Ja, det hedder den altså, denne klassiske sweatermodel.
Mette sagde, at den maskinstrikkede bluse i Arwetta strømpegarn, jeg strikkede til Birk i sommer, var god, men halsudskæringen var for stor, så da jeg ligger inde med tonsvis af strømpegarn, gik jeg i krig med denne sweater til ham – dog i håndstrik.
Der er jo ikke så mange ben i denne model, men den har en sjov ekstra aflukningskant i halsen.
Man tager masker op fra vrangsiden i den første aflukningskant og lukker af igen. Jeg syn’s den er meget sjov og jeg vil da bruge den igen ved passende lejlighed.
Halsudskæringen er i hvert fald ikke for stor, og da opskriften manglede at indføre et knaphul i halsens ribkant ved skulderen, og jeg ikke lige var opmærksom på det, har jeg ladet den forblive uden.
Halsen sidder da vist meget godt, selvom den knap ikke er der, og en knap mindre at knappe gør jo ikke noget, og så bliver han ikke kvalt i den starmme hals, så alt i alt er det vist meget godt, at den knap blev udeladt.
Knapperne er lidt store, men jeg havde ikke tid til at købe nye, og det var, hvad jeg havde på lager, som kunne passe nogenlunde i farven.
FAKTABOKS
Model: Johnny Boy.
Designer: Ukendt for Berocco Yarn.
Garn: Drops Fabel Superwash strømpegarn, 75% superwash uld, 25%polyamid
Pinde: KnitPro 2½ og 3
Størrelse: 4 år. Passer fint en stor 2½-årig
Garnforbrug: Jeg fik vist ikke lige vejet den, men jeg vil tro, der er brugt ca 175 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Som sagt mangler der i opskriften knaphul i halskanten, og opskriften er ikke den mest detaljerede
Tilfredshed: Strømpegarn er altså en lækker kvalitet til børn. Den er vist ok.
Ann