Viser opslag med etiketten Englegarn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Englegarn. Vis alle opslag

mandag den 19. september 2011

Lille Indianerstrib

Lille-Indianerstrib,-færdig

FÆRDIG!

Endelig!

Jeg har været som et barn, der er blevet sat til at rydde op, men som i protest flytter hver en knappenål i slowmotion og kun fortsætter, når de voksnes øjne er stift rettet på sig.

Lille-indianerstrib-med-mange ender
Jeg har bare ikke haft lyst til monteringen, og på et tidspunkt opgav jeg faktisk at tro, at jeg nogensinde fik mig taget sammen inden Birk for længst var vokset ud af den.
Indianerstribet-ærme
Det kan så også være, at den er blevet for lille nu, men så bliver der måske en dag en anden, der kan bruge den Smiley, der blinker

FAKTABOKS
Model:
Lille Indianerstrib
Designer: Uldstedet - mærkeligt navn på en designer. Jeg syn’s det er ærgerligt, når designerens eget navn ikke fremgår.
Garn: Gepard Cottonwool. 50% bomuld, 50% merinould. Særlig super lækker og blød kvalitet.
Pinde: 2.25 og 2.75. Egentlig 2½ og 3, men strikkefastheden passede ikke for mig.
Størrelse: 4 år
Garnforbrug: 200 g ialt, men der er jo indkøbt en hel del mere på grund af de mange farvede striber. Ialt 10 nøgler. Derfor er det et ret dyrt kit, hvis man ikke sørger for at have planer for resten af garnet.
Fra lager:  Nej, købt som kit
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er meget nem at strikke – lige bortset fra de korte sort-hvide borter, som er jackardstrik og for nogenkan det være lidt svært.
At strikke jackard i denne garnkvalitet er en smule vanskeligere end i 100% uld, fordi det glider een af hænde, om man så må sige.
Bemærkninger og ændringer: Af dovenskab, har jeg strikket bulen på rundpinde. Opskriften er til ryg og fortykker frem og tilbage.
Jeg har derfor klippet forstykket op til lynlåsen.
Den limefarvede bundfarve i selve kittet fandt jeg lige lovlig selvlysende, så jeg købte efterfølgende en mørkere græsgrøn.
Tilfredshed: Jeg syn’s den er rigtig sød og sej. Nu håber jeg, at Birk kan passe den. Den har kostet en million!

Næste stop: FANØ!
Hiv Ohøj! Nu kommer vi!

Ann