søndag den 16. maj 2010

Længsel efter forår

Jeg har stadig gang i flere uldne arbejder, men jeg længtes efter at strikke i bomuld, hør, viscose osv., og efter at strikke sommerligt, så

jeg har strikket denne Bitte-top i Dunlin. Det var helt rart, at strikke med, selvom mine strikketekniske egenskaber daler noget, når de skal vurderes i bomuld ;-)
Smykket er et museumskopismykke. Dem holder jeg meget af og har samlet flere forskellige gennem årene.
FAKTABOKS
Model:
Bitte af Else Schjellerup
Garn:  Dunlin, 55% hør og 45% bomuld
Pinde: Addi Premium nr 3
Størrelse: Large, men er nærmere medium.
Garnforbrug: 225 g
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Som sagt liiige lille nok til en størrelse large (jeg er str 42) også selvom jeg har strikket den en anelse bredere end opskriften.
Tilfredshed: Garn og opskrift er gode til formålet. Hvor meget, jeg kommer til at bruge den, vil afhænge af, om jeg kan tabe mig lidt…….
*
Også på grund af forårsfornnemmelser er jeg gået igang med Løbetid af Bente Geil

i denne dejlige bomuld-uld garn. Farven kan ikke gengives helt så usædvanligt smuk, som den er i virkeligheden. Den er for blå her og for klar. Farven er nærmest som brombærpletter på en hvid bluse.
*
Ellers er jeg stadig igang med gamle uldprojekter, f.eks. mit Tinasjal.


Det har været et dejligt sjal at strikke indtil nu.
Jeg er ved at strikke kanten på. Den er måske ikke helt så sjov at strikke, men når man er så langt………..
Tjah, der er 800 m hele vejen rundt og der skal strikkes 2 pinde kant for hver maske og yderligere en del ekstra i hjørnerne til at komme rundt med, sååååååå…………………..
*
Jeg er snart færdig med Smuthul af Bente Geil.

Den blev indkøbt i efteråret, så Birk kunne være varm her i vinter, men da det jo stadig er efterår, bliver det nok, som jeg ønskede …… …… …… …… han vil blot være 1 år ældre, når vinteren kommer.
Jeg har ikke strikket ærmerne færdige, for Birk kommer idag. Så kan jeg prøve størrelsen på ham.

Smuthullerne har jeg strikket lidt ud fra mit eget hoved, så de går ikke så højt op på bullen og de største er gjort mindre. Jeg er så småt gået igang med at strikke dem. Det er jo ikke meningen, at der skal hænge orange tråde fra sweateren. Der skal strikkes blå huller der, hvor der er orange tråde, sa fø li!
Den er ikke strikket så pænt. Jeg er ikke klar over, hvorfor. Måske har jeg været lidt distræt eller også er det de hulmarkeringer, der har løsnet min strikkemåde. Jeg håber vask, pres og dampning vil ændre lidt på det.
De tusindvis af andre projekter, jeg har påbegyndt, har jeg ikke rigtigt fået gjort noget ved på det sidste, så det må lige vente.
Ann

6 kommentarer:

Madam Munch sagde ...

Hvor bliver det et flot sjal!Jeg har et par gange forsøgt mig med hulmønsterstrik, men jeg laver som regel et par fejl og det er svært at lave om på, og så har jeg trevlet det hele op.
Bente Geil modellen er vist ny, den har jeg ikke set før, og hvor er den spændende.

Strikkeheksen sagde ...

Hvor er det en skøn top - jeg er sikker på, du snart får brug for den - her krydses der fingre ;-) Jeg er også vild med museumskopier og har en enkelt eller to :-)

Løbetid har jeg nu set flere steder og overvejer kraftigt at gøre en investering - men nu vil jeg lige vente og se din vurdering af den - men det er bestemt et spændende design :-)

Sjalskanter kan tage modet fra selv den bedste, men hvor bliver man glad, når det er færdigt - tænk på alle de år sådan et smukt sjal kan leve efterfølgende :-)

Gitte sagde ...

Den røde top er så flot. Og jeg synes den ser rigtig lækker ud "selv om" den er strikket i bomuld. Har ikke selv de mest heldige oplevelser med bomuld, men man burde nu - for det bliver vel sommer.....

Er også vild med løbetid, og ligesom Lene overvejer jeg også ;-)

Imponerende alle de dejlige ting du har gang i. Er sikker på at smuthul bliver rigtig lækker og sej.

Jette sagde ...

Tak for din kommentar, din blog er jeg slet ikke faldet over før nu, der er jo mange gode ting her. Og Bitte har jeg lavet med lange ærmer, kan ikke lige huske hvad den så hedder, men den er skrottet, den blev alt for stor. Ellers er det en god model.

Helle : sagde ...

Skøn top du har strikket, men jeg kender desværre også det med at blusen kan blive en tand for lille. Men så må den jo vente lidt på en ;-)

Skønt sjal, men helt sikkert lidt af et arbejde at komme igennem.

Mette G. sagde ...

Og så fandt jeg da også lige frem til dig Ann. Skønne ting, du har gang i.