Viser opslag med etiketten Ilse Gaardahl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ilse Gaardahl. Vis alle opslag

tirsdag den 4. september 2012

Strik og stress-af

For tredje gang har jeg været på kursus hos Marianne Isager i Tversted med strik, yoga og sund mad

2012-09-02 12.11.58

Marianne Isager (til venstre) står for strik, Ilse Kjær Gaardahl fra City Yoga (til højre) står for yoga, og Solveig Østerby Larsen (i midten) står for den sunde og lækre mad

2012-09-01 18.38.03

Det har været en rigtig dejlig weekend med en masse god teori og praksis, strikkeinspiration, afstresning, vidunderlig mad, dejlige kvinder og en glad og positiv stemning.

2012-08-31 18.32.59

Tove fra Kragerø i Norge og Dorthe her samt flere af de andre har jeg været sammen med før i Tversted. Halvdelen var faktisk gengangere.
Et dejligt gensyn.

2012-09-01 13.41.05

Vejret var med os, så der kunne strikkes i solen på terrassen.

Vibeke, Marianne og Mette

Det var også hyggeligt at møde nye mennesker, f.eks. Marianne og Vibeke, der har bloggen Vibstrik, som jeg har fulgt et stykke tid.

2012-09-01 13.41.45

Ilse har det med tanken om at strikke, som en kat har det med vand, men hun viser større og større interesse for vores fremmede verden, så vi skal nok en dag få hende udstyret med et par strikkepinde.
(Billedet er taget gennem ruden fra terrassen. Derfor alle reflektionerne)

2012-09-02 12.11.51

Tusind tak til disse 3 skjønne madammer for deres faglige gaver, deres humør, kærlige væsener og store generøsitet.
Jeg savner jer allerede.

See you next year!!

*

Nåh, ja, jeg har da helt glemt, at det nu er ½ år siden, jeg sidst skrev her.
Jeg er så småt kommet igang med at strikke igen, så snart kommer der nok lidt strik her på bloggen igen.

Ann

søndag den 26. september 2010

Brigade Pullover

Jeg har ikke strikket ret meget over sommeren og har været lidt blogtræt, men nu er pindene rødglødende igen, så jeg må se at komme igang med at vise jer lidt strik.

Først en sweater til Theis:
Todd Gockens Brigade Pullover

Brigadepullover-forfra-w

Den passede perfekt, da den var færdig.
Lækker fed, blød merino.

Desværre tog jeg ikke nogen billeder, før jeg vaskede den.
Efter vask er den blevet alt for stor, slasket og uformelig.

Ærgerligt.
Siden billederne her har jeg så vasket den i maskinen, og det hjalp en smule, men jeg er absolut ikke tilfreds.

Jeg er blevet foreslået at gi den en tur i tørretumbleren, men det tør jeg faktisk ikke. Jeg har ikke nogen erfaringer med den slags, og har derfor ingen fornemmelse af, hvordan strik reagerer og, hvor meget eller hvor lidt der skal til,, og hvor grænsen til katastrofen er.

Theis kan ikke rigtigt se forskellen.
Han er vist tilfreds, så det er jo OK.

Modellen er ellers god nok.

Ærmet-på-bulen Lynlåslukning-i-raglansøm

Højre ærme er strikket lige på og med saddelskulder.
Venstre er strikket på med raglan og lynlås.

Udtagninger-på-ærmet

Ærmets udtagninger er smukt afstemt med ribmønsteret

Brigade-Pullover,-siden-og- Ribben i sidesømmen strikkes fint sammen med ærmets rib.

3-stitch-i-cord-cast-off

Halsen er lukket af med en såkaldt i-cord cast-off. Her en 3-stitch-i-cord-cast-off. Linket henviser til en video, der viser en 2-stitch cast-off, men jeg har altså taget 3 masker ad gangen i stedet for 2.

3-stitch-i-cord-cast-off,-s Den er flot, fast og meget elastisk.

Men altså, i min iver efter at bruge garn fra lageret, valgte jeg åbenbart det forkerte garn.

FAKTABOKS
Model:
Brigade Pullover
Designer: Todd Gocken
Garn: Garnstudio, Merino, Extra Fine
Pinde: KnitPro 4½
Garnforbrug: 600 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Som I vil kunne se på modellen på Todd Gockens egen blog, så er modellen lidt stram i ærmegabet, så jeg har forlænget ærmegabet og ærmekuplen.
Tilfredshed: Som sagt er jeg slet ikke tilfreds efter sweateren blev vasket. Den sad, som den skulle før – lidt slimline uden at være for trang, men efter vask er den blevet alt for stor på alle leder.
Jeg er dog ret tilfreds med forlængelsen af ærmegabet.

 

*

STRIK OG STRESS
Med hensyn til strik er det vigtigste, der er sket i sensommeren, at jeg har været på et fantastisk kursus “Strik og stress” i Marianne Isagers dejlige hus i Tversted.
Ilse Gaardahl stod for oplæg om stress, en lisende og afstressende yoga og en skøn sort humor, Marianne Isager stod for strikkeundervisningen og garn i kilovis, Solveig sørgede for den ubeskrivelige fabelagtige mad og Vesterhavet akompagnerede det hele med åndelige ro.

ItemImage

Solveig er en fantastisk kok ud i sund og velsmagende mad.
Hun lavede mad fra morgen til aften. 4 måltider dagligt med mange retter hver gang. Ubeskriveligt.
Desværre er hun ikke sådan at “bestille” for os andre dødelige.

 Buffet-hos-Marianne-Isager

Det var et kursus, der gjorde noget ved mig. Jeg kan ikke helt forklare, hvad det var, men det var godt.

Der var en masse skjønne kvinder på det kursus.
Jeg var så opslugt af at være til stede, at jeg ikke fik taget mere end et par billeder.

Tove-og-Marianne-fra-KrakaøHer er det Tove og Marianne fra Norge.
Det viste sig hurtigt, at Tove og jeg næsten er i familie med hinanden.
Verden er lille.

Sublimt kursus!

Ann