....Jeg snakker med mig selv, snakker med mig selv, taler med mit bedre jeg.....tra la la la la.......... Dette er min dokumentation af mit strik og sager. Til mig selv og enhver, der har lyst til at deltage.
mandag den 3. maj 2010
Tiden er inde til raggsokker
Er I ikke enige?
Nå, ikke.
Kari ville gerne have sokker. Det syn’s hun altid, man kan bruge, og det er der jo også noget om. Der er jo sommerhusture, tidlige hyggetider i en kølig have, for tidlig reducering af radiatorvarme og ja, you name it!
Raggsokker må man ha året rundt.
Så derfor har jeg brugt af lageret og strikket sokker til Kari af den type, der kan bruges på mange forskellige måder – i hele sin længde, nedbukkede øverst eller nederst eller krøllede udenpå bukserne, som de unge jo så gerne vil (og jeg da også for den sags skyld)
Jeg har brugt to nøgler til hver sok rub og stub. Det kan jeg, fordi jeg strikker fra tåen og op.
Sokkerne er lysegrå, mørkegrå og en lille smule mørkebrun. Det er svært at se
FAKTABOKS
Model: Anns raggsokker til Kari
Hvor kan man finde opskriften: Mit udgangspunkt er opskriften
You are putting me on af Judy Gibson. Der er henvisning på siden til et skema med maskeantal til forskellige størrelser og en opskrift, hvor man selv kan fylde maskeantallet ind. Denne opskrift er med firkantet hæl, som jeg selv bedst kan li.
Garn: Hjertegarns raggsokkegarn
Pinde: KnitPro nr 5, 100 cm og strømpepinde nr 5
Størrelse: 38
Garnforbrug: 200g
Fra lager: JA!
Bemærkninger og ændringer: Jeg strikker med Magic Loop. Jeg slår op på strømpepinde og strikker på dem nogle pinde til jeg synes, jeg har masker nok til at sætte dem over på rundpinden. Jeg slår op på min egen måde, fordi jeg godt kan li den tåkant, der bliver af min egen måde, men opskriften er beregnet på The Magic Cast-On af Judy Becker.
Jeg laver i det hele taget tåen på min egen måde, så den bliver bred og flad. Det kan jeg bedst li. Når jeg strikker sokker, der går op over læggen, tager jeg ud midt bag, så de former sig efter læggen.
Jeg synes også hælkilen er lidt kort og spids, så den retter jeg også til, men det er udelukkende æstetisk. Man mærker ikke forskel, når man har dem på.
Jeg har lukket af med Jeny’s surprisingly stretchy bind-off af Jeny Staiman. Den er rigtig god, når sokker og strømper skal kunne strækkes til at sidde uden på bukser. Linket herover har en meget grundig beskrivelse med mange fotos, og i øvrigt et foto af skaberen sammen med Cat Bordhi, der har skabt den strikkede moebius og har udbredt kendskabet til The Magic Cast-on og Jeny’s stretch aflukning, som hun demonstrerer på video her.
Tilfredshed: De er vel ok. Nu må vi se, hvad Kari siger, når hun ser dem.
Tina shawl
Det går fint fremad med mit Tina sjal
Det er meget behageligt at strikke, men kræver jo en smule opmærksomhed, så jeg strikker mest på det i week-enderne.
En laaang sag
Har I set mit nye tørklæde?
Jeg skal bare lige ha hæftet et par ender ;-)
Nej, det er ikke et tørklæde. Det er en strikkeprøve til Sweater med løbemasker af Helga Isager fra bogen Strikketøj. Der er ikke anvendelige links til den. Jeg vil strikke den af rester og lagerbeholdning, fordi jeg har så mange Spinni, Tvinni og alpaca-rester i passende farver i mine kurve.
Den strikkes fra halsen og ned. Det har jeg aldrig prøvet før, så vidt jeg husker, men det går jo bare derud-af.
Det vigtigste er, at jeg får sat de rette farver ved siden af den forrige. Det har jeg altid været lidt usikker på. Det vil sige; Det er jeg sådan set ikke, men hvis jeg følger det sikre, bliver det alt for konformt og måske lidt kedeligt. Jeg har længe gerne villet lære lidt mere om farvesammensætning i forhold til strik, så jeg kan få lidt mere mod til at kaste mig ud i mine egne valg.
Og søreme så; Endelig var der et kursus om farver, som jeg havde tid til at deltage i og som ikke var overtegnet, da jeg opdagede det, så i forrige week-end var jeg på farvekursus hos Vivian Høxbro.
Det åbnede en dør hos mig. Den konforme firkantede del af mig fik lidt teori at arbejde ud fra, og den mere kreative side fik via mange strikkeøvelser og sammenligninger med de andres valg af farver, en oplevelse af, hvordan jeg selv kan prøve mig frem på mine egne præmisser.
Jeg opdagede undervejs, at der ikke er noget galt med min egen fornemmelse for farver. Den skal blot udvides. Jeg skal slå mig lidt mere løs engang imellem og støtte mig til teorien.
Time will show!
Ann
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Ragsokker kan altid bruges. Fedt naar de kroeller ovenpaa jeans som du siger eller tights. Og saa skal der selvfoelgelig et par gode travesko nedenunder. YES.
Farver tja...... Det er det jeg kalder" angsten for det hvide papir".Spoergsmaal som "kommer det nu ogsaa til at passe sammen" traenger sig tit paa, og nogle gange kan det foeles "farligt" at vaere modig hihi. Det bliver sjovt at se hvad du faar ud af de fif du fik paa kurset
Jeg kan også erklære mig helt enig, lange sokker er der hårdt brug for året rundt - f.eks. til en lille sommerkjole når aftenen kommer med kølighed og myggestik ;-)
Med Vivian Høxbro har jeg det sådan, at jeg kan blive meget inspireret af en delmængde, men aldrig tage hele paletten, hvis det ellers er forståeligt formuleret :-) Men jeg går i den grad ind for, at danskere skulle bruge flere farver som modvægt til det nordiske tungsind ;-)
Kære Lin, Ja, det er nok rigtigt, at det er angsten for det hvide papir.
Kære Lene, Enig, enig, men jeg var ikke i tvivl om, at hun ved noget om farver.
Nu må vi se, om jeg tør - og om det er nødvendigt at turde mere ;-)
Lune sokker kan absolut bruges året rundt. F.eks. en kølig aften på terassen (siger en der altid har kolde fødder......)
Skønne ting du ellers har gang i.
Sjalet bliver smukt, og spændende med prøven til modellen fra strikketøj.
Lange strømper, korte sokker - begge dele er uundværlige :-)
Tak for linket til aflukningen - den kendte jeg ikke.
Og i øvrigt flotte og inspirennde ting du har gang i.
Kigger lige ud af vinduet...og synes vejret passer fint til raggsokker!!
Send en kommentar