Lisas Early Spring Hat, Gloves and Scarf

Lisa og Theis er her for tiden inden Lisa drager tilbage til LA igen. De stakler! Så kan de igen sidde der og længes i hver sin ende af verden. Hun kommer dog snart igen og denne gang tager hun sine forældre med.

Jeg ville strikke noget til Lisa, når hun kom, men kunne ikke finde på andet end strømper, indtil jeg faldt over Lailas smukke hue.
Jeg kunne ikke rigtig regne ud præcis, hvordan hun havde lavet den smukke blomst så flad, men Laila var rigtig sød og behjælpelig og derfor fik jeg strikket denne

til Lisa.

Tak huemester Laila!

Der gik ikke så meget garn til huen, så jeg kreerede disse

fingerløse vanter.

Jeg havde mange probelmer med picotkanten, som var svær at få til at finde samme elasticitet, som handsken i sig selv. Jeg pillede op 100 gange, men endte op med at gøre på samme måde, som jeg gjorde med dem jeg lavede i mermaidmønster, selvom de er lavet på en ribkant. De er alligevel ikke blevet helt gode, men en vask og en dampning gør underværker for en form, der ikke vil lægge sig helt, som jeg vil, så nu ser de sådan nogenlunde ud. Det ses ikke, når man har dem på, for da strækkes kanten lige tilpas.

Der var stadig mere garn, så jeg strikkede dette

tørklæde i mønsteret Stork's Nest fra Interweaves Knitting Traditions, som jeg har omtalt i mit forrige indlæg.

Nu er foråret jo over os, så hue, halstørklæde og vanter er måske lidt dårlig timing. Derfor har jeg kaldt det Lisas Early Spring Hat, Gloves and Scarf  ;-)

Vejret er jo lidt lunefuldt, så hun bruger det faktisk hele tiden.

Faktaboks

Mønster:       Hue: Laila Fink Gerster-Repstock

                       Fingerløse vanter: Mig selv

                       Tørklæde: Storkerede, traditionelt mønster fra

                       Estland, diagram af Nancy Bush, Knitting Traditions,

                       Interweave

Pinde:            Hue og fingerløse vanter: KnitPro rundpinde 2½,

                       hæklenål 2½

                       Tørklæde: Addi Lace rundpinde 3

Garn:              Supersoft, Holst

Garnforbrug: Hue inklusiv blomst: 25 g

                       Fingerløse vanter inklusiv blomster: 25 g

                       Tørklæde: 45 g

Størrelse:       Efter vask:

                       Hue: Højde 20 cm, Bredde 22 cm (diameter 44 cm).

                       Passer hovedstørrelse 58 cm!!

                       Fingerløse vanter: Længde 19½ cm, bredde 7½ cm.

                       Passer handskestørrelse 7½.

                       Tørklæde: 25 cm x 125 cm efter opspænding.  

           

Min ikke-julegave til min svigerdatter

Mette havde talt om, at hun godt kunne tænke sig muffediser og hun syn's de regnbuefarvede lange strømper med snoninger, jeg var igang med at strikke, var flotte. Ikke fordi regnbuefarvede strømper er noget for hende, men lange strømper og noget med strikkehåndværk - det tiltaler hende. Mette har sans for tekstil og håndværk og er selv en habil tekstilhåndværker, så da jeg forelskede mig i Cookie A's Pomatomusmønstrede strømper, var sagen klar. Mette skulle ha' muffediser og lårlange strømper i havfruemønster. Kært barn har mange navne, så dette havfruemønster går under navne, som Mermaid, Nereid, Pomatomus og havfruemønster. Pomatomus saltatrix er en blåbars eller på engelsk bluefish, en drabeligt udseende stor fisk, som mange lystfiskere drømmer om at fange. Cookie A siger:

"Blue fish are somewhat vicious with sharp teeth, powerful jaws, and a cannibalistic tendency. Stay alert, and you should wade through these socks just fine."

Denne fisk har åbenbart inspireret hende til mønsteret.
Nereider er græsk mytologiske havnymfer. Denise Sutherland har lavet et muffedisemøster, som hun benævner Nereid Gloves. Mermaids, havfruer kender vi selv. Jeg syn's nu mere, det ligner muslinger, men havfruer er mere poetiske, så den køber jeg.

Mette havde bedt om, at det, jeg eventuelt ville strikke til hende, gerne måtte være musegråt. Arwetta havde den farve, hun havde vist mig i merino strømpegarn, så der blev købt først 2 nøgler, så flere nøgler og endnu flere nøgler.

Jeg strikkede muffediserne lidt længere end opskriften og så satte jeg strikkede musetakker eller også kaldet picotkant på som aflukning. Jeg så det  på Ravelry på et par muffediser og spurgte i min "golfklub", hvordan de mon var lavet. Jeg fik straks svar fra alle de dygtige og hjælpesomme golffruer og kunne derefter selv gå ind på reolen og finde een af Vivian Høxbros bøger, hvor den strikkant er beskrevet. Jeg måtte modifere den lidt, for garnet, mønstret og modellen krævede det.

Strømperne skulle - som sædvanligt efterhånden - strikkes fra tåen og op med Magic loop og begge på samme tid, som omtalt i indlægget om Sisses strømper, og så skulle de jo være lårlange, så jeg kunne kun bruge mønsterrapporterne fra Cookie A og ikke selve opskriften. Den måtte jeg jo så lave selv.
De skulle være lårlange, så hun kunne bruge dem som selvsiddende lange strømper til en kort nederdel eller rulle dem ned til varme vintersokker af den mere elegante slags.

Så jeg strikkede havfruehale på havfruehale på havfruehale på havfruehale på............... Og hold da op, hvor lavede jeg mange fejl undervejs! Så snart jeg blev antydningsvis uopmærksom, lavede jeg fejl, som jeg vel at mærke jo først opdagede mange masker eller pinde efter fejlen var sket. Jeg tror altså, at de strømper er strikket flere gange. I den brede lårkant (godt udtryk, hva'!?) har jeg strikket tre hulrækker, så der kan sættes bånd, elastik eller ingenting i efter behov. Silkebåndet på billederne er kun sat på i anledning af julen.
Til sidst havde jeg jo travlt, men jeg nåede det lige akkurat.
Der er flere fotos fra processen på flickr

Af hensyn til min svigerdatter, må jeg lige oplyse, at arme, hænder, lår, ben og fødder er mine - ikke Mettes.