Min datter er musiker og forleden dag spillede hun i Trinitatis kirke i København (det er den med Rundetårn). Eller...............det var ikke dag. Det var natkirke.
Da hun ville tage sit overtøj på for at tage hjem, manglede hendes hue.
Nu var det jo ikke en hvilken som helst hue. Det var den aspargeshue (fra Annette Danielsens bog Hønsefødder og gulerødder), jeg strikkede til hende i ikke-julegave i år.
Hun har forsøgt på alle måder at finde huen, men uden resultat, så hvis du bor i nærheden af København og ser denne hue vandre rundt på gader og stræder, så kast dig straks over den tyv, der har den på. Når du har bundet tyven grundigt, kan du enten ringe efter PET eller sende mig en kommentar her nedenfor, så skal jeg nok...........................
Der er udlovet en dusør på 2 pakker hvide eller grønne asparges efter eget valg ;-)
Hastværk er lastværk
Det er lidt pinligt.
Jeg modtog en kuvert igår.
Indeni lå et par fingerløse vanter.
Jeg har set dem før.
Jeg har faktisk selv strikket dem.
Det var de fingerløse vanter, jeg gav min datter til jul
Pludselig så de sådan ud..................................
Måske er min datter lidt hård ved vanterne. Hun trækker nok lige lovligt hårdt i dem.
Men måske var de også liiidt stramme i aflukningskanten foroven på fingrene, og så gik det måske lidt for stærkt med alle de ikke-julegaver, jeg havde gang i op til jul.
Sådan nogle vanter skal kunne tåle at blive hevet og flået i, så det er helt klart mit monteringsarbejde, der var for dårligt. Enderne var for korte og for dårligt hæftede. Min strikkestolthed har røde ører, men SÅ KAN DU LÆRE DET!
Det er en OMMER!!
Nå, jeg måtte påen igen. Pille op og svejse og strikke igen.
Jeg vidste godt, at kanterne ved fingrene var lidt stramme, men de skulle jo gerne sidde tæt for at holde på varmen samtidig med at de skulle være til til at få af og på. Det første er lykkes, men det sidste skorter det på.
Derfor har jeg nu lukket af med Jeny Staimans superelastiske aflukning.
Vanterne skal jo frem!
Og nu, hvor huen er væk, skal hun da ha' sine vanter hurtigst muligt.
Ann
