torsdag den 4. februar 2010

Computerens lyksaligheder og pausestrik

Jeg er halvglad.

Efter at have talt nænsomt og appellerende til computeren, er det nu lykkedes mig at sætte mailprogrammet op og importere mails og det hele fra den 18. januar.

Men så opdagede jeg, at jeg faktisk havde lavet back-up lige før mailprogrammet faldt død om, men nu kan jeg så ikke få de sidste informationer proppet ind i det nye mailprogram.

Jeg kan heller ikke få mine favoritter mast ind, for jeg kan ikke finde stedet, hvor den lagrer dem.

Hver gang, "man" skal skifte styresystem til et nyere og mere fantastisk, skal "man" igen-igen kæmpe med at forsøge at sætte sig ind i tusindvis af nye features, som "man" ikke kan se fordelene ved, men er nødt til at rode rundt i.

Hvorfor f..... skal hver nyt styresystem gemme alt det væk, jeg endelig var blevet fortrolig med, så jeg ikke har en chance.

ØV! Jeg er SUR!

Men jeg er halvglad over, at jeg nu kan kommunikere.
Nu skal jeg bare mase alle mine gode links ind i Favoritlisten....................Det kan jeg jo more mig med week-enden over.........Lykkes det ikke, kan jeg jo glæde mig over, at de findes i en favoritmappe på mit skrivebord.

Pia T's kommentarer igår har fået mig til at tilmelde mig 5 Gbgratis lagerplads på nettet til back-ups mm og så må jeg få undersøgt G-mail eller noget lignende.

Når jeg skal vente på, at computeren får installeret dette eller hint, får jeg strikket på en ny eksperimenterende voksenudgave af Annette Danielsens Aspargeshue i en tyk lang udgave i 4 grå farver.

Jeg har fået to nøgler Blossom tilsendt idag til Jacobs Norojakke og jeg tror sandelig, at det ene kan passe i farverne. Så må jeg vel til at komme igang med den jakke.

Nå, nu er den færdig med at lægge to mapper sammen. Så kan jeg komme videre.............
Ann

Ingen kommentarer: