lørdag den 8. januar 2011

Børnevest(e)

Jeg aner efterhånden ikke, hvor mange af disse veste, jeg har strikket til Birk, men det er skønt, at han og hans forældre er så glade for dem.
Han vokser jo lynhurtigt ud af dem, så der er hele tiden brug for nye.
Til jul endte det med 3 stk., for der bliver jo også eksperimenteret lidt ind imellem med større eller mindre held.

Birk-pakker-gaver-ud

Det er nærmest umuligt at tage billeder af strik “live” på Birk, for han står ikke stille tre sekunder ad gangen – og da slet ikke på en måde, så man kan se det strikkede fuldt ud.
Her er han lidt utydeligt fanget i sin første gaveudpakningen juleaftens eftermiddag. Far er ikke så vild med at ligge og kede sig ude på nettet til almindelig beskuelse, så han er blevet lidt sort-hvid og firkantet……….kun på fotoet, forstås!
Det er det nærmeste jeg kommer, at vise Birk med een af vestene fra julen på.

Lila-vest,-justeret

Med bamseknapper

Og een med træknapper og ugler på:

Grøn-uglevest

Garnet er lækkert, men der var ikke så mange farver at vælge imellem, og jeg syntes denne farve var liiidt kedelig, så jeg strikkede ugler på.
Jeg har set de ugler flere gange på forskelligt strik,f.eks. her, så jeg lavede mit eget diagram til ugler, der passede til denne vest.

Grøn-uglevest,-bagfra

Også bagpå

Grøn-vest,-ugledetalje

De skulle jo egentlig have små miniatureknapper som øjne, men da Birk er en rigtig prins, tror jeg, det vil gøre ondt at ligge på så mange knapper, hvis han nu skulle finde på at ligge på gulvet og lege med tog eller noget…….

Birk-med-togbanen

Dette dejlige billede fik jeg i julegave i stor forstørrelse og i ramme.

Herunder et lille eksperiment
Råhvid-vest 
i to tråde af den samme alpaca, som den grønne – måske lidt for kraftig i det. Den er ikke skæv, som det kan se ud på billedet. Jeg ved ikke, hvordan jeg har båret mig ad med at få den til at se sådan ud.
Den har fået tynde keramikknapper af Else Rasmussen.

Birks-tegning-til-sin-vest

Birk ville gerne hjælpe mig, da jeg skrev hans mål ned i logbogen, så han tegnede en gravko. Det er jo tydeligt nok. Det var i begyndelsen af november. Idag ville han nok tegne en flyvemaskine.

FAKTABOKS
Model og designer:
Udgangspunktet er en babyvest (Model D) fra Hjertegarns hæfte nr 13.
Siden Birk voksede ud af str. 1 år, har jeg viderebearbejdet den til større størrelser, andre garntyper og mønstre.
Garn: Den lilla: Babyalpaca fra BC-garn.
Uglevesten: 1 tråd La Paz, Boliviansk alpaca.
Råhvid vest: 2-tråde La Paz alpaca
Pinde: Lilla vest: 2½ + 3,
Grøn vest: 2 + 2½,
Den råhvide: 3½ + 4
Garnforbrug: Lilla: 125g,
Grøn: 80g,
Råhvid: 120g
Fra lager: Den lilla: Ja. Den er strikket af garn købt på udsalget i BC-garn i oktober, og var egentlig beregnet til benvarmere til et par små piger, men jeg havde købt riiiigeligt. De to andre: Nej
Tilfredshed: Vesten i sig selv er et hit. Det er mere den enkelte vest, der kan være lidt problemer med. Den lilla er, som den skal være, så med den er det kun farven, der kan være mere eller mindre anvendelig, men garnet fnugger hurtigt. Birk havde haft den på et døgns tid, da den begyndte at være kedeligt fnugget. Det får den jo til at se slidt og gammel ud. Måske forsvinder tendensen hen ad vejen, hvem ved.
Den grønne er ok, selvom jeg er lidt i tvivl om jeg ikke synes, at de ugler er lidt for baby’et.
Den råhvide er nok lidt for varm til en vest uden ærmer. Kun dagligdagen kan vise anvendeligheden.

Ann

17 kommentarer:

Helle : sagde ...

Ja det kan være utrolig svært at få dem til at stå stille for at få en ordentlig billed af det som man laver. Dejligt når de unge værdsætter det som man laver og at det bliver brugt.

Det er jo en rigtig skøn model, og kan jo strikkes i mange forskellige mønster.

Ann hvad er det for en skøn sag du har på juleaften, er det en tunika ? og er det en som du selv har strikket ?

Ann sagde ...

Hej Helle, Det er en skøn og sjov tunika af det danske mærke Haugland (http://www.hauglandcollection.dk/)
Jeg har købt den hos Tind Tekstil og kunst ved Ringkøbing. En skøøøn butik med masser af garn, strik, tøj og kunsthåndværk (http://www.tind-mohair.dk/forsiden.html). Den er i en rigtig god kvalitet hør og bomuld. Den har været vasket mange gange, men er stadig lige pæn både i kvalitet og farve.
Haugland har mange skønne modeller.

Madam Munch sagde ...

De er så dejlige de små veste, så dem tror jeg ikke de kan få for mange af. Jeg kender mange bedstemødre som producerer dem i stor stil.
Der er rigtig gode tilbud at hente i Tind i januarmåned. Støvler, skindjakker, tøj sat ned med 50%. Jeg har efterhånden kun tøj derudefra.

Lin sagde ...

Sikke nogle dejlige billeder.(Laekker tunika du har paa) Han ser da ud til at vaere en frisk lille een. Skoent. Ugler synes jeg bestemt ikke er for babyet. Jeg render selv rundt med ugler paa min hue og min lille Ela paa 8 har ugler paa kjolen.
Saa ugl du bare ( kan man sige det ? hihi)Den model er da hittet, og saa bare det at du saadan lige goer den stoerre.......( Jeg har ioevrigt bestilt den bog du anbefalede mig. Nu venter jeg spaendt paa posten).

Ann sagde ...

Ja, den tunika er bare så dejlig at ha' på. Haugland laver tøj, der skal være behageligt at gå i. Det er så desværre ikke det billigste tøj, man kan forelske sig i.
Ugler er hermed vedtaget for alle aldre.
Jeg håber, du bliver glad for bogen Lin.

vanadia23@yahoo.com sagde ...

Fine veste. Den slags er bare uundværlige, små børn skal have en i hver af regnbuens farver. Ugler er for børn og barnlige sjæle i alle aldre. Min på 3 er mægtig glad for hendes uglevest.

Lykke sagde ...

Mægtigt fine veste du har lavet. Jeg er rigtig vild med den grønne variant og synes bestemt ikke at uglerne kun er for babyer. De kommer nemlig også til at pryde min datters trøje i str. 8/9 år ;-)

Ann sagde ...

Nå, Vanadia23 og Lykke, er der andre veste med ugler på?
Og her troede jeg, at min vest var den første. Tjah....men det er vist ikke første gang man tror, man har fundet på noget nyt eller halvnyt, som andre for længst har fundet på ;-)

Benedicte sagde ...

Jeg skal vist forberede mig på et større veste-strikkeri de næste år. De ser ud til at være et hit.
Haugland kender jeg slet ikke, men det ser lækkert ud. Til min store fryd kan jeg se i deres forhandlerliste at Uldgalleriet i Helsinge fører mærket. Så er der endnu en god grund til at tage på besøg... Tak for det tip!

Ann sagde ...

God fornøjelse, Ditte......husk kortet!
;-)

Helle : sagde ...

Tak for info Ann :-)

Sara sagde ...

Hej Ann
Kan du sende mig opskriften på uglemotivet i den grønne vest?
Venlig hilsen Sara

Ann sagde ...

Hej Sara,
Det kan jeg faktisk ikke, for jeg har ikke noget mønster. Jeg har strikket uglerne efter "gehør" efter at have set dem på strik rundt omkring på bloggene og på Ravelry. Der er et link i mit indlæg til opskriften på Ravelry.

Camilla seeberg sagde ...

Hej. Har du en opskrift på vesten ? Mvh Camilla seeberg

Ann sagde ...

Hej Camilla,
Opskriften findes i Hjertegarns babyhæfte nr 13.

Camilla sagde ...

Også på uglerne?

Ann sagde ...

Uglerne har jeg selv regnet og tegnet mig frem til ved at kigge på andres ugler.
Du kan gøre det samme - f.eks. ved at se på ugler på Ravelry.com. Søg på owl eller owls.