Sømandssweater, processen

Jeg har vist og omtalt denne sweater flere gange – ikke mindst, da den blev færdig, men her vil jeg gå i dybden med selve strikkeprocessen.

Ja, den ser unægteligt meget bedre ud på Nicolai selv end på en damegine str 42 med buler på overkroppen.
Jeg havde som sædvanligt glemt at få taget billeder af sagen LIVE på rette vedkommende, så det blev lidt hu-hej med blitz, da han var på vej ud af døren.
Desværre havde jeg ikke åndsnærværelse til at se, at han har en sort T-shirt på, der stikker op over halsen, så kanten af halsudskæringen bliver utydelig.

Jeg har det helt dårligt med, at jeg altid så gerne vil have taget billeder af det, jeg strikker til folk på de mennesker, det er til. Det virker så tåbeligt og næsten egocentrisk. Jeg tror mit eftermæle kommer til at handle om noget med strik og den besynderligt vigtige blog, der altid skulle forsynes med billeder.

Nå, det var jo processen, jeg havde lyst til at gå mere i dybden med.
Nicolai ved, hvad han kan li’, og han har en god smag. Han havde set en sømandssweater hos samsoe-samsoe, som han gerne ville ha’, men den var for tynd, for stor, forkert i farverne og strikket i en blanding af kunststof og uld. Nicolai ville have een i ren uld, lidt tykkere, i en slimline-størrelse, der passede ham og i en dyb blåsort marineblå farve.

Jeg spurgte webstrikgruppen, om de kendte til og kunne anbefale et garn i en sådan dyb marineblå farve, og vupti kom der en masse rigtig gode forslag inklusive et tilbud fra Bente, som er håndspinder, om at spinde noget lækkert dybt marineblåt merino, hun havde liggende.
Hun sendte mig en tot af ulden og jeg bestilte straks det tilbudte garn, selvom det nok ville tage noget tid at få det spundet og det måske heller ikke lige egnede sig med håndspundet garn til en sømandssweater til en mand, som Nicolai, som ved præcis, hvordan det skal være, og det er ikke med de uregelmæssigheder, som gør et håndspundet garn levende.
Jeg bestilte derfor også 1-2 nøgler hjem af flere af de lækre garner.

Det er Bentes håndspundne i midten. Sørgeligt for jer derude, at I ikke kan få lov at føøøle på det.

Valget faldt på det superbløde og lækre Lang Merino 150, fordi farven var perfekt og kvaliteten var møf

Jeg regnede på det og fandt frem til, at jeg nok skulle bruge 12 nøgler a 50 g. Jeg købte det på nettet hos et tysk firma.

Så gik jeg igang med at lave strikkefasthedsprøver, måle Nicolai op og tegne og beregne. Jeg skelede lidt til målene i et par strikkedesignbøger, jeg har.
  Boblerne skulle ikke være alt for boblede, så jeg prøvede forskellige måder og endte med at vælge een, hvor der tages ned i 4. pind under bobelrækken i stedet for 5. pind under. Det gjorde boblerne lidt fladere og mindre. Opskrift på sømandsbobler kan findes her.

Nicolai fik 3 forskellige kanter at vælge imellem.

  En med rib, en med en dobbeltkant strikket på tyndere pinde, så den strammede en smule til (den er vist ikke kommet med på billedet) og en i dobbeltkant med samme pindestørrelse. Det er den originale sømandssweaterkant fra de sømandssweatre, vi gik i i 60’erne og 70’erne og som vi købte i en skibsprovianteringsforretning i Nyhavn – var det “Nyhavn 17”? – eller 13? Jeg husker det ikke længere.
Nicolai valgte uden at blinke den “originale”.
Jeg havde også strikket en prøve med picotkant (den er til gengæld med på billedet), men det blev for tøset, så den kasserede jeg selv på forhånd. 
Der blev tegnet, regnet og skrevet side op og side ned.

Åhhh, jeg elsker at være grundig og gøre ting ned til mindste detalje. Det er SÅ tilfredsstillende – altså, hvis jeg har tid og ro til det – og er motiveret. Jeg kan uden problemer være en sjuskedorte eller springe over, hvor gærdet er lavest, hvis ambitionsniveauet ikke lige på det tidspunkt er i top.
Jeg er ikke specielt kvik i pæren, men jeg har en vilje af stål og en selvtillid som en elefant, så disse billeder er blot et lille udsnit af de sider i min logbog, løse notesark og strikkepapir, jeg har brugt, for der var jo ustandseligt en lillllle bitte ting, jeg havde glemt eller havde overset, men som fik konsekvenser for alle andre beregninger og tegninger, så jeg måtte regne og tegne om og om og om igen.

Udtagningerne på ærmerne voldte i første omgang lidt problemer, for strikkefastheden på striberne med sømandsbobler er anderledes end resten, men udtagningerne skulle jo falde jævnt op over. Jeg klippede strikkepapir i de forskellige strikkefastheder sammen i bredder som bobel- og glatstriksstriberne, tegnede og regnede, men endte med i stedet bare at tage ud med x antal cm’s afstand.

Strikkepapiret kom mest til sin ret i forhold til halsudskæringen. Der har jeg fulgt den slavisk.
Strikkepapir? Hvad for noget strikkepapir? spørger nogen af jer så.
Jamen, man kan købe blokke med tern, der svarer til bestemte strikkefastheder, og man kan selv lave det på nettet flere forskellige steder f.eks. her og her. Jeg bruger et computerprogram, som hedder Print-a-Grid. Det kan købes til download eller i fast form med snailmail.

Midt i det hele blev jeg flere gange usikker på, om de mål, jeg havde taget af Nicolai virkelig kunne passe. Det kunne de ofte ikke, men andre gange – f.eks., hvor lang den skulle være på ærmer og bul – passede det virkelig.
Nicolai mente det faktisk alvorligt. Han ville have den så kort både på bulen og på ærmerne.
Derfor lå arbejdet stille ind imellem enten, fordi jeg havde mistet overblikket og modet eller, fordi jeg ventede på et besøg af Nicolai, så jeg kunne måle ham om og om igen.
Det var sikkert irriterende for den søde og tålmodige Nicolai, men der var også fordele for ham, for vi kørte et par gange den lange tur til hans lille hus laaangt væk fra os med kaffebrød eller frokosttilbud for at tage mål.

Bulen er strikket på rundpind nedefra. Jeg har fortrinsvis brugt KnitPro, dels fordi Addi er for glatte til dette garn. Det er svært at styre strikningen, men også fordi det er bedst at strikke boblerne med en spids pind. Arbejdet er delt ved ærmegabene. Alle kanter er strikket dobbelt med en vrangpind (på retsiden er det en retrille) i ombugskanten.
I halsudskæringen har jeg ikke lukket maskerne, men satte dem på en tråd, så jeg kunne bruge dem direkte til halskanten. Jeg ville gerne undgå den halv- og heltykke kant, der kan opstå, når man tager masker op fra en aflukket kant.

På den en skulder strikkede jeg en dobbeltkant, som jeg syede usynligt på den anden skulder lige under retrillen i ombugskanten:( Undskyld den forkerte hvidballance, hvidballance, hvidballance)

På den anden skulder strikkede jeg dobbeltkant med knaphuller på den ene og dobbeltkant til knapper på den anden skulder Der gik kuk i det på dette tidspunkt, så knapperne er blevet placeret på højre skulder, selvom jeg havde planlagt dem på venstre, men det er der jo ingen, der bemærker, når musikken spiller.

Jeg lavede en ny strikkeprøve til halskanten – både for at finde ud af, hvordan jeg fik den til at stramme til opefter, dels for at finde den pæneste måde at sy den til på bagsiden.
Jeg tog de masker op i halskanten, der jo var der i forvejen på en tynd pind. Jeg kan ikke huske, om jeg fyldte lidt på hist og her, hvis det virkede, som om der manglede nogen. Jeg strikkede den første pind vrang for at lave en kant.
Jeg strikkede halskanten som de andre kanter, men jeg skiftede pinde to gange undervejs fra pinde 3 til 2½ og tilsidst 2, og omvendt efter ombugskanten. Det gav den ønskede effekt og en pænere hals end hvis jeg havde måttet lave den i rib.
Der er 4 forskellige måder at sy den på bagsiden, og jeg tror det endte med den længst til højre….eller blev det den til venstre? Her ses halsområdet fra vrangen.

Ærmerne er syet i på vanlig vis. På højre skulder er de to belægninger blot lagt oven på hinanden og syet sammen med ærmet i den yderste løkke, så det ikke er blevet for tykt.

Knapper var et problem. Nicolai ville have skindknapper, men de måtte ikke være alt for store. Det var svært at finde nogen på nettet. Kvaliteten virkede dårlig, men jeg fandt nogen her. Hjemmesiden var dansk, men fakturaen og afsenderen var tysk.  Jeg var meget i tvivl om størrelse og farve, men jeg endte med de store blå.

Slut, prut FINALE!

Nå, ja, så endte det så sådan: Sømandssweateren blev lige så udmattet, som både jeg og I sikkert er nu.

FAKTABOKS
Model: Sømandssweater
Designer: Ego
Garn: Lang Merino 150
Pinde: KnitPro 3
Garnforbrug: Knapt 600g
Fra lager: Nej bestemt ikke
Bemærkninger og ændringer: Øhhhh, se lige ovenfor.
Tilfredshed: Jeg er vel godt tilfreds, selvom der vist også er flere ting, der kunne gøres anderledes.

Tak for et fascinerende strikkeår på denne blog. Jeg har idag været igang med bloggen i præcist 1 år. Jeg har 90 faste læsere og siden foråret næsten 25.000 såkaldt unikke besøgende.

 

GODT NYTÅR TIL ALLE!

vi ses igen i 2011

Ann

Sømandssweater

Den har været færdig nogle dage, men dels er tiden til at blogge sparsom i denne søde juletid, dels har jeg taget 1000 billeder i forskelligt lys og position i et forsøg på at få mit kamera til at finde den rette balance, så farven bliver nogenlunde korrekt, men det er så svært, at mine fotos er af meget forskellig kvalitet farvemæssigt.

Klog af skade, har jeg fototgraferet den før vask.
Jeg håber dog, at dette garn ter sig ordentligt i vask, så sweateren ikke bliver 3 størrelser større efter vask, som Theis’ sweater blev

Dette er den rigtige farve. Dyb, næsten sortblå, men dog marineblå.

Så snart, jeg får tid, vil jeg skrive et billedtungt nørdindlæg om hele processen…………………………

FAKTABOKS
Model: “Gammeldags” Sømandssweater
Designer: Mig selv
Garn: Lang Merino 150
Pinde: KnitPro 3
Garnforbrug: 600g
Fra lager: Nej, nøje udvalgt til lejligheden
Bemærkninger og ændringer: Kommer i et senere indlæg
Tilfredshed: Jeg er meget tilfreds, men om den når helt op at ringe afhænger af, hvordan den sidder på Nicolai.

Ann

Strikkepolitikerpralemanipulationsafsløringsrapport

Dette er en afsløring af den virkelige sandhed bag de på overfladen nydeligt slebne udtalelser på denne blog.
Jeg afslører mig selv inden WikiLeaks hænger mig ud for hele verden.
Jeg elsker at sætte krydser på opgavelister, og jeg elsker at se bunkerne med færdigt arbejde vokse – papirer, strik, vasketøj, mad – uanset, hvad.
Jeg har lavet en rubrik i højre margin, hvor jeg registrerer hver gang, jeg har færdigstrikket en julegave.
Og indtil videre har jeg da også fået strikket 3 julegaveprojekter færdig.
Det er dejligt og jeg er lidt stolt. Hvis min nakke ikke var så stiv i det, ville jeg klappe mig selv på skulderen.
Men, er der nu også belæg for denne skinnende glorie?
Næh, for i bedste politikerstil er det lykkedes mig, at give mig selv (og de af jer, der har lagt mærke til rubrikken) det indtryk, at der ligger 3 julegaver klar til at blive placeret under juletræet, men sådan her ser det i virkeligheden ud:

Realiteten er, at der er 3 færdigstrikkede projekter, men de er overhovedet ikke monterede endsige vaskede, hvilket vi jo alle ved tager lang tid – alene af den grund, at det er kedeligt, hvorfor der skal mange overspringshandlinger til, før gode intentioner bliver til handling.
Nu skal man jo ikke forklejne effekten af at bilde sig selv ind, at det går sk… godt. Det giver mig blod på tanden og arbejdsiver, når jeg ser, hvor meget jeg kan nå på kort tid.
Men, hvordan er det nu?
Helliger målet midlet??
Ja, jeg spør’ jo bare!
Det kan vi jo så lige tænke lidt over…………..
Udover de færdige projekter, er der 4 påbegyndte, men endnu ikke færdigstrikkede:

Og så er der mindst 2-3 endnu ikke påbegyndte projekter:

Jeg kan jo ikke så godt afsløre, hvad det hele skal ende med, for det er gaver, forstås.
Spændende, ik’!?…..
Resultatet af denne strikkemaraton afsløres mellem jul og nytår med mindre jeg er løbet skrigende bort.
Men så er der jo altid the everlasting………..

……….Sømandssweateren.
Den er nu prøvet på Nicolai og mine bange anelser var ikke helt ved siden af. Jeg var nemlig bange for, at ærmerne alligevel var for korte, selvom de havde de mål, vi havde bestemt os for. Nicolai vil jo gerne have sweateren meget lille: kort, tætsiddende og med relativt stramme ærmer, der sidder lidt over håndleddet, meeen det kan jo også komme til at se for stumpet ud, og det gjorde det, så vi har aftalt, at jeg forlænger ærmerne et par cm.
Personligt synes jeg, den er lidt for kort på bulen, men Nicolai synes, det er præcis, som han ønskede sig, så det skal vi (gudskelov) ikke ændre på.
Men lige nu strikker jeg udelukkende på julegaveprojekterne, så må Nicolais sweater lige vente lidt, men det går ikke, at jeg venter for længe, for han har fødselsdag juleaften, og da SKAL den være færdig.
Nå, jeg har travlt………….GOD ADVENTSSØNDAG!
Ann

De 1000 UFO’ers land

Jeg har gang i tusind projekter, men intet er færdigt.

Nicolais sweater er næsten færdig.
Jeg mangler bare hans tilstedeværelse, så jeg kan prøve ærmelængden og se, om halsudskæringen passer. Der skal jo halskant på, og der skal være plads til en skjorteflip, så….
Den ligger og venter på Nicolai Live.

*

For et godt stykke tid siden købte jeg (her) nametags/stofetiketter til mit strik
 
Faktisk har vores familie et våbenskjold.
Min farfar var noget af en snob og fik lavet et våbenskjold. På det er der flere forskellige symboler – blandt andet en flittig bi, en klog ugle og en smuk sommerfugl, så jeg tænkte, at det ville være passende at symbolisere mit strik med en – smuk - sommerfugl ;-) 
Indtil videre har jeg dog glemt, at sætte det i mit strik, men nu er det kommet til sin ret.
Jeg er nemlig rigtig glad for min poncho, men fordi den er sort og stor, har jeg svært ved at se, hvilken side, der er for og bag, når jeg skal ha den på, så nu har jeg sat et nametag i nakken – på ydersiden oven i købet.

Hvor er det irriterende, at jeg er så dårlig til at fotografere, og til at finde ud af teknikken. Se, nu er farven igen helt forkert. Jeg må se at få det lært.

*

Det er jo snart julegavetid, og der er mange bestillinger i den anledning.
Der er noget med bestemte typer vanter og huer og flere af gammelkendte designs i nye størrelser eller farver.

Jeg har lavet en masse strikkeprøver, pillet op og strikket om. Jeg har tegnet og regnet i mine blogbøger, og nu har jeg fået sat de fleste af projekterne i søen, pillet op og startet forfra igen………..
Her er et udpluk af strikkeprøver og starten på projekterne.
Det meste er julegaver, så jeg venter lige med at afsløre, hvad det er ;-)





 
Man skulle ikke tro, at jeg har fast arbejde i forvejen, og har temmelig travlt på arbejdet for tiden………….
Nå, men I får jo nok noget af alt dette at se i løbet af den kommende tid – det meste af det måske først efter jul, når jeg tænker nærmere over det. Jeg er bange for, at vi bliver aflyttet her på bloggen af folk, der elsker at finde julegaverne og pakke dem ud før jul ;-)
Ann

Messetur

Min mand skulle ha været til møde i Fredericia igår, så det passede jo som fod i hose, at jeg så tog med til messe.
Mødet blev aflyst, men min søde mand iklædte sig i stedet sit kamera, sadlede bilen og inviterede fruen med til først Kolding, for der holdt BC-garn lagersalg.

Fik strikket ryggen færdig på Nicolais sømandssweater på vejen derned.

“Det ta’r kun højst et kvarter, skat! Jeg skal kun lige se, hvad de egentlig har på det lager!” sagde jeg beroligende til min mand, som var i tvivl om han skulle køre ind til Kolding en tur eller holde sig i nærheden.

“Så lufter jeg hunden imens” sagde han.

*********************

Mit garnlager er rigeligt stort og ingen penge har jeg nok af, så jeg havde aftalt med frk. Selvdisciplin, at det naturligvis skulle være MINIMALT (!!!), hvad jeg eventuelt skulle hjemtage idag.

Sådan helt småt er BC-garns lager altså ikke, men 10-15 minutter skulle jeg jo nok kunne spurte igennem det på, og kurv behøvede jeg jo ikke. Skulle jeg falde over et enkelt nøgle eller to, kunne jeg jo godt ha det i hånden.
Jeg startede med at se på supersoft, merino og blandinger af forskellig type, der var sat 10% ned. Lækkert, men ikke noget jeg stod og skulle bruge lige nu.

Hylde op og hylde ned gik det, og længere og længere ind på lageret kom jeg. 
Langt inde på lageret stod der så  –40% og enkelte hylder med –50%.
Tjahhh, tænkte jeg. Det er da udsalgspriser, der vil noget, men jeg skal jo (nok) ikke bruge noget af det.

Allerbagest i det bageste lagerlokale så jeg så dette
 
Jeg så straks mine gamle slidt grimme spisestuestolehynder beklædt med dette garn. De 5 % nylon gør det meget velegnet til at lade sig slide af diverse bagdele i mit hjem, og måske kan der blive nogle pæne dækkeservietter af det også. Knapt 2 kg er der.
Haps, det tog jeg. – 50 %!! Det ville nærmest koste penge at lade være!

På en hylde i nærheden så jeg et enkelt lille cone lækker grå babyalpaca stærkt nedsat. Det kan jeg jo altid bruge. Det snuppede jeg så også lige.

SÅ måtte jeg jo finde mig en kurv, ik’?

Nu var der jo så gået hul på bylden, om man så må sige. Jeg var nået ned i området for store prisnedsættelser, og kurven var jo halvtom, så ned røg den ene pose med 10 nøgler dit og dat efter den anden.

MEN SÅ kom frk. Selvdisciplin løbende, satte resolut et ben ind foran mig og sagde: “Ja, ja, du har taget billigt og lækkert alpaca, fordi du vil strikke benvarmere til pigerne, men behøver du købe 20 nøgler til 2 par benvarmere til 2 små piger på 5 og 7 år????????”

Nåh, nej, det var måske lidt i overkanten. Så tilbage igen, op og ned langs hylderne til alpacaen, hvor jeg lagde poserne tilbage og tog i stedet 4 nøgler lyserød og 4 nøgler lilla.
Frk. Selvdisciplin gjorde opmærksom på, at det måske også var noget i overkanten, men bar over med det.

Nu holdt frk Selvdisciplin sig lige i nærheden, så hver gang, der røg posevis af enormt lækkert garn ud i hænderne eller helt ned i kurven, spurgte hun – mens hun så mig meget fast i øjnene –: “Hvad har du præcis tænkt dig at strikke af det? Har du ikke allerede købt andet og næsten ligeså lækkert garn til det projekt? Mon du vil komme til at strikke det projekt indenfor de nærmeste 1-2-3 år? Skal du mon ikke lige vente med at købe det garn til du har en rigtig, rigtig god grund til det - og flere penge på kontoen?” 
Hun er hård – men retfærdig, hende frk. Selvdisciplin.

Pyha! Jeg siger jer! Det er svært at efterlade så meget lækkert garn ensomt tilbage på hylderne.

Efter betaling (hvordan kunne det alligevel blive til så mange penge??? Det var jo sååååå billigt!), nåede jeg efter ca 3 kvarter ud til bilen.

Det var da godt, at min mand havde taget sin i-Pod med. Da jeg kom tilbage, sad han dybt koncentreret om en podcast af et radioprogram, han ikke havde fået hørt, da det var i radioen. Han nåede til sin ærgrelse ikke at høre det færdigt :-).

Man bliver altså sulten af sådan en anstrengende tur op og ned ad hyldegange, så vi tog til Fredericia centrum og fandt Katia - en hyggelig restaurant med bøger på hylderne og alle mulige blade i en kurv. Bøgerne var aldeles uinteressante og var tydeligvis købt i metermål for at gi atmosfære – ikke for at blive læst. På et par af hylderne stod de med forkanten udaf!?! Kurven - til gengæld - indeholdt alle mulige blade for enhver smag. Min mand hapsede National Geaographic og jeg kastede mig over et dameblad med en gammel artikel om Anne Dorthe Tanderup.
Vi bestilte fiskefrokosttallerkenen.
Bortset fra, at den røgede ørred smagte af brakvand, så vi ikke kunne spise den (et ikke sjældent fænomen ved dambrugsfisk), var rejer, laks, salat og brød fint og prisen var absolut spiselig. Kaffen var perfekt og rigelig.
Vi hyggede os enormt og vendte mætte og med ny energi næsen mod messehallerne, hvor jeg blev sat af, hvorefter min mand og hund drog videre med bil og kamera.

Jeg gik direkte til Bente Geils strikkecafe, som Helle og Birgit passede på det tidspunkt. Tak for jeres imødekommende venlighed og snak.
Med udgangspunkt i caffeen tog jeg ture rundt i krealand. Når det blev for meget og for varmt, vendte jeg tilbage til min vandflaske og en stol i caffeen.

De mange mennesker, varmen, omfanget og uoverskueligheden gjorde frk. Selvdisciplin overflødig. Jeg kan simpelthen ikke samle mig i sådan et virvar af stande og mennesker, godt og skidt, for lidt plads, asen og masen, og min begrænsede energi, så jeg købte stort set kun det, der stod på min liste i forvejen.

F.eks. Mayflowers strømpegarn til strømper og baktusser til jul,  
farveblyanter til at farvelægge mine ideer i logbogen og Drops Silketweed til at supplere mine Isager brødkurvs- og mellemlægsservietter.
 
Dog fandt jeg dette skønne håndfarvede strømpegarn

Fra KH Tekstil Design
Det køb var ikke ligefrem planlagt, men jeg er rigtig glad for, at jeg så det og købte det.

Det samme gælder dette Bente Geil kit
Jeg burde ikke, for jeg har sååå mange projekter på bedding, men jeg ku’ ikke la’ vær’. Den er altså genial, den Håndevending, som i en håndevending kan vendes, så den skifter karakter.
Jeg var i tvivl, om jeg skulle købe ren uld eller uld-bomuld til den, og jeg er stadig i tvivl, selvom jeg kom hjem med uld-bomuld.

Jeg kom også hjem med en hel regnskov af papir

af gratis blade, visitkort og brochurer i alle afskygninger og et par småhæfter fra Jytte Slente hos BC-garn og Bente Geils tips, kaldet Overspringshandlinger. Jeg har ikke deltaget i hendes workshops, så jeg måtte jo selv købe hendes gode tips ;-)
Hendes gratisopskrifter er også deri.

Bemærk bagest på bordet ligger fruens grundige forberedelser på messebesøget: Udprintet oversigt over hallerne med afmærkning af de interessante stande og bemærkninger til standene skrevet på turen rundt i hallerne.
Så deeeet……….

Jeg oplevede i øvrigt noget pudsigt.
Mange gange i løbet af dagen både i Kolding og Fredericia mødte der mig intense blikke og sigende smil fra flere forksellige søde, men for mig ukendte kvinder.
Den slags gør mig altid enormt glad. YES! Vi er alle et stort fællesskab og vi vil hinanden det godt…….. men jeg bliver så hurtigt lidt usikker, for jeg husker dårligt og tænk, hvis der var nogen, jeg egentlig kender, men ikke kan huske……
Men det viste sig hver gang, når de så talte til mig, at det ikke var kvinder, jeg kendte, men kvinder der var faldet for min halskæde eller min kjole!!!

Sese, sese!

Kjolen var en grågrøn ballonkjoleagtig kjole af designeren Mette Jensen (nr 2 af de viste på hendes side).

Halskæden viser jeg her. 

Jeg købte den i 2009 i Duddines Vævestue på Fur.
Det er en del af hendes Fair Trade handel med unge mennesker i Nepal, der laver disse halskæder. Ud over, at Duddines Vævestue er et fascinerende sted med Vævemuseum, workshops og massevis af garn, eksperimenterer hun med mange sjove og mærkelige former for garn. Garn lavet på mælk, soya, brændenælder, bambus og meget andet.
Herunder et eksempel på brændenældegarn købt hos Duddine

Garnet ligger i øvrigt i et fad og en kop lavet af en sød keramiker i Lønstrup, Marco Friis.

Efter 1½ time var jeg fææærdig og drog mod udgangen med min lille trækvogn fuld af inspiration og en smule garn.
Min mand havde hygget sig med kameraet.

Så mange laaaange udredninger bare for at forsøge at forsvare noget, der ikke kan forsvares:

JEG HAR IGEN KØBT FOR MEGET FOR FOR MEGET!!

Frk. Selvdisciplin knoklede for at tale mig til fornuft, og havde hun ikke været med, var det blevet til meget, meget, MEGET mere garn og ting og sager og keramik og smykker og hobbyartikler, men jeg må overveje at undersøge, om der findes afvænningsklinikker for strikkere og bloggere, der bruger for mange penge og for meget tid på at købe og blogge i stedet for

AT STRIKKE ……….for pokker…..er det ikke det, det hele handler om???

Ann