Messetur

Min mand skulle ha været til møde i Fredericia igår, så det passede jo som fod i hose, at jeg så tog med til messe.
Mødet blev aflyst, men min søde mand iklædte sig i stedet sit kamera, sadlede bilen og inviterede fruen med til først Kolding, for der holdt BC-garn lagersalg.

Fik strikket ryggen færdig på Nicolais sømandssweater på vejen derned.

“Det ta’r kun højst et kvarter, skat! Jeg skal kun lige se, hvad de egentlig har på det lager!” sagde jeg beroligende til min mand, som var i tvivl om han skulle køre ind til Kolding en tur eller holde sig i nærheden.

“Så lufter jeg hunden imens” sagde han.

*********************

Mit garnlager er rigeligt stort og ingen penge har jeg nok af, så jeg havde aftalt med frk. Selvdisciplin, at det naturligvis skulle være MINIMALT (!!!), hvad jeg eventuelt skulle hjemtage idag.

Sådan helt småt er BC-garns lager altså ikke, men 10-15 minutter skulle jeg jo nok kunne spurte igennem det på, og kurv behøvede jeg jo ikke. Skulle jeg falde over et enkelt nøgle eller to, kunne jeg jo godt ha det i hånden.
Jeg startede med at se på supersoft, merino og blandinger af forskellig type, der var sat 10% ned. Lækkert, men ikke noget jeg stod og skulle bruge lige nu.

Hylde op og hylde ned gik det, og længere og længere ind på lageret kom jeg. 
Langt inde på lageret stod der så  –40% og enkelte hylder med –50%.
Tjahhh, tænkte jeg. Det er da udsalgspriser, der vil noget, men jeg skal jo (nok) ikke bruge noget af det.

Allerbagest i det bageste lagerlokale så jeg så dette
 
Jeg så straks mine gamle slidt grimme spisestuestolehynder beklædt med dette garn. De 5 % nylon gør det meget velegnet til at lade sig slide af diverse bagdele i mit hjem, og måske kan der blive nogle pæne dækkeservietter af det også. Knapt 2 kg er der.
Haps, det tog jeg. – 50 %!! Det ville nærmest koste penge at lade være!

På en hylde i nærheden så jeg et enkelt lille cone lækker grå babyalpaca stærkt nedsat. Det kan jeg jo altid bruge. Det snuppede jeg så også lige.

SÅ måtte jeg jo finde mig en kurv, ik’?

Nu var der jo så gået hul på bylden, om man så må sige. Jeg var nået ned i området for store prisnedsættelser, og kurven var jo halvtom, så ned røg den ene pose med 10 nøgler dit og dat efter den anden.

MEN SÅ kom frk. Selvdisciplin løbende, satte resolut et ben ind foran mig og sagde: “Ja, ja, du har taget billigt og lækkert alpaca, fordi du vil strikke benvarmere til pigerne, men behøver du købe 20 nøgler til 2 par benvarmere til 2 små piger på 5 og 7 år????????”

Nåh, nej, det var måske lidt i overkanten. Så tilbage igen, op og ned langs hylderne til alpacaen, hvor jeg lagde poserne tilbage og tog i stedet 4 nøgler lyserød og 4 nøgler lilla.
Frk. Selvdisciplin gjorde opmærksom på, at det måske også var noget i overkanten, men bar over med det.

Nu holdt frk Selvdisciplin sig lige i nærheden, så hver gang, der røg posevis af enormt lækkert garn ud i hænderne eller helt ned i kurven, spurgte hun – mens hun så mig meget fast i øjnene –: “Hvad har du præcis tænkt dig at strikke af det? Har du ikke allerede købt andet og næsten ligeså lækkert garn til det projekt? Mon du vil komme til at strikke det projekt indenfor de nærmeste 1-2-3 år? Skal du mon ikke lige vente med at købe det garn til du har en rigtig, rigtig god grund til det - og flere penge på kontoen?” 
Hun er hård – men retfærdig, hende frk. Selvdisciplin.

Pyha! Jeg siger jer! Det er svært at efterlade så meget lækkert garn ensomt tilbage på hylderne.

Efter betaling (hvordan kunne det alligevel blive til så mange penge??? Det var jo sååååå billigt!), nåede jeg efter ca 3 kvarter ud til bilen.

Det var da godt, at min mand havde taget sin i-Pod med. Da jeg kom tilbage, sad han dybt koncentreret om en podcast af et radioprogram, han ikke havde fået hørt, da det var i radioen. Han nåede til sin ærgrelse ikke at høre det færdigt :-).

Man bliver altså sulten af sådan en anstrengende tur op og ned ad hyldegange, så vi tog til Fredericia centrum og fandt Katia - en hyggelig restaurant med bøger på hylderne og alle mulige blade i en kurv. Bøgerne var aldeles uinteressante og var tydeligvis købt i metermål for at gi atmosfære – ikke for at blive læst. På et par af hylderne stod de med forkanten udaf!?! Kurven - til gengæld - indeholdt alle mulige blade for enhver smag. Min mand hapsede National Geaographic og jeg kastede mig over et dameblad med en gammel artikel om Anne Dorthe Tanderup.
Vi bestilte fiskefrokosttallerkenen.
Bortset fra, at den røgede ørred smagte af brakvand, så vi ikke kunne spise den (et ikke sjældent fænomen ved dambrugsfisk), var rejer, laks, salat og brød fint og prisen var absolut spiselig. Kaffen var perfekt og rigelig.
Vi hyggede os enormt og vendte mætte og med ny energi næsen mod messehallerne, hvor jeg blev sat af, hvorefter min mand og hund drog videre med bil og kamera.

Jeg gik direkte til Bente Geils strikkecafe, som Helle og Birgit passede på det tidspunkt. Tak for jeres imødekommende venlighed og snak.
Med udgangspunkt i caffeen tog jeg ture rundt i krealand. Når det blev for meget og for varmt, vendte jeg tilbage til min vandflaske og en stol i caffeen.

De mange mennesker, varmen, omfanget og uoverskueligheden gjorde frk. Selvdisciplin overflødig. Jeg kan simpelthen ikke samle mig i sådan et virvar af stande og mennesker, godt og skidt, for lidt plads, asen og masen, og min begrænsede energi, så jeg købte stort set kun det, der stod på min liste i forvejen.

F.eks. Mayflowers strømpegarn til strømper og baktusser til jul,  
farveblyanter til at farvelægge mine ideer i logbogen og Drops Silketweed til at supplere mine Isager brødkurvs- og mellemlægsservietter.
 
Dog fandt jeg dette skønne håndfarvede strømpegarn

Fra KH Tekstil Design
Det køb var ikke ligefrem planlagt, men jeg er rigtig glad for, at jeg så det og købte det.

Det samme gælder dette Bente Geil kit
Jeg burde ikke, for jeg har sååå mange projekter på bedding, men jeg ku’ ikke la’ vær’. Den er altså genial, den Håndevending, som i en håndevending kan vendes, så den skifter karakter.
Jeg var i tvivl, om jeg skulle købe ren uld eller uld-bomuld til den, og jeg er stadig i tvivl, selvom jeg kom hjem med uld-bomuld.

Jeg kom også hjem med en hel regnskov af papir

af gratis blade, visitkort og brochurer i alle afskygninger og et par småhæfter fra Jytte Slente hos BC-garn og Bente Geils tips, kaldet Overspringshandlinger. Jeg har ikke deltaget i hendes workshops, så jeg måtte jo selv købe hendes gode tips ;-)
Hendes gratisopskrifter er også deri.

Bemærk bagest på bordet ligger fruens grundige forberedelser på messebesøget: Udprintet oversigt over hallerne med afmærkning af de interessante stande og bemærkninger til standene skrevet på turen rundt i hallerne.
Så deeeet……….

Jeg oplevede i øvrigt noget pudsigt.
Mange gange i løbet af dagen både i Kolding og Fredericia mødte der mig intense blikke og sigende smil fra flere forksellige søde, men for mig ukendte kvinder.
Den slags gør mig altid enormt glad. YES! Vi er alle et stort fællesskab og vi vil hinanden det godt…….. men jeg bliver så hurtigt lidt usikker, for jeg husker dårligt og tænk, hvis der var nogen, jeg egentlig kender, men ikke kan huske……
Men det viste sig hver gang, når de så talte til mig, at det ikke var kvinder, jeg kendte, men kvinder der var faldet for min halskæde eller min kjole!!!

Sese, sese!

Kjolen var en grågrøn ballonkjoleagtig kjole af designeren Mette Jensen (nr 2 af de viste på hendes side).

Halskæden viser jeg her. 

Jeg købte den i 2009 i Duddines Vævestue på Fur.
Det er en del af hendes Fair Trade handel med unge mennesker i Nepal, der laver disse halskæder. Ud over, at Duddines Vævestue er et fascinerende sted med Vævemuseum, workshops og massevis af garn, eksperimenterer hun med mange sjove og mærkelige former for garn. Garn lavet på mælk, soya, brændenælder, bambus og meget andet.
Herunder et eksempel på brændenældegarn købt hos Duddine

Garnet ligger i øvrigt i et fad og en kop lavet af en sød keramiker i Lønstrup, Marco Friis.

Efter 1½ time var jeg fææærdig og drog mod udgangen med min lille trækvogn fuld af inspiration og en smule garn.
Min mand havde hygget sig med kameraet.

Så mange laaaange udredninger bare for at forsøge at forsvare noget, der ikke kan forsvares:

JEG HAR IGEN KØBT FOR MEGET FOR FOR MEGET!!

Frk. Selvdisciplin knoklede for at tale mig til fornuft, og havde hun ikke været med, var det blevet til meget, meget, MEGET mere garn og ting og sager og keramik og smykker og hobbyartikler, men jeg må overveje at undersøge, om der findes afvænningsklinikker for strikkere og bloggere, der bruger for mange penge og for meget tid på at købe og blogge i stedet for

AT STRIKKE ……….for pokker…..er det ikke det, det hele handler om???

Ann

Så er det vinter

Her sner det.
- og der er kun 2 måneder til jul!
Ann

Vinderen er fundet!

Vinderen af bogen her skulle udtrækkes i dag.
Der blev skrevet numre på små sedler.
De blev blandet 1.000.000 gange (cirka).
Der blev trukket et nr.
Det blev
NR. 9
Og nr 9 er Gitte!

Tillykke Gitte!!!!

Jeg sender bogen snarest!!
God fornøjelse med den.
Ann

Poncho

Det er nogle dage siden, jeg blev færdig med denne poncho.

Den er strikket i Geilsk tyk uld.

Jeg havde købt 10 nøgler af hver farve, da Bente Geil solgte ud af det, men efter
 
strikkeprøven regnede jeg ud, at jeg skulle bruge 26 nøgler til en poncho, så jeg overvejede, at strikke den i flere farver, men det endte med at jeg byttede 10 nøgler rød med 10 nøgler sort hos Mona fra min strikkegruppe. Mona har ikke fået taget sig sammen til at få lavet sig en blog – ENDNU –, så jeg kan ikke linke til hende (siden har Mona endelig fået lavet sig en blog), men jeg kan

vise disse søde maskemarkører, som Mona har lavet til mig. Nå, det var et sidespring………………
Jeg fandt derudover et kit med 6 nøgler et andet sted, og så gik jeg igang med at strikke snoninger på snoninger på snoninger……….

……..et uendeligt antal snoninger.
Som så ofte er den sorte farve ikke korrekt gengivet. Farven er i virkeligheden blød sort med tweed i brun, grå og beige.

Jeg har strikket snoningerne uden brug af hjælpepind. Det har jeg aldrig prøvet før, men det gik enormt godt. De fleste anbefaler, at man kun gør det med snoninger på højst 2 masker, men denne poncho har langt flest snoninger med 4 masker og det gik fint. Det er så også et godt garn til formålet, fordi det er tweeded og derfor ikke glider, så maskerne løber, når man slipper dem. Jeg kunne dog ikke ha gjort det, hvis jeg ikke havde haft KnitPros spidse træpinde. Almindelige strikkepinde er for stumpe i spidsen.
Til gengæld har det været liiidt hårdt for venstre skulder og hånd. Skulderen har det fint nu, men jeg kan stadig få lidt snurren i fingrene og hånden, selvom det er flere dage siden, jeg strikkede den sidste snoning.

Den er skøn at ha på, og den egner sig rigtig fint i denne overgangstid.

Vi tager lige et par stemningsbilleder i efterårssolen fra vores “æbleplantage”

 
Halsen er dejligt lang. Den må blive et hit for autonome.
Men den er også skøn til kolde ører.
Eller foldet som en almindelig høj hals

FAKTABOKS
Model: Model 23 i Filati Accessoires NO. 5
Designer: Lana Grossa. Jeg ved ikke, hvilke designere, de bruger og de oplyser det ikke. Godt jeg ikke er designer der.
Garn: Geilsk tyk uld. Udgået.
Pinde: KnitPro nr 4½ og 5
Garnforbrug: Den vejer 1260 g, men jeg har kun brugt knapt 25 nøgler
Fra lager: Delvist
Bemærkninger og ændringer: Jeg har som sagt strikket den uden brug af hjælpepind, og det er gået så godt, at jeg så vidt det er muligt for fremtiden vil strikke snoninger uden hjælpepind. Jeg forventer dog, at der vil være garntyper, hvor det vil blive for svært, f.eks. hvis garnet glider for let og derfor nemt trævler op i processen. Jeg har lært det ved at se en video, som jeg kan søreme ikke finde den igen, men der er også andre måder at gøre det på, som på denne video. Jeg synes dog, at det ser lidt mere besværligt ud end den måde, jeg gør det på. Hvis man kun har to masker i snoningerne, kan man strikke dem uden brug af hjælpepind og uden at skulle slippe maskerne på denne her måde. Drops og Paa Pinden har også hver en video, men deres måde synes jeg også er besværlig. Måske skulle jeg lave min egen video……
Jeg har i øvrigt ikke ændret på opskriften.
Tilfredshed: Tip top og ug med kryds og slange. Jeg er rigtig glad for den. Den er blevet præcis, som jeg drømte om.  Jeg har nærmest lyst til at ha den på hele tiden :-)

Ud over sømandssweateren til Nicolai, er jeg igang med at strikke Merope som shawlette.

Den er skøn at strikke, men kræver nærvær, så TV-strik er det ikke for mig. Jeg er ikke så dreven en sjalsstrikker eller også er det min hjernesi, der gør det, men jeg kan ikke memorere sådan et mønster. Jeg er nødt til at se hver en maske på diagrammet.

Det var vist alt for idag

Ann

Rå æblesaft

Datteren er hjemme på efterårsferie, så drivhuset er blevet tømt og gjort klar til vinteren, hunden har været på flere langture, æblerne er blevet plukket og indsamlet, og til aften begyndte presningen af den himmelske sundhedsdrik – ren rå sød æblesaft.

Vi plejer at presse æbler udendørs, men det øsede ned idag, så de slæbte presse og resten af udstyret ned i værkstedet.

Bemærk baktus og strømper fra sidste jul ;-)

Jeg drømmer om, at jeg i morgen aften har genetableret et forråd af ren rå æblesaft til fryseren.

Disse flasker er dog fra 2009.

Hvis du vil vide mere om æblepressere, kan du læse mit indlæg fra sidste år.

Ann

Chili ad libitum

Nogle af årets sidste chili er høstet

Nederst til venstre: Habanero Mustard, styrke 10
Nederst til højre: Habanero, styrke 10
Øverst til højre: Early Jalapeño, styrke 5
Øverst til venstre: Toftegaards Citronchili, styrke 6

Jeg har i en del år købt mine tomat- og chiliplanter på Gartneri Toftegaard.

Her en kurvfuld forskellige chili blandet med andet fra drivhuset – agurker, auberginer og tomater.

Jeg har med årene prøvet rigtig mange forskellige typer chili – også til friland (i potter i min lille gårdhave) og til havestuens vindueskarm.

Her ses et lille udvalg. Blandt andet ses øverst den sjove Starfish, styrke 4. Den har vokset i potte i gårdhaven.

Mange kan dyrkes i en vindueskarm

 (Billedet er lånt på Toftegaards hjemmeside)
F.eks. er denne Christmaspepper rigtig god at ha i en vindueskarm. Den er sund og stærk, smuk med sine sortviolette grene og blade, den giver rigeligt med chili til langt hen på vinteren og den overvintrer nemt. Styrken er moderat 4.

Her er det Jamaican Bell, styrke 3, der er taget ind fra gårdhaven til havestuen.

Toftegaard bruger en lidt nemmere styrkeangivelse (fra 0 til 10) end den sædvanlige Scoville grader (fra 0 til 1.000.000), som jeg synes kan være svær at forholde sig til.
Almindelig grøn peber har styrke 0.
Du kan læse lidt om chili – blandt andet om styrken her.

Jeg bruger chili i alt muligt.
Selvfølgelig friske i al slags mad, men også konserverede på forskellige måder. F.eks. henkogning med eddike. Her er holdbarheden næsten uendelig – i hvert fald holder de sig indtil de er spist ;-)

I forskellige typer olie. Både olien og chilierne kan bruges.

I honning med valnødder og f.eks. whiskey. Godt som tilbehør til stærk ost, f.eks.

I æble- og blommechutney og tomatrelish

I verdens bedste citrusmarmelade eller rettere sovs til desserter

Her ses den skjønne citrussauce sammen med romtopf og hindbær i rom. Romtopf laver jeg på gammeldags vis, hvor jeg fylder lidt af de røde og blå bær på hver gang, jeg høster bær, derefter sukker og rom, så det dækker. Når glasset er fuldt stilles det væk indtil juletid………

Et drivhus er et forunderligt eventyr og chili giver smag og varme.

Ann

Give-away

Det varer nok lidt inden jeg kan præsentere noget strik igen, så der må jo ske et eller andet, mens vi venter……………, så

Skal vi ha’ en give-away eller skal vi ha’ en give-away ikke?

Ja, vi skal da ha’ en give-away, ikke?

Hva mæ denne her?

Var det noget?
Modern top-down knitting af Kristina McGowan.
160 sider splintrendes ny hardcover bog af høj kvalitet. Den er udgivet for 1-2 måneder siden.

Ud over forsidekjolen, er der 25 opskrifter på bluser, jakker, kjoler, nederdele, hatte og huer, mittens, tørklæde med mere.

Denne her kan jeg f.eks. godt li’ (undskyld den dårlige fotograf)

 

Eller disse raffi mittens?

Her er et par eksempler på en jakke og en nederdel

Spækket er den også med fine foto-strikkeanvisninger

- og diagrammer.

 

Bogen virker i det hele taget gennemarbejdet.

I kan se lidt flere billeder fra bogen her.

Ja, den er på engelsk, men det er slet ikke så svært at strikke efter engelske opskrifter. Man har blot brug for en strikkeordbog i starten, og sådan een har Vivian Høxbroe f.eks. lavet til fri afbenyttelse her, og Garnstudio har en her.

Alle, der er registrerede som faste læsere kan deltage, du skal blot fortælle mig i en kommentar, at du er interesseret, så er du med.

Jeg trækker lod……………lad os sige søndag den 24. oktober.
Du må så lige holde øje med, om du har vundet, så du kan sende mig din adresse til den tid, ik?

Ann

Lidt af hvert

Dette garn modtog jeg i posten igår fra Canada.
Fra Monika, som selv har spundet det.
Jeg har fulgt Monikas blog gennem lang tid. Hun er oprindeligt fra Østrig, men er altså havnet i Ontario i Canada med sine to hunde, sin mand – og sin passion for strik og spinning. Ja, altså ikke den form for spinning, som foregår i fitnesscentre, men den, der foregår med ten og rok. Monika strikker blandt andet flotte strømper og sjaler og har en del gode gratismønstre på sin blog.
Hun har for nylig åbnet en lille netbutik, hvorfra hun sælger sit håndspundne garn, og det lykkedes altså mig, at få fingre i dette fantastiske garn.
Det er Wensleydale garn fra de sødeste langhårskrøllede får. Nogen vil nok mene/tro, at det kradser lidt, men jeg finder det blødt og lækkert og jeg er helt vild med farverne. Nu skal jeg blot finde ud af, hvad jeg skal strikke af det. Der er 110 g ~ 500m.

*

Jeg er igang med at strikke en poncho af Bente Geils tykke uld.

Snoning på snoning på snoning.
Det kører bare derudaf.
Jeg strikker for første gang nogensinde snoningerne uden brug af hjælpepind. Det går helt fint og dejligt nemt og hurtigt.
Jeg har strikket ryggen og er nu godt igang med forstykket. 

*

Jeg kan ikke få linjeafstanden til at makke ret i resten af dette indlæg. Det må I undskylde……..og leve med ;-)

Jeg er også igang med at strikke en sømandssweater til Nicolai.

 
Det er et sjovt projekt, fordi jeg har lavet den helt fra bunden, selvom jeg sikkert kunne have fundet en opskrift på noget, der ville passe nogenlunde. Jeg har haft lyst til at lave den helt selv.
  Med tegninger og beregninger og
  strikkeprøver i forskellige garner, mønstre og kanter.
Nicolai ved, hvad han vil ha.
Han har set en sweater fra Samsøe & Samsøe – et firma, som faktisk har rigtig mange flotte herrestriksweaters. Den Nicolai havde set er ikke med på deres hjemmeside, og den havde for meget kunstof i sig, var lidt for tynd, og farven var ikke rigtig. Farven skulle være den helt rigtige dybt midnatsblå mørkeblå, og den skulle være vintervarm uden at være alt for tyk, og den måtte gerne sidde lidt tæt til.
Det er skønt at møde en mand, der ved, hvad han vil ha.
Han var også helt sikker i sit valg, da jeg viste ham 4 forskellige kantmuligheder; ribkant, picotkant, lige dobbeltkant ½ pind tyndere end bulen i øvrigt, og en dobbeltkant på samme pindemål, som resten. Han valgte sidstnævnte ligesom de rigtige sømandssweatre, vi andre rendte rundt i i 70’erne.
Han vil gerne have skindknapper på den ene skulder, men de skal ikke være for tykke – ikke som de skindknapper, jeg satte i den runde pude, jeg hæklede til ham. Jeg må se, hvad jeg kan finde.
Foreløbig venter jeg på, at han kommer hjem, så jeg kan sikre mig, at ærmegabet nu også skal være så langt, som jeg først har målt mig frem til, men som jeg i mellemtiden er blevet lidt usikker på, når den nu skal sidde lidt tæt til.

*

Til slut et enkelt foto fra en forrygende aften i et lille forsamlingshus langt ude på landet i vores mørke Jylland

med denne kraftkarl af en kvinde med et format og et mod, jeg igen og igen forundres over og beundrer.
Anne Marie Helger for fuld udblæsning.
Ann