Hvidbalance for strikkenørder kapitel 2

Om, hvordan man bøjer lyset til egen fordel

Ååhh, jeg husker for mange år siden da jeg først begyndte at bruge internettet, og også faldt i den der; ”jeg må også udstille mig selv på internettet”, og jeg skrev alle de kloge ord om, at forudsætningen for at internettet ville blive en succes var at netstederne var relevante, altså at folk havde noget at sige, og at de var dynamiske, altså at det ikke var uændrede netsteder dag ud og dag ind.
Forfatteren til min blog havde hverken noget egentligt på hjerte, og der skete ligesom ikke rigtigt noget. Så bloggen blev lukket ned igen. Det er mindst 10 år siden. I de mellemliggende år har jeg holdt mig helt fra blogs, og en kort mellemperiode med træningsdagbog på nettet, gik også hurtigt i sig selv igen.
Selvom jeg har rigeligt med interessante fortællinger (dem ville jeg da ellers gerne høre) og masser af guldkorn (Hvis man har evnerne, har man også forpligtelsen, som regeringen siger), bliver det ligesom ikke rigtigt til noget – det er ligesom det er sjovt at skrive en eller to gange, og så ikke mere.
Således ligger også min facebook profil rimeligt inaktiv hen, og i det hele taget udstiller jeg ikke mig selv særlig meget. Øh, hvor skal vi hen do?
Og hvorfor nu denne intro. Jo, som du nok kan gætte er jeg allerede fanget af at have lovet et kapitel 2 Næ, den sammenhæng havde jeg ikke set…og med alle de positive kommentarer (tak for dem), kan jeg nok forstå, at jeg er nødt til at sætte handling bag truslerne og skrive videre på fortællingen om, hvordan man bøjer lyset til ens egen fordel. That was a good wending. Maybe I can use that in another…..Hvordan man bøjer lyset til egen fordel

Note: kender du ikke de der plenumløver der egentlig skal stille et simpelt lukket spørgsmål, og så ender med at recitere en hel roman.
Ih, jo, tak. Dem kender jeg alt for godt.
Det første politiske møde jeg deltog i, det var en gang sidst i firserne (med Gert Petersen som hovedtaler! Nå, så du har været mere fornuftig engang. Det har du da aldrig fortalt om???) var med deltagelse af præcis sådan en (Charlie…) som gudhjælpemig stillede et spørgsmål, eller rettere det var en monolog,hvor han til sidst blev bedt om at holde kæft.
Hvor skal vi nu hen do?

Nårh jo, til sagen til sagen.

Jeg tror lige jeg starter med en replik på de kommentarer,der var til kapitel 1. I kronologisk rækkefølge:

For det første: Uanset om du bruger et dyrt eller et billigt kamera, er det de samme elementer og variable,der er i spil. Forskellen på billige lommekameraer og dyre spejlreflekskameraer (altså de store tunge, der ligner noget fra firserne (der var det årti igen, det var anden gang i dag, det må være noget med,at jeg har hørt musik fra firserne i dag)) er sådan set overordnet to ting;

1. Kvaliteten af de dele der er brugt og dermed af billedet -  og mere relevant her:

2. Mulighederne for at styre hver enkelt variabel.

Det sidste punkt er dog mindre relevant i dag,hvor selv de fleste små billige lommekameraer har de samme indstillingsmuligheder, som dyre kameraer, måske lidt mere besværligt, måske lidt mindre nøjagtigt.

Altså, - et kamera er bygget op af (fra sweateren til chippen – mener du fra sweater med chips? For den kender jeg godt :-)

1: Optik (linse). Plasticlinser på billige kameraer, glas på dyre. Jo flere linseelementer jo bedre (og dyrere). Nogle har zoom, nogle har ikke. Dårlige og billige linser er uskarpe, matte og kedelige i farverne, og slipper ikke særligt meget lys igennem – det er det,fotografer kalder en langsom linse. Mellem linsen og kameraet sidder

2: Blænden. Blænden er en blænde(!  den fangede jeg!), som tillader mere eller mindre lys at slippe igennem. I det øjeblik billedet tages, lukker blænden, og det sker cirkulært, altså blænden lukker sig mere eller mindre sammen og skaber et cirkulært hul som lyset slipper igennem. Og dette er vigtigt: jo mindre hullet er, jo større dybdeskarphed i billedet, men jo mindre lys, og omvendt, større hul giver mere lys men mindre dybdeskarphed. MEGET VIGTIGT AT FORSTÅ!!!!
Dybdeskarphed…..dybdeskarphed…..Hmmmm…Jeg er ikke sikker på, jeg ved præcis, hvad det er………Jeg har forstået formlen, men kan jeg bruge den? Mon det skal forstås helt bogstaveligt?

For at gøre det ekstra besværligt, er blændetallet Blændetallet? Hvor står det? Hvad kaldes det på kameraet? omvendt proportionalt med hullets størrelse, det er selvfølgelig noget med brøker og omkredse, men altså blænde 1 er maksimalt åben (vi kalder det ”fuldt hul” på fotojargon – Skønt udtryk! Det kan vi så bare gå rundt og bruge, når vi vil blære os overfor folk, der har forstand på at fotografere………men det er lidt et problem, hvis de ikke har forstand på det og spørger os, hvad det betyder…..) mens blænde 22 er noget nær det mindste hul, selvom nogle kameraer har endnu mindre huller. Altså omvendt proportionalt – jo højere tal, des mindre hul og mindre lys ind…….og mere dybdeskarphed, ik’?
Og det skal blive endnu mere besværligt; blændetal kaldes ”f” og hver gang man åbner henholdsvis lukker en hel blænde fordobles hhv halveres mængden af lys der lades igennem. Og vi skal endnu længere ind…blænderne kaldes tåbeligt ulogiske tal som f1.8 – 2.8 – 3.5 – 4.5 – 5.6 – 8 – 11 -16 -22. Det var en almindelig sekvens og disse tal er HELE blænder. Mange kameraer i dag har desuden halve eller kvarte blænder, så tallene svarer ikke nødvendigvis præcist til dit kamera. Desuden er det ingen kunst at lave små blændeåbninger (store tal som f16 og f22), men stor kunst at lave store huller – små tal. Dit kamera går sikkert ikke længere end til f3.5. En standard linse til et spejlreflekskamera koster måske, lad os sige 3000kr med en maks blænde på f2.8, 6000 kr med en blænde på f1.8 og 15000kr med en blænde på f1.4 – bare for at illustere hvilke priser vi er oppe imod.
Nå, nu er det ikke morsomt længere. Nu kan det nok være, mine dumsmarte bemærkninger kom til kort. Jeg holder vist stadig tungen nogenlunde lige i munden……
Så er det lige det med at vide, om man har brug for at få dobbelt så meget lys ind eller halvt så meget….? Måske er det det, der er kunsten.

Pyyh det var meget om blænder  – det er også nok det suverænt mest komplicerede, indtil man forstår det. The takehome lesson er: forholdet mellem lysmængde og blændetal, samt det med dybdeskarphed, resten betyder ikke så meget, jo lige det med at forholdet mellem de hele blændetal er konstant – altid fordobling hhv halvering.

3. Efter blænden kommer lukkeren, og det er som et rullegardin der

åbner eller lukker for lyset til filmen eller den lysfølsomme chip. Lukkeren er åben i kortere eller længere tid, så lukkertallet er den tid den er åben. Tiden er ALTID i seknd-dele. Altså er 125 en lukkertid på 1/125sek, altså er lukkeren åben i 1 125tyvendel af et sekund. Igen er forholdet altid konstant, så hele lukkertider fordobler hhv halverer tiden og dermed lysmængden. Nogel kameraer har halve eller kvarte lukkertider, men hele og almindelige lukkertider er 15, 30, 60, 125, 250, 500, 1000, 2000, altså 1/15sek osv.

Her kommer det allervigtigste (ja det siger han jo hele tiden) men hele blændertal og hele lukkertiden foretager den samme ændring af lysmængden. Altså er mængden af lys ved kombinationen f5.6 og 1/125 den samme som ved kombinationen f8 (altså det halve lys) og 1/60 (det dobbelte lys).
Der røg jeg altså af vognen.

Blænde, på engelsk: http://en.wikipedia.org/wiki/Aperture

Lukker, på engelsk: http://en.wikipedia.org/wiki/Shutter_%28photography%29

Godt så, det var optik, blænder, lukker, og så kommer
4. filmen eller den lysfølsomme chip. Jo billigere kamera jo dårligere kvalitet, som med alt andet. Årh, det er vel en sandhed med modifikationer, mend et er en helt anden snak. Det behøver ikke have nogen praktisk betydning, men det kan have det. Det er chippen der afgør om det er 5-10 eller 15 megapixel kamera, men til vores brug er alle kameraer med mere end 1-2 megapixel rigeligt. Rigeligt. Lad være med at lade dig forblænde af pixelantallet, det er ligegyldigt i denne sammenhæng. Ligegyldigt. Har jeg sagt det nok? Ok, det har lidt betydning, men kun ganske lidt. Der hvor det HAR betydning, er hvis du vil tage et billede og printe det ud i plakatstørrelse, men det tror jeg ikke, lige er ambitionsniveauet her?
Yndlingsstrikket på en stor plakat midt i stuen! Hvorfor ikke?

Jeg bliver desværre nødt til at indføre endnu et teknisk begreb,
Som du dog presser os :-/
og i lighed med de fleste af de andre begreber, er dette et levn fra filmkameraer:
5. ISO. ISO er en forkortelse for International Standardization Organization (sådan cirka) og for at gøre en lang historie kort er ISO-tallet udtryk for chippens lysfølsomhed. I gamle dage var det filmens lysfølsomhed, nu er det altså chippens. Med lysfølsomhed mener jeg, hvor meget lys der skal til for at eksponere filmen/chippen korrekt. Jo mere følsom, des do mørkere omgivelser kan du tage korrekt eksponerede billeder i.
ISO 2-400 er til almindeligt udendørs brug, 800-1600 er til mørke dage og 3200 er indendørs i stearinlysets skær.
Nå, sådan!
Tro nu ikke lysfølsomheden kommer uden omkostninger, næ nej, jo højere lysfølsomhed, jo mere ”digital støj”. Det ses som farvede korn på billedet, og opleves tydeligt som billeder, der ikke ser godt ud. I lighed med alt andet er ISOtallene proportionale, og fordobler/halverer lysfølsomheden, altså er det ISO 50 – 100- 200 – 400 – 800 – 1600 – 3200. Lidt nemmere tal at have med at gøre :-) ..idet mindste.

Det smarte ved digitalkameraet er,at man kan ændre ISO,og dermed har man endnu en eksponeringsknap at skrue på. Hvis man f.eks. vil optage med f5.6 ved 1/125 ISO200 …VIL?…hvordan ved jeg, at jeg vil optage med xxxx/yyyy/zzzz?……det er ved at gå op for mig, hvorfor det ikke bare er noget, man lærer fra det ene blogindlæg til det andet….. men finder det er en blænde undereksponeret, kan man på digitalkameraer sætte ISO til 400 og fordoble lysfølsomheden. Eneste omkostning er altså den digitale støj.
….håber I andre stadig er med…..

Dette kunne man jo ikke med den gode gamle kodakfilm købt i Brugsen. Der hang man på den ISO200 film,man havde købt, og det kunne ikke laves om. Jo, det kan man da, men det er en helt anden historie. Og jo, du husker ret, ISO hed ASA i gamle dage. Tallet er det samme. Nååhhh…

ISO: http://en.wikipedia.org/wiki/International_Organization_for_Standardization

ASA:http://en.wikipedia.org/wiki/American_National_Standards_Institute

Nå, men
5. chippen sender så billedet til den software der styrer kameraet, og billedet bliver gemt. Her kan man ofte vælge billedkvalitet, og her skal du ALTID ALTID ALTID gå efter den HØJESTE kvalitet, altså største billede og fineste kvalitet.
Det er jeg ellers blevet hånet for at gøre.
Grunden er simpel – du kan altid gå ned i kvalitet på computeren,men ALDRIG op! Hvis dit kamera tillader det, bør du overveje RAW formatet. RAW er det rå (sic!) ubehandlede billede,som chippen har optaget, og et RAW billede indeholder flere digitale oplysninger end alle andre billedformater. Læs i manualen til dit kamera om du kan optage i RAW. Nå, så undgik vi alligevel ikke manualen, hva’!
JPEG, som er det mest udbredte billedformat, og som alle kameraer kan optage i, er et komprimeret format, hvilket vil sige at billedet uanset at du har valgt det største og fineste, rent faktisk er komprimeret, og derfor i dårligere kvalitet end RAW. RAW derimod er en lille smule mere besværligt at arbejde med på computeren af to årsager; 1: det fylder en del, typisk mindst 10Mb pr billede og 2: det skal laves om til JPEG for at bruges på nettet. Til det skal du bruge et RAW program. Der findes masser, den kan vi tage senere, skulle det blive relevant, for nu er JPEG vist rigeligt.
Åh jo, en sidste ting, og det er jo det,der er humlen; i et RAW billede kan du ændre hvidbalancen på computeren efter billedet er taget, det kan du ikke på et JPEG. Se,så blev det pludseligt relevant.
Whauu!! Der var lige noget der. Findes sådan et RAW-program som shareware?

JPEG: http://en.wikipedia.org/wiki/Jpeg

RAW: http://en.wikipedia.org/wiki/RAW_file

Og så lige en ting mere om chip og kamera. Jeg syn’s det begynder at minde om ham, der bare ville komme med et lille indlæg, men i stedet skrev en bog…. :-)
Billigere kameraer har
6. farvestik. Stik? Hvor er det stik? Farvestikket skyldes en kombination af alle de her nævnte faktorer, men kommer til udtryk i, at et kamera tenderer til rødlige billeder, mens et andet tenderer til blå. Derfor må du lære at bruge netop dit kamera, for at kompensere for det. Det lyder helt menneskeligt.

Og mens vi er ved det, så må vi også omkring antallet af
7. farver. Nej, nej, nej! Ikke mere nu! Min hjerne er ved at briste! Intet kamera, og ingen computerskærm kan gengive det antal farver, det menneskelige øje kan se og opfatte. Det vil altid være en aproksimering af virkeligheden. Derfor taler vi om
8. farverum. Farverum er digitale farvespektre som vælger netop de farver der skal kunne vises, for eksempel mere eller mindre i bestemte områder, rød, gul eller blå. Det kan godt være der står 16 millioner farver og andre smarte ord, men det er stadig langt langt fra, hvad du kan se med dit øje. Glem dette i praksis, det er ret kompliceret at arbejde med, men du er nødt til at vide, at dit kamera sætter den første begrænsning i farverne; det optager farverne forkert (på grund af farvestikket - forårsaget af optik, chip eller software), og din computerskærm gør det kun værre, og helt slemt bliver det med JPEG filer som sætter yderligere begrænsninger.
Åhhh nej, er der da slet ingen vej ud. Tjo, i praksis betyder dette med farverum blot, at du er nødt til at forholde dig til det faktum, at du muligvis simpelthen ikke har den farve, som dit garn har til rådighed i dit computersystem, ganske simpelt! Hvad?? Alt dette her og en hjerne, der er ved at sprænges, for at ende med, at det alligevel ikke nytter noget??? ØV! Det må du så forholde dig til ved at optimere det, du kan, og lade hånt om resten. Lad hånt om farverum, bare et godt råd, det er ret kompliceret at arbejde seriøst med. Jeg vil slet ikke nævne printerens begrænsninger her. Eller komme ind på, at to skærme naturligvis ikke gengiver de samme billeder ens. Såeh deeeet…

Farverum: http://www.colormylife.dk/hvad-er-farverum-og-hvorfor-bekymre-sig-om-det/

Hold da kæft en svada om teknik Ja, det må du s.. nok sige , og alt det for at sige: Du skal bestemme over kameraet. Det kan du på langt de fleste kameraer, og det er blænder og lukketid, der afgør om billedet er over eller undereksponeret, og dertil ISO indstillingen. Det er hvidbalancen, der afgør om lyset ses i den korrekte farve af chippen, og det er denne, der sammen med kameraets software afgør kvaliteten af det billede, der lagres, og som til sidst er tilgængeligt for dig til at mangfoldiggøre på bloggen.
Med andre ord: Det der, med at købe et digitalt lommekamera, sætte på automatisk optagelse og så regne med, at det gengiver farverne nogenlunde korrekt, den går ikke, og der skal mere til end blot et par småtips. Der skal multitaskes, og der skal viden til, skal jeg love for.

Så det billede du tager, er en funktion af de nævnte variable. Hvis du lader kameraet kontrollere dem, får du et billede der ofte er godt, nogle gange dårligt. Det er jo lige det, jeg oplever. Den eneste måde at sikre, du får det samme billede hver gang, er at tage mere kontrol over kameraet, eller i hvert fald vælge dine kampe, for ellers får du udfordringen, at det der er grøn-blåt til formiddag, er grøn-gult om eftermiddagen, og måske rødt i morgen…

Goddammit, det var fire sider der bare lige skulle være en replik, inden jeg gik videre, det var det med plenumløven…beklager.
Men selvom jeg har meget svært ved at holde ud at skulle koncentrere mig om at prøve at forstå det, så har jeg fået rigtig meget ud af det. Desværre har jeg også fattet konklusionen: at det er begrænset, hvad jeg kan gøre uden at bruge meget mere tid og energi på det.

Mere følger.
Hold da op! Er der mere?

Tusind tak, min egen. Nu har jeg det på tryk og kan vende tilbage til det, når jeg ahr brug for det, og tak, fordi du også gider dele det med de andre nørder derude i cyberspace.

Sønneke med dumsmarte bemærkninger og kommaer af
Ann