Sømandssweater, processen

Jeg har vist og omtalt denne sweater flere gange – ikke mindst, da den blev færdig, men her vil jeg gå i dybden med selve strikkeprocessen.

Ja, den ser unægteligt meget bedre ud på Nicolai selv end på en damegine str 42 med buler på overkroppen.
Jeg havde som sædvanligt glemt at få taget billeder af sagen LIVE på rette vedkommende, så det blev lidt hu-hej med blitz, da han var på vej ud af døren.
Desværre havde jeg ikke åndsnærværelse til at se, at han har en sort T-shirt på, der stikker op over halsen, så kanten af halsudskæringen bliver utydelig.

Jeg har det helt dårligt med, at jeg altid så gerne vil have taget billeder af det, jeg strikker til folk på de mennesker, det er til. Det virker så tåbeligt og næsten egocentrisk. Jeg tror mit eftermæle kommer til at handle om noget med strik og den besynderligt vigtige blog, der altid skulle forsynes med billeder.

Nå, det var jo processen, jeg havde lyst til at gå mere i dybden med.
Nicolai ved, hvad han kan li’, og han har en god smag. Han havde set en sømandssweater hos samsoe-samsoe, som han gerne ville ha’, men den var for tynd, for stor, forkert i farverne og strikket i en blanding af kunststof og uld. Nicolai ville have een i ren uld, lidt tykkere, i en slimline-størrelse, der passede ham og i en dyb blåsort marineblå farve.

Jeg spurgte webstrikgruppen, om de kendte til og kunne anbefale et garn i en sådan dyb marineblå farve, og vupti kom der en masse rigtig gode forslag inklusive et tilbud fra Bente, som er håndspinder, om at spinde noget lækkert dybt marineblåt merino, hun havde liggende.
Hun sendte mig en tot af ulden og jeg bestilte straks det tilbudte garn, selvom det nok ville tage noget tid at få det spundet og det måske heller ikke lige egnede sig med håndspundet garn til en sømandssweater til en mand, som Nicolai, som ved præcis, hvordan det skal være, og det er ikke med de uregelmæssigheder, som gør et håndspundet garn levende.
Jeg bestilte derfor også 1-2 nøgler hjem af flere af de lækre garner.

Det er Bentes håndspundne i midten. Sørgeligt for jer derude, at I ikke kan få lov at føøøle på det.

Valget faldt på det superbløde og lækre Lang Merino 150, fordi farven var perfekt og kvaliteten var møf

Jeg regnede på det og fandt frem til, at jeg nok skulle bruge 12 nøgler a 50 g. Jeg købte det på nettet hos et tysk firma.

Så gik jeg igang med at lave strikkefasthedsprøver, måle Nicolai op og tegne og beregne. Jeg skelede lidt til målene i et par strikkedesignbøger, jeg har.
  Boblerne skulle ikke være alt for boblede, så jeg prøvede forskellige måder og endte med at vælge een, hvor der tages ned i 4. pind under bobelrækken i stedet for 5. pind under. Det gjorde boblerne lidt fladere og mindre. Opskrift på sømandsbobler kan findes her.

Nicolai fik 3 forskellige kanter at vælge imellem.

  En med rib, en med en dobbeltkant strikket på tyndere pinde, så den strammede en smule til (den er vist ikke kommet med på billedet) og en i dobbeltkant med samme pindestørrelse. Det er den originale sømandssweaterkant fra de sømandssweatre, vi gik i i 60’erne og 70’erne og som vi købte i en skibsprovianteringsforretning i Nyhavn – var det “Nyhavn 17”? – eller 13? Jeg husker det ikke længere.
Nicolai valgte uden at blinke den “originale”.
Jeg havde også strikket en prøve med picotkant (den er til gengæld med på billedet), men det blev for tøset, så den kasserede jeg selv på forhånd. 
Der blev tegnet, regnet og skrevet side op og side ned.

Åhhh, jeg elsker at være grundig og gøre ting ned til mindste detalje. Det er SÅ tilfredsstillende – altså, hvis jeg har tid og ro til det – og er motiveret. Jeg kan uden problemer være en sjuskedorte eller springe over, hvor gærdet er lavest, hvis ambitionsniveauet ikke lige på det tidspunkt er i top.
Jeg er ikke specielt kvik i pæren, men jeg har en vilje af stål og en selvtillid som en elefant, så disse billeder er blot et lille udsnit af de sider i min logbog, løse notesark og strikkepapir, jeg har brugt, for der var jo ustandseligt en lillllle bitte ting, jeg havde glemt eller havde overset, men som fik konsekvenser for alle andre beregninger og tegninger, så jeg måtte regne og tegne om og om og om igen.

Udtagningerne på ærmerne voldte i første omgang lidt problemer, for strikkefastheden på striberne med sømandsbobler er anderledes end resten, men udtagningerne skulle jo falde jævnt op over. Jeg klippede strikkepapir i de forskellige strikkefastheder sammen i bredder som bobel- og glatstriksstriberne, tegnede og regnede, men endte med i stedet bare at tage ud med x antal cm’s afstand.

Strikkepapiret kom mest til sin ret i forhold til halsudskæringen. Der har jeg fulgt den slavisk.
Strikkepapir? Hvad for noget strikkepapir? spørger nogen af jer så.
Jamen, man kan købe blokke med tern, der svarer til bestemte strikkefastheder, og man kan selv lave det på nettet flere forskellige steder f.eks. her og her. Jeg bruger et computerprogram, som hedder Print-a-Grid. Det kan købes til download eller i fast form med snailmail.

Midt i det hele blev jeg flere gange usikker på, om de mål, jeg havde taget af Nicolai virkelig kunne passe. Det kunne de ofte ikke, men andre gange – f.eks., hvor lang den skulle være på ærmer og bul – passede det virkelig.
Nicolai mente det faktisk alvorligt. Han ville have den så kort både på bulen og på ærmerne.
Derfor lå arbejdet stille ind imellem enten, fordi jeg havde mistet overblikket og modet eller, fordi jeg ventede på et besøg af Nicolai, så jeg kunne måle ham om og om igen.
Det var sikkert irriterende for den søde og tålmodige Nicolai, men der var også fordele for ham, for vi kørte et par gange den lange tur til hans lille hus laaangt væk fra os med kaffebrød eller frokosttilbud for at tage mål.

Bulen er strikket på rundpind nedefra. Jeg har fortrinsvis brugt KnitPro, dels fordi Addi er for glatte til dette garn. Det er svært at styre strikningen, men også fordi det er bedst at strikke boblerne med en spids pind. Arbejdet er delt ved ærmegabene. Alle kanter er strikket dobbelt med en vrangpind (på retsiden er det en retrille) i ombugskanten.
I halsudskæringen har jeg ikke lukket maskerne, men satte dem på en tråd, så jeg kunne bruge dem direkte til halskanten. Jeg ville gerne undgå den halv- og heltykke kant, der kan opstå, når man tager masker op fra en aflukket kant.

På den en skulder strikkede jeg en dobbeltkant, som jeg syede usynligt på den anden skulder lige under retrillen i ombugskanten:( Undskyld den forkerte hvidballance, hvidballance, hvidballance)

På den anden skulder strikkede jeg dobbeltkant med knaphuller på den ene og dobbeltkant til knapper på den anden skulder Der gik kuk i det på dette tidspunkt, så knapperne er blevet placeret på højre skulder, selvom jeg havde planlagt dem på venstre, men det er der jo ingen, der bemærker, når musikken spiller.

Jeg lavede en ny strikkeprøve til halskanten – både for at finde ud af, hvordan jeg fik den til at stramme til opefter, dels for at finde den pæneste måde at sy den til på bagsiden.
Jeg tog de masker op i halskanten, der jo var der i forvejen på en tynd pind. Jeg kan ikke huske, om jeg fyldte lidt på hist og her, hvis det virkede, som om der manglede nogen. Jeg strikkede den første pind vrang for at lave en kant.
Jeg strikkede halskanten som de andre kanter, men jeg skiftede pinde to gange undervejs fra pinde 3 til 2½ og tilsidst 2, og omvendt efter ombugskanten. Det gav den ønskede effekt og en pænere hals end hvis jeg havde måttet lave den i rib.
Der er 4 forskellige måder at sy den på bagsiden, og jeg tror det endte med den længst til højre….eller blev det den til venstre? Her ses halsområdet fra vrangen.

Ærmerne er syet i på vanlig vis. På højre skulder er de to belægninger blot lagt oven på hinanden og syet sammen med ærmet i den yderste løkke, så det ikke er blevet for tykt.

Knapper var et problem. Nicolai ville have skindknapper, men de måtte ikke være alt for store. Det var svært at finde nogen på nettet. Kvaliteten virkede dårlig, men jeg fandt nogen her. Hjemmesiden var dansk, men fakturaen og afsenderen var tysk.  Jeg var meget i tvivl om størrelse og farve, men jeg endte med de store blå.

Slut, prut FINALE!

Nå, ja, så endte det så sådan: Sømandssweateren blev lige så udmattet, som både jeg og I sikkert er nu.

FAKTABOKS
Model: Sømandssweater
Designer: Ego
Garn: Lang Merino 150
Pinde: KnitPro 3
Garnforbrug: Knapt 600g
Fra lager: Nej bestemt ikke
Bemærkninger og ændringer: Øhhhh, se lige ovenfor.
Tilfredshed: Jeg er vel godt tilfreds, selvom der vist også er flere ting, der kunne gøres anderledes.

Tak for et fascinerende strikkeår på denne blog. Jeg har idag været igang med bloggen i præcist 1 år. Jeg har 90 faste læsere og siden foråret næsten 25.000 såkaldt unikke besøgende.

 

GODT NYTÅR TIL ALLE!

vi ses igen i 2011

Ann

En ny slags juleaften

I år foreslog børnene en anden form for juleaften.

De foreslog, at vi gav penge til velgørenhed i stedet for gaver.

Vi aftalte at give små – gerne hjemmelavede – gaver til hinanden, og de sædvanlige gaver til lille Birk.

De penge, vi ellers ville have brugt på gaver til hinanden, lagde vi så hver især i denne boks.

 

Vi fortalte hinanden, hvad vi havde lyst til at støtte. Der blev kun nedlagt veto mod et af forslagene.
De forslag, som alle kunne gå med til var Amnesty International, Læger uden Grænser, Dansk Folkehjælp, Women for Women, Reden, Børnefonden og vist nok et par stykker til, som jeg ikke lige kan huske nu.

Vi skulle så spille om, hvilket projekt/forening, der skulle støttes

Et par af børnene havde købt et Matadorspil. De syntes det var passende at spille sådan et kapitalistspil om velgørenhed. Tøhø.

Til alles store overraskelse blankede Torben dem alle af på stribe, men lod Mette bestemme hvem, der skulle have pengene.

Det blev Dansk Folkehjælp, som får næsten 6000 kr til at forsøde tilværelsen for ensomme og socialt dårligt stllede i Danmark.

Birk fik sine gaver løbende fra om eftermiddagen, hvor vi lavede mad til om aftenen lige før han skulle i seng. Han fik glædet sig over og leget med dem alle. Det var en god måde.
Han fik LegoDuplo flyvemaskine og Toy Story, bøger, og af Sisse fik han en dukke – ja, og så en hulens masse strik af Farmor…..
Det får I at se, så snart jeg har fået lavet mit indlæg om sømandssweaterprocessen.

Det blev en dejlig juleaften. Der var gaver, men ikke noget overdrevet, og det har jeg det rigtig godt med.

Glædelig Jul

til alle læsere af min blog – ikke mindst de, der har glædet mig hele året med søde og anerkendende kommentarer

Ann

Sømandssweater

Den har været færdig nogle dage, men dels er tiden til at blogge sparsom i denne søde juletid, dels har jeg taget 1000 billeder i forskelligt lys og position i et forsøg på at få mit kamera til at finde den rette balance, så farven bliver nogenlunde korrekt, men det er så svært, at mine fotos er af meget forskellig kvalitet farvemæssigt.

Klog af skade, har jeg fototgraferet den før vask.
Jeg håber dog, at dette garn ter sig ordentligt i vask, så sweateren ikke bliver 3 størrelser større efter vask, som Theis’ sweater blev

Dette er den rigtige farve. Dyb, næsten sortblå, men dog marineblå.

Så snart, jeg får tid, vil jeg skrive et billedtungt nørdindlæg om hele processen…………………………

FAKTABOKS
Model: “Gammeldags” Sømandssweater
Designer: Mig selv
Garn: Lang Merino 150
Pinde: KnitPro 3
Garnforbrug: 600g
Fra lager: Nej, nøje udvalgt til lejligheden
Bemærkninger og ændringer: Kommer i et senere indlæg
Tilfredshed: Jeg er meget tilfreds, men om den når helt op at ringe afhænger af, hvordan den sidder på Nicolai.

Ann

Strikkepolitikerpralemanipulationsafsløringsrapport

Dette er en afsløring af den virkelige sandhed bag de på overfladen nydeligt slebne udtalelser på denne blog.
Jeg afslører mig selv inden WikiLeaks hænger mig ud for hele verden.
Jeg elsker at sætte krydser på opgavelister, og jeg elsker at se bunkerne med færdigt arbejde vokse – papirer, strik, vasketøj, mad – uanset, hvad.
Jeg har lavet en rubrik i højre margin, hvor jeg registrerer hver gang, jeg har færdigstrikket en julegave.
Og indtil videre har jeg da også fået strikket 3 julegaveprojekter færdig.
Det er dejligt og jeg er lidt stolt. Hvis min nakke ikke var så stiv i det, ville jeg klappe mig selv på skulderen.
Men, er der nu også belæg for denne skinnende glorie?
Næh, for i bedste politikerstil er det lykkedes mig, at give mig selv (og de af jer, der har lagt mærke til rubrikken) det indtryk, at der ligger 3 julegaver klar til at blive placeret under juletræet, men sådan her ser det i virkeligheden ud:

Realiteten er, at der er 3 færdigstrikkede projekter, men de er overhovedet ikke monterede endsige vaskede, hvilket vi jo alle ved tager lang tid – alene af den grund, at det er kedeligt, hvorfor der skal mange overspringshandlinger til, før gode intentioner bliver til handling.
Nu skal man jo ikke forklejne effekten af at bilde sig selv ind, at det går sk… godt. Det giver mig blod på tanden og arbejdsiver, når jeg ser, hvor meget jeg kan nå på kort tid.
Men, hvordan er det nu?
Helliger målet midlet??
Ja, jeg spør’ jo bare!
Det kan vi jo så lige tænke lidt over…………..
Udover de færdige projekter, er der 4 påbegyndte, men endnu ikke færdigstrikkede:

Og så er der mindst 2-3 endnu ikke påbegyndte projekter:

Jeg kan jo ikke så godt afsløre, hvad det hele skal ende med, for det er gaver, forstås.
Spændende, ik’!?…..
Resultatet af denne strikkemaraton afsløres mellem jul og nytår med mindre jeg er løbet skrigende bort.
Men så er der jo altid the everlasting………..

……….Sømandssweateren.
Den er nu prøvet på Nicolai og mine bange anelser var ikke helt ved siden af. Jeg var nemlig bange for, at ærmerne alligevel var for korte, selvom de havde de mål, vi havde bestemt os for. Nicolai vil jo gerne have sweateren meget lille: kort, tætsiddende og med relativt stramme ærmer, der sidder lidt over håndleddet, meeen det kan jo også komme til at se for stumpet ud, og det gjorde det, så vi har aftalt, at jeg forlænger ærmerne et par cm.
Personligt synes jeg, den er lidt for kort på bulen, men Nicolai synes, det er præcis, som han ønskede sig, så det skal vi (gudskelov) ikke ændre på.
Men lige nu strikker jeg udelukkende på julegaveprojekterne, så må Nicolais sweater lige vente lidt, men det går ikke, at jeg venter for længe, for han har fødselsdag juleaften, og da SKAL den være færdig.
Nå, jeg har travlt………….GOD ADVENTSSØNDAG!
Ann