tirsdag den 5. januar 2010

Sagde de klimaforandringer??

Ja, her er det i hvert fald både koldt og snefyldt.
Vi er sneet inde og da der jo altid er nogen, der liiige skal prøve, om ikke de - i modsætning til alle andre - kan køre deres superbil ud i sneen, er vi sneet inde i mere end een forstand, for indkørslen er spærret af en bil, der er kørt fast på vores lille smalle private grusvej. Nå, det får da folk ud af hytterne, eller rettere mændene, for der er flere igang med sneskovle og kloge råd til den kvindelige chauffør.
Politiet har lukket alle indfaldsvejene til Hobro, for bilerne kan ikke klare bakkerne i byen. Lastbilerne især står på tværs af vejene og glider tilbage af (eller hedder det ad?) bakkerne.

I Randers ser det vist næsten lige så slemt ud. Jeg hørte lige, at bilerne ikke kan komme op ad bakken til sygehuset.
Gu' ve', hvordan der ser ud i Århus. Bakken nordom ud af byen er en sikker vinder, når der er sne. Der plejer at stå 10 lastbiler på tværs eller småglidende ned ad og rundt på bakken. Pudsigt, at der er så mange nyansatte lastbilchauffører, når det bliver snevejr. De kan jo ikke have prøvet det før, for så ville de jo nok holde sig væk...............

Når man nu så er hjemme i sin lune bolig og ikke kan andet, kan man jo lige så godt nyde vejret fra en blød lænestol.


Og, når jeg nu alligevel ikke kan komme nogen steder, kan jeg jo få strikket lidt på min moebius


Moebius er et magisk matematisk bånd. Magiske strikkedesignere har konstrueret sådan et bånd på rundpinde. Det bliver til et tørklæde med en halv snoning på, hvilket gør det fantastisk anvendeligt, fordi konstruktionen gør det fast elastiskt. En moebius strikkes med rundpinden snoet en halv omgang, hvorved man begynder på midten og strikker ud fra den til begge sider. Begge strikkesider bliver retside (eller vrangside), så enten må man se på ret- og vrangsider med nye øjne, eller også må man vælge et mønster, hvor retsiden og vrangsiden er næsten ens eller spiller godt sammen.

En moebius kan bruges om halsen, om skuldrene, om hovedet som tørklædehalstørklæde, om en gravid mave - eller bare en mave eller om hofterne. Er den lang nok, kan den lægges dobbelt om halsen f.eks. På Ravelry kan man se mange eksempler.

Judy Becker har opfundet en smart opslagningsmetode The Magic cast-on, der bliver fuldstændig usynlig på arbejde i en cirkel. Hun har oprindeligt kreeret metoden til opslagning til strømper, der strikkes fra tåen og op. Det gir en helt usynlig kant i tåen.
På mit foto her af min moebius kan man måske lige skimte en sort tråd i den midterste sorte stribe. Det er opslagningsstarten.
Cat Bordhi har gjort et stort arbejde for at udsprede metoden, og har foreviget den i hendes mange smukke magiske moebius strikkedesigns, blandt andet som kanter på tasker og kurve.

Jeg har valgt at strikke retstrikning og hulrækker på denne moebius. Retstrikningen er ikke retstrikning. Det ser bare sådan ud. Det er glatstrikning med hver anden pind, eller runde om man vil, ret og hver anden vrang. Ligesom man ville strikke et rillestykke på almindelige rundpinde. Hulrækker ser næsten ens ud på ret- og vrangside, så denne moebius bliver ens på begge sider. Da den er snoet, ser man halvt retsiden halvt vrangsiden udenpå tørklædet.

Jeg har brugt noget Zauberball strømpegarn fra Schoppel Wolle (distribueret gennem skacel) i farven Schatten, som jeg havde liggende.
Jeg er igang med at strikke et par lårlange strømper med snoninger i en regnbuefarvet Zauberball. Jeg kan godt lide farveforløbet i dem, men jeg synes, at det sorte garn i moebius'en er blevet lige lovligt straight stribet med mere skarpe overgange mellem farverne, end jeg havde tænkt mig. Jeg havde nok forestillet mig, at det ville blive med lidt mere glidende overgange i farverne.

Når man strikker med Zauberball, er det ikke muligt at finde en central garnende at strikke med - med mindre, man vinder det om -, så det er et garnnøgle, der som en bold (ball! hhmm) uafladeligt vil drøne rundt på gulvet og samle alle hundehårene op. Det gir selvfølgelig et pænt rent gulv, men det gir også et lige lovligt langhåret strikkearbejde.

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg har købt en garnspiral af Bente Rønberg. Den er jeg enormt glad for. Den står fast på sin brede fod, den er nem at lukke op og få igang, og så er den smuk, synes jeg.


Med garnnøgler, der har en hul midte, kan man også anvende Bente Geils Garnfidus. Den står fast , fordi den har jern i foden.


Jeg er ikke bare vild med strik og garn i aaaalt for lange baner og store bunker og mange regninger, jeg ææælsker også strikkekit. Snart vil jeg skrive et indlæg om det. 
I det hele taget tiltrækkes jeg kraftigt mod dimser, der kan noget smart. Det har jeg fra min mor. Hvad jeg ikke har arvet af smarte og uundværlige køkkendimser fra hende! Og hvad jeg ikke har suppleret med selv hen ad vejen!
Mens jeg har strikket dette indlæg, er min lænestol blevet endnu blødere og har fået en dejlig nakkestøtte.

Mit Belle de Boskoop æbletræ er da også smukt idag

4 kommentarer:

Garn, hund & kat sagde ...

jammen du har helt ret - hverken garnspiralen eller garnfidusen er til at undvære :-) Flot landskab du holder dig - men her var der heldigvis næsten ikke kommet noget nyt :-)

Ruth Sørensen sagde ...

hvor ser din blog flot ud - jeg glæder mig til at følge den
hilsen Ruth

Irene sagde ...

Har lige opdaget din blog. Glæder mig til at følge den:-) Smarte "garndimser" du har - sådan nogen må jeg vist kigge efter. Hvor er de lange strømper du strikkede til din svigerdatter fantastiske - vildt flotte!

Bebiane sagde ...

Friske farver du strikker dine lange strømper i, jeg er vild og total afhængig af de farver og især i denne tid.