Intarsia

Intarsia er det samme som gobelinstrik, og er den teknik, man anvender, når man vil strikke to flader i forskellig farve sammen.

Jeg elsker intarsia, men jeg hader intarsia.

Jeg elsker intarsia, fordi det ofte skaber flotte grafiske mønstre. F.eks. på mit Kaffe Fasset tæppe, The Gridlock Throw.

Det er snart 3 år siden, jeg strikkede det på det.
Jeg elsker det, men er blevet pas på at strikke det. Måske skal jeg lave en taske ud af det, jeg allerede har strikket?

Jeg hader intarsia, fordi jeg ikke kan gøre det pænt, og jeg KAN for dælen da ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre for at få det pænt.

Da jeg strikkede tæppet, blev jeg så tosset over, at jeg ikke kunne få det pænt, at jeg snoede garnet flere gange hver gang, jeg skiftede, og jeg “reparerede” på løse masker, når jeg mødte dem på den næste pind. Jeg strikkede simpelthen den for store løkke drejet med på masken ovenover.

Jeg er efterhånden blevet ekspert i den slags reparationer af løse masker, men det irriterer mig, at jeg ikke kan knække nøden.

Jeg har en anden oldgammel UFO

En bluse i store kvadrater i intarsia (på pind 2! Jeg ææælsker pind 2).
Den opgav jeg simpelthen at gøre pæn. I stedet strikkede jeg to retmasker på hver side af intarsia’en på begge sider

Så var der pludselig ingen løse masker, men til gengæld blev der denne markering af overgangen, som jeg ikke vil ha på den jakke, jeg strikker i øjeblikket.

Garnet er ikke det nemmeste garn at strikke med. Det er af typen med modhager, som jeg plejer at kalde det, men det er ikke garnets skyld – det gør det bare værre.

Jeg kigger og tæller og tænker og prøver, men uanset, om jeg strammer retmasken eller vrangmasken ved intarsia’en, ikke strammer noget som helst, strammer den sidste maske før eller den første, anden og tredje, og/eller de sidste tre forud eller, eller, eller……

Intet ændrer på det grimme udseende.

Jeg har spurgt flere dygtige strikkere om problemet, som også viser sig i/på mine kanter på strik, og jeg fik lokket Ingerlise til at lave en af sine dejlige Søndagsskoler om det, og det gav mig også nye tanker og muligheder, der er blevet prøvet af, men det hjælper ikke.

Jeg er kommet så langt, at jeg tror jeg ved, at det drejer sig om, at det er den første maske efter farveskift, der er problemet. Den bliver for løs. Uanset, om det er på ret- eller vrangsiden

Men hvordan kan det lade sig gøre, når jeg strammer denne maske så meget til, at garnet knækkede på et tidspunkt?

Bagsiden af den grimme intarsia ser sådan ud:

Det er tydeligt at se, at jeg strammer til efter hver intarsia – uanset, om det er på ret eller vrangsiden, men hvis jeg løsner lidt, bliver problemet bare værre..

Hvis jeg så trækker løkkerne ud på vrangsiden, så de ser sådan ud:

Så kommer forsiden til at se acceptabel ud:

Men jeg kan jo ikke ha alle de løse løkker sidende på bagsiden.

Den slags skønhedsproblemer irriterer mig enormt og tager en del af fornøjelsen ved at strikke det pågældende arbejde – lige nu er det jo så jakken i 49 farver, der er problemet.

Hvis du har nøglen til mit problem, vil du så ikke nok komme ud af busken med det!?

Ann

Når enden er god…………

….. bliver jeg glad.

Jeg vil bare vise, hvorfor jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at få monteret Lille Indianerstrib til Birk

Når enden er god, skal der sys og klippes op i fronten, så der kan sættes lynlås i. Også noget jeg altid har svært ved at tage mig sammen til at få gjort.

Jo, og så har jeg vundet 49 fed op i 49 forskellige farver.

Der er slået op til en jakke/cardigan og strikningen er gået igang. Den bliver temmelig hippie-agtigt.
Det er spændende om det bliver godt…….

Ellers har jeg strikket det nederste af bulen på Torbens Old Way Gansey.

Jeg havde planlagt at strikke den i Geilsk tykke tweed-uld, som jeg havde det meste af på lager, men jeg syntes det blev for stift og tykt, så jeg tænkte om og måtte jo så liiige købe noget nyt garn….Det endte med en Lilymodel…..Øøhh, nåhh, nej,….det endte med Cascade 220.

Desværre blev den for bred. Mønsteret er one-size og beregnet til en ganske let valkning, men jeg synes ikke det garn skal valkes, så der er trevlet op og slået op igen til 5 cm mindre i bredden.

Det er noget andet at strikke sweater i glatstrik på rundpinde 5½ end strikke fint lace.

Ann

Hjerteknuser

Irene, du fagre,

Michaels Kaptajn, Minister uden portefølje, Heltinde, Regent og Matriark,
Vores Blå mønsterstrikkerske, Strikketøs, Bogorm, Blogpen, Det kit, der føjer elementer sammen til fællesskaber, Det centrum, vi alle drejer om.

Må dine lidelser lindres, så du snart kan komme hjem og nyde solen, varmen, huset og haven.
Må du og Michael nyde foråret sammen, og må vi andre snart igen nyde din tilstedeværelse på bloggen.

Nænsomme knus

Ann

PS Tak Lene, for samling af tropperne, og tilladelsen til at sige det højt

Merope

Så blev Merope færdigt.

Det er et af de 7 Small Shawls, som jeg abonnerer på som e-bog hos Romi, der også har designet mit Fiori di Sole.

Lidt detaljer: Til højre er det den nederste kant. Nedenfor er det den øverste kant, der er strikkeaflukket på.

 

Nu må I ikke tro, at jeg har strikket hele sjalet efter Fiori di Sole. Jeg var begyndt på det tidligere, mens jeg ventede på garnet til Fiori.

Som I kan se, har jeg ikke fotograferet i sort-hvid. Garnet er sort med antydninger af brunt og gråt i.

Før blokning:

Under blokningen:

FAKTABOKS
Model: Merope
Designer: Romi
Garn: Manos del Uruguay Lace. 70% babyalpaca, 25% silke, 5% cashmere. 400m/50g
Pinde: Addi Lace 3½
Garnforbrug: 55g ~ 440m
Størrelse: Før blokning: 115 cm x 60 cm.
Efter blokning: 150 cm x 75 cm
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Jeg har strikket det lidt større end opskriften.
Tilfredshed: Det er dejligt blødt og let som en fjer.  Jeg er vist meget godt tilfreds. Det skal nok bruges mere som tørklæde end som sjal, tror jeg.

Ann

Fiori di Sole a la Water Lilies

Lisas brudesjal er færdigt.

Fiori di Sole betyder solsikke.
Der er jo ikke meget solsikke i det her sjal, så jeg kalder det Water Lilies – Åkander. Kanten kan godt ligne blomsterne fra åkander og bladene øverst kan så illudere åkandekronblade af den kendte art, I ved, med de meget store, lange og smalle kronblade. Husker ikke typenavnet lige nu. Måske kommer jeg på det senere*.
Lisas ansigt, der stikker op fra kronbladene bliver så ikke en solsikke, men en åkande. Personligt vil jeg hellere være en smuk hvid eller gul åkande end en stor strittende solsikke, men hvad, smag og behag er jo forskellig.

Jeg har haft mange kvaler med at vælge garn til sjalet.
Det er jo et brudesjal, men jeg har kun set brudekjolen på fotos.
Lisas mor har fortalt mig, at stoffet er perlemorsfarvet, men det kan jo være alle mulige farvernuancer, så jeg valgte alle hvide og gullige farver fra.

Lisa elsker grønt, så jeg har købt flere forskellige grønne lace-garner, men jeg har været meget usikker på, hvilket garn og især hvilken fave, jeg skulle vælge.

Jeg endte med håndfarvet Alice Lace fra Loop i London – alpaca, silke og cashmere.

Det har været dejligt at strikke dette sjal.

Der var kun en pind, der voldte mig lidt problemer, fordi det var første pind på et nyt og lidt mere kompliceret diagram, hvor jeg ikke kunne se, hvordan det skulle følge pinden før.

Til gengæld lavede jeg en uforvaren fejl med den provisoriske opslagning i nakken. Jeg missede hensigten (men det var altså heller ikke særligt tydeligt beskrevet). Da jeg var færdig med sjalet, begyndte jeg at undre mig over, at der ikke stod nogen steder i opskriften, hvad man skulle gøre med den opslagning.
Jeg opsøgte en Ravelrygruppe, der har strikket sjalet, og spurgte mig for.

Jeg gad godt ha set mit ansigt i de sekunder, hvor det gik op for mig, at jeg havde misset den mest geniale opslagning, jeg længe har set. Kæben hang nede på knæene i lang tid, og jeg ærgrede mig gul og grøn over, at jeg ikke havde fanget den.
Som hvis man går glip af et stjerneskud, fordi man kom til at blinke. 
Reparationen er dog blevet næsten usynlig, så det gør såmænd ikke så meget, men jeg ville gerne ha’ nydt den perfekte opslagning.

Jeg er meget i tvivl, om hun vil kunne li’ sjalet – og farven. Brylluppet bliver meget traditionelt, så måske vil det være helt ved siden af med et grønt sjal.

Brylluppet skal stå i juni i Chicago, som har et vejr, der minder meget om vores, så måske får hun brug for det udendørs mellem akterne eller hen på aftenen – måske ikke. Vil hun ikke bruge det på bryllupsdagen, vil hun forhåbentlig kunne bruge det sidenhen.

Den yderste tungekant er en smart hæklet aflukning.
Hun kan noget, hende Romi.

Før blokning:

Under blokning med wirer for oven og nåle i hæklekanten:

Det er et bredt sjal, så jeg har strukket det mest i længden. Jeg ville gerne ha det næsten hellangt og det er lykkedes.

Sjalet er fnuglet, stærkt og meget, meget blødt.

Nu skal æsken findes frem

og sjalsnålen 

Den er også designet – og fremstillet - af Romi.

Så skal der pakkes fint ind

og endelig kan det sendes til Lisa langt ovre i Los Angeles……..
Uhhh, hvor er jeg spændt på, hvad hun siger.

FAKTABOKS
Model: Fiori di Sole – Water Lilies
Designer: Romi – Rosemary Hill
Garn: Junos Alice Lace 2-ply fra Fiber Arts, håndfarvet. Farve Canopy. 70% alpaca, 20% silke, 10% cashmere. Løbelængde: 800m/100 g. Jeg tror nu, der har været noget mere end 800m, for opskriften siger, at der skal bruges godt 1200 m, hvad de andre, der har strikket det også har brugt. 
Pinde: Addi Lace 3½
Garnforbrug: 110 g
Fra lager: Nej, købt til lejligheden hos Loop i London
Mål: Ublokket: 150cm x 75cm. Blokket: 175cm x 120cm
Bemærkninger og ændringer: Ingen ændringer nødvendige – kun retning af fejlen ved opslagningen. Opskriften er uden fejl og med både skrevne beskrivelser og diagrammer. Jeg synes nu det nye og finurlige ved opslagningen kunne være tydeligere beskrevet.
Tilfredshed: Af antallet af fotos i dette indlæg burde det fremgå, at jeg er ret glad for resultatet. Jeg er meget tilfreds både med garnkvaliteten, processen og resultatet. Skulle det ha været til mig selv, ville jeg dog ikke ha valgt den farve, men det er en anden historie.

Jeg har før med glæde strikket sjaler efter Romis opskrifter. Ingen af dem er blevet helt færdige endnu – f.eks. Muir, som jeg strikkede på sidste sommer. I øjeblikket strikker jeg på Merope.

*

*………en åkande med så lange og store blade findes altså ikke!
Jeg har opfundet den til lejligheden.

Ann

Moebius 2

Ja, vejret peger jo ikke ligefrem mod varme halsedisser, men i marts så det anderledes ud, og ved Fiberfesten i Ry startede jeg nærmest tilfældigt på denne moebius.
Mens jeg ventede på, at jeg skulle demonstrere Magic Loop, demonstrerede Irene B opslagning til moebius. Det er Cat Bordhi’s metode, man anvender idag. Du kan se en video på YouTube her.

Jeg sad bare i baggrunden og strikkede på min Camomille (den blir ikke go, siger jeg bare), men da der manglede en færdig moebius, gik min Moebius1 rundt, og vi talte om den.
Det og et par skønne nøgler alpaca, jeg havde set på Birthe P.’s stand, inspirerede mig til at starte på en ny, som altså nu er færdig.

En moebius strikkes fra midten og ud til begge sider på en gang og med en halv snoning. Jeg har ændret en lille detalje i opslagningen, så der kommer en lille bølgekant, som jeg godt kan li, i midten af dissen.

Jeg har skiftet lidt på må og få mellem rib1 (1 ret, 1 vrang) og rib2 (2 ret, 2 vrang), og da de to nøgler alpaca fra Du Store Alpaca var brugt op, fandt jeg noget koksgråt fra Drops på lageret.

Aflukningen er Jeny’s meget elastiske aflukning, som jeg bruger meget, f.eks. til øverste aflukning til strømper, der er strikket fra tåen og op eller andre kanter, der skal være meget elastiske.
Du kan se instruktionsfotos på linket ovenfor. Beskrivelsen er på engelsk. Derfor har jeg skrevet en beskrivelse her:

Jeny’s surprisingle stretchy bind-off
Eller på dansk: Jenys ekstra elastiske aflukning.
Denne aflukning er meget nem: Første m strikkes almindeligt. Alle efterfølgende retmasker indledes med, at man slår “bagvendt” om, d.v.s. pinden føres forfra ind under garnet og op rundt om garnet. Herefter strikkes masken ret. Alle vrangmasker indledes med en almindelig slå-om (pinden oven over garnet og rundt om garnet). Herefter strikkes masken vrang. Der lukkes af ved at den tidligere strikkede maske og den nyligt udførte slå-om trækkes over den sidst strikkede maske.

Karin har fået en fantastisk flot anorak i den samme sennepsgule-lime farve, så hun skal ha denne moebius.

FAKTABOKS
Model: Moebius
Designer: by Ann
Garn: Mirasol 100% alpaca fra Du Store Alpaca, som støtter børn i Peru. Farve 2025. Drops Alpaca
Pinde: Addi 3½, 120 cm
Garnforbrug: 100 gr Mirasol og 100 gr Drops Alpaca
Fra lager: Delvist
Bemærkninger og ændringer: Beskrevet i teksten.
Tilfredshed: Garnkvalitet og farver er skønne. Størrelsen er god.

Og så en tur på havnen……..

God søndag!

Ann

Oles 80’er sweater på tværs

Endelig fik jeg afleveret Oles sweater til……………..Ole

Den har været færdig længe, men den skulle jo fotograferes med levende indhold, før den resultatet skulle vises her på siden.

Ja, altså…….striberne er strikket helt lige, men jeg kan jo ikke gøre for, at Ole er så bredskuldret, at striberne kurver, vel?

Så, nu skal I høre historien om Oles sweater.

Altså, engang i 80’erne strikkede min gode gamle veninde Karin en sweater til sin mand Ole.
Det var et hit, som han har slidt op for længe siden – det vil sige; Karin har strikket nye ribkanter på ærmerne og på bulen flere gange, og Ole bruger gemmer den stadig, selvom den faktisk ikke kan mere.

Ole VILLE ikke acceptere fakta. Han VILLE ha’ en sweater magen til.
Nu havde Karin så efterhånden fået forlagt opskriften, men det var sandelig ingen hindring for Ole.
Han drog resolut rundt og besøgte strikkeforretninger, hvor han fortalte om sweateren og viste lasen frem, og spurgte, om de kendte den opskrift.

Og søreme, om der ikke var en dame i en garnbutik, der mente, at hun havde set den i Alt om Håndarbejde engang i 80’erne.
Nu var det oven i købet så heldigt, at hun lå inde med en del gamle blade, så hun lovede at gå hjem og se dem igennem.

Og sandelig! Et stykke tid efter modtog Ole en mail om, at damen havde fundet opskriften.
Hvad siger I så?
Ole besøgte igen butikken og fik opskriften til sin yndlingssweater.

Er det ikke sødt…….og sjovt?
Det må da siges at tilbagevise alle myter om, at mænd ikke bryder sig ret meget om strik!

Nu er det desværre sådan, at Karin har fået gigt i hænderne. Hun kan ikke strikke de større projekter mere, så hun spurgte mig, om jeg ville forbarme mig over Ole og strikke sweateren til ham.

Egentlig har jeg jo for længe siden bestemt mig for ikke at strikke bestillinger mere, men for et par år siden lavede Ole en fantastisk ting til mig:

Ja, hvad er det?

For mig er det en svampekurv.
Af forskellige grunde, kan jeg ikke bruge en almindelig svampekurv, så i årevis har jeg brugt et fiskenet i en rem over skulderen, når jeg samlede svampe.
Praktisk-upraktisk.
En dag så jeg så Ole rende rundt i haven med en kurv, som denne om maven. Han samlede visne blade og afklip op i den……den dag.

Lige sådan een, jeg kunne bruge til svampeindsamling med net i bunden, rimelig god plads, åben og med bæresele om maven, hvor den sidder stabilt og ikke trækker på arme, skuldre og den øverste del af ryggen.

Den vejer ingenting, og klapper ikke sammen om svampene, fordi trærammen i løbegangen i den øverste kant holder den åben. Man har begge hænder fri, og har hele tiden overblik over, hvad man har i kurven.

Herunder har jeg åbnet velcroen bagpå, så I kan se træet og håndværket.

Ole er pertentligheden selv, når han laver sådan noget, og han har selv limet, savet, bøjet, slebet og lakeret træet utallige gange, og han har selv syet alle tekstilerne.

Er den ikke fantastisk genial?

Den kan også bruges til at plukke æbler og andre bær i, eller samle chili og agurker fra drivhuset, eller plukke ukrudt og afskårne småkviste eller……….kun fantasien sætter grænser……....garn og strikketøj på en gåtur?

Kan I nu forstå, hvorfor jeg hurtigt sagde ja til at strikke sweateren til Ole?

I skal da lige se Karins og min kantarelhøst en sensommerdag i 2007 – tydeligvis en lang og meget tør sommer:

Og hvad ligger der så der?
En overklippet grydesvamp, en tandbørste og en Opinel i mellemstørrelse. Hvad enhver svampesamler bør have ved hånden, når der skal plukkes og renses svampe ;-)

Nå, tilbage til Oles sweater
Opskriften var jo gammel, så garnet, som opskriften foreslog, findes ikke længere.
Jeg spurgte i min webstrikgruppe, om nogen mon kunne huske eller finde frem til løbelængden på det gamle garn. Den gruppe er altså en guldgrube af viden om strik og garn, og fluks var der flere, der enten lå inde med gamle nøgler eller opskrifter, hvor løbelængden og strikkefastheder var oplyst.
Jeg kunne se, at Lang Yarns Merino 120 Superwash burde være perfekt som erstatning. Jeg havde noget garn tilbage fra udvælgelsen af garn til en vis sømandssweater……….jo, strikkefastheden var nøjagtig ens.

I en netbutik med et pænt udvalg af farver valgte Ole de tre farver, han ville ha strikket sweateren af.
Jeg må konstatere, at den netbutik fremstiller farverne temmelig nøjagtigt i forhold til virkeligheden, så der var ingen overraskelser.

Strikkefasthed og mål passede hele vejen igennem, men der var slet ikke nok af bundfarven og der manglede ½ nøgle af den lysegrønne. Faktisk manglede jeg så mange nøgler af bundfarven, at jeg må mene, at der var en fejl i opskriftens angivelser. Merinoen er jo generelt tungere end almindelig uld, men løbelængden var den samme, så…..

Butikken havde ikke mere tilbage i den lysegrønne i den korrekte indfarvning, så jeg besluttede, at strikke halskanten i bundfarven i stedet for, som i opskriften med den bredeste stribes farve, og vi er enige om, at det faktisk er rigtig pænt, at ribkanten forneden og halskanten er samme farve.

FAKTABOKS
Model: “Sweater på tværs” fra Alt om Håndarbejde engang i 80’erne
Designer: Hanne Bendix
Garn: Lang Merino 120 Superwash
Pinde: Addi 3 og 3½. Til denne type strik – halvpatent – kan det være en god ide, at vælge pinde, der er spidse – f.eks. Addi Lace eller KnitPro, fordi det letter de 100.000-vis af gange, hvor der skal stikkes ned i masken under. Med den ret runde merino, jeg har brugt her, kan man godt bruge almindelige Addi, men der skal ikke meget uregelmæssighed til i garnet, før det bliver for langsomt og irriterende at få fat i masken under.
Garnforbrug: 1150g, 2850m,
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Ikke udover de, jeg har omtalt i teksten.
Tilfredshed: Som I kan se på billederne, så passer den perfekt, og Ole er rigtig glad for den, og

den passer sammen med hans Mywalit……………

………………men

VE DEN, DER KUNNE FINDE PÅ, AT SMIDE DEN GAMLE SWEATER UD!!!!!!

Ole mener, at den saaaaagtens kan bruges lidt endnu

Ann