Viser opslag med etiketten Geilsk 2-trådet bomuld-uld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Geilsk 2-trådet bomuld-uld. Vis alle opslag

mandag den 3. januar 2011

Vakse Viggo

Vakse-Viggo,-fronten

Een af julegaverne til Birk var denne udgave af Vakse Viggo – en Rasmilla opskrift.

Vakse-Viggo,-ryggen

Det er en skøn opskrift og både sjov og dejlig at strikke.
Oprindeligt er den stribet, men jeg valgte at bruge lidt af mit lagergarn og strikke den næsten ensfarvet.

Den sad lige i skabet på Birk, men som sædvanligt, kunne jeg ikke rigtigt finde ro og overskud til at fotografere mit strik “live” på modtagerne.

Vakse-Viggo,-foldet

FAKTABOKS
Model:
Vakse Viggo
Designer: Sanne Bjerregaard for Rasmilla
Garn: Geilsk 2-trådet 55% lammeuld og 45% bomuld (forhandles ikke længere i denne 2-trådede version)
Pinde: 3½ og 4
Størrelse: 4/5 (Birk er en stor 2½ årig). Passede perfekt.
Garnforbrug: 200g
Knapper: Hjerteknapper fra Sommerfuglen
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Der skal tælles mere, når man strikker den ensfarvet, fordi opskriften udelukkende tager udgangspunkt i striberne.
Tilfredshed: Stor! Både design, opskrift og garn er superlækkert til denne trøje

Ann

onsdag den 18. august 2010

Pisa 2

Jeg har ikke strikket ret meget de seneste måneder, men jeg har strikket min Pisa nr 2 færdig.

Pisa-2-vest-forfra-hængende2

Den er blevet noget mindre end Pisa 1, hvilket også var meningen.

Pisa-2-vest-bagfra-hængende2

  Pisa-2-på-kjole-med-pin Romi-pin

FAKTABOKS
Model:
Pisa vest
Designer: Else Schjellerup for Design Club
Garn: 2 tråde Geilsk 2-trådet bomuld-uld 
Pinde: KnitPro 3½
Garnforbrug: 179 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Jeg har afprøvet en teknik, som jeg har læst om i blogland et eller andet sted, jeg ikke kan huske, men det går ud på, at forebygge ikke-så-pæne masker omkring ud- og indtagninger ved at stramme maske nr 2 (!!?!!) efter ind-/udtagningen. Det lyder mærkeligt, men jeg er enig i, at det virker.
Jeg har strikket skuldrene sammen i stedet for at sy dem sammen og det virker godt. Pisa 1 syede jeg sammen og på grund af mine elendige monteringsevner, blev især den ene skulder noget udstående. Det har jeg undgået med Pisa 2. Farven og størrelsen er valgt, fordi den skal passe til to kjole/tunikaer, jeg har, hvor den farve passer, og den skal fungere mere som en ærmeløs bolero end som en vest, så det er lige, som det var tiltænkt. Jeg har ikke vasket den endnu, men som den er nu, er garnkvaliteten og strikkefastheden rigtig god, men jeg ved jo, at bomuld-uld kan ændre sig meget efter vask.

Sjalsnålen øverst er købt hos Viollykke
Nålen på det nederste billede er købt hos Romi

Ann