Viser opslag med etiketten Mette Handberg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mette Handberg. Vis alle opslag

mandag den 12. september 2011

Give-away

 

Norwegian-Knitting-7

Nå, der sker altså for lidt på den her blog.

Det afspejler selvfølgelig, at det går langsomt på strikkesiden her.
Ja, man skulle tro, det var løgn, men der er faktisk dage, hvor jeg slet ikke orker at strikke overhovedet.

Så, noget må der gøres for at holde liv i bloggen.
Vi må ha’ os en Give-away - som det jo hedder på blog-dansk.

Jeg har to bøger, jeg gerne vil give væk.

Knitting-beyond-the-edge-11

Den første/øverste bog “Norwegian Kniting Designs – a Collection from Norways Foremost Knitting Designers” er en fantastisk gennemført bog med strikdesigns af 11 norske strikdesignere, der bidrager med hver sin model. F.eks. Solveig Hisdal, der er designer for Oleana, og som også har lavet den skønne bog “Dikt i masker” (på dansk: Digt i masker), Digt i masker
Mette Handberg, Lise Kolstad, Margaretha Finseth, Kirsti Bræin, der er professor ved den norske kunsthåndværkerskole i Oslo, Kari Hestnes, der har skrevet bogen Strik- find din indre ro.

- og mange flere.

Norwegian-Knitting-1

Alle modellerne er både med opskrift og diagrammer, og alle diagrammerne er i fuld modelstørrelse – altså ikke menneskestørrelse, men hele ryggen og hele ærmet f.eks.

Norwegian-Knitting-10

Der er et afsnit om hver designer og lidt om inspiration

Norwegian-Knitting-2

En hel masse flotte billeder af de forskellige designs.

Norwegian-Knitting-3

Og så de meget pertentligt gennemarbejdede opskrifter.

Norwegian-Knitting-9

En meget elegant og unik bog.

*

Den anden bog er Nicky Epsteins “knitting beyond the edge – cuffs and collars, necklines, corners and edges, closures, the essential collection of decorative finishes”. Nicky Epstein har lavet et utal af strikke- og hæklebøger.

Knitting-beyond-the-edge-2

Denne handler om det, der kan strikkes ekstra på kanterne, og er en af de fire bøger i hendes serie om kanter. Ud over den, jeg viser her – Knitting beyond the edge, er der Knitting on the edge, Knitting over the edge og Crocheting (hækling) on the edge.

Knitting-beyond-the-edge-6

Knitting-beyond-the-edge-5

Knitting-beyond-the-edge-3

Ja, de er begge på engelsk, men hvis man ikke er særlig god til strikke-engelsk, men er en rimeligt selvstændig strikker, kan man sagtens bruge den norske bog på grund af de grundige diagrammer og bogen om kanter kan bruges som inspiration til, hvordan man kan pynte på sit strik.

Det var så præsentationen af bøgerne.

Læg en kommentar. Så deltager du i lodtrækningen om dem.
Skriv gerne, hvis der er en af dem, du ikke vil ha eller kun vil deltage i lodtrækningen om. Skriver du ikke noget om nogen præferencer, får du to lodder – een til hver bog.

Mandag den 26. vil jeg trække lod blandt kommentatorerne  (det lyder helt spinpolitisk – meget aktuelt i disse valgtider).

Ann