lørdag den 9. januar 2010

Uheldige ikke-gaver

Stop tyven!

Min datter er musiker og forleden dag spillede hun i Trinitatis kirke i København (det er den med Rundetårn). Eller...............det var ikke dag. Det var natkirke.
Da hun ville tage sit overtøj på for at tage hjem, manglede hendes hue.
Nu var det jo ikke en hvilken som helst hue. Det var den aspargeshue (fra Annette Danielsens bog Hønsefødder og gulerødder), jeg strikkede til hende i ikke-julegave i år.

Den er strikket af alpacca og bieserne er strikket af Mayflower strømpegarn, og min datter var meget glad for den.

Hun har forsøgt på alle måder at finde huen, men uden resultat, så hvis du bor i nærheden af København og ser denne hue vandre rundt på gader og stræder, så kast dig straks over den tyv, der har den på. Når du har bundet tyven grundigt, kan du enten ringe efter PET eller sende mig en kommentar her nedenfor, så skal jeg nok...........................
Der er udlovet en dusør på 2 pakker hvide eller grønne asparges efter eget valg ;-)


Hastværk er lastværk

Det er lidt pinligt.
Jeg modtog en kuvert igår.
Indeni lå et par fingerløse vanter.
Jeg har set dem før.
Jeg har faktisk selv strikket dem.
Det var de fingerløse vanter, jeg gav min datter til jul


Pludselig så de sådan ud..................................

Måske er min datter lidt hård ved vanterne. Hun trækker nok lige lovligt hårdt i dem.
Men måske var de også liiidt stramme i aflukningskanten foroven på fingrene, og så gik det måske lidt for stærkt med alle de ikke-julegaver, jeg havde gang i op til jul.
Sådan nogle vanter skal kunne tåle at blive hevet og flået i, så det er helt klart mit monteringsarbejde, der var for dårligt. Enderne var for korte og for dårligt hæftede. Min strikkestolthed har røde ører, men SÅ KAN DU LÆRE DET!


Det er en OMMER!!

Nå, jeg måtte påen  igen. Pille op og svejse og strikke igen.
Jeg vidste godt, at kanterne ved fingrene var lidt stramme, men de skulle jo gerne sidde tæt for at holde på varmen samtidig med at de skulle være til til at få af og på. Det første er lykkes, men det sidste skorter det på.
Derfor har jeg nu lukket af med Jeny Staimans superelastiske aflukning.


Den er ikke så elegant i denne sammenhæng, men den er effektiv og en god aflukning til dette formål, når jeg nu ikke har haft tid til at finde frem til en mere passende.
Vanterne skal jo frem!
Og nu, hvor huen er væk, skal hun da ha' sine vanter hurtigst muligt.
Ann

6 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Hvor er det ærgerligt med den hue. Håber da at hun har andre her i kulden. Hvad fingerløse vanter skal til for i den her kulde ved jeg ikke- mine folk vil have muffedisser, men det er fordi de ahr skindhandsker på udenom. Nå det bliver nok også lidt varmere igen. Dein Moebius er bare så elegant. Den gad jeg godt at eje. Tak for ideen og inspirationen.

Ann sagde ...

De fingerløse vanter skal til for at hun kan spille på sin bas udendørs. Dertil har jeg strikket luffer til at bruge udenpå, når der ikke spilles ;-)
Hvor er det dejligt, hvis du har fundet inspiration herinde, Karin

Berit sagde ...

Hej Ann,
Første kig på din blog - hvor er du dog produktiv med mange flotte og spændende arbejder. Ærgerligt med huen. Min søn mistede også en særlig hue på skolen og den dukkede aldrig op, skønt der nok ikke fandtes én magen til. Håber en anden så fik glæde af den. Skønt at hilse på dig i dag til Store Strikkesøndag!

Anne sagde ...

Skal holde øje med huen, skal til København inden længe :-)
På din flickr har jeg med fornøjelse set på din strikke bluse med ansigter, hvem er det nu designeren er? jeg strikkede engang een med huse, men har da helt glemt navnet

Ann sagde ...

Dejligt at have agenter ude i Københavnstrup.
Designeren til sweateren.....Ja, øøhhh, jeg har den i en kasse med mønstre et sted. Det er ikke så længe siden, jeg flyttede. Jeg skal snarest finde tid til at finde den frem.

Anne sagde ...

Ann...jeg har jo også mønsteret på husene et eller andet sted...så designerens navn kan jeg jo også selv rode frem :-)det var kun hvis du lige kunne huske hende :-)