søndag den 3. januar 2010

Det var så den jul..............

....................................og vi må videre.
Jeg har siden november haft travlt med julegaverne.

Dvs., jeg havde som familiens selvbestaltede overhoved bestemt, at vi ikke skulle give julegaver til hinanden iår.
I kender godt typen, der siger til sine børn: "Skal vi ikke aftale....", "Vi har jo aftalt.....", "Vi HAVDE en aftale!!". Men det har aldrig været en aftale og slet ikke noget, der stod til diskussion. Det er et dekret, som pakkes ind i et forsøg på at få det til at ligne en ligeværdig aftale.
Sådan en "aftale" påduttede jeg lige mine "børn".

Jo, selvfølgelig skulle Birk ha julegave. Det er jo børnenes jul.
Altså de små børns jul. Jeg har børn, der på trods af, at de er over 30 (jeg siger ikke hvem ;-)) fra tid til anden fastholder, at de aldrig er blevet mere end 12 år, så alle børn under 12 år skal ha julegaver, selvfølgelig, men ikke alle dem over.
Ikke iår.

Når det så er sagt - var sagt og proklameret og "aftalt" - så kunne jeg jo roligt komme i tanker om alt det, jeg gerne ville strikke til den og den og den.
Så det gjorde jeg, og siden november har jeg strikket det, jeg ikke kaldte julegaver, men kærlighedsgaver. Så var jeg dækket ind, når jeg nu selv forbrød mig mod aftalen.

Sisse ønsker sig altid mine hjemmestrikkede strømper, og hun har længe håbet på, at jeg ville reparere eller strikke en erstatning for de udendørs-vinter-basist-vanter, jeg strikkede til hende for mange år siden, men som nu har ligget i stoppekurven i mindst 1 år. Hun manglede en hue, men hun syn's ikke de huer, der sidder tæt rundt om hovedet, klær hende. Der skulle lidt top på.
Strømperne var ikke noget problem. Jeg har længe haft noget Mayflower strømpegarn liggende til formålet. Det er med såkaldt nanoteknologi, så der ikke er risiko for ensomhed på grund af fodsved ;-))

Fingerløse vanter kunne man vel egentlig også godt strikke ud af det strømpegarn, men så skulle der også være et par varme luffer til at tage udenpå, når det er ekstra koldt, for strømpegarnet er jo lidt tyndt.

Huen var en lidt vanskelig opgave. En "høj" hue til en voksen kvinde, der ikke lige er til pæne eller moderigtige damehatte/-huer. Sisse har en dejlig sjov-skør side, og hun er rytmisk musiker, der ikke har glemt de gode sider af en legende barndom. Hvordan finder man en hue, der er sjov, skør, voksen, cool og "pæn"?
Det var svært med den hue. Jeg har købt Anette Danielsens "Hønsefødder og gulerødder". En skøn bog med rigtig mange attraktive opskrifter. Jeg faldt for Aspargeshuen. Den er sjov og lidt høj og sjov at strikke med bieser og vendestrik på langs. Jeg havde købt alpacagarn til luffer og hue i een af farverne fra strømpegarnet, så jeg modificerede opskriften, så den passede til alpacagarnet og så klippede jeg de enkelte farveforløb ud af strømpegarnet og strikkede bieserne med det. Det krævede udtagninger og indtagninger ved biesernes start og slut, fordi der jo er stor forskel på tykkelsen af de to garner, men det gik fint.
Jeg var - og er - usikker på, om den hue er for fjollet, men den var sjov at strikke og Sisse siger, at hun er glad for den.


Strømperne er strikket fra tåen og op Magic loop og med begge strømper på en gang, som jeg efterhånden altid strikker strømper. Jeg har min egen måde at starte strømperne på, fordi min måde giver en rigtig pæn bort i tåen. Om den måde en anden gang. Der er flere billeder på min  flickr, hvor man kan følge processen.
Jeg har lukket af med Cat Bordhis superefleksible aflukning, så de kan bruges uden på bukserne, som Sisse gerne vil.

De fingerløse vanter blev strikket efter mål og strikkefasthed og med lidt gode råd ved fingrene af Ruth Sørensens "stribede fingervanter" opskrift. Jeg har mange fingervanteopskrifter, men hendes var bedst. Jeg købte en hel bunke rigtig flotte og gennemarbejdede opskrifter for næsten ingen penge, da hun holdt et meget inspirerende og lærerigt foredrag i vores lokale forsamlingshus i oktober måned.


Det er Ruth til højre og hendes datter til venstre.

Lufferne er bare strikket - derudaf - ud af hovedet.
Da jeg var færdig med Sisses ting, fik jeg lyst til at strikke en Baktus til hende i strømpegarnet. Som sagt, så gjort.

4 kommentarer:

Torben Duelund sagde ...

Jeg kan se at min kære kone har udråbt sig til familiens overhoved, men for en sikkerheds skyld vil jeg bare stilfærdigt fortælle, at det altså endnu ikke har været behandlet på vores lørdags husmøder, hvor vi sidder i rundkreds og tager beslutninger. Jeg er også bange for afstemningen vil vise 1 stemme for og 1 imod.

Kh Anns mand

Ann sagde ...

Øøøhhh............
Du her?
Jamen, så må jeg jo lige minde dig om, at formandens stemme er afgørende ;-)

Sisse sagde ...

Hey mor!

Du manipulerer med dine børn? Og indrømmer det med en vis stolthed? Hvad er det dog for noget? ;)

Men tillykke med bloggen, den er ornlig sygt fin!

Og så kan jeg hilse og sige at det hele er super fedt og meget brugbart :)

Ann sagde ...

;-)