Viser opslag med etiketten Jeny's Surprisingly Stretchy Bind-Off. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jeny's Surprisingly Stretchy Bind-Off. Vis alle opslag

torsdag den 13. december 2012

Strømper og sokker

Endnu en rapport fra UFO-bunken

Begge-to-på-langs,-web_thumb[2]Foldede,-web_thumb[1]

Strømper til min bror, der igen i denne vinter skal løbe Vasaløb og har brug for lykkestrømper. De 3 par, jeg har strikket de sidste par år er slidt op. Arwetta Classic Multicolor ser altså så lækkert ud, når det ligger der i fed, men strikket op er det noget forvirrende, og fotografering gør det endnu værre.

Udfoldede_thumbLange-strømper-som-benvarme_thumbLange-strømper-foldet-ved-s_thumb[3]

Lårlange strømper til mig selv. De kan også bare gå op over støvlerne og åle der eller være knælange i ål som benvarmere med fødder.
Jeg er lidt skuffet over, at farverne ikke fungerer sammen, som jeg havde forestillet mig, men garnet er superlækkert.

Sokker_thumb

Sokker i 6-ply. Dem er der brug for i dette års kolde vinter.

FAKTABOKS
Model:
“You’re putting me on”
Designer: Judy Gibson
Opskriften er gratis og findes blandt andet i en form, hvor man udfylder masker, indtagninger, udtagninger og pinde efter et skema afhængigt af størrelse og strikkefasthed.
Garn: Min brors strømper: Arwetta Classic Multicolor,
De lårlange strømper: Shibui Sock,
6-ply sokkerne: Regia 6-ply, Kaffe Fasset, Landscape
Pinde: 2½, 3 og 3½
Størrelse: 42, 39 og 38
Garnforbrug: 100 gr til de korte og 200 gr til de lange
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Jeg strikker altid strømper fra tåen og op med begge strømper samtidigt v.hj.a. magic loop. Og jeg lukker altid strømperne af med Jeny’s surprisingly stretchy bind-off, så kanten er elastisk nok til at de kan tages på udenpå bukser eller bukkes ned over sko- eller støvlekanter.
Bemærkninger og ændringer: Jeg har taget lidt ud midt bagpå de lange sokker over læggen.
Tilfredshed: Det er ok – ingen jubelscener, men heller ingen græmmelse Smiley, der blinker

(Og så har jeg også sendt et par ting til Japan Veste-til-Storm, men det er jo foreløbigt hemmeligt)

Ann

søndag den 10. april 2011

Moebius 2

Moebius2-på-ginen

Ja, vejret peger jo ikke ligefrem mod varme halsedisser, men i marts så det anderledes ud, og ved Fiberfesten i Ry startede jeg nærmest tilfældigt på denne moebius.
Mens jeg ventede på, at jeg skulle demonstrere Magic Loop, demonstrerede Irene B opslagning til moebius. Det er Cat Bordhi’s metode, man anvender idag. Du kan se en video på YouTube her.

Jeg sad bare i baggrunden og strikkede på min Camomille (den blir ikke go, siger jeg bare), men da der manglede en færdig moebius, gik min Moebius1 rundt, og vi talte om den.
Det og et par skønne nøgler alpaca, jeg havde set på Birthe P.’s stand, inspirerede mig til at starte på en ny, som altså nu er færdig.

Moebius-med-halv-drejning

En moebius strikkes fra midten og ud til begge sider på en gang og med en halv snoning. Jeg har ændret en lille detalje i opslagningen, så der kommer en lille bølgekant, som jeg godt kan li, i midten af dissen.

Opslagningsreække

Jeg har skiftet lidt på må og få mellem rib1 (1 ret, 1 vrang) og rib2 (2 ret, 2 vrang), og da de to nøgler alpaca fra Du Store Alpaca var brugt op, fandt jeg noget koksgråt fra Drops på lageret.

Aflukningen er Jeny’s meget elastiske aflukning, som jeg bruger meget, f.eks. til øverste aflukning til strømper, der er strikket fra tåen og op eller andre kanter, der skal være meget elastiske.
Du kan se instruktionsfotos på linket ovenfor. Beskrivelsen er på engelsk. Derfor har jeg skrevet en beskrivelse her:

Jeny’s surprisingle stretchy bind-off
Eller på dansk: Jenys ekstra elastiske aflukning.
Denne aflukning er meget nem: Første m strikkes almindeligt. Alle efterfølgende retmasker indledes med, at man slår “bagvendt” om, d.v.s. pinden føres forfra ind under garnet og op rundt om garnet. Herefter strikkes masken ret. Alle vrangmasker indledes med en almindelig slå-om (pinden oven over garnet og rundt om garnet). Herefter strikkes masken vrang. Der lukkes af ved at den tidligere strikkede maske og den nyligt udførte slå-om trækkes over den sidst strikkede maske.

Karin har fået en fantastisk flot anorak i den samme sennepsgule-lime farve, så hun skal ha denne moebius.

FAKTABOKS
Model:
Moebius
Designer: by Ann
Garn: Mirasol 100% alpaca fra Du Store Alpaca, som støtter børn i Peru. Farve 2025. Drops Alpaca
Pinde: Addi 3½, 120 cm
Garnforbrug: 100 gr Mirasol og 100 gr Drops Alpaca
Fra lager: Delvist
Bemærkninger og ændringer: Beskrevet i teksten.
Tilfredshed: Garnkvalitet og farver er skønne. Størrelsen er god.

Og så en tur på havnen……..

God søndag!

Ann

mandag den 22. november 2010

Trinity shawlette

Der er et par ting, jeg har færdiggjort for et stykke tid siden, men som jeg ikke har fået vist her endnu

Først Trinity Shawlette

Som navnet angiver, er det et lille skuldersjal

Trinity-Shawlette,-foldet-om halsen 

Det er det første arbejde, jeg har blokket ved hjælp af mine blokwirer.
Det var meget nemmere at have med at gøre end uden.

Trinity-Shawlette,-udspændt

Trinity-Shawlette,-mønsteret tæt på
Enkelt mønster, der er nemt at strikke.

Trinity-Shawlette,-foldet-e
Klappet og klart!

FAKTABOKS
Model:
Trinity Shawlette, Chart 2
Designer: Anniken Allis
Garn: Casbah, håndfarvet, merino, cashmere og nylon
Pinde: Husker ikke helt, men måske 4
Garnforbrug: 85 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Opskriften er faktisk to mønstre. Jeg har valgt version 2. Meget lækkert garn at strikke af og mønsteret er nemt at strikke.
Tilfredshed: Det er så varmt, at jeg blot behøver tage det om skuldrene kort tid, hvis jeg føler mig kølig, hvorefter jeg er varm igen. Jeg bruger det faktisk meget, selvom det ellers ikke passer særlig godt til noget af det tøj, jeg har.

*

Knæstrømper i Zauberball

Zauberballstrømper

Som sædvanligt er de strikket fra tåen og op og med begge strømper på een gang ved hjælp af Magic Loop teknikken.
Øverst på skaftet er der lukket af ved hjælp af Jeny’s surprisingly stretchy bind-off. Når man strikker fra tåen og op er det nødvendigt at lukke mere elsastisk af end den almindelige måde resulterer i.

Et par fotos fra processen:

Strømper-af-Zauberball,-sta Zauberballstrømper-in-progrZauberball-strømper-in-prog
Dimsen i garnnøglet og til højre for det er en dims, der gør det muligt at strikke, mens man går.I  “armbåndet”, som man tager om håndleddet, hænger garnnøglet i fjederen, som sidder i spænd igennem garnnøglet.
Jeg har købt den i USA, men husker ikke lige på stående fod, hvor…..
På billedet til højre sidder garnnøglet på Bente Geils “Garnfidus”. Der er andre, der laver lignende garnnøgleholdere.

Så lange kan de blive af et nøgle

Zauberballstrømper-færdige

Jeg har klippet en hæl og hugget en tå

 Z-strømper,-hælen Z-strømpen,-tåen-forfra

Det er det samme garn, som jeg har strikket en Baktus i

Zauberballstrømper-og-Baktu 

FAKTABOKS
Model:
Anns strømper fra tåen og op, modificeret efter denne opskrift, kaldet “You’r putting me on”. Fordelen ved denne opskrift er, at man via et størrelses- og garnskema kan strikke i alle størrelser og garntyper. Der er flere andre udgaver her.
Designer: Judy Gibson og Ann
Garn: Et nøgle Schoppel Wolles Zauberball (100 g)
Pinde:
Garnforbrug: 95 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Jeg strikkede fra begge ender af nøglet. Det var faktisk ikke så svært at fange en ende inde i nøglets centrum. Der er 5 gr til overs til stopning. 
Tilfredshed: Jo, da, men jeg er nok ved at være liiidt træt af dels Zauberball, som er tyndt på godt (behagelige strømper) og ondt (p 2½ mange masker), men mest er jeg en smule træt af en hel del af det farveskiftende garn. Jeg har dog enormt meget af det i forskellige afskygninger liggende på lager, så der kommer nok mere farveskiftegarn i fremtiden her på bloggen.

Ann

mandag den 3. maj 2010

Tiden er inde til raggsokker

IMG_1136 IMG_1138

Er I ikke enige?
Nå, ikke.

Kari ville gerne have sokker. Det syn’s hun altid, man kan bruge, og det er der jo også noget om. Der er jo sommerhusture, tidlige hyggetider i en kølig have, for tidlig reducering af radiatorvarme og ja, you name it!
Raggsokker må man ha året rundt.
Så derfor har jeg brugt af lageret og strikket sokker til Kari af den type, der kan bruges på mange forskellige måder – i hele sin længde, nedbukkede øverst eller nederst eller krøllede udenpå bukserne, som de unge jo så gerne vil (og jeg da også for den sags skyld)

IMG_1139 IMG_1137

Jeg har brugt to nøgler til hver sok rub og stub. Det kan jeg, fordi jeg strikker fra tåen og op.



Sokkerne er lysegrå, mørkegrå og en lille smule mørkebrun. Det er svært at se



FAKTABOKS
Model: Anns raggsokker til Kari
Hvor kan man finde opskriften: Mit udgangspunkt er opskriften
You are putting me on af Judy Gibson. Der er henvisning på siden til et skema med maskeantal til forskellige størrelser og en opskrift, hvor man selv kan fylde maskeantallet ind. Denne opskrift er med firkantet hæl, som jeg selv bedst kan li.
Garn: Hjertegarns raggsokkegarn
Pinde: KnitPro nr 5, 100 cm og strømpepinde nr 5
Størrelse: 38
Garnforbrug: 200g
Fra lager: JA!
Bemærkninger og ændringer:
Jeg strikker med Magic Loop. Jeg slår op på strømpepinde og strikker på dem nogle pinde til jeg synes, jeg har masker nok til at sætte dem over på rundpinden. Jeg slår op på min egen måde, fordi jeg godt kan li den tåkant, der bliver af min egen måde, men opskriften er beregnet på The Magic Cast-On af Judy Becker.
Jeg laver i det hele taget tåen på min egen måde, så den bliver bred og flad. Det kan jeg bedst li. Når jeg strikker sokker, der går op over læggen, tager jeg ud midt bag, så de former sig efter læggen.
Jeg synes også hælkilen er lidt kort og spids, så den retter jeg også til, men det er udelukkende æstetisk. Man mærker ikke forskel, når man har dem på.
Jeg har lukket af med Jeny’s surprisingly stretchy bind-off af Jeny Staiman. Den er rigtig god, når sokker og strømper skal kunne strækkes til at sidde uden på bukser. Linket herover har en meget grundig beskrivelse med mange fotos, og i øvrigt et foto af skaberen sammen med Cat Bordhi, der har skabt den strikkede moebius og har udbredt kendskabet til The Magic Cast-on og Jeny’s stretch aflukning, som hun demonstrerer på video her.
Tilfredshed: De er vel ok. Nu må vi se, hvad Kari siger, når hun ser dem.

Tina shawl

Det går fint fremad med mit Tina sjal

IMG_1117

Det er meget behageligt at strikke, men kræver jo en smule opmærksomhed, så jeg strikker mest på det i week-enderne.

En laaang sag

Har I set mit nye tørklæde?



Jeg skal bare lige ha hæftet et par ender ;-)

Nej, det er ikke et tørklæde. Det er en strikkeprøve til Sweater med løbemasker af Helga Isager fra bogen Strikketøj. Der er ikke anvendelige links til den. Jeg vil strikke den af rester og lagerbeholdning, fordi jeg har så mange Spinni, Tvinni og alpaca-rester i passende farver i mine kurve.



Den strikkes fra halsen og ned. Det har jeg aldrig prøvet før, så vidt jeg husker, men det går jo bare derud-af.

Det vigtigste er, at jeg får sat de rette farver ved siden af den forrige. Det har jeg altid været lidt usikker på. Det vil sige; Det er jeg sådan set ikke, men hvis jeg følger det sikre, bliver det alt for konformt og måske lidt kedeligt. Jeg har længe gerne villet lære lidt mere om farvesammensætning i forhold til strik, så jeg kan få lidt mere mod til at kaste mig ud i mine egne valg.

Og søreme så; Endelig var der et kursus om farver, som jeg havde tid til at deltage i og som ikke var overtegnet, da jeg opdagede det, så i forrige week-end var jeg på farvekursus hos Vivian Høxbro.



Det åbnede en dør hos mig. Den konforme firkantede del af mig fik lidt teori at arbejde ud fra, og den mere kreative side fik via mange strikkeøvelser og sammenligninger med de andres valg af farver, en oplevelse af, hvordan jeg selv kan prøve mig frem på mine egne præmisser.

Jeg opdagede undervejs, at der ikke er noget galt med min egen fornemmelse for farver. Den skal blot udvides. Jeg skal slå mig lidt mere løs engang imellem og støtte mig til teorien. 
Time will show!

Ann

fredag den 8. januar 2010

Moebius

Så blev min moebius færdig.

Jeg har brugt Zauberball strømpegarn i farven Schatten nr 1508. Zauberball har samme strikkefasthed, som det meste andet strømpegarn, ca 30 masker=10 cm, men dette garn virker lidt tyndere i det end andre strømpegarner. Jeg har slået ialt 450 masker op. Det vil sige, at min moebius er ca 225 masker bred. Jeg har strikket den meget løst på rundpinde 2½, 120 cm lange.

Jeg har som tidligere omtalt brugt Cat Bordhi's metode til opslagning til moebius, som er en videreudvikling af Jenny Beckers Magic cast-on, som egentlig er skabt til brug ved opslagning til strømper, der er strikket fra tåen og op. 

Ca 5 cm før aflukningen har jeg strikket ret stramt og lukket af med Jeny Staimans særligt elastiske aflukning, her demonstreret af Cat Bordhi.
Den aflukning er også egentlig udviklet til strømper, der er strikket fra tåen og op til den øverste ribstrikkant, men den fungerer perfekt til min moebius. Jeg har lukket af i ret og har derfor naturligvis kun anvendt metoden for retmasker. Kanten er rigtig pæn. Virker fast, men er samtidig meget elastisk. 

Jeg vil blandt andet gerne kunne bruge min moebius som hovedtørklæde, der samtidig er halstørklæde. Derfor er det strikket så bredt - ca 45 cm, at det går godt ned under frakken i nakken. For at det ikke skal sidde og flabre om hovedet  var det vigtigt med en fast, men elastisk kant. Derfor strikkede jeg de sidste 5 cm ret stramt og lukkede elastisk af.
Lagt 2 gange rundt om halsen bliver den til et dejligt tykt halstørklæde, og sat omkring skuldrene er det en behagelig stola.

En moebius er vanskelig at presse eller spænde op på grund af snoningen, men det må man jo så leve med.

Som jeg har talt om i mit tidligere indlæg om moebius, strikker man en moebius fra midten og ud, således at man strikker på begge sider på een gang. Når man har strikket 1 omgang, har man strikket en pind i hver side af arbejdet. I den ene side vender forsiden ud og i den anden side bagsiden. Derfor er det vigtigt, at man vælger et strikkemønster, man selv kan leve med på både retsiden og vrangsiden, for moebiussen kommer til at vise begge sider lige meget.
Jeg har temmelig ubehjælpsomt forsøgt at illustrere det på nedenstående elendige billede.

Hvis man ser rigtig godt efter, kan man skimte strikkepindene til højre på arbejdet ved siden af garnspiralen. Til venstre på arbejdet sidder en maskemarkør med turkis perle i. Det er markøren for begyndelsen af hver runde. Pindene i højre side er nået til midten af rækken på modsatte side af begyndelsen. Den sorte tråd i den midterste sorte stribe markerer stedet, hvor opslagningen begyndte. Markøren med den hvide perle og en sort pil til højre på arbejdet er sat på på forsiden af arbejdet, men det er den markør, man måske med lidt god vilje kan se en krog af bagsiden af nederst på arbejdet ud for den lange pil. Det er bagsiden af markøren, der netop kan ses hæfte sig. Den nederste korte pil markerer markøren.s vedhæng, der lige kan skimtes nedenfor arbejdet. Dette for at illustrere, hvordan både forside og bagside bliver synlig på samme side af arbejdet.
Hold da op, hvor er det svært at forklare, men det er også ligemeget, bare man husker, at strikketøjet skal kunne ses både fra retten og vrangen.
Ann