Svendborg er en dejlig by

Jeg valgte i år at tage med på Gavstriks årsmøde i Svendborg.

Kender du Gavstrik?
Det er en dansk forening for strikkere i Danmark................og Norden..............og Europa i øvrigt...............og resten af verden,

 "...der har sluttet sig sammen for med alvor og humør at:

- være forum for mennesker med garn/strik som hobby/arbejde -

- styrke strikning som håndarbejde, hobby, og kunstnerisk udtryksform -

- udbrede kendskabet til strikningens historie og kultur"

Der er over 1200 medlemmer og der var ca 115 danske, svenske og norske strikkere med til årsmødet i week-enden på vandrehjemmet i Svendborg.
 
Man skulle selv strikke sit navneskilt
 

På bagsiden af skiltet har jeg strøget flere lag vliseline, så det er blevet stift, og så har jeg klippet et gammelt plastikskilt fra et eller andet kursus i stykker, så kun klemmen og nålen plus lidt af plastikken sad tilbage. Det lagde jeg så på bagsiden og strøg igen flere lag vliseline på, så det hele smeltede sammen.

Der var forudbestilte workshops og workshops, som medlemmerne selv havde sat op. Der var foredrag, eventyroplæsning, museumsbesøg og fællessang. Der var stande med garnsalg, salg af bøger, opskrifter, tøj og meget, meget mere.
Og der blev strikket. I alle hjørner - og der var mange af dem - hjørnerne - og strikkerne.

Adgangstegnet til festmiddagen lørdag aften var en strikket blomst.

Både navneskiltet og blomsterne er strikket af rester på p 2½. Blomsterne har jeg dels selv komponeret, dels er de strikket efter blomster i bogen "100 flowers to knit and crochet" af Lesley Stanfield.
Farverne på fotografierne er tydeligvis alt for grumsede.

Selv under festmiddagen lørdag aften, opdagede jeg til min store overraskelse, at der blev strikket rundt omkring ved bordene. Det var måske lige liiiidt for meget af det gode, men havde jeg været i det humør, kunne jeg måske selv have fundet på at give mig hen i afhængigheden, men i så fald ville det have været misbrug, synes jeg. Der må være en kant, og nu sad jeg så selv ved et bord, hvor snakken gik godt om alt muligt og bl.a. også om næste års Gavstrikårsmøde, som jeg tror bliver rigtig sjovt. Den gruppe, der skal arrangere det, er i hvert fald ikke kedelig - høhø

Hvert år kåres en "Årets Gavstrikker".

 I år var det DK4´s kulturredaktør Frantz Howitz (i passende Isagerdesign), der modtog den for sine udsendelser med Kaffe Fasset og siden serien Dansk Strikkekunst om Vivian Høxbroe, Marianne Isager og Christel Seyfarth. Udsendelser, der bar præg af et meget højt researchniveau og en stor respekt for emnet. Udsendelserne genudsendes i øjeblikket og kan i øvrigt købes på DVD på forlaget Akacia.

Og så var der fabelagtig god mad!! På et vandrehjem!! Jeg siger jer! Fabelagtig god mad. En frokost-buffet med 10 fiskeretter og helt nye anderledes salater. Fri god kaffe døgnet rundt. Og meget mere.
Værelserne var fine - ikke særligt vandrehjemsagtige og med eget bad.
Desværre var der ingen elevator.......................men det gjorde jo ikke noget, for jeg havde jo ikke noget særligt med - hverken af garn eller andet  :-o

Mit årsmøde blev dog mest præget af, at jeg endelig mødte Vivi IRL.
Vivi og jeg har mødt hinanden i cyberspace gennem webstrikkerne. Vi har udvekslet bøger og garn, tips og tricks om blogge og efterhånden også vores erfaringer med livet, døden og kærligheden, så det var spændende sådan at skulle møde dimsen i virkeligheden.
Jeg hentede Vivi på havnen i Svendborg efter at have besøgt Hjelholt Uldspinderi på vejen, hvor der ved en fejl røg et par strikkeprojekter ned i posen. Efter at have læsset af på vandrehjemmet stavrede vi ned i byen. Vi besøgte garnforretninger, forretninger med kunsthåndværk og tøjforretninger. Ikke at vi købte noget særligt - bare sådan lidt. Et par poser fulde....og såen.
Dernæst nåede vi endelig til cafeen med erotisk chokolade.
Vivi havde på forhånd inviteret mig på en særlig erotisk oplevelse i Svendborg..?....?..!... - erotisk chokolade!?
Jeg har aldrig smagt erotisk chokolade og fik straks associationer til filmen "Da Harry mødte Sally" og scenen på restauranten, hvor Sally højlydt illuderer en orgasme, mens Harry sidder overfor hende og prøver at finde en grimasse, der kan passe. Jeg har set den film flere gange, men jeg husker kun den fabelagtige scene.

For at forlænge forspillet ;-) begyndte vi med en omgang spaghetti carbonara i en fokostportion. Den var rigtig god, men desserten......chokoladen - ikke cacao - rigtig fuldfed chokolade med et tykt lag flødeskum - var himmelsk. Vi holdt os i skindet - ville ikke skabe scener, så vi drak/spiste chokoladen med anstand ;-O
Gudskelov var koppen kun 2/3 fyldt!

Vivi er et meget generøst menneske og hun havde søreme også en rigtig hyggelig og kærlig gave med til mig - en hjemmelavet æske med flere stykker chokolade, bolsjer med Ærøs eget flag indstøbt og en pose fuld af maskemarkører!
I løbet af week-enden fikVivi givet mig gode tekniske råd om blogging og hendes særlige humor og lynhurtige kvikke replikker gjorde denne week-end  til noget helt specielt.
TAK FOR DET VIVI!
Ann

Christel Seyfarth

Igår var der workshop i Uldgården med Christel Seyfarth.

32 kvinder foruden Irene og Christel var kommet langvejs fra. Der var piger fra Nordsjælland, fra Nordjylland, fra det sydligste Jylland og fra lokalområdet.

Vi var alle belæsset med kurve fulde af de 20-30 forskellige farver garn af ens kvalitet med, som foreskrevet i programmet.

Alle glædede sig til at se, møde, inspireres og lære af den spændende strikdesigner.

Først fortalte Christel ca 1½ time om hvorfor og hvordan hun blev strikdesigner. Hun viste billeder fra Fanø, fortalte om Fanøs historie og om Fanøtraditioner. Der var billeder fra hendes butik med håndstrik og maskinstrik, og fra udstillinger og andre begivenheder.

Til min store skuffelse fortalte hun, at hun ikke laver opskrifter til sine maskinstrikkede designs. Dem sælger hun kun som unikastrik i butikken, så jeg må nøjes med at lade mig inspirere og klare resten selv.

Dernæst var der kaffe og kage, men ingen havde vist tid til at sidde ned og drikke kaffe, for Christel havde alle sine modeller og strikkekits med, og der var 20% på kit'ene i dagens anledning, så alle havde travlt med at prøve og udvælge og købe.

Anja var voldsomt fristet af Liljesjalet - det smukkeste af dem alle, men hun holdt stand!! Det var jeg meget imponeret over!

Selv købte jeg Folklorejakken, som jeg faldt pladask for, da jeg så Christel i jakken i TV-udsendelsen på DK-4

Til sidst viste Christel, hvordan hun laver nøgler af forskellige garnnuancer og -farver, og hun viste Fair Isle-teknik, garnendesvejsning og montering af sjaler. Sjalerne er strikket på rundpinde med en maskesamling på ca 6 masker, som sys på maskine og klippes op, hvorefter sjalskanten strikkes på og bøjes om. Lottes blomstersjal er strikket og monteret meget lig Christels - og Ruth Sørensens sjaler m.fl. I
Den metode, hun bruger til at splejse garnender sammen, er bl.a. beskrevet her og i øvrigt også i Lottes blomstersjal-opskriften.

Vi sluttede en time tidligere, fordi Christel skulle nå færgen.
Jeg kørte de to timer hjem i strålende sol ligesom på udturen. En smuk tur begge veje.

Det er første gang, jeg har været til en strikkeworkshop uden at komme hjem med en strikkeprøve af een eller anden art, men der var ikke tid til andet end at lave et nøgle og slå masker op til en prøve.

Til gengæld havde jeg allerede på turen derhen tænkt tanker om en trøje til Birk. Valmuer og liljer er måske ikke det mest nærliggende til en dreng, og traktorer og lignende er ikke lige sagen heller.
Af een eller anden grund fandt jeg på noget med yin-yan-tegn i sort-hvidt på en bund af blå og grønne nuancer a la Christel Seyfarth/Ruth Sørensen/Kaffe Fasset og med skakternede borter til ombug.
Jeg var nok inspireret af den spøgelsestrøje, jeg er ved at strikke til ham (mere om den hen ad vejen)

kombineret med, at jeg havde workshoppen med Christel i hovedet på vejen til workshoppen, så mens vi lyttede til Christel, tegnede jeg ideerne til trøjen i min logbog.

Nu må vi se.
Jeg er altså ikke god til det der med vilde impulsive farver.
Jeg er frygtelig konform, hvad angår farver og farvesammensætninger, men nu er der efterhånden så mange, der har påstået, at det blot er et spørgsmål om mod, og om at kaste sig ud i det, at jeg vel må prøve.
Jeg vil bruge de rester, jeg har i forvejen for ikke at få præstationsangst ved tanken om prisen på de fed, jeg spolerer undervejs ;-))

Bare jeg vidste, hvordan man smider en firkantet konformitet overbords. Da jeg sad til workshoppen og vandt garnnøgle af de 10-15 grønne og blå farver, jeg havde med, tog jeg helt automatisk og uden at tænke over det farverne efter tur i fortløbende nuancer i stedet for at tage en farve udenfor nuancerækkefølgen i ny og næ - eller måske oven i købet i en kontrastfarve.....Uuhhhhadadada. Det ville ha været forfærdeligt farligt.
Det er virkelig svært at gøre en firkantet konform stivstikker til en fri farvekunster sådan på en studs.

Nå, i seng, i seng.............
I morgen er atter en dag.
Måske er jeg pludselig forvandlet til farvernes mester, når jeg vågner, hvem ved.
Ann