tirsdag den 24. maj 2011

Old Way Gansey

Old-Way-Gansey,-brystet

Halloooooooo!?

Er I der endnu?

Eller er I forsvundet over på blogge, hvor der faktisk sker noget?Arbejdet trækker tænder ud for tiden. Derfor har mit overskud til at skrive her på bloggen været lig nul i lang tid – især den sidste måneds tid.
Men jeg har da læst alle de indlæg, jeg abonnerer på, og jeg har kommenteret en smule hist og her – ikke så meget, som jeg plejer, men lidt har jo også ret, ik’?

Nå, til sagen:

Old-Way-Gansey,-udsnit

Jeg er færdig med Torbens Gansey/Guernsey sweater.

Som sædvanligt, når der er tale om en rød farve, må jeg sige, at farven er forkert på billederne. Farven er mere rust-tomat. Den er nok mere korrekt her. Jeg har lånt slavis billede:

Cascade 220, Heather Farve 2425

Her er den på mit Woolyboard:

Old-Way-Gansey,-Woolyboard

Jeg har ikke rigtigt noget sted i huset med en bred hvid baggrund uden forstyrrednde billeder eller møblement og mulighed for lang fotoafstand, så jeg kan fotografere hele trøjen på Woolyboard’et.

En Gansey eller Guernsey betegner den type fiskertrøje, man lavede på Guernsey – en af øerne i den Britiske Kanal mellem England og Frankrig. Man strikkede dem i et helt traditionelt mønster. Denne her følger de gamle mønstertraditioner – deraf navnet Old Way.
I kan læse mere om mønstrene og historien her.

Old-Way-Gansey,-forfra

Opskriften er one-size, men jeg har strikket den lidt smallere. Hver af retrillekollonnerne er blevet smallere, hvilket jeg faktisk syn’s er mere harmonisk, men havde jeg strikket den i originalstørrelsen, ville den også have været ok til Torben, der er blevet lidt bredere forfra-bagud på det sidste – høh!

Jeg har også lavet en mindre halsudskæring. Det er karakteristisk, at de gamle Gansey-sweatere har en rigelig stor halsudskæring, men det syn’s jeg var for stort.

En anden karakteristisk ting ved en Guernsey-sweater er, at der strikkes kile (på engelsk: gusset) mellem ærme og krop.

Old-Way-Gansey,-gusset

Jeg syn’s, det er en skøn detalje, selvom jeg er lidt i tvil om, hvor nødvendig den er for vor tids kontormus, som jo ikke har brug for at slå så meget ud med armene, som 1900-tallets fiskere.
Her kunne jeg sige noget om at slå ud med maven i stedet, men det vil jeg ikke.

Old-Way-Gansey,-bagfra

Jeg havde egentlig planlagt at strikke den i den mørkegrønne i Geilsk tyk uld,

Old-Way-Gansey,-garn-og-ops

men det blev for bastant. Garnet er rigeligt stift til denne sweater, så jeg “blev nødt til” at købe nyt garn hos Slavi.

Torben er rigtig glad for den.

FAKTABOKS
Model:
Old Way Gansey. Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet fra Knitting Daily, kan du downloade opskriften gratis her.
Designer: Traditionel, men i denne udgave designet af Ann Budd
Garn: Cascade 220, farve Heathers - Provence - 2425
Pinde: KnitPro 4,5. KnitPro fordi der er snoninger, der – hvis de, som jeg gør – skal strikkes uden hjælpepind, skal strikkes med en spids pind.
Garnforbrug: 610 g
Fra lager: Nøøøh, nej, garnet er købt til lejligheden hos by-slavi. Garnet er superlækkert til sådan en sweater. Torben kunne uden problemer tage den på over en nøgen overkrop, som det faldt sig, da han skulle prøve den undervejs.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er meget nem at strikke. Man skal kunne tage ud med hældning mod højre eller venstre og strikke nemme snoninger, så skulle den være hjemme.
Bemærkninger og ændringer: Opskriften er one-size. Jeg har strikket den lidt smallere. Hvis man vil gøre den smallere eller bredere, skal man være opmærksom på mønsteret på brystet, så man øger eller mindsker med et antal masker, der kan passes ind i mønsteret.
Jeg har gjort halsudskæringen mindre. Også her skal man være opmærksom på, at det skal passe ind i mønsteret.
Tilfredshed: Jeg er meget tilfreds. Garnet er skøøøønt og jeg kan godt li’ modellen. Torben er som sagt meget tilfreds. Han er ærkejyde, men alligevel udtrykker han begejstring, så jeg tror, han mener det.

Nå, jeg skal lige ha’ hæklet overkanten på min Camomille, så jeg kan få det afsluttet.

Vi ses………..

Ann

22 kommentarer:

Lin sagde ...

Velkommen tilbage. Naeh du, vi venter skam paent paa dig hihi. Vi har alle perioder der er mere travle end andre eller i det hele taget bare perioder hvor man har mere "blogstof" end andre.
Laekker sweaters. Du er en knag til at finde spaendende og sjove moenstre og saa er det hyggeligt at du vil fortaelle historien bag. Jeg nyder det.

Ann sagde ...

Dejligt at høre Lin. Både det ene og det andet......

Mariann sagde ...

Hvor er den blevet flot og farven ser rigtig dejlig ud.
Spændende mønster (også historien bag). Jeg har i tidernes morgen strikket en del modeller i sådan noget mønsterstrik, og det var alletiders, for jeg skulle hele tiden lige lave en pind mere, så jeg kunne se hvordan mønsteret udviklede sig :-)

Unknown sagde ...

Selvfølgelig er vi her, jeg har ikke lyst til at gå glip af dine gode råd, inspiration og tanker
;0). Og hvor er det en fantastisk trøje du har lavet. Dejlig model, lækkert garn og farven ser smuk ud, så det er den sikkert også.

slavi sagde ...

Jeg må sige at trøjen er flot! Og hvor det glæder mig at se at det er din mand du har strikket til!:-) Mænd fortjener også en hjemmestrikket sweater:-) for det mindste hører man ikke brok i laaaaang tid om hvor mange penge man igen har brugt på garn;-)

Godt gået, Ann!

H

Pia sagde ...

Ualmindelig flot sweater du har strikket til gemalen. Og som altid følger der en spændende historie med.

Irene sagde ...

Hammerflot klassisk herresweater! Og farven er også skøn. Ville ønske Michael ville gå med hjemmestrik:-)

Merete sagde ...

Den er godt nok flot den sweater. Og farven er også bare god. Sidder og får helt lyst til sådan en sweater.

Madam Munch sagde ...

Dejligt at høre fra dig igen, og så har du strikket en herresweater, det er et stort arbejde, men den er blevet meget flot. Jeg er også imponeret over, at Torben vil have den farve, han kan ikke være helt traditionel! Jeg har aldrig strikket noget til herrer, ingen i familien er interesseret.
Som sædvanlig er du grundig og fører os ind i finesser og specialiteter, og det er dejligt.

Ulla sagde ...

Den er rigtig fin, jeg må hellere undlade at vise den til manden, for så vi han også have en. Ak ja arbejde stjæler så meget af ens håndarbejdstid.

Ingerlise sagde ...

Hej Ann

Jeg er her også!
Flot sweater du har strikket, jeg elsker de gamle mønstre og historierne om dem.
Jeg sidder og smiler når jeg ser dine snorlige glatstrikkede masker, og de ligger endda ud til vrangmasker!
Superflot strikket.

mona sagde ...

Ja, mig slipper du nu heller ikke for. Jeg kigger ret jævnligt ind til dig, og bemærkede også dit nye tapet - det så dejligt ud.
Det er en dejlig sweater Torben har fået sig. Det første der faldt mig i øjnene var kilerne - meget charmerende. Og som altid fra din hånd - pertentligt arbejde. Jeg kender godt farven, den er god den tomatrøde - og Cascade 220 er så blødt, at selv de uldforskrækkede i familien accepterer den.
Tak for de nyttige og brugbare forbrugeroplysninger.

Taxastrikkeren sagde ...

Selvfølgelig er han glad for sweateren - ellers skulla han da også bare skamme sig! Mig? Jeg er bare almindelig misundelig. Min mand kan godt fortjene en håndstrikket trøje af en art - så vis ikke dette indlæg til ham ;-)
På min blog dukker de bloggere op som har skrevet siden sidst, så jeg har nogen gange travlt med at læse blogge - og ingen bliver overset eller glemt. Men det er nu ikke altid jeg skriver noget.

Ann sagde ...

Dejligt at se, at I er her endnu. Der er nogen, der siger, at man mister sine læsere, hvis man ikke lægger indlæg ind hyppigt, men det passer da vist ikke :-)
Det undrer mig lidt, at der er flere, der taler om, at der er mange mænd, der ikke ønsker hjemmestrik. Alle mændene i min familie står i kø og tigger om strik! Jeg har strikket meget herrestrik gennem tiderne.
Pudsigt.

Gitte sagde ...

Er her bestemt - har bare haft så travlt at der ikke helt har været overskud til så mange kommentarer ;-)
Skøn trøje og lækker detalje under armene. Synes absolut det er et plus, selv om han ikke skal fiske.
Virkelig flot trøje, og dine ændringer er lige i øjet.

Berit sagde ...

Lækker sweater! Kilen under armene er en sjov detalje.

Skønt at du fandt tid til at give lyd fra dig.

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Ja, jeg har også strikket utrolig meget herrestrik gennem årene.
Også en Guernsey - i mørkeste blå -det er faktisk rigtig spændende at se en rød af slagsen også.Flot.
Fiskertrøjerne i "gammel " tid havde altid indstrikket initialer under armen og mønstrene var fra den egn, hvor manden der skulle have trøjen boede. Så kunne man altid identificere ham....hvis han røg overbord. Ikek sjovt ,men temmelig praktisk.
Mange hilsener
Ingrid

Ann sagde ...

Sikken fin historie, Ingrid!
Tak for den!

mona sagde ...

Jeg kan rigtig godt lide dit intarsiatapet, Ann.
Resten af din side, er jo meget enkel, så jeg synes den godt kan bære det farvestrålende intarsia.

Ann sagde ...

Ja, jeg tænkte, at hvis jeg ikke får lavet noget brugbart ud af det tæppe, så kan jeg da i det mindste bruge det som tapet :-)
Jeg har også breddeforøget indlæggene. Det har jeg ønsket altid, men jeg har først nu fået gjort noget ved det.

Lis sagde ...

Den er bare flot. Og jeg lærer altså meget bare ved at læse om de ting du laver. Det må du altså ikke stoppe med.

Kh. Lis, som også er blevet abbonent på Knitting daily nu.

Frujensensunikum sagde ...

Tusind tak for den fine indføring i historien det er rigtig spændende at læse - jeg vil så lige tilføje at Torben´s trøje er skøn..... den kan nemt komme på to-do- listen...flot strik !!

kh Jane