Jeg viser jer den i sit naturlige miljø – udenpå natkjolen ;-)
Jeg kunne ikke finde en passende opskrift, så det blev denne nemme selfmade type, som vist er set før.
Den fungerer fint. Den er nem at tage af og på, når kroppens mærkværdige forstyrrede temperaturregulering kræver, at den hurtigt kastes af eller på, og den sidder fint uden at falde ned over skuldrene, hvilket jeg frygtede lidt, fordi den er så løs og åben.
Den er også god sammenfoldet som stola over skuldrene.
FAKTABOKS Model: Anns nemme sjælevarmer
Hvor kan man finde opskriften: Inde i Anns hoved
Garn: Indiecita alpaca
Pinde: Addi Turbo nr 3
Garnforbrug: 175 g
Størrelse: bredde: 54 cm, længde: 125 cm
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Jeg prøvede forskellige måder og garner og har følt mig frem undervejs
Tilfredshed ud af 5 stjerner: ***. Den fungerer fint, men er jo ikke det store håndværksmæssigt.
Kære ejendele
Min Jordana Paige strikketaske er et kært eje, der har tjent mig godt – ikke mindst på rejser.
Den har alle de rum, lommer og specialindretninger, en strikker kan drømme om.
Jeg er også meget glad for min pc. Min nye Acer er lidt større end min “gamle”, men den kan stadig være i min strikketaske
Det var lidt af et must, da jeg skulle beslutte, hvilken laptop, jeg skulle købe, da den gamle slukkede lyset.
Når jeg rejser er min computer og mit strikkehurlumhej noget af det vigtigste for mig at få med, men det er jo begge dele noget, der nemt fylder og tynger, så når computeren med lethed kan være i strikketasken, går det jo strygende.
MEN!
Der er faktisk situationer, hvor jeg skal ud af huset med min computer UDEN at hele strikketasken skal med. Derfor har jeg købt en frakke til min Acer
Indeni er der sådan en skumgummiplade, som vi også havde i vores hedengangne Fjälräv, så man kan sidde på en kold eller våd bænk eller bakke uden at blive syg af det. Coveret har også den fordel, at den kan bruges som underlag for computeren, når man har den i skødet, hvis den skulle blive for varm. Det gør min nye faktisk overhovedet ikke, men hvis……..
Nåh, ja. Så var der jo også et lille penalhus, som jeg jo måtte ha til regnemaskinen og blyanter osv
Bliver jeg så nu lykkeligere?
Ann