både Norge og Sverige repræsenteret på kurset. Derudover var Japan fint repræsenteret ved Mariannes familie.

Betty

Kate og ……Hanne? De var også med sidste år

Bodil prøver at regne den ud.

Billederne her er både fra i år og sidste år.

Jeg havde på forhånd tegnet en jakke, jeg gerne ville arbejde videre med. Jeg fik god inspiration og sparring af Marianne. Det meste af tiden gik med at strikke prøver. Det endte med nye ideer, der skal arbejdes videre med.

Desværre var (er) jeg syg af en aggressiv kæbehulebetændelse, så min deltagelse blev noget hæmmet af en krop, der slet ikke var med på at være aktiv, engageret og udadvendt. Kroppen forlangte tilbagetrækning, hvile og dyner, men det lykkedes at snyde den lidt et par timer ind imellem med pæne doser Panodil og Ibuprofen…..Hæ!

Nu holder jeg så min første ferieuge i år efter et meget hårdt arbejdsår. Det minder mere om efterårsferie, men på kanten af Limfjorden bliver blæst og regn til dejligt forfriskende og rensende naturkræfter.

De siger, det bliver mere sommerligt sidst på ugen………..
Indtil da er det med sweater, sokker og gummistøvler på.

Jeg planlægger en skør Give-away her på bloggen, så
stay tuned!

Ann

Julens kreative åre

Så er det ved at være slut med disse daglige indlæg om de julegaver, jeg fik strikket op til jul.

Min juleferie er også ved at være slut, og arbejdet kalder igen. Så bliver der nok lidt mere stille igen her på bloggen.

I skal lige se, at der - i pauserne mellem måltiderne og nødde-småkage-konfektgnaskningen – også blev strikket her i julen

Mette havde taget sin strikkemaskine med og fik strikket en lille babybluse til det nyeste skud på stammen – Ingeborg.

Mette fik en strikkemaskine i fødselsdagsgave af sin mand (lykkeligvis min søn) for 1½ år siden. Jeg hjalp ham med at købe den, og jeg fandt samtidig selv en gammel billig brugt maskine.
Jeg strikkede en smule på maskine som teenager, men det hele var glemt, så jeg var det første år på en del begynderkurser. Mette var med på det ene. Det var hyggeligt.
Det var tydeligt, at vi griber det meget forskelligt an.
Jeg følger kurset til punkt og prikke og strikker mappevis af strikkeopgaveprøver.
Mette eksperimenterer og får inspiration og ideer, som hun frygtløst kaster sig ud i at realisere. Alle de der læreren-siger-vi-skal-strikke-nogen-bestemte-strikkeopgaver strikkeprøver har Mette ikke tålmodighed til at gennemgå, og jeg tror også hendes lyst til at fortsætte sin maskinkarriere ville dø af kedsomhed og begrænsning, hvis hyn blev tvunget til det.

Så blev jeg inviteret med på et kursus i Netmaskerne, som jeg godt kunne se nok var for avanceret og frit kreativt for mig, men jeg kunne også se, at det sandsynligvis lige var noget for Mette.

Det var det. Det fik virkelig prikket hul på hendes muligheder for at bruge sin kreativitet på strikkemaskinen.

Her i julen arbejdede hun videre med sine kreationer.

Hun er spændende på den måde, at hun ikke strikker ret meget på den måde, vi andre gør: Vi finder en opskrift, noget garn, der passer til og så strikker vi derudaf slavisk efter opskriften.
Mette er ligesom brombassen, som ikke kan flyve, men den ved det ikke, så den flyver bare.

Hun har haft sin strikkemaskine i 1½ år, og hun har strikket seriøst på den i godt ½ år, og nu strikker hun de her mønstre, som man altså ikke bare kan strikke på en maskine.
Nu er hun så også blevet et aktivt medlem af Netmaskerne. Det kan man jo godt forstå, og jeg hørte lige igår fra et fremtrædende medlem af gruppen, at de er lige så imponerede, som jeg er.

Mettes kreativitet udi tekstilerne er ikke ny. Hun var engang designerspire og har i mange år designet og syet på livet løs – i stof.
I husker vel Farmorjakken til mig?

Her er hendes kreation af en brudekjole til sig selv, som hun lavede sammen med Christina de sidste 2 uger før brylluppet! 

At designe og påføre sig sådan en kjole kræver mod og kreativ frihed.
Det er snart 10 år siden – som tiden dog går……..
Gommen holder vi som sagt lige lidt udenfor, men han skulle alligevel med med de flotte røde sko. Jakkesættet har også en lille diskret rød stribe.

Mette har ikke alle de begrænsninger, som jeg har overfor den kreative proces.
Når jeg skal tænke designkreativt, støder mine tanker hele tiden panden mod den ene betonmur af konservatisme og begrænsning efter den anden og vender fyldt med blå mærker tilbage med bevidstheden om, at det kan jeg altså ikke. Jo, jeg kan godt tegne og beregne noget meget konkret og matematisk og sætte sikre farver sammen, men finde på helt nye måder at gøre tingene på endsige sætte farver sammen på en ny eller mere modig måde, nej, det kan (eller tør?) jeg ikke. 

Mon det er alle de tegnetimer i skolen, hvor man skulle tegne nøjagtigt det, læreren sagde, der sammen med, at jeg valgte at gå den naturvideskabelige vej, har gjort min kunstneriske åre så firkantet, begrænset og konform?
Mon kreativiteten sidder derinde i et bur og rusker i tremmerne, og det så “bare” er et spørgsmål om at finde en vej til at slippe den fri eller spærrer generne mon vejen?

Mettes skabercenter sidder ikke fængslet. Hun danser legende rundt på maskinen og skaber helt nye mønstre og strikkemåder, og hun sætter farver sammen på en utraditionel og meget modig måde.

Jeg har lært meget teknik på de kurser, jeg har deltaget i, men jeg kommer ikke rigtigt nogen vegne strikkemæssigt.
Gu ve, om der findes et kursus, der hedder “Slip din indre kunstneriske frihed ud af fængslet”?.

Det var godt, hun fik den maskine.

Man må ikke prale (ret meget) af sine børn, men svigerbørnenes talenter kan jo ikke godskrives een selv på nogen måde, så dem må man rose alt det, man vil, så det gør jeg så. 

*

I går var jeg til Store Strikkesøndag på Kvindemuseet i Århus.
Det var i år arrangeret af Tøndering Strik, som ejes af Charlotte Tøndering, som har overtaget Isagers butik i Graven.
 
Der var workshops med Marianne Isager, Helga Isager, Charlotte Tøndering, Lone Gissel og foredrag af Annette Danielsen.
Her er det Helga Isager, Amimono, der fortæller om sine designs og demonstrerer de teknikker, hun bruger.

Marianne Isager kom med sine allersidste og for nogles vedkommende endnu ikke helt færdigafpudsede ideer og teknikker, som vi forsøgte os med på pindene.

Charlotte Tøndering viste knudeteknikker, videreudviklede teknikker med det japanske rustfrie stålgarn, som nu endelig kan fås i butikken, og jeg fik prøvet noget af hendes nye japanske ito-garn. Jeg prøvede mig også med japanske bieseteknikker til valkning mm.

Lone Gissel, der som de andre er en del af Isagergruppen og som har designet den hæklede kjole i bogen No.1, no. 2, no.3…, lærte mig om formler på hæklegrundteknikker.

Det var i år omend endnu mere inspirerende end sidste år.

Maden var igen formidabel og omgivelserne på Kvindemuseet er meget stemningsfulde.

Vi var de 60, der er plads til, men efterspørgslen har været så stor, at der bliver endnu en Strikkesøndag om 14 dage den 23.
Der er endnu få ledige pladser, som kan bestilles på strik@toendering.dk  eller tlf. 88 42 08 70

Ann

Brigade Pullover

Jeg har ikke strikket ret meget over sommeren og har været lidt blogtræt, men nu er pindene rødglødende igen, så jeg må se at komme igang med at vise jer lidt strik.

Først en sweater til Theis:
Todd Gockens Brigade Pullover

Den passede perfekt, da den var færdig.
Lækker fed, blød merino.

Desværre tog jeg ikke nogen billeder, før jeg vaskede den.
Efter vask er den blevet alt for stor, slasket og uformelig.

Ærgerligt.
Siden billederne her har jeg så vasket den i maskinen, og det hjalp en smule, men jeg er absolut ikke tilfreds.

Jeg er blevet foreslået at gi den en tur i tørretumbleren, men det tør jeg faktisk ikke. Jeg har ikke nogen erfaringer med den slags, og har derfor ingen fornemmelse af, hvordan strik reagerer og, hvor meget eller hvor lidt der skal til,, og hvor grænsen til katastrofen er.

Theis kan ikke rigtigt se forskellen.
Han er vist tilfreds, så det er jo OK.

Modellen er ellers god nok.

Højre ærme er strikket lige på og med saddelskulder.
Venstre er strikket på med raglan og lynlås.

Ærmets udtagninger er smukt afstemt med ribmønsteret

Ribben i sidesømmen strikkes fint sammen med ærmets rib.

Halsen er lukket af med en såkaldt i-cord cast-off. Her en 3-stitch-i-cord-cast-off. Linket henviser til en video, der viser en 2-stitch cast-off, men jeg har altså taget 3 masker ad gangen i stedet for 2.

Den er flot, fast og meget elastisk.

Men altså, i min iver efter at bruge garn fra lageret, valgte jeg åbenbart det forkerte garn.

FAKTABOKS
Model: Brigade Pullover
Designer: Todd Gocken
Garn: Garnstudio, Merino, Extra Fine
Pinde: KnitPro 4½
Garnforbrug: 600 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Som I vil kunne se på modellen på Todd Gockens egen blog, så er modellen lidt stram i ærmegabet, så jeg har forlænget ærmegabet og ærmekuplen.
Tilfredshed: Som sagt er jeg slet ikke tilfreds efter sweateren blev vasket. Den sad, som den skulle før – lidt slimline uden at være for trang, men efter vask er den blevet alt for stor på alle leder.
Jeg er dog ret tilfreds med forlængelsen af ærmegabet.

 

*

STRIK OG STRESS
Med hensyn til strik er det vigtigste, der er sket i sensommeren, at jeg har været på et fantastisk kursus “Strik og stress” i Marianne Isagers dejlige hus i Tversted.
Ilse Gaardahl stod for oplæg om stress, en lisende og afstressende yoga og en skøn sort humor, Marianne Isager stod for strikkeundervisningen og garn i kilovis, Solveig sørgede for den ubeskrivelige fabelagtige mad og Vesterhavet akompagnerede det hele med åndelige ro.

Solveig er en fantastisk kok ud i sund og velsmagende mad.
Hun lavede mad fra morgen til aften. 4 måltider dagligt med mange retter hver gang. Ubeskriveligt.
Desværre er hun ikke sådan at “bestille” for os andre dødelige.

 

Det var et kursus, der gjorde noget ved mig. Jeg kan ikke helt forklare, hvad det var, men det var godt.

Der var en masse skjønne kvinder på det kursus.
Jeg var så opslugt af at være til stede, at jeg ikke fik taget mere end et par billeder.

Her er det Tove og Marianne fra Norge.
Det viste sig hurtigt, at Tove og jeg næsten er i familie med hinanden.
Verden er lille.

Sublimt kursus!

Ann

Svendborg er en dejlig by

Jeg valgte i år at tage med på Gavstriks årsmøde i Svendborg.

Kender du Gavstrik?
Det er en dansk forening for strikkere i Danmark................og Norden..............og Europa i øvrigt...............og resten af verden,

 "...der har sluttet sig sammen for med alvor og humør at:

- være forum for mennesker med garn/strik som hobby/arbejde -

- styrke strikning som håndarbejde, hobby, og kunstnerisk udtryksform -

- udbrede kendskabet til strikningens historie og kultur"

Der er over 1200 medlemmer og der var ca 115 danske, svenske og norske strikkere med til årsmødet i week-enden på vandrehjemmet i Svendborg.
 
Man skulle selv strikke sit navneskilt
 

På bagsiden af skiltet har jeg strøget flere lag vliseline, så det er blevet stift, og så har jeg klippet et gammelt plastikskilt fra et eller andet kursus i stykker, så kun klemmen og nålen plus lidt af plastikken sad tilbage. Det lagde jeg så på bagsiden og strøg igen flere lag vliseline på, så det hele smeltede sammen.

Der var forudbestilte workshops og workshops, som medlemmerne selv havde sat op. Der var foredrag, eventyroplæsning, museumsbesøg og fællessang. Der var stande med garnsalg, salg af bøger, opskrifter, tøj og meget, meget mere.
Og der blev strikket. I alle hjørner - og der var mange af dem - hjørnerne - og strikkerne.

Adgangstegnet til festmiddagen lørdag aften var en strikket blomst.

Både navneskiltet og blomsterne er strikket af rester på p 2½. Blomsterne har jeg dels selv komponeret, dels er de strikket efter blomster i bogen "100 flowers to knit and crochet" af Lesley Stanfield.
Farverne på fotografierne er tydeligvis alt for grumsede.

Selv under festmiddagen lørdag aften, opdagede jeg til min store overraskelse, at der blev strikket rundt omkring ved bordene. Det var måske lige liiiidt for meget af det gode, men havde jeg været i det humør, kunne jeg måske selv have fundet på at give mig hen i afhængigheden, men i så fald ville det have været misbrug, synes jeg. Der må være en kant, og nu sad jeg så selv ved et bord, hvor snakken gik godt om alt muligt og bl.a. også om næste års Gavstrikårsmøde, som jeg tror bliver rigtig sjovt. Den gruppe, der skal arrangere det, er i hvert fald ikke kedelig - høhø

Hvert år kåres en "Årets Gavstrikker".

 I år var det DK4´s kulturredaktør Frantz Howitz (i passende Isagerdesign), der modtog den for sine udsendelser med Kaffe Fasset og siden serien Dansk Strikkekunst om Vivian Høxbroe, Marianne Isager og Christel Seyfarth. Udsendelser, der bar præg af et meget højt researchniveau og en stor respekt for emnet. Udsendelserne genudsendes i øjeblikket og kan i øvrigt købes på DVD på forlaget Akacia.

Og så var der fabelagtig god mad!! På et vandrehjem!! Jeg siger jer! Fabelagtig god mad. En frokost-buffet med 10 fiskeretter og helt nye anderledes salater. Fri god kaffe døgnet rundt. Og meget mere.
Værelserne var fine - ikke særligt vandrehjemsagtige og med eget bad.
Desværre var der ingen elevator.......................men det gjorde jo ikke noget, for jeg havde jo ikke noget særligt med - hverken af garn eller andet  :-o

Mit årsmøde blev dog mest præget af, at jeg endelig mødte Vivi IRL.
Vivi og jeg har mødt hinanden i cyberspace gennem webstrikkerne. Vi har udvekslet bøger og garn, tips og tricks om blogge og efterhånden også vores erfaringer med livet, døden og kærligheden, så det var spændende sådan at skulle møde dimsen i virkeligheden.
Jeg hentede Vivi på havnen i Svendborg efter at have besøgt Hjelholt Uldspinderi på vejen, hvor der ved en fejl røg et par strikkeprojekter ned i posen. Efter at have læsset af på vandrehjemmet stavrede vi ned i byen. Vi besøgte garnforretninger, forretninger med kunsthåndværk og tøjforretninger. Ikke at vi købte noget særligt - bare sådan lidt. Et par poser fulde....og såen.
Dernæst nåede vi endelig til cafeen med erotisk chokolade.
Vivi havde på forhånd inviteret mig på en særlig erotisk oplevelse i Svendborg..?....?..!... - erotisk chokolade!?
Jeg har aldrig smagt erotisk chokolade og fik straks associationer til filmen "Da Harry mødte Sally" og scenen på restauranten, hvor Sally højlydt illuderer en orgasme, mens Harry sidder overfor hende og prøver at finde en grimasse, der kan passe. Jeg har set den film flere gange, men jeg husker kun den fabelagtige scene.

For at forlænge forspillet ;-) begyndte vi med en omgang spaghetti carbonara i en fokostportion. Den var rigtig god, men desserten......chokoladen - ikke cacao - rigtig fuldfed chokolade med et tykt lag flødeskum - var himmelsk. Vi holdt os i skindet - ville ikke skabe scener, så vi drak/spiste chokoladen med anstand ;-O
Gudskelov var koppen kun 2/3 fyldt!

Vivi er et meget generøst menneske og hun havde søreme også en rigtig hyggelig og kærlig gave med til mig - en hjemmelavet æske med flere stykker chokolade, bolsjer med Ærøs eget flag indstøbt og en pose fuld af maskemarkører!
I løbet af week-enden fikVivi givet mig gode tekniske råd om blogging og hendes særlige humor og lynhurtige kvikke replikker gjorde denne week-end  til noget helt specielt.
TAK FOR DET VIVI!
Ann

Kunsten at strikke i kor

Jeg har været til Store Strikkedag i Århus idag.
Det var firmaet Isager, der havde arrangeret workshops og foredrag i Kvindemuseet - en smuk ramme om en dag med garn, tekstilklogskab, inspiration, farver og en masse strikkegale kvinder, som i sig selv var en udstilling i flotte strikkedesigns.

Først deltog jeg i Charlotte Tønderings workshop om de mønstre, hun holder mest af. Jeg fik lært at strikke et spændende bølgemønster, som jeg vil kunne anvende til mange ting.

Hendes valkemønster er fantastisk flot, men det nåede jeg ikke at afprøve. Hun havde selv strikket det med et nyt japansk garn med stål i. Det er flot!

Så mødte jeg sandelig Irene, der genkendte min moebius her fra bloggen. Hun har skrevet en smigrende kommentar her på min blog, som jeg selvfølgelig kunne huske. Det var rigtig sjovt og hyggeligt at møde hende IRL.

Så var der frokost. Jeg fandt et bord og spurgte en, der stod ved dette 6-8 personers bord, om der var optaget. Hun fortalte meget venligt, at der faktisk var optaget på stort set alle pladserne, men da jeg var på vej til at ville finde mig et andet bord, var hun enormt sød og gæstfri og hjalp mig til at kunne blive ved bordet. Hurtigt indfandt der sig 6 skjønne kvinder, som viste sig at være fra en strikkegruppe dannet via bloggene her på nettet. De har gennem et års tid mødtes en gang om måneden hos hinanden på skift. Gruppen har udviklet sig fra en halvstille strikkegruppe til en meget livlig og alsidig gruppe, der på deres møder også ordner livet, døden og kærligheden.

De var fantastisk søde, interessante og ikke mindst åbne og imødekommende overfor hende der (det var mig), der slet ikke hørte til gruppen. Her var intet "de andre og os selv" og ikke noget med at tale om oplevelser i fællesskabet på en måde, så andre udenforstående virkelig føler sig udenfor. Nej, tværtimod. De fortalte mig i samlet flok om deres gruppe, som består af kvinder fra Århus, Randers og Aalborg. De var alle entusiastiske og udadvendte og meget dygtige strikkere.
Det var en dejlig følelse at blive indlemmet i deres gruppe, som om jeg var en del af dem, bare fordi jeg uforvarent satte mig ved deres bord.
Det må godt nok være en god gruppe at være i.
Hvis jeg overhovedet kan blive misundelig, så er jeg det da nu. Bare det var mig, der havde sådan en god gruppe at mødes med og strikke og snakke strik med.

Vi fik i øvrigt en skøn frokost på Kvindemuseet.

I resten af frokostpausen gik vi hen i Marianne Isagers butik og købte lidt garn. Vi var alle enige om, at garn havde vi ikke meget af hjemme på hylderne, i skabene, kurvene og kasserne, så vi købte lidt til at lægge på de gabene tomme hylder.

Jeg fik hurtigt købt det, jeg skulle ha' og skyndte mig derefter tilbage til museet for at få en god plads til den efterfølgende workshop, men da pigerne fra strikkegruppen kom tilbage spurgte de mig, hvor jeg blev af? De havde ledt efter mig og havde tænkt på, om jeg var gået eller var blevet væk!!!

Tak skal I ha'!! Det er søreme længe siden jeg har oplevet på så kort tid at komme til at tilhøre en gruppe, der føler ansvar for hinanden på den måde. Det var meget kærligt og samhørigt.

Annette Danielsens workshop om eftermiddagen hed fup og fiduser, og jeg fik lært at lave et knaphul, der er pænt og ikke er løst og skævt i hjørnerne og jeg lærte også, hvor flot en halsindtagning kan se ud, når man bruger vendestrik i stedet for den sædavnlige hakkende trappeaflukning.

Ja, det ser unægteligt lidt undseligt ud, men den lille grimme lap er produktet af indlæringen af 8 forskellige strikkefiduser, at I ved det! Og selvom jeg har strikket det meste af mit liv og anser mig selv for at være en rimeligt habil strikker, kendte jeg kun halvdelen af dem og var ikke helt fortrolig med et par af resten.
Annette viser et foto af sin undselige prøveklud

6 seje strikkepiger fra strikkegruppen. De burde egentlig kalde sig "Bloggen". Det er fra venstre Irene, Mariann, Lene, Tine, Gitte og Berit.

Til sidst holdt Marianne Isager foredrag med lysbilleder om, hvordan hun blev strikker relativt sent, og om, hvordan rejser i Sydamerika og siden Afrika, Nepal og Japan har inspireret hende til de smukke mønstre. Hun bor nu skiftevis i Japan og i Danmark.

Lone Gissel underviste i hækling, men det deltog jeg ikke i. Til gengæld beundrede jeg hendes fantastiske dominotaske.

En meget inspirerende, lærerig og kærlig dag.

Det var Berit, der fandt på udtrykket at strikke i kor. Et udtryk jeg fik lov at låne til min blok idag. (Ja, man lærer jo noget om at respektere copyrights, når man både er strikker og entreprenant)
Ann