mandag den 22. februar 2010

Der er røget et par finker af panden

*
Det er blå mandag.

Gudskelov har jeg fri, for skulle jeg møde mennesker idag, ville finkerne hurtigt rutsche af slip-let panden og ramme dem med store klask.
Det ville ikke være noget kønt syn, og det ville slet ikke værd at høre på, så godt det samme.

Finker bliver vist ikke kønnere af, at man tramper rundt i dem, så lad mig i stedet vise de ting, jeg har strikket på det sidste.

Jeg har strikket endnu en Baktus.



Den er 125 cm langt, men strækkes jo en del, når den bindes.
Jeg har lavet hulstrik langs hele kanten med ind- og udtagninger. Det virker godt. Næste gang vil jeg også lave hul"søm" langs overkanten.



Denne gang har jeg strikket den i Zauberball fra Schoppel Wolle i farven Kleiner Fuschs, 1702 ombre - fra lageret.
Der er brugt 90 gr.

*****

Jeg er - endelig - blevet helt færdig med Nicolais pude.

Der skulle købes lynlås, og så skulle den jo også sættes i.
Man skal jo ikke forhaste sig, vel?
Først skal lynlåsen jo sættes i med nåle og ries - det sidste gad jeg nu ikke. Doven skrædder syr med lang tråd, så det gør jeg også! I disse tider med alt for meget stress, er det sundt med lidt dovenskab. Jeg vil gerne ride med på sundhedsbølgen, så jeg sørger for at være doven så ofte og så længe som muligt. På det punkt føler jeg mig frelst!

Ind imellem skal der jo også være tid til at drikke lidt kaffe, ik'?
Og det tager jo mindst 3 minutter, at stille en symaskine an, ik'?
Og så skal der findes tråd, og der skal trådes, og det skal jo også være den rette nålestørrelse, forstås!
Det tager alt sammen tid, ik'?
..............
Vupti! Så var den syet i. Det gik måske liige hurtigt nok, så jeg måtte bruge en del tid på at overveje, om knappen i midten skulle sys igennem til den anden side, så puden fik en indkærvning på midten. Det er jo som bekendt detaljen, der sætter knappen over i'et, ik'?
Nå, jeg kom frem til, at Nicolai måske ikke ville komme til at ligge blødt nok i sin sofa, hvis puden fik skål i midten, så det droppede jeg.

Og så var puden lige pludselig færdig!

Så lang tid for så lidt!

Nu skal jeg så bare ha Nicolai til at komme og hente den.

Puden er hæklet delvist i lagergarn, delvist i nyindkøbt sort, da der ikke var nok sort til resten af bagsiden. Lageret er gammelt - flere år, men indfarvningen i den sorte var nøjagtig ens. Heldigt!
Der er brugt Hjerte Bom-mix (det farvede) og Hjertegarn, Mandarin Petit (det sorte).
De to garner har ikke samme tykkelse, men med lidt behändigkeit fik jeg det passet til.
Der er brugt 350 gr
Diameteren er 60 cm.


*****

Julius har som bekendt fået noget atopisk ekzem, så han skal undgå uld. Alt uld inklusive det, jeg har strikket til ham er derfor pakket væk.
Derfor har jeg strikket et par nye veste til ham i bomuld.


Det var helt rart, at strikke i bomuld igen. Det er længe siden.
Ja, Nicolais pude er i bomuld, men den er jo hæklet. Det er ikke det samme.
Det er behageligt, at strikke i bomuld, men det falder ikke helt så jævnt, som uld.

Opskriften har jeg lavet med udgangspunkt i den sædvanlige, jeg altid bruger fra Hjertegarns Baby no.3
De er begge strikket af bomuld fra lageret.
Der er brugt ca 120 gr til hver.
Den brune er strikket i Mariposa - noget Julius' mormor og jeg købte en sommer for 6-7 år siden i et eller andet lavprissupermarked, fordi Lotte ville prøve at strikke dominostrik. Nu kommer det til sin ret, fordi Julius' mor godt kan lide chokoladebrunt. Knapperne er i træ.
Den råhvide er strikket i økologisk bomuld fra COOP. Jeg husker ikke, hvornår det er købt. Knapperne er i håndlavet keramik. Jeg husker desværre ikke, hvad kunsthåndværkeren hedder.

Nå, jeg må videre med de igangværende projekter: Spøgelsestrøjen til Birk, en sjælevarmer i alpaca of Kalenderhalsduken (den forbandede Kalenderhalsduk.............den vokser i munden)

Lad ikke din mandag blive en blå mandag ;-)

Ann

torsdag den 18. februar 2010

Maskinstrikningskursus???

Uhadadada!
Nu er det ikke sjovt længere.

Jeg skal på maskinstrikningskursus på lørdag i Hjerm midt i orkanens øje mellem Struer og Holstebro.
Jeg har glædet mig og set frem til at få hjælp til at komme videre på maskinen.

Der er trusler ude om en regulær snestorm omkring Ausumlille de næste 3-4 dage.

Jeg bider negle og følger med i vejrudsigterne og håber hele tiden, at de vil rette lidt på forudsigelserne - bare så vejen mellem mit hjem og Ausumlille holdes fri. Det er da ikke så meget at ønske, men det ser ikke meget ud til, at der er nogen, der gider høre på mine bønner.

Maskinen står klar på sin plads i et hjørne i stuen og venter på at blive pakket ned.



Jeg har strikket en masse prøver til en top-vest-bluse-agtig ting, som jeg endnu ikke ved præcis, hvordan skal være.

Sådan ser strikkeprøverne ud, før de bliver dampet,
Og sådan ser de ud efter, at strygestationen har sendt lidt damp ud over dem.



De hvidlige kanter er bare hjælpegarn, brugt til at slå op på.

Nogle er strikket i hør, nogle i hør og silke og nogle i hør og uld med forskellige spændinger og struktur.
De, der strikket i hør og silke er de bedste, så jeg tror, det ender med det.

Jeg har også strikket et stort tørklæde. 200 masker og 3 meter langt med løbemasker, men efter det blev vasket på 30 grader sammen med en masse kulørt tøj, er det blevet til et 25 cm bredt og mindre end 150 cm langt bræt.
Det samme skete med et tørklæde, jeg strikkede i Kauni og vaskede på 40 grader sammen med håndklæder.
Der er vist noget omkring valkning, jeg ikke helt har forstået.

Pyha. Nu sner det foruroligende meget................bider negle..............

Håbet er lysegrønt!

Ann

søndag den 14. februar 2010

Christel Seyfarth

Igår var der workshop i Uldgården med Christel Seyfarth.


32 kvinder foruden Irene og Christel var kommet langvejs fra. Der var piger fra Nordsjælland, fra Nordjylland, fra det sydligste Jylland og fra lokalområdet.
Vi var alle belæsset med kurve fulde af de 20-30 forskellige farver garn af ens kvalitet med, som foreskrevet i programmet.
Alle glædede sig til at se, møde, inspireres og lære af den spændende strikdesigner.

Først fortalte Christel ca 1½ time om hvorfor og hvordan hun blev strikdesigner. Hun viste billeder fra Fanø, fortalte om Fanøs historie og om Fanøtraditioner. Der var billeder fra hendes butik med håndstrik og maskinstrik, og fra udstillinger og andre begivenheder.

Til min store skuffelse fortalte hun, at hun ikke laver opskrifter til sine maskinstrikkede designs. Dem sælger hun kun som unikastrik i butikken, så jeg må nøjes med at lade mig inspirere og klare resten selv.

Dernæst var der kaffe og kage, men ingen havde vist tid til at sidde ned og drikke kaffe, for Christel havde alle sine modeller og strikkekits med, og der var 20% på kit'ene i dagens anledning, så alle havde travlt med at prøve og udvælge og købe.
Anja var voldsomt fristet af Liljesjalet - det smukkeste af dem alle, men hun holdt stand!! Det var jeg meget imponeret over!
Selv købte jeg Folklorejakken, som jeg faldt pladask for, da jeg så Christel i jakken i TV-udsendelsen på DK-4

Til sidst viste Christel, hvordan hun laver nøgler af forskellige garnnuancer og -farver, og hun viste Fair Isle-teknik, garnendesvejsning og montering af sjaler. Sjalerne er strikket på rundpinde med en maskesamling på ca 6 masker, som sys på maskine og klippes op, hvorefter sjalskanten strikkes på og bøjes om. Lottes blomstersjal er strikket og monteret meget lig Christels - og Ruth Sørensens sjaler m.fl. I
Den metode, hun bruger til at splejse garnender sammen, er bl.a. beskrevet her og i øvrigt også i Lottes blomstersjal-opskriften.

Vi sluttede en time tidligere, fordi Christel skulle nå færgen.
Jeg kørte de to timer hjem i strålende sol ligesom på udturen. En smuk tur begge veje.

Det er første gang, jeg har været til en strikkeworkshop uden at komme hjem med en strikkeprøve af een eller anden art, men der var ikke tid til andet end at lave et nøgle og slå masker op til en prøve.

Til gengæld havde jeg allerede på turen derhen tænkt tanker om en trøje til Birk. Valmuer og liljer er måske ikke det mest nærliggende til en dreng, og traktorer og lignende er ikke lige sagen heller.
Af een eller anden grund fandt jeg på noget med yin-yan-tegn i sort-hvidt på en bund af blå og grønne nuancer a la Christel Seyfarth/Ruth Sørensen/Kaffe Fasset og med skakternede borter til ombug.
Jeg var nok inspireret af den spøgelsestrøje, jeg er ved at strikke til ham (mere om den hen ad vejen)


kombineret med, at jeg havde workshoppen med Christel i hovedet på vejen til workshoppen, så mens vi lyttede til Christel, tegnede jeg ideerne til trøjen i min logbog.


Nu må vi se.
Jeg er altså ikke god til det der med vilde impulsive farver.
Jeg er frygtelig konform, hvad angår farver og farvesammensætninger, men nu er der efterhånden så mange, der har påstået, at det blot er et spørgsmål om mod, og om at kaste sig ud i det, at jeg vel må prøve.
Jeg vil bruge de rester, jeg har i forvejen for ikke at få præstationsangst ved tanken om prisen på de fed, jeg spolerer undervejs ;-))

Bare jeg vidste, hvordan man smider en firkantet konformitet overbords. Da jeg sad til workshoppen og vandt garnnøgle af de 10-15 grønne og blå farver, jeg havde med, tog jeg helt automatisk og uden at tænke over det farverne efter tur i fortløbende nuancer i stedet for at tage en farve udenfor nuancerækkefølgen i ny og næ - eller måske oven i købet i en kontrastfarve.....Uuhhhhadadada. Det ville ha været forfærdeligt farligt.
Det er virkelig svært at gøre en firkantet konform stivstikker til en fri farvekunster sådan på en studs.

Nå, i seng, i seng.............
I morgen er atter en dag.
Måske er jeg pludselig forvandlet til farvernes mester, når jeg vågner, hvem ved.
Ann

onsdag den 10. februar 2010

Så er vinderen fundet!

Ja, så ser det ikke ud til, at der er flere, der ønsker at erhverve sig bogen om dobbeltstrik.

Jeg må snart finde noget andet at bortlodde, for sikke mange hyggelige kommentarer, man får med i købet ved sådan en udlodning ;-)

Vi skriver jo ud i cyberspace, når vi skriver blogge, og ved ikke, hvem, der læser det, og hvad de mon tænker, når de læser det, så det er sjovt at få lejlighed til at få lidt kontakt med nogen af læserne.
Så tak for alle jeres kommentarer!

Jeg har valgt at trække lod på den måde, at Torben blev bedt om at sige et tal mellem 1 og 17.

Han valgte nr 13

Den 13., der meldte sig på banen, er Tina/Chancestrikkeren.

Tillykke til Tina!!

Vil du meddele mig din e-mailadresse, Tina, så jeg kan få din adresse på mailen?
Jeg sletter din kommentar med mailadressen (som du bør kryptere med nogle mellemrum) så snart, jeg har set den.

Ann

mandag den 8. februar 2010

Strikkebog gives væk


Double Knitting,
Reversible,
Two-color designs

af M'Lou Baber.



Denne lækre bog indeholder et grundigt kursus i dobbeltstrikning, mange generelle strikkeforklaringer og instruktioner og masser af flotte designs med grundige opskrifter. Der er små ting a la strikkeprøver(varmebrikker, grydelapper, pandebånd) et lille tæppe, taske, huer, halskrave, børnetrøjer og mange flotte voksendesigns.
Den er på engelsk, men der er fotos til kurset i dobbeltstrik og der er masser af diagrammer til alle opskrifterne.

Nedenfor har jeg indsat et udpluk af indholdet.




Jeg har to eksemplarer. Jeg vil give det ene væk.

Hvordan gør jeg nu det?
Jeg har set på andre blogs, at nogen blot uddeler lodder til alle, der er interesseret, andre uddeler lodder efter, hvor meget kontakt, der er med bloggen - om de er faste læsere, abonnerer på feeds, har bloggen med på deres blogliste, skriver kommentarer, omtaler bloggen i deres egne blogindlæg eller linker til bloggen i indlæggene.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det.
I må vist bare melde jer, hvis I er interesserede, så må jeg tænke over hen ad vejen, om jeg skal udlodde den på en særlig måde.
I er selvfølgelig vilkomne til at komme med gode forslag til, hvordan det kan foregå.

Jeg betaler portoen, så vi ikke skal ud i en masse bøvl med overførsel af få kroner - med mindre I bor i Timbuktu eller et andet sted, hvor portoen er meget dyr.

Det er en meget lækker bog, som jeg vil glæde mig meget til at give væk.

Mandagsknus
Ann

søndag den 7. februar 2010

Aspargeshuer med kirsebær og trompetsang

Vi var til koncert igår.
Trompetisten Palle Mikkelborg, hans kone harpenisten Helen Davies og big-bandet Blood, Sweat Drum'n Bass spillede i vores område.


I sidste week-end spillede de for helt udsolgte huse i Århus Musikhus. Igår havde de godt 30 musikere så fundet vej ad snørklede små og snedækkede landeveje til den lille kro. De sad og stod nærmest oven på hinanden for at kunne være på den lille scene, men "Hvor der er hjerterum, er der husrum".
Og der var masser af hjerterum!

Der blev spillet uddrag af Palle Mikkelsborgs komposition "Aura", som han skrev til Miles Davies i 80'erne, da Miles Davies skulle modtage Leonie Sonnings Musikpris, og der blev spillet musik og arrangementer af Kim Larsen, Turid Guldin, Jens Chr. "Chappe" Jensen m.fl.

Det blev en dejlig musikoplevelse af meget høj kvalitet!


*

Min datter fik valget mellem Kirsebærhuen og Aspargeshuen.


Der var ingen tvivl. Hun valgte straks Aspargeshuen. Den klæ'r hende faktisk rigtigt godt.
Hun synes, at Kirsebærhuen er for 80'er-agtig!? Hun ser ingen mongolske nomadetelte i den, men mere farvestrålende verdensmusik!??
Hun legede dog lidt med Kirsebærhuen og glemte at levere den tilbage igen inden vi skiltes (!).

Jeg håber, den kommer tilbage igen, for jeg syn's faktisk, at den klæ'r mig selv.

God søndag, folkens!
Ann

lørdag den 6. februar 2010

Kirsebær

Jeg havde tre nøgler Drops Karisma i 3 røde og violette farver liggende.
Igen har jeg forsøgt mig med at lave voksenmodel ud af børneopskrifter.


Der er noget særligt over denne søde Kirsebær af Annette Danielsens.

I Hønsefødder og gulerødder er versionen med spids top afbildet. Jeg har lavet den med flad top.
Strikkefastheden resulterede i, at jeg valgte at tage udgangspunkt i opskriften på den mindste størrelse. Der er opgivet 4 størrelser, men der er kun opskrift på tre, så jeg ved ikke, hvilken der ikke er der. Jeg har naturligvis modificeret opskriften hist og pist, og jeg har afsluttet toppen efter mit eget hoved. I følge opskriften skulle den bare lukkes og snøres til, men der fór en gal spilledåse i mig, og så placerede jeg et kirsebær på toppen. Eller det er måske et lille springvand? Eller bare en knap?



Den klær min dynebetræksmodel godt. Der er en vis stolthed over de to (huen og dynebetræksfruen).


Af een eller anden mærkelig grund fik jeg associationer til noget med Mongoliet/Tibet - eller deromkring....eller noget!?
Jeg kunne ikke finde ud af, hvor pokker jeg fik de associationer fra, men det var noget med den spilledåseagtige top med "springvandet" og dåseformen og måske også lagkagelagene.
Eksotiske hatte eller huer derfra..........eller noget?


Jeg har forsøgt at undersøge det lidt på nettet, og har fundet dette billede af hatte fra Mongoliet. Det er det fjerde billede på siden et stykke nede på siden.
Og lidt mere med top, dette:

Men efterhånden som jeg har ledt lidt rundt på nettet, er det gået op for mig, at mine associationer nok mest stammer fra de mongolske nomaders telte - de hytteagtige gerer, som netop har form som min hue - inklusiv lagkagelagene.



Det er måske lidt svært at se, men teltene er "snøret" i lagkagelag, som det tydeligere ses her

Jeg er ret betaget af Mongoliet og Tibet - og af min hue.
Den er da sød.
Jeg har garn nok til en til, så måske....
Go' lørda' da' da'
Ann

fredag den 5. februar 2010

Eksperimenter med Hønsefødder og gulerødder

Jeg har lavet en ny aspargeshue.
Jeg lavede den første aspargeshue i Hjerte alpaca og Mayflower strømpegarn til Sisse til jul. Den blev jo sjålet til en koncert og er ikke dukket op igen.

Annette Danielsens opskrift fra bogen Hønsefødder og gulerødder er lavet til børn fra 2 til 8 år.
Jeg har igen forsøgt mig med en voksenudgave.




Selvom den er koksgrå med tre andre grå farver i bieserne, er farverne på billedet alligevel lidt unuancerede.
Den er strikket i Drops Karisma og jeg har fulgt opskriften til huen for 8 år. Det betyder, at den er blevet lidt lang - lidt hip-hop-agtig, hvilket også netop var meningen.

Jeg mangler et modelhoved, så jeg lavede et grødhoved i stedet af tøj



Det virker fint nok, men jeg må nok undersøge, hvor jeg kan skaffe mig sådan et parykhoved i flamingo.

Nu må vi så se, om der er afsætning på huen.

Jeg er straks gået igang med endnu et Annette Danielsen-hue-eksperiment med Kirsebær fra samme bog.
Jeg havde noget Karisma i røde nuancer, så nu må vi se, hvordan det går.

Tralala ellers går det godt..................
Min computer, spør' I til?
Hvad er der med den? Den har det da fint!
................
Nåh, ja, der var lige et mindre problem med at den gik ned og skulle formatteres, og der var da vist også noget med, at jeg ikke kunne finde ud af at finde mine back-ups af alt det vitale og sidenhen ikke kunne finde ud af, at få det importeret igen, men det er glemt nu. Alt er fundet og importeret..............for en stor del af Torben.
Jeg mistede kun en til to dages mails.

Jeg holder meget af min lille handy HP. Den vejer og fylder ikke ret meget og er derfor nem at have med i toget. Den fungerer upåklageligt - især når jeg har Torben i nærheden til at ordne alt det, jeg ikke selv kan finde ud af, hvilket bliver mere og mere med tiden.




God week-end til alle, der kigger forbi her!
Ann

torsdag den 4. februar 2010

Computerens lyksaligheder og pausestrik

Jeg er halvglad.

Efter at have talt nænsomt og appellerende til computeren, er det nu lykkedes mig at sætte mailprogrammet op og importere mails og det hele fra den 18. januar.

Men så opdagede jeg, at jeg faktisk havde lavet back-up lige før mailprogrammet faldt død om, men nu kan jeg så ikke få de sidste informationer proppet ind i det nye mailprogram.

Jeg kan heller ikke få mine favoritter mast ind, for jeg kan ikke finde stedet, hvor den lagrer dem.

Hver gang, "man" skal skifte styresystem til et nyere og mere fantastisk, skal "man" igen-igen kæmpe med at forsøge at sætte sig ind i tusindvis af nye features, som "man" ikke kan se fordelene ved, men er nødt til at rode rundt i.

Hvorfor f..... skal hver nyt styresystem gemme alt det væk, jeg endelig var blevet fortrolig med, så jeg ikke har en chance.

ØV! Jeg er SUR!

Men jeg er halvglad over, at jeg nu kan kommunikere.
Nu skal jeg bare mase alle mine gode links ind i Favoritlisten....................Det kan jeg jo more mig med week-enden over.........Lykkes det ikke, kan jeg jo glæde mig over, at de findes i en favoritmappe på mit skrivebord.

Pia T's kommentarer igår har fået mig til at tilmelde mig 5 Gbgratis lagerplads på nettet til back-ups mm og så må jeg få undersøgt G-mail eller noget lignende.

Når jeg skal vente på, at computeren får installeret dette eller hint, får jeg strikket på en ny eksperimenterende voksenudgave af Annette Danielsens Aspargeshue i en tyk lang udgave i 4 grå farver.

Jeg har fået to nøgler Blossom tilsendt idag til Jacobs Norojakke og jeg tror sandelig, at det ene kan passe i farverne. Så må jeg vel til at komme igang med den jakke.

Nå, nu er den færdig med at lægge to mapper sammen. Så kan jeg komme videre.............
Ann

tirsdag den 2. februar 2010

Jeg er afhængig.....

.......af min computer. Det er en uhyggelig narkotisk afhængighed. Jeg tænker ikke ret meget på det i det daglige, men hvis jeg ikke kan få mit stof - ikke kan komme "på", ikke kan se mine mails, ja, så er abstinenserne næsten uudholdelige.

Vitale dele af min computer gik ned igår aftes.

Mit mailprogram - ikke mindst - gik totalt ned........................findes ikke mere på min computer.......udslettet fra jordens overflade..............dødt
Intet - ingen mails gemt.
Måske har nogen skrevet til mig, men deres ord og tanker eksiterer ikke længere..............findes ikke................de har i realiteten slet ikke skrevet til mig.

Mine powerpoints til undervisning idag ville ikke tale med projektoren, så en dags forberedelser var spildt og konen måtte improvisere undervisningen på slap line.

Gudskelov har jeg lavet back-up af Outlook for 2-3 uger siden, så det går forhåbentligt, og alt, hvad der er vigtigt gemmer jeg eksternt i forvejen.
Om 2-3 uger er alting glemt igen, men lige nu har jeg mistet nutid, fortid og kontakten med verden udenfor min lille matrikel.

Efter jeg opgav at reparere problemet midlertidigt i håb om, at jeg kunne redde de sidste 2-3 ugers vigtige informationer, har Torben formatteret min harddisk og indlagt Windows 2007, og jeg har derefter lagt Office ind, men det lader vente på sig med Outlook, for jeg kan ikke konfigurere den. Den vil ikke æde de kodeord, jeg har liggende på skrift. De er muligvis forældede. Jeg har glemt det, for jeg har alle mine vitale oplysninger liggende digitalt, krypteret af microsoft og uden for min egen tilgængelighed.
Godt, at jeg har gemt det hele på min eksterne harddisk, men ærgerligt, at jeg ikke kan få fat i det, fordi systemerne ikke vil tale sammen eller måske mere sandsynligt, at jeg ikke er nørd nok til at vide, hvordan jeg skal få det frem, når det ikke vil frem på den autoriserede måde.

Jeg kender turen. Nu vil jeg de næste dage arbejde mindre og mindre optimistisk på at få min back-up importeret til min nye Outlook sandsynligvis endende op med, at jeg må glemme alt om fordums nemt tilgændelige informationer, og jeg må starte forfra.

Der er ingen fare for, at jeg skulle komme til at kede mig de næste dage.
Det var der nu heller ikke i forvejen, men nu ved jeg i hvert fald, hvad min tid er bundet op i.

Ggrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr

mandag den 1. februar 2010

Garnkit fra Rowan



Jeg har fået tilsendt dette kit fra Rowans internationale klub.

Garnet er 100% uld, Rowans Pure Wool 4Ply til pinde 3-3½. Det er usædvanligt blødt og lækkert, men den petroleumsfarve er ikke en farve, jeg ville vælge selv, og jeg kan heller ikke se, hvem af de, der omgiver mig, der kunne bruge den farve.



De to tørklædeopskrifter, der medfulgte, er ikke lige det, jeg har lyst til at strikke lige nu.
I virkeligheden er det nok kun fordi, jeg ikke kan tænke i den farve.
Den vil garanteret være flot til mange ting og mange mennesker, måske oven i købet til mig selv.

Der er 300 gr med en løbelængde på 160 m.

Måske skulle jeg lave et tørklæde a la Irenes, som ser ud til i princippet at være strikket som en baktus med en smuk hulmønsterkant?

Måske skal det lige ligge lidt og modne.
Bare det så ikke rådner............