fredag den 13. januar 2012

Body I

Body-I-efter-vask,-front

Storms første hjemmestrik.

Body-I-efter-vask,-ryggen

Billederne her er efter vask

Body-I-før-vask,-front

Sådan ser den ud før vask

Body-I-før-vask,-ryggen

De to øverste fotos efter vask er taget med min iPhone. De to nederste fotos før vask er taget med mit Canon kamera. Tankevækkende, ikke? iPhone’n har et meget bedre kamera. Farven er på ingen af billederne korrekt. Farven er lidt mere petrol.

Den passer ham fint her i den første tid, men han er allerede begyndt at blive tyk om maven, som den slags forslugne nye medborgere har en tendens til. Den næste skal derfor være lidt større

FAKTABOKS
Model:
Body
Designer: Rikke Kaaris, Askeladen, Århus.
Garn: Hinrichsen, Silke/Uld, 35% Tussah + 65% Super Merino. Farve 512
Pinde: Addi 2½
Størrelse: ca 52
Garnforbrug: 25g
Fra lager: Ja, garnet er fra en restekasse hos Hinrichsens uldspinderi.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget let. Den strikkes i et langt stykke og syes sammen i siderne. Opskriften er i princippet genial, fordi der kun er ét maskeantal – een opskrift – een størrelse. Man skifter pindestørrelse og længde til de forskellige størrelser.
Bemærkninger og ændringer: Jeg siger “i princippet”, fordi den er geneial for folk, der ikke er så rutinerede eller krævende. Jeg kan bedst li’ at bruge de pinde til et bestemt garn, som giver en pæn og funktionel strikkefasthed til det pågældende projekt, så jeg er igang med en body lidt større, som jeg strikker med samme garn og pinde, men med flere masker - og naturligvis strikket længere.
Garnet er enormt lækkert. Der er mere hold i det end i mange silke-uld kombinationer, jeg ellers har strikket af. Min rest er med tysk banderole, så måske er det noget, der er lavet til eksport? DUO laves på Hinrichsens Uldspinderi, så måske er deres silke/uld det samme.
Tilfredshed: Meget. Storms forældre kan godt li’ bodyer. Der er bedre hold på en body og barnet skiller ikke på maven. Til Birk – og Julius og Ingeborg - har jeg strikket tonsvis af veste, men jeg blev glad, da jeg så Askeladens body. De sælger opskriften med eller uden garn. En dejlig service, at man ikke er tvunget til at købe garn til en opskrift, når man selv har et kæmpelager af anvendeligt garn.
Jeg fortsætter derfor med at strikke denne body – dog, som anført, med mine egne modificeringer.
Jeg har set en anden langærmet body-trøje i en norks bog. Den kunne

Tags fra Technorati: ,
være en god variation. Bogen er bestilt og kommer nok idag.

Puttetæppet er snart færdigt, så inden længe kommer det på her.

Ann

11 kommentarer:

Kirsten Amstrup sagde ...

Hvor er den sød.

Jenny sagde ...

Hvor er den bare fin :)

Det er helt vildt så stor forskel der er på billederne! Det er åbenbart ikke så ligetil at gengive virkeligheden!

God weekend!

Kh. Jenny

Lin sagde ...

Tillykke farmor og ogsaa rigtigt godt nytaar. Jeg er da soerme gaaet glip af en masse paa din matrikkel. Laekkert sjal/toerklaede/mave-slaa-ommer. Hun har fantasi din "svirredatter". Og et stort tillykke til Birk. Hvordan tager han det????? Det er jo ikke nemt saadan lige pludselig at skulle dele.

Helle : sagde ...

Det er en rigtig sød lille body, jeg kan ikke helt finde den bog du taler om, med en langærmet body ?

Ann sagde ...

Ja, det syn's jeg nemlig også, Kirsten.
Nemli' Jenny. Jeg har ikke brugt kameraet på min mobil ret meget, fordi min logik sagde mig, at det nok ikke var så godt, som et "rigtigt" kamera, men så fortalte min søn mig, at mit iPhone kamera er enormt godt og meget bedre end mit kamera, så nu er jeg begyndt at bruge det mere, og han har jo ret!
Hej Lin, long time, no see! Dejligt at høre fra dig igen. Birk var i begyndelsen noget ærefrygtig overfor Storm. Han vidste ikke rigtigt, om han turde komme for tæt på den lille skrøbelige, men han var stolt, meget stolt. Han kunne pludselig - midt i noget helt andet - og med et stort stolt smil, udbryde: "Jeg er storebror!". Jeg talte med dem på Skype/Facetime forleden og da sad han og tog ham i hånden med den største selvfølgelighed, så det går meget positivt.
Helle: Den hedder "MYK START" og er skrevet af MAY B.LANGHELLE. Jeg har købt den på adLibris.dk

mona sagde ...

Jamen det ku da være man skulle prøve med telefonens kamera. Jeg har det som du - regnede med, at det nok ikke var særlig godt. Men udviklingen går rigtig hurtigt indenfor kamerateknologi bl.a, så måske bliver jeg glædeligt overrasket.
Sød body:-)

Lykke sagde ...

Hvor er den bare fin - skøn indpakning til sådan en lille lækker baby :-)

Strikkeheksen sagde ...

Altså Ann: Først må jeg ønske TILLYKKE med den vidunderlige lille dreng og sikken et skønt navn, han får :-)Jeg elsker de der nordisk klingende navne, begge mine sønner er beriget med sådan et. Absolut klassisk og nuttet lille body :-)

Jeg er helt betaget af Tinas Shawl - det er da en smadder god ide med sådan et som både gavner mor og barn, der fik jeg lige en ide (endnu én) :-) - jeg er som nævnt helt kulret, men det går vel i sig selv igen på et tidspunkt ;-)
Tror da i høj grad, at det mere er mig, der kan få ideer fra dig - du har jo prøvet det hele før :-)

Strikkeheksen sagde ...

ØH PS: Hedder det ikke Henrichsens uldspinderi?

Ann sagde ...

Taak, Lene.
Ja, både mor og barn er glade for et stykke strik - 2 fluer med ét smæk :-)
Nej, Lene, det går ikke over. Du er fra nu af forandret og er blevet medlem af kulrede og lettere irriterende bedstemødre ;-)
Nej, da, Lene, det hedder skam Hinrichsens!

By Nuhr Knitting sagde ...

Åh, hvor er den fin!!! Jeg har netop købt opskriften hos askeladen og skal i gang med at strikke til min lille søn... Tror måske jeg giver mig i kast med nogle lidt tyndere udgaver i merino uld, så han kan bruge dem i foråret (hvis det altså kommer :-)

Kram Mannemor (Anne)