tirsdag den 22. marts 2011

Farvestrålende uld

 

Jeg har modtaget en pakke med en favnfuld skønne farver i håndfarvet uld.

Er det ikke lige til at spise?

Jeg skal strikke en jakke af det, når jeg er færdig med

 Fiori di Sole, skuldrene
det lidt hemmelige koncentrationsprojekt, jeg er igang med lige for tiden.

På Fiberfesten i Ry blev jeg inspireret af noget lækkert Mirasol alpaca fra Du store alpaca  i en skøn sennepsgul farve fra Garngalleriet. Jeg gik lidt frem og tilbage, og vidste ikke, om jeg skulle købe det. Der var kun to nøgler, men for hvert nøgle støtter man et skolebyggeri i Peru. Det kan jo godt lokke mig lidt. Jeg har jo sådan set garn nok, men da der var demonstration af moebiusopslagning sprang jeg til og købte garnet til en ny moebius.
Den har jeg endnu ikke billeder af.

Jeg skal jo altid ha mindst et koncentrationsprojekt og mindst et ikke-koncentrationsprojekt, så jeg kan veksle mellem dem, og lige nu er det sjalet og moebius’en.

Derefter bliver det en Old way Gansey sweater til min Torben og jakken med de mange farver…………………………

En-kuv-fuld-af-farver

…..Uhm, hvor jeg glæder mig……….

Ann

lørdag den 19. marts 2011

Fiberfest i Ry

Så oprandt dagen, og der var fiberfest i Ry.

Fiberfest,-strik,-kaffe-og-

Bodil og Birthe havde arrangeret, og festen blev afholdt på Mølleskolen i Ry, hvor Bodil er skoleleder.

Fiberfest,-jakker

Boderne var åbne fra morgenstunden.

Der var bambus til strikning, uld til spinning, unikajakker, smykker, broderi og meget mere

Der var kaffe og muffins, workshops og strikkecafe-demonstrationer.

Pyha, ja, og så var der strikkecafe-demonstrationer…………

Bodil……

Bodil-Munch

…..har visse overtalelsesevner.
Hun overtalte mig i efteråret - med smiger - til at være med i cafeen og vise, hvordan jeg strikker Magic Loop.
Jeg forsøgte mig med noget i retning af: “Jamen, det har jeg da ingen forudsætninger for..”. Den gik ikke. Der var modargumenter. “Jamen jeg er da bare en sølle amatør. Det er der da ingen, der gider høre på” eller noget i den retning. Modargumenter og smiger.

Nu er det altså sådan, at Bodil og jeg aldrig havde mødt hinanden IRL, men kun her på bloggen. Hun kunne overhovedet ikke vide, hvad hun engagerede, men hun gjorde det alligevel.

Modig kvinde!

Så tænkte jeg: Det er ikke sådan en workshop, man bliver betalt for. Det er helt frivilligt i min fritid. Så må de også selv om det……

Jeg prøvede derfor også at holde mine forberedelser nede.

Jeg er vant til at undervise. Jeg har gjort det i årevis. Jeg har været lektor på Universitetet og har undervist tilsvarende på andre institutioner, og gør det stadig indimellem.
Det er et hestearbejde hver gang. Der skal laves Power Points og findes artikler, der skal udsendes i forvejen og der skal laves kopier af Power Points, der skal uddeles ved undervisningens start, så der kan noteres i dem undervejs og der skal, og der skal, og der skal…..
Men det behøvede jeg jo ikke denne gang.
Og jeg har ingen som helst pædagogisk uddannelse. Jeg har ingen som helst forudsætninger for bare at stille mig op og gi’ en gruppe strikkere noget for deres fremmøde og interesse…….andet end min strikkeglæde.

Men SÅ kom jeg til at læse søde Lykkes og Camillas blok, hvor de skrev om, at de glædede sig til Fiberfesten, hvor de skulle møde eksperten…… og en professionel, der kunne give dem tips og tricks om Magic Loop og to sokker på een gang, for de havde nemlig lært sig at strikke Magic Loop inden Fiberfesten……………
……og så blev jeg nervøs.

EKSPERTEN????

PROFESSIONEL???

Er der noget, jeg ikke er udi strikkeriet – så er det ekspert eller professionel.

Jeg er jo bare en glad amatør!!!

SÅ fik jeg sved på panden, og SÅ lavede jeg alligevel et lille kompendium og fik lavet noget til en USB-pen, som kunne vises på det whiteboard, Bodil havde fortalt, at de havde.

Jamen, hvordan gik det så?

IMG_2379

Joh, fremmødet fejlede ingenting.

De sad i lag. Der var slet ikke plads til alle, så en del stod op.

Undervisning-i-Magic-Loop

Og det gik vist meget godt……………….lige indtil jeg – som sædvanligt – fyldte for meget på for hurtigt.
Magic Loop og to strømper/ærmer/pulsvarmere/vanter osv på een gang og opslagning til strømper fra tåen og op på 1 time er måske liiiiige i overkanten.

Men deltagerne kastede sig med dødsforagt og koncentration ud i det hele.

Koncentration-om-Magic-Loop

De fik en smagsprøve.

Og det gjorde jeg også.

Jeg fik siden hygget mig lidt til frokost med søde Ingerlise, som jeg efterhånden har mødt flere gange rundt omkring. Hun er bare så sej.
Hun kørte to workshops med sin freeform. 
Jeg følger med i hendes undervisning på bloggen.
I øjeblikket har hun søndagsskole om tunesisk hækling.

Jeg fik også hilst på Bodils mor, der ikker er en årsunge, men alligevel er still going strong hvad angår strikning. Hun er en fabelagtig strikker.
Hun har strikket 6 sjaler a la Seyfarth og en del flotte fair isle strikkerier. Hun har blandt andet strikket dette smukke fuglesjal

Og disse puder

Hold da op, hvor ville jeg gerne kunne strikke sådan om 20 år!

Bodil og jeg aftalte at også hun skulle med til afstresning i Tversted til august.

Bodil-i-Mølleskolens-atrium
Det bliver bare så hyggeligt.

Men jeg er nødt til at indrømme, at det bedste ved dagen var Irene, Michael og Berit, der kom forbi med en krammer og en dejlig sigende snak.
Jeg tog et skønt billede af Irene og Michael, hvor de grinende smiler så dejligt begge to og sammen, men det er overbelyst og rystet, så det vil jeg ikke vise. Jeg har det i mit hjerte.

Jeg måtte afstå fra den workshop med Cornelia Tuttle Hamilton, jeg havde tilmeldt mig og glædet mig til, og jeg fik heller ikke set Bodils demonstration af sjalsstriknign a la Seyfarth.
Jeg måtte hjem i ro og mag.

En dejlig fiberdag.

Ann

onsdag den 2. marts 2011

Så gjorde jeg det igen!!??

Hvad er det med de ærmer og mig lige for tiden?

Glemt-at-tage-ud

Jeg må ha glemt at tage ud på overgangen mellem kanten og selve ærmet. Der mangler de 8 masker hele vejen op.
Godt, at det ikke indbefatter kantmønsteret.

Jeg er nok liiiige stresset nok for tiden til, at min hjerne kan følge med, og sikkerheds- og kontrolforanstaltningerne må jo ha svigtet.
En menneskelig fejl, men altså irriterende, at jeg ikke lige tjekker mig selv efter. Jeg ved jo, at det sker igen og igen og igen, hvis jeg ikke holder konstant øje med mig.

Om igen!

Mona har (endelig efter flere rykkerskrivelser herfra) fået rigtig godt gang i sin blog. Den er et besøg værd, for Mona er en spændende strikker. Hun er for øvrigt lige nu igang med sit eget design a la Lille Indianerstrib.

Alpaca,-silke-og-cashmere-t

Jeg har modtaget det mest vidunderlige garn i den helt rigtige farve til et hemmeligt projekt, som skal overseas, hvis jeg når det.

Det har været enormt svært at finde det rigtige garn, men nu! er det lykkedes. Det er alpaca, silke og cashmere og “håndfarvet” – JUNO, Lace fra Loop i London.

Jeg befamler og aer og nyder og dufter og kigger og skæver, og kan næsten ikke nænne at vinde det op, men jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med det.

Ann

tirsdag den 1. marts 2011

Et par veste

2-veste-i-silkealpaca-til-B

2 stk af den sædvanlige vest til Birk.
Den eneste forskel er, at den vokser for hver gang og, at opskriften hver gang skal ændres til ny størrelse og ny garntype.

Denne gang er de strikket i den nye Drops Silkealpaca.
Det er et lækkert, blødt og let garn.

Den lyseblå fik bamseknapper købt hos Sommerfuglen.

Bamseknapper

Knapperne på den grønne er keramikknapper lavet af Birthe Sahl
Hun har ingen hjemmeside, men sælger gennem flere forskellige
f.eks. Uldhytten.

FAKTABOKS
Model:
Den sædvanlige bygget over Hjertegarns babymodel
Designer: Hjertegarn og Ego
Garn: Drops Babyalpaca Silk
Pinde: Addi 2½ + 3
Garnforbrug: 110 gr til hver
Fra lager: Næh
Bemærkninger og ændringer: Den er jo, som skrevet, en stor ændring fra grundopskriften
Tilfredshed: Stor tilfredshed med garnkvaliteten. Nu må vi se, hvad Birk siger, når han kommer på besøg i week-enden – hvis han da overhovedet kan tale dansk. Over Skype lød han temmelig japansk, da han meget energisk fortalte om sine oplevelser i Tokyo, men jeg kunne da forstå, at han har prøvet at spise med pinde……...

At tælle pinde…..

Så blev ærmerne lige lange.

Lige-lange-ærmer

Jeg måtte sætte markører for hver 2. pind for at være sikker på kun at strikke 6 pinde mellem indtagningerne og ikke 8. Jeg undrer mig stadig over, at jeg godt kunne finde ud af at tælle, da jeg tog ud, men altså ikke nu, hvor jeg skulle ta ind????
Hjernens veje er uransaglige – min i hvert fald.

Nu er råsweateren så færdig

Råsweateren-færdig

Så er der endehæftning, montering og ribkanter tilbage.

Oles-råsweater-foldet

Er den ikke lidt flagermus-80’er-agtig?

Jeg tror, jeg vil strikke lidt på den lille Indianerstrib nogle dage inden jeg gør Oles sweater færdig.

Ann