Jeg har modtaget dette solskinsbillede med påskriften “Tark”.
Hvad mon det betyder?
Go’ tirsdadadada!
Ann
....Jeg snakker med mig selv, snakker med mig selv, taler med mit bedre jeg.....tra la la la la.......... Dette er min dokumentation af mit strik og sager. Til mig selv og enhver, der har lyst til at deltage.
Jeg har modtaget dette solskinsbillede med påskriften “Tark”.
Hvad mon det betyder?
Go’ tirsdadadada!
Ann
Gadedrengebluse
Det er længe siden, jeg blev færdig med Birks Gadedrengebluse, men det er først nu, vi har fået den vasket og sendt.
Den er behagelig at strikke – nem og alligevel med lidt variation med knudemønstret for neden og den lidt specielle rib.
I følge opskriften skal der knudemønster øverst på ærmerne, men jeg er enig med Mona i, at det – for mig – virker lidt malplaceret, eller som Mona sagde: lidt tøset, så jeg har flyttet det ned til håndleddet, og har strikket 3 knuderækker der. Måske lidt konventionelt, men så skidt. Når man efterhånden tilhører den midaldrende gruppe, må man vel godt lade den lidt kedelig-gammeldags side få lidt mere plads.
Knapperne er fra Engleriet.
FAKTABOKS
Model: Drengebluse. Opskrift nr 303 fra Strikkemagasinet nr 6, juni 2011
Designer: Sanne Fjalland
Garn: Geilsk 3-trådet Bomuld-uld, 50% bomuld, 50% uld
Pinde: 4 og 3½, Addi Lace
Størrelse: Efter mål på Birk blev det til str. 3/4 i længden, men størrelse 5/6 i bredden
Garnforbrug: 100 g
Fra lager: Jaaaaaah!!
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er nem at strikke, når man først lige har fået fat i knuderne, som måske kan være lidt kryptiske at forstå på opskriften, hvis man ikke har strikkeerfaring, men jeg tror de fleste vil ved at prøve sig lidt frem, kunne “finde knuden”, om man så må sige. Ribmønstret er med drejet ret og drejet vrang. Derfor har jeg brugt Addi Lace for at få en spids på pinden, der gør det let at at komme ind i hjørnerne, især når man strikker drejet vrang.
Bemærkninger og ændringer: Ja, altså, som sagt har jeg flyttet knudemønstret fra skuldrene til håndleddene og har strikket den lidt bredere.
Tilfredshed: Det ved jeg ikke, før jeg har set den på Birk, men han var selv meget tilfreds, da han så billederne i opskriften! “Den må du godt bygge til mig”, sagde han. Når vi leger, bygger han ofte strømper til mig. Hans mormor er inkarneret strømpestrikker. Det kan være, det er der, han har det med strømperne fra.
Røvere og Indianere
I skal da også lige se en røver i den Lille Indianerstrib. Jeg havde den færdige trøje med til ham på Fanø.
Birks far fotograferer en del, hvilket flere læsere har mærket lidt til her på bloggen, da han skrev om hvidbalance for strikkenørder Kapitel I og Kapitel II, men det betyder, at hans søn er noget af en linselus. Han stiller gerne op til fotografering og viser helt af sig selv blusen i udstrakt form. Og som I kan se, kan han til min store undren og glæde passe den, selvom det tog mig måneder at tage mig sammen til at montere den.
Har jeg forøvrigt fortalt jer, at jeg har lært at strikke baglæns, og at halskanten på Birks Indianertrøje er strikket frem og tilbage på retsiden!? Det falde rmig naturligt og let, så det gik bare derudaf. Havde jeg dog bare lært det for længe siden!
Her sidder Birk og spiller på trommer på iPad’en. Programmet hedder Garage-Band og er et billigt (30 kr) superprogram med mange instrumenter og en rigtig god funktion. Birk elsker det – især trommerne, og han elsker, hvis han kan få Farmor til at danse til :-/
Birk blev meget glad for blusen – så glad, at han næste morgen kun ville ha den på – intet andet, men Gepards bomuld-uld er altså også særlig lækker blød.
Hvis der kommer tid/overskud, vil jeg skrive lidt om Fanø og om vores nyligt overståede meget hyggelige Webstrik-festival i Hobro.
Ann
Lige nu har jeg flere projekter igang.
Noget skal gøres færdigt – andet skal løbes igang.
Der er liiiige en lynlås, der skal lægges i symaskinen på Birks Indianerstrib.
Mon han overhovedet kan passe den længere?
Det vil vise sig, når vi alle skal til Fanø i week-enden.
Gadedrengeblusen fra Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin nr 6 (303) til Birk, som også skulle have været færdig inden Fanø, er gået lidt i stå. Jeg har strikket ryggen for kort, så der skal pilles op. Det kan jeg ikke rigtigt få taget mig sammen til……
Til gengæld har jeg ingen problemer med at tage mig sammen til dette skjønne lacestrik. Det er som at komme hjem.
Jeg elsker at strikke lace, og garnet her er enormt lækkert – alpaca, silke og cashmere.
Jeg er gået igang med at strikke en løs Doo Dad Hem til min Blocks and Stripes af Kathryn Alexander. Jeg håber, ideen vil kunne realiseres, for jeg vil altså gerne prøve at få den kant på, men jeg vil også gerne kunne tage den af, hvis den bliver for meget.
Igår var jeg på Silkeborg Museum til workshop med Britt-Marie Christoffersson.
Britt-Marie er en enormt spændende strikdesigner fra Halmstadområdet i Sydsverige. Hun blev af Projekt Tråd inviteret til at udstille på Silkeborg Museum i 2009
(de tre billeder her er taget fra nettet fra forskellige udstillinger)
Jeg så desværre ikke udstillingen, men jeg så billeder fra den, og blev helt vild i varmen.
Kort efter kom hendes bog,
som jeg straks købte og forelskede mig vanvittigt i.
Den er min strikkebibel nr 1.
Jeg har tidligere forsøgt at komme med på workshops med hende, men alt har været overtegnet, så jeg var lykkelig, da det endelig lykkedes igår.
Britt-Marie er 74 år og ønsker ikke at rejse så meget mere, men hun føler en særlig tilknytning til Projekt Tråd i Silkeborg, og det var jo mit held.
Britt-Marie havde garn og kompendium med, og vi strikkede
krøs
og snoede bånd til armbånd
eller halskæde-halsedisser
Snoningerne kommer istand alene ved at strikke alle masker drejet ret!
smarte falske bieser
cirkler og striber
Der blev grinet og hygget, strikket og spist, set på en skøn svampefarvningsudstilling, men der var også stille koncentration i lange perioder.
- og så lærte Birte (længst til højre) mig, at strikke baglæns, så nu kan jeg måske få strikket mit Kaffe Fasset tæppe færdigt!
Tusind tak, Birte!
Det blev en dejligt inspirerende dag.
Ann