Viser opslag med etiketten Lille Indianerstrib. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lille Indianerstrib. Vis alle opslag

mandag den 10. oktober 2011

Gadedrenge og indianere

Gadedrengebluse

Gadedrengebluse

Det er længe siden, jeg blev færdig med Birks Gadedrengebluse, men det er først nu, vi har fået den vasket og sendt.

Halsområdet

Den er behagelig at strikke – nem og alligevel med lidt variation med knudemønstret for neden og den lidt specielle rib.

Knudemønster

I følge opskriften skal der knudemønster øverst på ærmerne, men jeg er enig med Mona i, at det – for mig – virker lidt malplaceret, eller som Mona sagde: lidt tøset, så jeg har flyttet det ned til håndleddet, og har strikket 3 knuderækker der. Måske lidt konventionelt, men så skidt. Når man efterhånden tilhører den midaldrende gruppe, må man vel godt lade den lidt kedelig-gammeldags side få lidt mere plads.

Knap-fra-Engleriet-til-Gade

Knapperne er fra Engleriet.

FAKTABOKS
Model:
Drengebluse. Opskrift nr 303 fra Strikkemagasinet nr 6, juni 2011
Designer: Sanne Fjalland
Garn: Geilsk 3-trådet Bomuld-uld, 50% bomuld, 50% uld
Pinde: 4 og 3½, Addi Lace
Størrelse: Efter mål på Birk blev det til str. 3/4 i længden, men størrelse 5/6 i bredden
Garnforbrug: 100 g
Fra lager: Jaaaaaah!!
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er nem at strikke, når man først lige har fået fat i knuderne, som måske kan være lidt kryptiske at forstå på opskriften, hvis man ikke har strikkeerfaring, men jeg tror de fleste vil ved at prøve sig lidt frem, kunne “finde knuden”, om man så må sige. Ribmønstret er med drejet ret og drejet vrang. Derfor har jeg brugt Addi Lace for at få en spids på pinden, der gør det let at at komme ind i hjørnerne, især når man strikker drejet vrang.
Bemærkninger og ændringer: Ja, altså, som sagt har jeg flyttet knudemønstret fra skuldrene til håndleddene og har strikket den lidt bredere.
Tilfredshed: Det ved jeg ikke, før jeg har set den på Birk, men han var selv meget tilfreds, da han så billederne i opskriften! “Den må du godt bygge til mig”, sagde han. Når vi leger, bygger han ofte strømper til mig. Hans mormor er inkarneret strømpestrikker. Det kan være, det er der, han har det med strømperne fra.

Røvere og Indianere

I skal da også lige se en røver i den Lille Indianerstrib. Jeg havde den færdige trøje med til ham på Fanø.

Birk-med-den-Lille-Indianer

Birks far fotograferer en del, hvilket flere læsere har mærket lidt til her på bloggen, da han skrev om hvidbalance for strikkenørder Kapitel I og Kapitel II, men det betyder, at hans søn er noget af en linselus. Han stiller gerne op til fotografering og viser helt af sig selv blusen i udstrakt form. Og som I kan se, kan han til min store undren og glæde passe den, selvom det tog mig måneder at tage mig sammen til at montere den.

Har jeg forøvrigt fortalt jer, at jeg har lært at strikke baglæns, og at halskanten på Birks Indianertrøje er strikket frem og tilbage på retsiden!? Det falde rmig naturligt og let, så det gik bare derudaf. Havde jeg dog bare lært det for længe siden!

Birk-spiller-på-trommer-på-

Her sidder Birk og spiller på trommer på iPad’en. Programmet hedder Garage-Band og er et billigt (30 kr) superprogram med mange instrumenter og en rigtig god funktion. Birk elsker det – især trommerne, og han elsker, hvis han kan få Farmor til at danse til :-/

Birk blev meget glad for blusen – så glad, at han næste morgen kun ville ha den på – intet andet, men Gepards bomuld-uld er altså også særlig lækker blød.

Hvis der kommer tid/overskud, vil jeg skrive lidt om Fanø og om vores nyligt overståede meget hyggelige Webstrik-festival i Hobro.

Ann

mandag den 19. september 2011

Lille Indianerstrib

Lille-Indianerstrib,-færdig

FÆRDIG!

Endelig!

Jeg har været som et barn, der er blevet sat til at rydde op, men som i protest flytter hver en knappenål i slowmotion og kun fortsætter, når de voksnes øjne er stift rettet på sig.

Lille-indianerstrib-med-mange ender
Jeg har bare ikke haft lyst til monteringen, og på et tidspunkt opgav jeg faktisk at tro, at jeg nogensinde fik mig taget sammen inden Birk for længst var vokset ud af den.
Indianerstribet-ærme
Det kan så også være, at den er blevet for lille nu, men så bliver der måske en dag en anden, der kan bruge den Smiley, der blinker

FAKTABOKS
Model:
Lille Indianerstrib
Designer: Uldstedet - mærkeligt navn på en designer. Jeg syn’s det er ærgerligt, når designerens eget navn ikke fremgår.
Garn: Gepard Cottonwool. 50% bomuld, 50% merinould. Særlig super lækker og blød kvalitet.
Pinde: 2.25 og 2.75. Egentlig 2½ og 3, men strikkefastheden passede ikke for mig.
Størrelse: 4 år
Garnforbrug: 200 g ialt, men der er jo indkøbt en hel del mere på grund af de mange farvede striber. Ialt 10 nøgler. Derfor er det et ret dyrt kit, hvis man ikke sørger for at have planer for resten af garnet.
Fra lager:  Nej, købt som kit
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er meget nem at strikke – lige bortset fra de korte sort-hvide borter, som er jackardstrik og for nogenkan det være lidt svært.
At strikke jackard i denne garnkvalitet er en smule vanskeligere end i 100% uld, fordi det glider een af hænde, om man så må sige.
Bemærkninger og ændringer: Af dovenskab, har jeg strikket bulen på rundpinde. Opskriften er til ryg og fortykker frem og tilbage.
Jeg har derfor klippet forstykket op til lynlåsen.
Den limefarvede bundfarve i selve kittet fandt jeg lige lovlig selvlysende, så jeg købte efterfølgende en mørkere græsgrøn.
Tilfredshed: Jeg syn’s den er rigtig sød og sej. Nu håber jeg, at Birk kan passe den. Den har kostet en million!

Næste stop: FANØ!
Hiv Ohøj! Nu kommer vi!

Ann

søndag den 18. september 2011

Et øjebliksbillede

Lige nu har jeg flere projekter igang.
Noget skal gøres færdigt – andet skal løbes igang.

Indianerstriber,-næsten-fær

Der er liiiige en lynlås, der skal lægges i symaskinen på Birks Indianerstrib.
Mon han overhovedet kan passe den længere?
Det vil vise sig, når vi alle skal til Fanø i week-enden.

Gadedrengebluse-til-Birk,-p

Gadedrengeblusen fra Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin nr 6 (303) til Birk, som også skulle have været færdig inden Fanø, er gået lidt i stå. Jeg har strikket ryggen for kort, så der skal pilles op. Det kan jeg ikke rigtigt få taget mig sammen til……

The-Tina-Shawl-II,-på-vej

Til gengæld har jeg ingen problemer med at tage mig sammen til dette skjønne lacestrik. Det er som at komme hjem.
Jeg elsker at strikke lace, og garnet her er enormt lækkert – alpaca, silke og cashmere.

The-Doo-Dad-Hem

Jeg er gået igang med at strikke en løs Doo Dad Hem til min Blocks and Stripes af Kathryn Alexander. Jeg håber, ideen vil kunne realiseres, for jeg vil altså gerne prøve at få den kant på, men jeg vil også gerne kunne tage den af, hvis den bliver for meget.

Igår var jeg på Silkeborg Museum til workshop med Britt-Marie Christoffersson.

Britt-Marie er en enormt spændende strikdesigner fra Halmstadområdet i Sydsverige. Hun blev af Projekt Tråd inviteret til at udstille på Silkeborg Museum i 2009

Britt-Marie Christoffersson på udstilling Britt-Marie-Christoffersson fra udstillin 2009, Silkeborg
(de tre billeder her er taget fra nettet fra forskellige udstillinger)Britt-Marie Christoffersson fra en udstilling1

Jeg så desværre ikke udstillingen, men jeg så billeder fra den, og blev helt vild i varmen.
Kort efter kom hendes bog,

Britt-Maries-bog

som jeg straks købte og forelskede mig vanvittigt i.

Fra-Britt-Maries-bog1

Fra-Britt-Maries-bog2

Den er min strikkebibel nr 1.

Fra-Britt-Maries-bog3

Fra-Britt-Maries-bog5

Jeg har tidligere forsøgt at komme med på workshops med hende, men alt har været overtegnet, så jeg var lykkelig, da det endelig lykkedes igår.

Britt-Marie er 74 år og ønsker ikke at rejse så meget mere, men hun føler en særlig tilknytning til Projekt Tråd i Silkeborg, og det var jo mit held.

Britt-Marie-Christoffersson

Britt-Marie havde garn og kompendium med, og vi strikkede
krøs

Krøs

og snoede bånd til armbånd

Armbånd

eller halskæde-halsedisser
Snoningerne kommer istand alene ved at strikke alle masker drejet ret!

Halsedisse

smarte falske bieser

Bieser

cirkler og striber

Cirkler-og-striber

Der blev grinet og hygget, strikket og spist, set på en skøn svampefarvningsudstilling, men der var også stille koncentration i lange perioder.

Workshop,-Silkeborg-Museum,

- og så lærte Birte (længst til højre) mig, at strikke baglæns, så nu kan jeg måske få strikket mit Kaffe Fasset tæppe færdigt!
Tusind tak, Birte!

Britt-Marie,-Silkeborg-Muse

Det blev en dejligt inspirerende dag.

Ann

lørdag den 23. april 2011

Når enden er god…………

….. bliver jeg glad.

Jeg vil bare vise, hvorfor jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at få monteret Lille Indianerstrib til Birk

Lille-indianerstrib-med-mange ender

Når enden er god, skal der sys og klippes op i fronten, så der kan sættes lynlås i. Også noget jeg altid har svært ved at tage mig sammen til at få gjort.

Indianerstribet-ærme

Jo, og så har jeg vundet 49 fed op i 49 forskellige farver.

49-farver-vundet-op

Der er slået op til en jakke/cardigan og strikningen er gået igang. Den bliver temmelig hippie-agtigt.
Det er spændende om det bliver godt…….

Ellers har jeg strikket det nederste af bulen på Torbens Old Way Gansey.

Old-Way-G,-bulen-for-bred

Jeg havde planlagt at strikke den i Geilsk tykke tweed-uld, som jeg havde det meste af på lager, men jeg syntes det blev for stift og tykt, så jeg tænkte om og måtte jo så liiige købe noget nyt garn….Det endte med en Lilymodel…..Øøhh, nåhh, nej,….det endte med Cascade 220.

Desværre blev den for bred. Mønsteret er one-size og beregnet til en ganske let valkning, men jeg synes ikke det garn skal valkes, så der er trevlet op og slået op igen til 5 cm mindre i bredden.

Det er noget andet at strikke sweater i glatstrik på rundpinde 5½ end strikke fint lace.

Ann

søndag den 20. februar 2011

Indianerstribede ærmer

Lille-Indianerstrib,-ærmest

Garnet til Oles 80’er sweater var brugt op inden, der ankom ny forsyning fra Tyskland, så jeg har fået strikket lidt på den indianerstribede til Birk.

Jeg havde helt glemt, at jeg var træt af at strikke små børneærmer med flerfarvestrik med to ærmer på een gang, da jeg strikkede Birks spøgelsessweater, så jeg gik lystigt igang, som jeg plejer – to på een gang, men med 4 garntråde og det bøvl, det gi’r at strikke flerfarvet med få masker på tynde pinde med et meget glat garn, valgte jeg hurtigt, at ta’ et ærme ad gangen, og godt for det.
Det var meget behageligere.

Silke-alpaca-vest,-sart-lys 

Den sartgrønne vest er færdig og ligger til tørring, så jeg er begyndt på een i den sart lyseblå-svagt lavendel. Forstykket og halvdelen af ryggen er færdig.

Vedrørende “Hvidbalance for strikkenørder”; Sønnike ringede på vej til Kina og fortalte, at der jo stadig manglede et kapitel, men det måtte lige vente lidt på grund af travlhed.
Ja, det tror jeg. Først skulle han til Kina og derfra til Japan, hvor min svigerdatter, Birk og min datter senere ville støde til, så de nu holder vinterferie sammen i Tokyo. Lillesøster rejser på storebrors bonuspoint og børnefamilien har betalt halvdelen af hendes ophold……………….så de har verdens bedste barnepige med til Birk. 4 fluer med et smæk! Alle er glade.
Når de kommer hjem, håber jeg, de kommer her, så Birk kan komme til fastelavnsfest hos naboens Esben, som har inviteret.

Sidste kapitel i “Hvidbalance for strikkenørder” må så liiiige vente lidt.

Det er da vist helt i orden med alle, tror jeg. Vi skal jo også lige synke de foregående kapitler. Jeg skal i hvert fald.

Ann

mandag den 14. februar 2011

UFO Føljeton

Jeg strikker løs, men har ikke noget færdigt.

Ole-sweater-på-tværs-forbed

Jeg mangler godt et ærme på Oles sweater, men mangler også snart garn, så nu håber jeg, at garnet når frem fra Tyskland inden det slipper op her.
Mange masker på tværs, halvpatent og 80’er flagermusærmer tager liiige liiidt tid at strikke.

 Striber-i-halvpatent,-forbe På trods af en masse undervisning i hvidbalance I og II fra Sønnikes side, kan jeg ikke få farverne rigtigt frem. Den lysegrønne er blevet for lysegrøn, men den koksgrå og den olivengrønne er korrekte. Hvis den lysegrønne skal blive mere afdæmpet, som den er i virkeligheden, så bliver den olivengrønne for grå……………………..  :-(

Tabte-masker-i-halvpatent,-

Jeg strikkede forkert i halvpetenten på et ca 10 cm stykke, men jeg opdagede det først 5 pinde (og 1430 masker) senere. Jeg talte på knapper, for det er liiidt svært at finde ud af, at hæfle tabte halvpatentmasker op på den rigtige måde, og jeg ville meget gerne undgå at trævle 5 rækker op á 286 m, så jeg trævlede kun pindene op over det stykke, der var strikket forkert, og så strikkede jeg stykket op med det garn, der blev frigjort. Jeg har gjort det før, men det kan godt være lidt svært at strikke de sidste 1-2 masker på hver “pind”. Det var nu ikke noget problem her, og det er overhovedet ikke til at se bagefter.
Dejligt nemt.

Jeg er færdig med kroppen på Birks jakke i Gepard bomuld-uld.

Lille-Indianerstrib,-kroppe

Jeg er glad for, at jeg skiftede den skriggrønne ud med den lidt mere afdæmpede. Den var virkelig meget skrigende.
Nu mangler kun ærmerne (og monteringen – lynlås Bvadr). Som I kan se, bliver det noget sjovere at strikke ærmerne med alle striberne.

Rækkemarkører

Jeg kan lige benytte mig af lejligheden til at vise jer et par af mine yndlings rækkemarkører. Det er også ørenringe, men jeg bruger dem kun som rækkemarkører. Jeg har ikke hul i ørerne, så der er ingen forvirring der. De er købt i USA for et par år siden.

Jeg kunne ikke stå for introduktionstilbuddet på Drops Babyalpaca Silk,

Babyalpaca-Silk,-Drops

men jeg skal jo holde igen, så det blev kun til nogle nøgler i to skønne forårsfarver, som jeg vil strikke veste til Birk i.

Vest,-Birk,-Silkealpaca

Det er bare den sædvanlige vest, som dog bliver lidt tyndere i denne garnkvalitet

Når jeg er færdig med Oles sweater, skal jeg igang med

Old-Way-Gansey,-garn-og-ops

Old Way Gansey til husbonden. Margrethe har endnu engang sikret mig de nøgler i Geilsk tyk uld, jeg manglede til projektet.

Jeg mangler endnu lidt research på brudesjalet, så det er jeg ikke kommet igang med – endnu.

Ann