torsdag den 19. august 2010

Farmorjakke

Jeg har vist aldrig fået vist jer min japanske Farmorjakke, vel?
Japansk-Farmorjakke-forfra
Forfra……………….og bagfra
Japansk-Farmorjakke-bagfra
Jeg har foldet kraven lidt op, så I kan se syningen i ryggen.
Sønneke var her i en uges tid i foråret, hvor han skulle arbejde på disse kanter. Han tog Birk med, så moren kunne få sig en velfortjent børnefri uge. Sønneke rejser jorden rundt i tide og utide  i forbindelse med sit arbejde, hvor Mette så må agere enlig mor, så det var på tide med lidt gengæld. Jeg tog ferie, så jeg kunne lege farmordagplejemor for Birk, mens sønneke var på arbejde.
Det var helt vidunderligt at være sammen med Birk på mine egne præmisser. Vi kom hinanden meget nærmere.
Jeg har omtalt den uge i et tidligere indlæg.
Men hvordan klarede moren det? Da hun var kommet sig over den nye mærkelige situation, gav hun sig til noget af det, hun er rigtig god til – at sy. Hvad syede hun så?
Hun syede søreme (læs: sgu) denne smukke og lækre jakke til………………………ja, mig – hendes Sviremor – ja, det kalder vi hinanden – Sviredatter og Sviremor. Det stammer fra, at vi for en del år tilbage, da jeg var yngre og hun ikke havde børn, ofte kunne sidde og drikke rødvin den halve nat og ordne hele verdenssituationen sammen.
Og ikke nok med at hun brugte sin dyrebare børnefri ferie på at sy denne – lige mig – jakke. Hun satte også et særligt mærke i nakken
Mærke-i-nakken,-Farmorjakke
Alle I derude, der har været så heldige at blive bedstemødre, vil vide, hvad dette mærke gør ved mit hjerte.
Man kan ikke selv vælge sine svigerbørn, og man har bare at slå hælene sammen og acceptere sine børns valg af ægtefælle, men jeg har bare været så heldig med den kvinde, min søn har valgt at gifte sig med. Jeg tænker ofte på min taknemmelighed over det.
Faktaboks:
Designeren er japansk, men jeg kan ikke huske hans navn, selvom han er meget kendt, men syersken er pæredansk og hun er min svigerdatter - sgu ;-)
Ann

onsdag den 18. august 2010

Pisa 2

Jeg har ikke strikket ret meget de seneste måneder, men jeg har strikket min Pisa nr 2 færdig.

Pisa-2-vest-forfra-hængende2

Den er blevet noget mindre end Pisa 1, hvilket også var meningen.

Pisa-2-vest-bagfra-hængende2

  Pisa-2-på-kjole-med-pin Romi-pin

FAKTABOKS
Model:
Pisa vest
Designer: Else Schjellerup for Design Club
Garn: 2 tråde Geilsk 2-trådet bomuld-uld 
Pinde: KnitPro 3½
Garnforbrug: 179 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Jeg har afprøvet en teknik, som jeg har læst om i blogland et eller andet sted, jeg ikke kan huske, men det går ud på, at forebygge ikke-så-pæne masker omkring ud- og indtagninger ved at stramme maske nr 2 (!!?!!) efter ind-/udtagningen. Det lyder mærkeligt, men jeg er enig i, at det virker.
Jeg har strikket skuldrene sammen i stedet for at sy dem sammen og det virker godt. Pisa 1 syede jeg sammen og på grund af mine elendige monteringsevner, blev især den ene skulder noget udstående. Det har jeg undgået med Pisa 2. Farven og størrelsen er valgt, fordi den skal passe til to kjole/tunikaer, jeg har, hvor den farve passer, og den skal fungere mere som en ærmeløs bolero end som en vest, så det er lige, som det var tiltænkt. Jeg har ikke vasket den endnu, men som den er nu, er garnkvaliteten og strikkefastheden rigtig god, men jeg ved jo, at bomuld-uld kan ændre sig meget efter vask.

Sjalsnålen øverst er købt hos Viollykke
Nålen på det nederste billede er købt hos Romi

Ann

mandag den 16. august 2010

Snydepels

Jeg har været på strikkekursus.
På smukke Thurø.

Her er mit yndlingsmønster fra kurset – rib med løbemasker -, strikket i 3 tråde hør.Mønster-på-ribapparat

Og sådan ser bagsiden ud
Mønster-fra-ribapparat,-bag

Kurset drejede sig om komplicerede strikketeknikker og krævede en masse koncentration, tålmodighed og en tunge, der skulle holdes helt lige i munden – hele tiden.

Der blev tabt masker, og der blev pillet op så det stod om ørerne på os, men for det meste lykkedes vores projekter.

Vi var 4 kursister, der strikkede fra 9 til 18 hver dag i 4½ dag. Det sluttede i tirsdags, men jeg har været helt og aldeles flad siden…………….. for det kræver sin quinde at strikke på strikkemaskine.
Ja, det var et maskinstrikningskursus.

“Nogen” mener, det er snyd at strikke på strikkemaskine, ik’ Lene!?
Det forstår jeg jo ikke.
Det er vel bare noget andet og forskelligt fra håndstrik.
Det er vel som forskellen på at cykle eller køre i bil – begge dele er transportformer, men meget forskellige at benytte - Hver ting til sin rette tid.

Jeg kan godt lide udfordringer og gerne nogle, der ligger lidt ud over kanten af, hvad jeg kan klare. Jeg kan godt lide at knække koder, og jeg er vild med teknologi, der kan noget smart.
Og så har jeg et perfektionsgen.
Der er nogen, der syn’s det er meget vigtigt, at man kan se på deres strik, at det er hjemmelavet.
Sådan har jeg det ikke.
Jeg vil gerne strikke så jævnt og pænt, som muligt.
På maskinen kan jeg få styret alle disse lyster……….altså, hvis jeg kan finde ud af det, forstås.
For det kræver jo sin quinde at få monsteret til at fungere og så kræver det uanede mængder

T Å L M O D I G H E D!

Det sidste har fået mig til at beundre mennesker, der underviser i maskinstrik, for selv de mest flegmatiske mennesker kan finde på at råbe ord, de ellers aldrig ville tage i deres mund, smide med ting og sager og snerre af medkursister og underviser, når maskinen for gud-ved-hvilken-gang smider alle maskerne – hele arbejdet – på gulvet med et stort bump.
Der sidder tunge lodder i strikarbejdet for at holde det strakt, mens man strikker. Lyden af strik med lodder, der ryger på gulvet, er meget karakteristisk og skaber total stilhed i lokalet indtil humøret hos den, der tabte, er registreret og akut nødhjælp sat ind.

Det var et enormt godt kursus hos Ulla Milling på Thurø. 
Jeg fik rigtig meget for pengene må jeg sige.

Ulla forhandler Junogarn 

Junogarn-hos-Ulla

Junogarn-hos-Ulla-2 og havde før en butik i Svendborg, hvor hun solgte garn og strikkemaskiner og symaskiner og holdt kurser. Nu er hun flyttet “hjem”, som hun siger, til huset på Thurø, hvor der er bygget en pavillon, hvorfra hun sælger garn, strikke- og symaskiner og holder kurser og strikkeklubber. Ulla,-Annie-og-Bnete-hos-Ul

Hun og Knud-Erik tager også gerne ud i landet og holder kurser, når der er nogen, der arrangerer det.

Ulla er en guldgrube af viden om funktionen af alle mulige modeller af strikkemaskiner lige fra min oldgamle Knitmaster fra 60’erne til de  moderne Brother og Siver Reed inklusiv computerprogrammet DesignaKnit.

Bente-fra-Hadsund
Der var aldrig ventetid på hjælp og Ulla evnede lynhurtigt at skifte fokus fra en type maskine med et projekt til en helt anden med et helt andet projekt. Hun blev aldrig stresset.

Ulla-hjælper-Annie-fra-Oden

Ulla har stort set alle reservedele og ekstraudstyr til strikkemaskinerne, og har hun det ikke, kan hun skaffe det.

Britta-fra-Fåborg

Og passede størrelserne eller modellerne ikke helt til det, vi ville strikke, så vupti, havde hun ændret mønstret og printet det ud til os.

Jeg fik rigtig godt gang i mit ribapparat og ud over ½ bluse, fik jeg strikket 3 strømper

Maskinstrikket-strømpe  Maskinstrikket-strømpe-2

Ja, monteringen havde jeg ikke nået inden fotograferingen.

Og så har Ulla også Knud-Erik, som har haft motorcykelforretning i mange år, men nu er han pensioneret.
Han reparerer maskinerne, hvis der er behov for det.
Een af kursisterne havde købt sig en brugt maskine med ribapparat, men ribapparatet fungerede slet ikke, så hun måtte give op første dag. Da vi kom igen næste morgen fungerede ribapparatet perfekt. Knud-Erik havde repareret det i løbet af aftenen!

Knud-Erik,-Bageren-og-repar

Knud-Erik stod også for forkælelsen på kurset. Han lavede kaffe til os, og bagte hver dag til eftermiddagskaffen, blandt andet en enormt lækker rabarberkage, Rabarberkage
som han havde fundet på nettet, hvor jeg har lånt fotoet,
og skønne hindbærmuffins
Jeg har hørt rygter om hans skønne serviceringer udi al slags mad på de internatkurser, de holder i Sønderjylland.

Jo, det var dejligt at tilbringe en ferieuge på Thurø, og jeg boede jo dejligt i Svendborg, som jeg har fortalt om før, men der blev ikke overskud til at strikke een eneste maske håndstrik.

Ann

søndag den 8. august 2010

B&B

Jeg er taget på Bed and Breakfast i Svendborg.

Her bor jeg i lejligheden på 1. sal oppe af trappen, hvor vinduerne står åbne.

BandB-i-Bagergade

Det er Hannes sted lige midt i Svendborg.

Jeg tænker, at det engang for mere end 100 år siden har været en baggård med et baghus, men jeg har ikke fået spurgt til det endnu.

Når det regner, sidder jeg på øverste trin under overdækket og nyder min udsigt til haven med de mange roser og rum.

Haven-i-Bagergade2

Her er min stue

Stuen-i-Bagergade

Her er ret hyggeligt – sagt på jysk.

Jeg har sat en lænestol hen til vinduet, så jeg kan nyde udsigten til haven, når det ikke er vejr til at være ude

Lænestolen-ved-vinduet

Jeg har været her nogle dage, fordi jeg er på kursus.

Lejligheden er indrettet med et stort vinklerum med stue, spisestue og køkken og dertil et soveværelse, et badeværelse og entre.

Køkkenet er fuldt “møbleret”, så man kan sagtens lave et fint måltid mad.

Så-er-der-serveret-i-Bagerg

Dagens ret: Andebryst…………

Anden-i-Bagergade,-2010

…………..med stegte grøntsager i chili……………..

Grøntsager-i-chili,-Bagerga

……………og brasede kartofler fra igår

Pommes-de-saute-i-Bagergade

Dertil rødvin ad libitum.

Til dessert: M&M’s med peanuts og nogle andre chokolader.

Der har været festuge i Svendborg i denne uge.
Ugen blev åbnet af Blood, Sweat, Drum’n Bass, som står mit hjerte nært. Jeg kender en del af dem, der spiller/synger i det band.

Min lejlighed ligger midt i centrum, så jeg kan høre musikken om aftenen og fredag aften spillede byens klokkespil al mulig dejlig klokkemusik – blandt andet Kim Larsen - i laang tid. Fortryllende. 
Ved 8-tiden om morgenen spiller det I østen stiger solen op.
Det er bare sååå hyggeligt.

……………………………..

Ja, ja, ja, jeg ved det godt.
I er mere interesserede i garnet på spisebordet

Lækkert-garn-med-til-Svendb

Det specielt spundne chilenske bomuldsgarn Pehuén fra Araucania Yarns har jeg fået af Lisette fra min strikkegruppe. Det japanske Noro Kochoran har jeg fået af et garnfirma som undskyldning for en forsinket forsendelse og det skønne håndfarvede Silk Blend fra Uruguay fra Manos del Uruguay har jeg fået fra en tysk forbindelse.

Jeg har taget det med i håb om, at jeg fik tid og overskud til at lave lidt strikkeprøver.
Det har jeg endnu ikke haft……………….

Ann

mandag den 2. august 2010

Ude godt, men hjemme………………..

………………ser udsigten fra mit hus sådan ud

Morgendis-over-Vester-Fjord

Jeg sidder på terrassen øverst oppe og nyder denne udsigt, mens jeg genkalder mig minderne fra en dejlig ferie.

En skøn uge i Norge med min højt elskede bror og hans kone i en elendig og bitte-lille loftslejlighed (vi blev snydt, så det driver).
Vi besøgte familie, jeg ikke har set i over 30 år – flere møder, der viskede rigtig mange af de år væk. Alle lignede sig selv og opførte sig nøjagtig som de skulle i følge erindringen.

Til min store overraskelse dukkede det ene  minde og den eksakte placering af steder op efter det andet. Min morfars forretning lå der stadig, og jeg fandt den straks, og den så nøjagtig ud, som den så ud dengang, jeg ofte var med ham dernede om dagen. Nu var det en blomsterbutik. Norges ældste konditori, Erlandsens Konditori, som pigerne i forretningen ofte tog mig med hen til i pauserne, lå der søreme endnu.

Parken med den smukke musikpavillion var der endnu,

Musikpavilionen-i-Halden-20

og den lille park længere oppe på Os med springvandet, som jeg elskede at soppe og lege i, var der også. Dog var springvandet lukket, så der blev ingen sopning i år.
Springvandsparken-i-Halden-

Skoven og de stejle bakker bag mine bedsteforældres hus syntes helt uændret med bækken og fossen, og det var tydeligt, at der også den dag idag var børn, der brugte området som motorcrossbane på cykler. Morfar og mormors hus var – på trods af renoveringer – som det plejede – dog virkede det noget mindre, end jeg husker det, men det er vist naturligt, når man husker med et barns øjne.
Tante Gustava, som på grund af en arvelig brusksygdom blandt andet manglede næsen og ørerne og så faretruende ud, men var så sød, så sød og havde sukkertøy i nederste skuffe i dragkisten, boede på 1. sal dengang. Trappen derop syntes uendelig lang med tusindvis af trin, når jeg skulle op til hende for at sige hej og få et bolsche og se hendes uhyggelige ansigt, men nu var trappen pludselig en helt almindelig trappe mellem stueetagen og 1. sal. Min onkel og tante bor i det hus nu. De havde hejst flaget i anledning af vores besøg første gang, vi ankom nu. Tante Gustava, tante Gudrun, Asbjørnsens overfor og mormor og morfar er for længst døde, men ånden lever endnu.

Og – selvfølgelig – fik jeg besøgt provinsbyens lokale garnforretning, Åses Garn og Broderi, der havde et kæmpe udvalg af garn og, hvor ekspedienten var dansk gift, så “Det er greit, det”, sagde hun, da jeg sagde, at jeg var dansk.

Garn-og-opskrift-fra-Åses-b 

3 fed håndspundet og -farvet 1-trådet laceuld fra Ullcentrum på Öland og Marks&Kattens hør til en enkel hørbluse blev det til. De to miniaturegarnnøgler kunne jeg ikke stå for bare som et curiosum ;-)

Alt var “Bare bra”.

Det blev også til besøg hos nogen af min brors søde barndomsvenner, som jeg til deres skuffelse ikke kunne huske, og vi besøgte min svigerindes skønne kusiner med mænd og hunde og moster og sommerfest i haven for os, men særligt for min bror på de smukke klippeøer Hvaler. Kusine Ellen og hendes mand har tegnet og bygget et specielt hus op ad en skrå klippe, så huset består af mange etager, niveauer, skæve udbygninger, terrasser og udsigter. Desværre fik vi ikke fotograferet det.
Nogen gange viger jeg fra at opleve gennem et kamera. Det er som om, jeg træder et skridt tilbage og betragter oplevelserne som en film i stedet for at være ordentligt til stede.

I Sverige købte jeg sko på tilbud, tror jeg de var. Billige i hvert fald.

Sko-fra-Sverige-2010

Hush Puppies, som nåede at blive brugt godt og grundigt hele ferien. De er skønne at gå i. Brune, desværre. Sort passer bedre til det, jeg har.

Da vi kom hjem ringede min bror fra Sverige og fortalte om nogle mystiske øjensymptomer, han havde fået. De var på vej ud til en ø i Vänern………

Siden har hver dag handlet om, hvilket sygehus, han nu var blevet indlagt på eller overført til, hvilke undersøgelser, de nu havde gennemført og hvad de viste, hvilke behandlinger, de satte igang og foreslog, hvilke komplikationer, der nu var tiltrådt, hvornår og hvem, der skulle operere ham, om børnene skulle komme hjem fra deres respektive feriesteder, om han følte sig ok eller lå kulderystende med 40 i feber. På 14 dage har han været indlagt på 5 forskellige hospitaler med en alvorlig lidelse, der er som en tikkende bombe indeni ham.
Vi har altid vidst det. Vores far døde 53 år gammel af sin 2. blodprop. Så mange kokke fordærver maden, hvis der ikke er nogen til at koordinere og bevare overblikket over forløbet, orientere sygehusene om det, de øjensynligt ikke vidste fra det tidligere sygehus eller havde glemt eller….. og hjælpe patienten med at forstå, hvad der foregår.

Undervejs i alt dette – som endnu ikke har fundet sin afslutning – er det lykkedes os at få nogle skønne dage i Sønderjylland med min ældste bonussøn og hans kommende hustru fra USA.
Der boede vi rigtig godt og billigt – ingen snyd der – tværtimod.
Jeg vil gerne anbefale Marias “Zimmerfrei” I Tønder.

Vi kunne desværre ikke komme ind og se den smukke slotshave ved Gråsten Slot, fordi Dronning Margrethe havde indtaget slottet et par dage før vi kom. Jamen så kunne vi jo vise amerikanske Lisa garden med de flotte bjørneskindshuer, men nej. På grund af varmen havde de taget bjørneskindshuerne af og erstattet dem med små lyseblå skråhuer. Der kan blive op til 80-100 grader indeni pelshuerne i varmen, så soldaterne får en så stor bjørn på, at de dejser om. Hjernen består som bekendt for en stor del af fedt………!…….fantasien sætter ingen grænser ;-[

I Sønderjylland gik mit kreditkort amok.
Hvor jeg dog gerne ville have besøg af Lenes Fru Disciplin en tid. Hun må være udlånt, for jeg har ikke set hende alt for længe.

Vi var selvfølgelig i Tyskland et par gange og hos Woll-Sucht i Flensborg blev det til…..

Rowan,-Manos-de,-Filigran-2

..det blødeste, skønneste 5% cashmere, 25% silke, 70% babyalpaca, lace fra Manos del Uruguay. Farverne er grå, sorte og brune nuancer. Jeg kan ikke få dem ordentligt frem på billederne. De 3 fed skal bruges med omtanke, så jeg venter utålmodigt til jeg finder det helt rigtige projekt. 10 ngl Rowan Silky Tweed, 80% lambswool og 20% silke i sort med limegrønne tweednistre. Det skal blive til en sweater – måske herresweater, hvis 500 gr er nok til det. Og så to fed enormt lækker blød råhvid superwash merino, lace, Filigran fra det tyske Zitron. Det skal bruges til dette

Fiori di Sole

sjal, Fiori di Sole, designet af Romi.
Jeg forelskede mig i det sjal i april måned, da jeg så det første gang, men det er først nu blevet offentligt tilgængeligt.

Jeg købte også…….

DUO-og-Drops-og-DesignClub2

DUO, DesignClub og Drops…………..i Tyskland!?
Ja, det gjorde jeg altså og så vidt, jeg kan regne ud, var det billigere end herhjemme, men noget af det var vist også på tilbud.
Jeg havde set modellen Marie på butikkens hjemmeside, og som I jo ved, kan man ikke købe sådan en opskrift uden også at købe garn, så jeg valgte DUOs Silke/Merino, 35% silke, 65% merino, så må vi se, om jeg vil bruge det garn til Marie eller hvad. Drops Lin kunne jeg bare ikke stå for. Jeg kan ikke få den meget smukke lidt støvede blå petroleumsfarve rigtigt frem på billedet, men den er bare såååå smuk. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge det til, men det naturfavede skal bruges til en løs top a la en lukket vest, der kan tages udenpå en langærmet T-shirt til vinter.

I Butik Slotsgaden i Møgeltønder og i museumsbutikken i Dybbøl købte jeg

Strikkesnor-fra-Møgeltønder

snor til at strikke eller hækle kurve af og såen. En lille pilleæske blev det også til. Den får jeg vist snart brug for, når tømmermændene melder sig efter mit købeorgie.
Nej, så blev det vist ikke til mere, vel?
(Jo, der gjorde jo)

Nåeh, jo, ja……... Ved Højer Sluse købte jeg

Broche-fra-Højer-2010

broche og

Ørenringe-fra-Højer-2010

øreringe. Det var egentlig nogle andre ørenringe, jeg ville have, som jeg havde set, min svigerinde havde, og som hun havde købt ved Højer Sluse, men de fandtes kun med stikkere, og jeg har ikke huller i ørerne, så jeg fandt disse her i stedet.

Kære, kære Lene. Må jeg ikke nok låne Fru Disciplin lidt? Bare indtil jeg har fået min garnmani på ret køl igen. Jeg har nemlig også købt garn her og her efter, jeg kom hjem :-/

Nå, får du så strikket noget?

Pyha, njah, njohh, det må vi altså vende tilbage til……

Ann