En betuttet 2-årig

  

At blive to år kan kræve sin mand.

Mor og far har travlt med at lave brunch, det vælter ind med mennesker, der snakker til een konstant, lyder begejstrede og smiler over hele femøren.

Så kommer det gode: Man får lagkage med to lys i. Jeg pustede dem selv ud. Nå, måske hjalp mor lidt, men hun fik ikke lov til at hjælpe med at spise mit stykke, uhhmm.

Men så begynder alle de der halvgamle mennesker at te sig helt vildt. De synger i vilden sky, selvom de nok skal betakke sig til dagligt. De glor allesammen på mig med deres storsmilende ansigter og pludselig begynder de at hamre i bordet og trutte løs og sige vhiiiiiii vhiiiiiiii og lade som om de har en violin, de slet ikke har.
Mærkeligt!
Hvordan havde de tænkt sig, at man skal udvikle en god dømmekraft, når ens nærmeste opfører sig på den måde og tydeligvis forventer, at man finder det helt normalt?

Men så får man en gave!

Øøhhh, 2 gaver!

Nej, 3 gaver…… 4-5-6-7 gaver?!?!?!

Far syns, vi skal gemme nogen af dem til senere eller i morgen, men mor kan ikke vente………

Flere af dem skal ses, men ikke røres. Det er, som om det er de voksnes gaver? De flokkes om at lege med mine gaver. De påstår, at de bare liiige skal samle cyklen eller flå og rive i metervis af ståltråd og plastic, som nogen ovre på den anden side af jorden har viklet den gule gravko ind i. Men Boschværktøjssættet – det leger de vist rigtigt med, tror jeg. Det er svært at komme til. Nå, måske samlede de også bare det. Duplo – det ved man, hvad er, og det er lige til at gå til, men fingermalingen måtte jeg ikke prøve – den dag.

Man kan slet ikke finde ud af, hvad man skal lege med. Det hele er spændende – og næsten alt for meget.

Og så er der lille fætter Julius. Jeg er ikke vild med, at han kommer for tæt på. De synes allesammen han er sååååååå nuttet, og han griner til dem allesammen. Fedtsyl!
Han skal bare holde fingrene fra MIN mor og helst også fra mit legetøj, men jeg er jo desværre godt opdraget, så jeg føler lissom, at jeg er nødt til at acceptere, at her deles vi om tingene. Argh!

Men så får man en løbecykel ligesom den, de STORE har. Så kan jeg endelig få min cykelhjelm på. Det er bare om at holde tungen lige i munden.

Det går jo meget godt……………..eller…………..?

Måske er mine ben lige lovligt korte endnu.

Skal vi så ikke bare lege, at jeg er 1 år igen og så skubber I mig bare på min motorcykel sådan lige her bagved, ik’!?

Nå, men fødselsdagen gik jo da meget godt. Jeg var lidt betuttet over al den mærkelige virak, men hold da op, hvor fik jeg mange gode gaver.

Og så farmor. Hun er helt skudt i det der med at strikke. Det er sådan set godt nok. Jeg er ret vild med min Smuthul. Og man kan stikke fingrene ind i hullerne og kilde! Jeg har også fået et par sandaler, der kan kilde i hullerne. Ja, altså. Jeg nægtede totalt at få de stive gespenster på mine fødder lige indtil min mor og far viste mig, at de er ligesom min smuthulsbluse – man kan stikke fingrene ind og kilde tæerne gennem hullerne! Hahahaha! Dem MÅTTE jeg bare ha med hjem.

Ja, altså farmor og hendes strik. Som sagt er det ok. Jeg er ikke sart og jeg har gudskelov ikke tendens til at føle, at den slags kradser. I kan også bare hive hvad som helst ned over hovedet på mig, men når farmor PÅ MIN FØDSELSDAG absolut skal fotografere mig i 3 forskellige strikbluser, fordi hun har lovet de andre blogtøser billeder af mig med dem på, ja så er det liiiige før, jeg står af. Det kan da være ligemeget med sådan nogle strikketøser. Nej, siger farmor, for de kommer med så mange søde og opmuntrende kommentarer til det, hun strikker og skriver. Hmmm

Men jeg er da ikke en dukke, vel? Og dog. Det er helt ok. Jeg finder mig i det, men stå stille!? Der sætter jeg grænsen. Far og mor og farmor har rendt rundt og forsøgt at fotografere mig i de der strikbluser, men så let får de ikke mig!

 

De ka få lov at fotografere mig, når jeg alligevel skal se tegnefilm sammen med mit elskede puttetæppe, som farmor strikkede til mig, da jeg blev født. Det er dejlig blød bomuld, og er en meget vigtig del af mit liv, når jeg skal sove eller vil trække mig lidt tilbage.

For farmors blogtøsers skyld fik jeg guddødemeg også en tredje bluse på, men den får I vist først at se ved en anden lejlighed.

Jeg var så betuttet på min fødselsdag, så jeg vil altså gerne lige vise jer et billede fra en anden dag, hvor jeg mere ligner mig selv.

 

Så får I ikke mere for den 5-øre!

Birk og farmor

Smuthul

Jeg er blevet færdig med Smuthullet i denne uge.

Birk har været her hele ugen, så jeg har prøvet den på ham. Det er str 4 år og Birk bliver 2 år om en måneds tid, men den passer ham nu. Den er da også en smule bred i det, men længden på bullen og ærmerne har jeg tilpasset med få rækker.

Smuthullerne fungerer godt nok, og efter vask er den blød og mere ensartet, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg er særligt begejstret for den.

Nå, nu er der jo også lang tid til vinter, så måske blir den et hit til den tid. Jeg køber måske en højhalset bluse til ham, som han kan ha på indenunder, hvis han syn’s den kradser. Birk er nu ikke sart – snarere tværtimod, så han er nok ligeglad.
FAKTABOKS
Model: Smuthul
Designer: Bente Geil
Garn: Geilsk tyk uld
Pinde: Addi Premium 6, 80 cm
Størrelse: 4 år
Garnforbrug: 150 gr bundfarve og max 25 gr smuthulsgarn
Fra lager: Nej, købt som kit sidste efterår
Bemærkninger og ændringer: Et af garnnøglerne indeholdt flere brud med knuder, som skulle åbnes og svejses. Jeg kontaktede Bente Geil, som fortalte, at hun kendte til problemet. Derfor har hun valgt at stopper hun med at føre det, og har fundet et andet garn, som skal erstatte det. Hun tilbød mig et erstatningsnøgle. Det kalder jeg service, men jeg havde jo ordnet det, så det ønskede jeg ikke – jeg ville blot gøre hende opmærksom på det, hvis hun ønskede at gå videre med det til producenten.
Jeg har strikket færre smuthuller og er startet med dem længere nede på bullen end på opskriften, fordi jeg syn’s det blev for meget. Desuden har jeg valgt at sætte de største af dem nederst på blusen, for at gi balance i tyngden. På opskriften er de placeret øverst.
Jeg har strikket få omgange mindre på ærmer og bull for at tilpasse str. 4 år til Birk.
Tilfredshed: Tjahhh. Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg er vild med den grønne farve og farvenistrene i det Geilske tykke uld (som angiveligt kommer med i det nye garn, hun får), men jeg synes kanterne er blevet for slatne og tilfældige.

*

Her burde der være et billede af Birk med Smuthul på, men selvom han har været her en uge, har jeg ikke fået taget billeder af ham. Det har jeg slet ikke haft tid og overskud til at tænke på.
Vi har haft travlt med at gå ture – farmor på gåben og Birk på motorcykel. Det har taget tid at plukke visne blade af nabolagets ligusterhække, plukke de bedste sten rundt omkring og tage dem med hjem i motorcykelanhængeren, smide sten i bækken, ramme en stålbjælke med sten, så den sagde så sjovt, at vi måtte slå os på maven af grin, se på gravkøer, cementblandere og brandbiler, besøge naboens søn, der havde en dejlig og larmende græsslåmaskine, køre op og ned ad stejle bakker på motorcyklen igen og igen og igen og igen. Vi har spist og sovet og leget og hygget og skiftet bleer i tusindtal og ind imellem har vi set Byggemand Bob eller Toy Story.

Her er så et lidt ældre billede af een af vores ture i fars og mor kvarter, hvor ligusterhækkene også fascinerer Birk meget (??)
Hold op, hvor har det været uendeligt vidunderligt at være så tæt på Birk så længe. Vi bor meget langt fra hinanden og ser desværre alt for lidt til hinanden, så det var dejligt, at farmand skulle arbejde her i nærheden og Birk kunne tage med, så mor kunne få en hårdt tiltrængt uge alene.

Men det er s... hårdt at være farmor på heltid, skal jeg hilse og sige – også selvom jeg havde taget ferie til det!
Gudskelov kom far hjem om aftenen, og det eneste billede, jeg fik taget var af far og søn i denne hyggestund efter de havde badet og inden sengetid.
Ann

Længsel efter forår

Jeg har stadig gang i flere uldne arbejder, men jeg længtes efter at strikke i bomuld, hør, viscose osv., og efter at strikke sommerligt, så

jeg har strikket denne Bitte-top i Dunlin. Det var helt rart, at strikke med, selvom mine strikketekniske egenskaber daler noget, når de skal vurderes i bomuld ;-)
Smykket er et museumskopismykke. Dem holder jeg meget af og har samlet flere forskellige gennem årene.
FAKTABOKS
Model: Bitte af Else Schjellerup
Garn:  Dunlin, 55% hør og 45% bomuld
Pinde: Addi Premium nr 3
Størrelse: Large, men er nærmere medium.
Garnforbrug: 225 g
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Som sagt liiige lille nok til en størrelse large (jeg er str 42) også selvom jeg har strikket den en anelse bredere end opskriften.
Tilfredshed: Garn og opskrift er gode til formålet. Hvor meget, jeg kommer til at bruge den, vil afhænge af, om jeg kan tabe mig lidt…….

*

Også på grund af forårsfornnemmelser er jeg gået igang med Løbetid af Bente Geil

i denne dejlige bomuld-uld garn. Farven kan ikke gengives helt så usædvanligt smuk, som den er i virkeligheden. Den er for blå her og for klar. Farven er nærmest som brombærpletter på en hvid bluse.

*

Ellers er jeg stadig igang med gamle uldprojekter, f.eks. mit Tinasjal.


Det har været et dejligt sjal at strikke indtil nu.
Jeg er ved at strikke kanten på. Den er måske ikke helt så sjov at strikke, men når man er så langt………..
Tjah, der er 800 m hele vejen rundt og der skal strikkes 2 pinde kant for hver maske og yderligere en del ekstra i hjørnerne til at komme rundt med, sååååååå…………………..

*

Jeg er snart færdig med Smuthul af Bente Geil.

Den blev indkøbt i efteråret, så Birk kunne være varm her i vinter, men da det jo stadig er efterår, bliver det nok, som jeg ønskede …… …… …… …… han vil blot være 1 år ældre, når vinteren kommer.
Jeg har ikke strikket ærmerne færdige, for Birk kommer idag. Så kan jeg prøve størrelsen på ham.

Smuthullerne har jeg strikket lidt ud fra mit eget hoved, så de går ikke så højt op på bullen og de største er gjort mindre. Jeg er så småt gået igang med at strikke dem. Det er jo ikke meningen, at der skal hænge orange tråde fra sweateren. Der skal strikkes blå huller der, hvor der er orange tråde, sa fø li!
Den er ikke strikket så pænt. Jeg er ikke klar over, hvorfor. Måske har jeg været lidt distræt eller også er det de hulmarkeringer, der har løsnet min strikkemåde. Jeg håber vask, pres og dampning vil ændre lidt på det.
De tusindvis af andre projekter, jeg har påbegyndt, har jeg ikke rigtigt fået gjort noget ved på det sidste, så det må lige vente.
Ann