søndag den 22. januar 2012

Baby Body II og III

Body-II-og-III

Så blev der afleveret 2 babybodyer mere til Storm.

Body-I,-II,-III
Her ligger de nye sammen med den første på et skønt ugletæppe, han har fået.

Det var da også på tide, han fik nogle større, for han er allerede vokset ud af den første.

Storm 001

Det er Birks kærlige storebror-hånd øverst til venstre i billedet. Han er stolt og glad – og meget, meget kærlig overfor hele verden.

Jeg håber da virkelig, at de to nye bodyer er store nok. Jeg nåede ikke lige at prøve dem på ham.

Jeg er lidt bekymret, for jeg tror hans mor fodrer ham med piskefløde.
Eksisterer BRIS stadigvæk? Det må jeg vist undersøge.

Han er rigtig glad for puttetæppet. Det fik jeg heller ikke fotograferet ham med. Til gengæld havde jeg ham i mine arme i dejligt lang tid. De skal jo gudskelov bøvse en del sådan nogen størrelser, og trøstes, når de græder, og skiftes og – og det er lige dér, jeg prøver at gøre opmærksom på min tilstedeværelse.

For yderligere oplysninger se Body I

FAKTABOKS
Model:
Body
Designer: Askeladen
Garn: Den råhvide: Wayra, 30% silke og 70% babyalpaca.
Den blå: Se Body I
Pinde: Addi 3
Størrelse: One Size i princippet. Se Body I
Garnforbrug: 65g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Se Body I.
Bemærkninger og ændringer: Se Body I. Den blå er øget med 4 masker i bredden. Begge er øget med 5 cm i længden.
Tilfredshed: Hvis størrelsen passer en dag eller to, må jeg vist være tilfreds.

*

Kaffe-Brandon-bog

I sidste uge kom den endelig – den netop udkomne bog af Kaffe Fasset og Brandon Mably.

Dejligt inspirerende bog.

Jeg har allerede bestilt garn til et af projekterne………

Ann

14 kommentarer:

Kirsten Amstrup sagde ...

Det er nogle rigtig søde body'er, du leverer. Og det er en ganske aldeles sød baby, du leverer dem til! Heldige bedstemor.

Og fed bog. Selvfølgelig skal netop du snart i gang med et af de farverige designs. Det glæder jeg mig til at se mere til og jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse.

Susan sagde ...

Hvordan har du købt opskriften på body-en? Jeg kan se på Askeladens hjemmeside, at der henvises til en webshop. Men den kan jeg ikke finde?

Og bare forsiden på bogen, gør jo een helt ivrig. Den må på min ønskeseddel:-)

Ann sagde ...

Susan, opskriften findes ikke på hjemmesiden, så hvis du ikke kan komme til butikken i Århus, kan du skrive en mail til Askeladen. E-mailadressen er på hjemmesiden.

Citronmoster sagde ...

Søde body til en lille lækker fyr :)

Uldbegavet sagde ...

Sikke nogle søde bodyer og en helt bedårende lille fyr, jeg kan godt forstå du holder dig til.
Jeg synes nu ikke han ligner en, der har brug for BRIS, han ser ganske tilfreds ud med tilværelsen.

Tine sagde ...

Sikke da en dejlig dreng!
Og super fine bodyer du har lavet.
Den opskrift skal jeg da vist have fingrene i.
Den er jo super god til rester :-)

Susan sagde ...

Tak for hjælpen. Jeg er nok kun i Århus en enkelt gang om året..så nu har jeg mailet til Askeladen.

Lin sagde ...

Jo, man kan vist godt sige at nr et er liiiiige i understørrelse hihi. De vokser bare aaaalt for hurtigt sådan nogle dejlige små størrelser suk.
Spændende bog, den kender jeg slet ikke.

Irene sagde ...

Til lykke med dit nye barnebarn! Hvor er det nogle fine boder. Den opskrift må jeg da have fat i.

Strikkeheksen sagde ...

Åh Ann, det lyder bare så dejligt - jeg glæder mig så meget til det bliver min tur :-)

De er så fine, de bodyer og den dejlige dreng bliver helt sikkert fodret med piskefløde - hold da op, det går stærkt. - Næste gang, jeg er i Århus må jeg da vist hellere gå mig en tur hen til Askeladen - det ligger ikke så langt fra Akupunkturakademiet :-)

Berit sagde ...

Sikke nogle lækre body'er. Desværre har jeg ingen at strikke dem til for øjeblikket, men om en anden 10-15 år kan det jo være at der kommer en ny generation til i familien :-)

Tillykke med det nye barnebarn!

Annelise sagde ...

Hej Ann. En rigtig sød body til en lækker lille fyr. Mine børnebørn er desværre for store til den slags.
Hvordan laver du en faktaboks. Er det i word eller laver du det på bloggen?
kh.http://anneliseskreativiteter.blogspot.com/

Ann sagde ...

Hej Annelise. Tak. Jeg har lavet den i Word, og har den liggende i en fil, og så kopierer jeg den bare ind i mit indlæg.

Annelise sagde ...

Hej Ann. Tusind tak for hjælpen. Når man er ny blogger er der jo nogle ting som man skal lære og det er dejligt når I bloggere er så hjælpsomme.