søndag den 26. september 2010

Brigade Pullover

Jeg har ikke strikket ret meget over sommeren og har været lidt blogtræt, men nu er pindene rødglødende igen, så jeg må se at komme igang med at vise jer lidt strik.

Først en sweater til Theis:
Todd Gockens Brigade Pullover

Brigadepullover-forfra-w

Den passede perfekt, da den var færdig.
Lækker fed, blød merino.

Desværre tog jeg ikke nogen billeder, før jeg vaskede den.
Efter vask er den blevet alt for stor, slasket og uformelig.

Ærgerligt.
Siden billederne her har jeg så vasket den i maskinen, og det hjalp en smule, men jeg er absolut ikke tilfreds.

Jeg er blevet foreslået at gi den en tur i tørretumbleren, men det tør jeg faktisk ikke. Jeg har ikke nogen erfaringer med den slags, og har derfor ingen fornemmelse af, hvordan strik reagerer og, hvor meget eller hvor lidt der skal til,, og hvor grænsen til katastrofen er.

Theis kan ikke rigtigt se forskellen.
Han er vist tilfreds, så det er jo OK.

Modellen er ellers god nok.

Ærmet-på-bulen Lynlåslukning-i-raglansøm

Højre ærme er strikket lige på og med saddelskulder.
Venstre er strikket på med raglan og lynlås.

Udtagninger-på-ærmet

Ærmets udtagninger er smukt afstemt med ribmønsteret

Brigade-Pullover,-siden-og- Ribben i sidesømmen strikkes fint sammen med ærmets rib.

3-stitch-i-cord-cast-off

Halsen er lukket af med en såkaldt i-cord cast-off. Her en 3-stitch-i-cord-cast-off. Linket henviser til en video, der viser en 2-stitch cast-off, men jeg har altså taget 3 masker ad gangen i stedet for 2.

3-stitch-i-cord-cast-off,-s Den er flot, fast og meget elastisk.

Men altså, i min iver efter at bruge garn fra lageret, valgte jeg åbenbart det forkerte garn.

FAKTABOKS
Model:
Brigade Pullover
Designer: Todd Gocken
Garn: Garnstudio, Merino, Extra Fine
Pinde: KnitPro 4½
Garnforbrug: 600 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Som I vil kunne se på modellen på Todd Gockens egen blog, så er modellen lidt stram i ærmegabet, så jeg har forlænget ærmegabet og ærmekuplen.
Tilfredshed: Som sagt er jeg slet ikke tilfreds efter sweateren blev vasket. Den sad, som den skulle før – lidt slimline uden at være for trang, men efter vask er den blevet alt for stor på alle leder.
Jeg er dog ret tilfreds med forlængelsen af ærmegabet.

 

*

STRIK OG STRESS
Med hensyn til strik er det vigtigste, der er sket i sensommeren, at jeg har været på et fantastisk kursus “Strik og stress” i Marianne Isagers dejlige hus i Tversted.
Ilse Gaardahl stod for oplæg om stress, en lisende og afstressende yoga og en skøn sort humor, Marianne Isager stod for strikkeundervisningen og garn i kilovis, Solveig sørgede for den ubeskrivelige fabelagtige mad og Vesterhavet akompagnerede det hele med åndelige ro.

ItemImage

Solveig er en fantastisk kok ud i sund og velsmagende mad.
Hun lavede mad fra morgen til aften. 4 måltider dagligt med mange retter hver gang. Ubeskriveligt.
Desværre er hun ikke sådan at “bestille” for os andre dødelige.

 Buffet-hos-Marianne-Isager

Det var et kursus, der gjorde noget ved mig. Jeg kan ikke helt forklare, hvad det var, men det var godt.

Der var en masse skjønne kvinder på det kursus.
Jeg var så opslugt af at være til stede, at jeg ikke fik taget mere end et par billeder.

Tove-og-Marianne-fra-KrakaøHer er det Tove og Marianne fra Norge.
Det viste sig hurtigt, at Tove og jeg næsten er i familie med hinanden.
Verden er lille.

Sublimt kursus!

Ann

lørdag den 11. september 2010

Portugisisk Free Form

I skal altså lige se den her video fra en workshop i Free Form i Lissabon!

Den er lidt lang – 13 minutter, men man kan eventuelt spole lidt frem engang imellem, for den er værd at se hele vejen igennem.

Desværre kan jeg ikke få lov at indsætte videoen her i indlægget, men den er sat ind i højre side, og jeg kan da  også give jer linket til den her:

http://vimeo.com/13632230

Truppen kalder sig Teatro das Compras, som jeg frit vil oversætte til Shopping-teatret.

Ainhoa Vidal har kreeret og performer og guitaristen og sangeren hedder Pedro Salvador. Hans sang til sidst på videoen minder lidt om fadosang……
Rita Paz har filmet.

Sydeuropæere kan altså noget på den avantgardistiske scene!

Fantastisk teatertrup i en fantastisk garnforretning.

Garnforretningen hedder – så vidt, jeg kan finde frem til -
Tricots Brancal og adressen er R. Dos Fanqueiros, Lisboa 1100
Det er i bydelen Baixa.
Jeg fandt et par anmeldelser af forretningen på nettet, der udtaler, at der er meget garn med kunststoffer i og meget lidt portugisisk garn i forretningen.

Se også dette link:
http://www.flickr.com/photos/malisia/4372450009/in/photostream/

Tak til Lene fra webstrik, som fandt denne video på nettet, da hun ledte efter garnforretninger i Lissabon.

God Lørdadada!

Ann