søndag den 30. januar 2011

Hvidbalance for strikkenørder

Sønneke lovede engang i en kommentar til et af mine indlæg, hvor flere af jer gav udtryk for samme frustration, som jeg over vanskelighederne med at fotografere vores strik i den rigtige farve, at han ville skrive noget om hvidballance.

Jeg havde helt glemt det, for han og jeg taler ofte om den hvidballance, og han har flere gange prøvet at lære mig noget om det, men det er li’som det er temmelig begrænset, hvor meget, der trænger ind af det, han siger…..

Nu har han så skrevet 1. kapitel om hvidbalance til alle, der har lyst til at læse med:

Jeg har for lang tid siden lovet at skrive noget om hvidbalance, for at prøve at gøre det forståeligt, selv for min mor.

Han er ikke så lidt fræk. Hvor mon han har det fra? 

I den tid hun har strikket, i hvert fald her i den ”anden strikkealder” de seneste år, har hun bandet over, at det er svært at ramme den rigtige farve på strikketøjet/garnet, når hun fotograferer det. Hun plejer at skyde skylden på kameraet, og selvom det er en glimrende undskyldning for at ønske sig et nyt og finere kamera, er det nu ret sjældent det er det, der er problemet. Problemet er snarere brugeren, eller det man i gamle computerdage kaldte en fejl 40 – en fejl der befinder sig ca. 40 cm fra skærmen, eller i dette tilfælde fra kameraet…

Ja, det kan jo ikke være mig, han mener, for jeg befinder mig højst 20 cm fra kameraet, når jeg fotograferer – ellers kan jeg ikke se skærmen. Jeg er meget nærsynet :-)
Føler I jer truffede?

Det smarte ved den type fejl er, at de er ret nemme at rette. Eller rettere, det er i hvert fald ikke umuligt.

Nå, det lyder godt……

Jeg vil dog indskyde at det ikke er nemt at fotografere helt farveægte, medmindre man er meget inde i teknikken eller alternativt er meget systematisk. Farveægte drejer sig ikke kun om hvidbalance, selvom det er et væsentligt element. Der er også filtype (optag i RAW hvis du kan, ikke JPEG), eksponering (blænder og lukketider), brug af blitz og naturligvis digital efterbehandling. Målet her er at undgå så meget bøvl, som muligt og komme så tæt på i første hug som muligt.

RAW????? Blænder og lukketider? Er der sådan noget på et digitalkamera, der ikke er et spejlreflekskamera?

Hvorfor skriver jeg overhovedet om hvidbalance? Tjo, jeg har fotograferet i 20 år, de første 10 på film, og de seneste 10 digitalt, så jeg har rimeligt godt styr på alt det tekniske. Jeg er ikke nogen specielt god fotograf, men er på den anden side god nok til, at jeg kan give printede, indrammede, monterede (i passe partout på syrefrit pap) i julegave uden at det er pinligt. Nu er det selvfølgelig Birk der er på alle billederne, så måske det er derfor der er ingen der brokker sig.

Ja, jeg er jo lykkelig for de årlige billeder.
Her er dette års billede
 Birk med togbanen
Jeg syn’s de både fotografisk og indpakningsmæssigt er helt i top.
Det skulle de vel også være; du har jo både haft fotokunst på A-niveau i gymnasiet og efterfølgende gået på Fatamorgana, så…….

Nå men, for at fortælle ordentligt om hvidbalance, er jeg også nødt til at komme lidt omkring filmfotografi og video. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at holde det hele på et simpelt plan, selvom noget af den nødvendige baggrundsviden kan være lidt kompliceret. Og så vil jeg selvfølgelig for en god ordens skyld gerne lige gøre opmærksom på, at der er tonsvis af gode netsteder derude på www, samt masser af bøger der forklarer alt dette, og for det meste mere nøjagtigt og grundigt end min fremstilling – men denne fortælling er altså målrettet strikkenørder, og har derfor til formål at fotografere farveægte, ikke rigtigt andet.

OK, det var så forbeholdene………

Allerførst hvidbalance, hvad betyder ordet overhovedet? Nej hov, jeg er nødt til at starte et helt andet sted: lys.

Rolig nu! Vi er strikkenørder! Vi er vant til en meget fast struktur!
OK: Lys.

Alt fotografi drejer sig jo om lys. En absolut nødvendig forudsætning for at kunne fotografere. Nordlys, stearinlys, blitzlys eller sollys.

Lys udsendes af en lyskilde og reflekteres fra overflader. Det er normalt kun det reflekterede lys, filmen eller digitalkameraets lysfølsomme chip ser og optager. For eksempel reflekteres solens stråler fra en nystrikket sweater, der ligger til fotografering på græsplænen, og det er disse reflekterede solstråler, der når kameraets lysfølsomme chip og bliver optaget. Den farve kameraet ser sweateren være, er en kombination af garnets evne til at reflektere og farven på de lysstråler der bliver reflekteret. Jo mere lys der bliver reflekteret fra sweateren, jo lysere er den. Det lyder lidt langhåret, men sådan er det i praksis; jo mere lys der reflekteres fra en ting, jo lysere er den. Tænk på en hvid væg. Når der sendes masser af lys mod den fremstår den hvid, fordi alt det lys der sendes mod den reflekteres. En sort væg, derimod, reflekterer ikke noget lys. Omvendt vil en hvid væg ses som sort, hvis den ikke reflekterer noget lys. Derfor er den hvide væg sort – om natten hvor der jo i sagens natur ikke reflekteres noget lys fra den.

Gu’ ve’, om det er noget af det, du siger her, der gør, at noget garn og nogle farver absolut ikke lader sig affotografere i den nøjagtige farve, hvorimod andet nemt gør?
Rød er f.eks. en vanskelig farve, synes jeg, men også bestemte garntyper, selvom jeg ikke har styr på eller kan huske noget bestemt system i det.

Note: dette er basis for sort/hvid fotografering. Her leder kameraets lysmåler ikke efter hvid men efter grå. Hvis man tager et billede af en hvid væg med en sort/hvid film, vil væggen være grå på billedet! Sådan er det bare.

Den hvide vægs farve er ikke kun en funktion af hvor meget lys der reflekteres, men også hvilken farve lyset har. Alt lys har en farve, solens hvide lys består af en masse forskellige farver (som kan spaltes, det er det der sker i prismer, og det opstår også i regnbuer). Og nu bliver det lige endnu mere teknisk. Åh, nej…..
Lysets farve er defineret som den temperatur et sort legeme skal varmes op til, for at udsende lys af den pågældende farve.  Et eksempel: almindeligt dagslys har en temperatur på 5000 K (lystemperatur måles i
Kelvingrader). En glødepære er ca 2800 K, mens en overskyet himmel er 8-10.000 K. Jo lavere temperatur, jo mere rød/gult er lyset, og jo højere temperatur jo mere blåt er lyset. Det er ikke det samme som den psykologiske opfattelse af varme/kolde farver.

Jeg får associationer til PET-scanningsbilleders blå, grønne, gule og røde farver…….

Noget om farvetemperaturer

Ok, Nu kan vi snakke hvidbalance. Begrebet kommer fra videokameraer, der ligesom digitalkameraet optager på en digital lysfølsom chip. I gamle dage, altså mere end 15 år siden, var kameraerne væsentligt dummere end de er i dag. Den lysfølsomme chip vidste ikke rigtigt hvad det var den så, og kunne derfor ikke regne ud hvilken farve lyset havde. Det er jo mildt sagt rimeligt vigtigt at det vi ser som hvid i virkeligheden, også er hvidt når det gengives på video. For at opnå det bruger man hvidbalancen; man fortæller kameraet, hvordan hvid ser ud. Det er så simpelt.

Nå, sådan! Så vi er altså klogere end vores kameraer, og vi skal lære vores kamera at fotografere!?

Forestil dig et hvidt stykke papir i stearinlysets skær. Forestil dig så det samme i højt solskin. Vores øjne har ingen problemer med at omstille sig, men det kan kameraet ikke. Altså må man fortælle det, hvordan det skal opfatte det, det ser. I gamle dage, de her 15 år siden, gjorde man i praksis det, at man videofilmede et hvidt stykke papir i det lys, man skulle til at optage i, og trykkede på en hvidbalance-knap, og så indstillede kameraet sig til, at det hvide papir rent faktisk så hvidt ud. For hvad sker der hvis man ikke gør dette; jo du gættede rigtigt, det hvide papir får farve efter det lys det reflekterer, og er derfor gult/rødt i stearinlysets skær og blåt under en skyet himmel. Derfor er det så vigtigt for farvegengivelsen!

Ja, jeg gættede slet ikke, for jeg havde jo allerede glemt alt om det med farverne i det lys, der reflekteres, så……….

Samme billede fotograferet ved forskellige temperaturer
Billede jeg har lånt fra wikipedia. Læg mærke til at bilen har ”næsten” den samme farve mens asfalten ser meget forskellig ud. Ikke alle farver opfører sig ens, når lystemperaturen ændres.

Note: farvefilm har fuldstændigt den samme problematik, og derfor fandtes (findes) film justeret til dagslys, eller til glødepærer. Bruger man en dagslysfilm (for eksempel en helt almindelig kodakfilm fra brugsen) inden døre uden blitz, bliver alt gulligt. Det har de fleste sikkert oplevet.

Kameraer i dag er heldigvis (ganske lidt) mindre dumme end tidligere, men i praksis har du som fotograf i dag præcis den samme udfordring.

Du må sikre, at hvid er hvid, hvis du vil sikre, at farve på sweateren er farven på sweateren, for kameraet hverken kan eller vil gøre det for dig!

Hvordan du kan gøre det i praksis følger i næste kapitel.

Tak, min egen. Det glæder jeg mig til.
Jeg har fået en masse ud af dit teoretiske foredrag her, selvom jeg lige har måttet læse det et par gange for at få koncentration og indtag til at passe.
Jeg skal lige finde ud af, om jeg har forstået det ret: Er det dette hvidbalance-temperaturfænomen, der er årsagen til alle tilfælde af gule og blå toner en del fotos er i? Det er næsten, som om hele billedet er gulligt eller blåligt.
Det her er f.eks. blåligt Lille-Indianerstrib Og dette her er nærmest rødligt
Lille-indianerstrib,-underv Begge er fotograferet på det samme underlag – et naturfarvet lagen.
Er det det, du mener?

Tak for hjælpen, søn. Nu håber jeg snart 2. kapitel kommer, for lige om to sekunder, har jeg glemt alt dette her.

Sønneke med dumme kommentarer af Ann

12 kommentarer:

Susses spindehjørne sagde ...

Ha, ha kender det alt for godt, når vi "gamle" udfordres af det nye og det tilsyneladende er utrolig nemt for afkommet. Hils sønnen og sig tak, det er faktisk en pædagogisk og forståelig måde han får fortalt det. Men jeg skal sikkert øve mig noget endnu, kan stadig ikke bruge blitzen på mit digi kamera ;0).

Ellen sagde ...

Ih, hvor jeg glæder mig til del 2 :-D

Helle Mikkelsen sagde ...

Hold da op, det da sindsygt at så "lidt" gør at farverne gengives forkert. Jeg synes grøn og lilla er svær at få rigtig. Venter spændt på kapitel 2 med dine skønne indfald :-D

Ditte sagde ...

Nu er jeg rigtig nysgerrig efter at høre mere!
Hvor er det godt at han orker at skære det ud i pap (endda ret tykt pap) for sådan nogle strikkegale hvidbalance-ignoranter som os. Hils og sig tak :-)

Ann sagde ...

Jeg ku forestille mig, at han læser vores kommentarer her, så kan han jo se, at I siger tak, men jeg skal nok hilse alligevel :-)

Camilla sagde ...

Det er det mest interessante blogindlæg jeg har læst længe!! Jeg har selv et ret godt kamera og interesserer mig for billeder, men min tekniske viden er begrænset, så dette er god god læsning, jeg glæder mig til 2. kapitel og bedre billeder i fremtiden på min blog :-) Og ikke mindst til, at alt mit strik kommer til at tage sig endnu bedre ud!

Mange tak!!

Madam Munch sagde ...

Interessant viden din søn bibringer os. Det er teknisk, men også spændende og godt at vide.Venter på kap.2.

Strikk og tøys sagde ...

Her var det mye nyttig!

Tusen takk for at du vil være med på mitt gi bort-lotteri!

Sisse sagde ...

Wuhu, min familie er sjov! Og klog. Tak for god forklaring broder. Dagslys rules ;)

Lisbeth K sagde ...

1000 tak for et super indlæg, Ann og Jacob!

Det nævnes, at man ikke kan ændre hvidbalancen i et jpeg-filformat, men jeg er da ret sikker på, at det lykkedes mig at ændre det i Picasa, men bliver i tvivl, når eksperten skriver noget andet.

Hilsen LisbethK

Ann sagde ...

Det må vi straks ekspedere videre til eksperten, så han kan bryde sin hjerne med det. Det er ikke sådan, at svaret findes i 2. kapitel, Lisbeth K?

Jacob sagde ...

Re hvidbalance i JPEG:

Jeg kender ikke picasa, jeg vil ikke afvise man kan gøre det men det er i så fald emulering, altså en simulation, fordi i en JPEG fil er hvidbalancen skrevet ind i den fortolkning af billedet der er blevet oversat til pixels, dvs til filen, og det kan ikke ændres. I RAW derimod har du selve optagelse FØR den fortolkes (hvidbalanceres) og derfor kan det gøres.

Forskellen er i praksis muligvis lille, men den er der.