Jeg har som tidligere omtalt brugt Cat Bordhi's metode til opslagning til moebius, som er en videreudvikling af Jenny Beckers Magic cast-on, som egentlig er skabt til brug ved opslagning til strømper, der er strikket fra tåen og op.
Ca 5 cm før aflukningen har jeg strikket ret stramt og lukket af med Jeny Staimans særligt elastiske aflukning, her demonstreret af Cat Bordhi.
Den aflukning er også egentlig udviklet til strømper, der er strikket fra tåen og op til den øverste ribstrikkant, men den fungerer perfekt til min moebius. Jeg har lukket af i ret og har derfor naturligvis kun anvendt metoden for retmasker. Kanten er rigtig pæn. Virker fast, men er samtidig meget elastisk.
Jeg vil blandt andet gerne kunne bruge min moebius som hovedtørklæde, der samtidig er halstørklæde. Derfor er det strikket så bredt - ca 45 cm, at det går godt ned under frakken i nakken. For at det ikke skal sidde og flabre om hovedet var det vigtigt med en fast, men elastisk kant. Derfor strikkede jeg de sidste 5 cm ret stramt og lukkede elastisk af.
Lagt 2 gange rundt om halsen bliver den til et dejligt tykt halstørklæde, og sat omkring skuldrene er det en behagelig stola.
En moebius er vanskelig at presse eller spænde op på grund af snoningen, men det må man jo så leve med.
Som jeg har talt om i mit tidligere indlæg om moebius, strikker man en moebius fra midten og ud, således at man strikker på begge sider på een gang. Når man har strikket 1 omgang, har man strikket en pind i hver side af arbejdet. I den ene side vender forsiden ud og i den anden side bagsiden. Derfor er det vigtigt, at man vælger et strikkemønster, man selv kan leve med på både retsiden og vrangsiden, for moebiussen kommer til at vise begge sider lige meget.
Jeg har temmelig ubehjælpsomt forsøgt at illustrere det på nedenstående elendige billede.
Hvis man ser rigtig godt efter, kan man skimte strikkepindene til højre på arbejdet ved siden af garnspiralen. Til venstre på arbejdet sidder en maskemarkør med turkis perle i. Det er markøren for begyndelsen af hver runde. Pindene i højre side er nået til midten af rækken på modsatte side af begyndelsen. Den sorte tråd i den midterste sorte stribe markerer stedet, hvor opslagningen begyndte. Markøren med den hvide perle og en sort pil til højre på arbejdet er sat på på forsiden af arbejdet, men det er den markør, man måske med lidt god vilje kan se en krog af bagsiden af nederst på arbejdet ud for den lange pil. Det er bagsiden af markøren, der netop kan ses hæfte sig. Den nederste korte pil markerer markøren.s vedhæng, der lige kan skimtes nedenfor arbejdet. Dette for at illustrere, hvordan både forside og bagside bliver synlig på samme side af arbejdet.
Hold da op, hvor er det svært at forklare, men det er også ligemeget, bare man husker, at strikketøjet skal kunne ses både fra retten og vrangen.
Ann
