Nu er det ikke sjovt længere.
Jeg skal på maskinstrikningskursus på lørdag i Hjerm midt i orkanens øje mellem Struer og Holstebro.
Jeg har glædet mig og set frem til at få hjælp til at komme videre på maskinen.
Der er trusler ude om en regulær snestorm omkring Ausumlille de næste 3-4 dage.
Jeg bider negle og følger med i vejrudsigterne og håber hele tiden, at de vil rette lidt på forudsigelserne - bare så vejen mellem mit hjem og Ausumlille holdes fri. Det er da ikke så meget at ønske, men det ser ikke meget ud til, at der er nogen, der gider høre på mine bønner.
Maskinen står klar på sin plads i et hjørne i stuen og venter på at blive pakket ned.
Jeg har strikket en masse prøver til en top-vest-bluse-agtig ting, som jeg endnu ikke ved præcis, hvordan skal være.
Sådan ser strikkeprøverne ud, før de bliver dampet,Og sådan ser de ud efter, at strygestationen har sendt lidt damp ud over dem.
Nogle er strikket i hør, nogle i hør og silke og nogle i hør og uld med forskellige spændinger og struktur.
De, der strikket i hør og silke er de bedste, så jeg tror, det ender med det.
Jeg har også strikket et stort tørklæde. 200 masker og 3 meter langt med løbemasker, men efter det blev vasket på 30 grader sammen med en masse kulørt tøj, er det blevet til et 25 cm bredt og mindre end 150 cm langt bræt.
Det samme skete med et tørklæde, jeg strikkede i Kauni og vaskede på 40 grader sammen med håndklæder.
Der er vist noget omkring valkning, jeg ikke helt har forstået.
Pyha. Nu sner det foruroligende meget................bider negle..............
Håbet er lysegrønt!
Ann
