Babysvøbet til Storm - og hans mor - blev færdigt til tiden.
Det er jo i virkeligheden et sjal, og jeg har strikket det før.
Jeg husker, hvordan min søn var meget opmærksom på, at Birk ikke blev kold, da han var nyfødt. Jeg kaldte min søn for Varmemesteren, fordi han, hver gang, vi løftede lidt på dynen til Birk for at se på ham, straks kom stormende og lagde dynen tæt om ham igen. Det var meget sødt, og da Storm er født om vinteren, måtte jeg jo hellere gøre varmemesterarbejdet lidt lettere for Sønnike.
Derfor et babysvøb i cashmere, alpaca og silke. Det er så blødt og lækkert, at Storm lige fra fødslen vil ææææælske Farmors strik – og det er jo ikke så dårligt. Altså, hvis hans mor kan undvære svøbet lidt.
Meningen var, at Mette kunne bruge det, når der ikke længere er brug for tæppet til Storm. Derfor er det strikket i gråt, for gråt er Mettes yndlingsfarve, når det gælder tørklæder og den slags.
Men Mette tog straks sjalet/tørklædet/svøbet i brug. Om det er for at det skal dufte af mor eller om Storm må kigge i telefonbogen efter et svøb, ved jeg ikke, men hun bruger det på alle tænkelige måder. Man kan jo sige, at hvis Mette altid har det med sig, er det jo lige ved hånden, hvis Storm får brug for det.
Her ved symaskinen anvendt som tørklæde om halsen dagen før fødslen.
Det kan også bruges som mavetæppe få timer før en fødsel!
Og varmetæppe ved stilhed umiddelbart før stormen.
Som hovedtørklæde a la 70’er ble efter en af mange søvnløse nætter med en natteaktiv baby i maven.
Processen:
Man starter med at strikke den inderste firkant
Derefter tages der masker op hele vejen rundt om firkanten, hvorefter den inderste brede bort strikkes.
Kun en tåbe frygter ikke at skulle pille lace op. Derfor er jeg meget møjsommelig med maskemarkører.
Jeg sætter markører for hver mønsterrapport, så jeg kun skal maske tilbage indenfor én mønsterrapport, hvis maskerne ikke passer.
Jeg sætter en anden type maskemarkører efter sidste mønsterrapport – forud for hjørnestykket, så jeg ikke spilder tid med at maske tilbage, når jeg uopmærksomt bare fortsætter med at strikke mønsterrapport, når der egentlig skal strikkes hjørne.
Jeg sætter en tredje type maskemarkør i hjørnerne og en pindetæller i begyndelses/sluthjørnet.
Jeg sætter lige et billede ind af det færdige tæppe inden vask og udspænding, for det kan søde og enormt dygtige Asplund så godt li’ ;-)
Ved udspændingen sprang jeg lige over, hvor gærdet var lavest. Wirerne skulle egentlig sættes længere inde på sjalet – i hulrækken, hvor den yderste kant begynder, og alle kantspidserne skulle så spændes ud for sig v.hj.a. knappenåle, men det havde jeg ikke lige ork til på det tidspunkt.
Jeg har med vilje ikke udstrakt det ret meget ved udspændingen for ikke at gøre det for lacy/ “hullet”. Det skal jo varme den lille, og isoleringen i huller kan vel blive begrænset, hvis hullerne er alt for store.
Det er sjovt at se, hvor stor forskel der er på det, jeg strikkede i Tvinni/Duo/Juno-garn, som er 170cm x 170cm (120x120), og så med dette garn med en mere end dobbelt så lang løbelængde.
Det er yderligere forstørret i forhold til originalopskriften (se nedenfor), og er 1m x 1m (90x90).
FAKTABOKS
Model: The Tina Shawl
Designer: Dorothy Siemens, Fiddlesticks Knitting
Garn: Alice Lace, håndfarvet, 70% alpaca, 20% silke, 10% cashmere, løbelængde: 800m/100g fra Loop Knitting, London.
Farve: Pewter. Den er sølvgrå med et strejf af blåt.
Pinde: Addi Lace nr 3
Størrelse: Inden blokning: 90cm x 90cm, Efter let udspænding:1m x 1m
Garnforbrug: 165g
Fra lager: Nej. Garnet er købt til dette projekt.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Sværhedsgraden afhænger af, hvor rutineret, man er udi lace-strikning. Opskriften er meget grundigt gennemarbejdet. Jeg har kun fundet en mindre fejl undervejs. Første gang, jeg strikkede lace, kastede jeg mig ud i et noget vanskeligt projekt, men det betød kun, at det tog lang tid, og at jeg måtte tælle meget og maske tilbage en del gange. Til gengæld lærte jeg meget, og jeg gennemførte projektet. Det var Kalendertørklædet 2009. Jeg nævner dette, fordi Kalendertørklædet egentlig er noget af et projekt at begynde med, men det kan lade sig gøre, hvis man er lidt tålmodig – og stædig.
Da jeg købte opskriften på Tinasjalet første gang for et par år siden, blev den sendt fra Canada i papirformat. Dengang var det eneste mulighed. Nu kan det købes som digital download på Dorothy Siemens hjemmeside. Jeg købte derfor opskriften endnu engang til fuld pris (det forlangte hun), så jeg kunne have diagrammet på computeren og min iPad. Det er meget nemmere at strikke efter opskrifter/diagrammer på computeren for mig – ikke mindst, fordi jeg bruger en lineal – Desktop Ruler -, der fastholder den pind i diagrammet, jeg er nået til.
Bemærkninger og ændringer: Jeg har forstørret det ca 33% både i højden og bredden. Ved forstørrelsen er der taget hensyn til, at det skal passe med rapporterne i både den første og anden bort. Når jeg strikker den yderste bort, bruger jeg een lang rundpind i stedet for at fægte rundt med strømpepinde og rundpinde med dupper og lignende.
Jeg glemte desværre at tage billede af kantstrikningen. Jeg tog billeder første gang, jeg strikkede sjalet, men det billede er fra starten af borten, hvor jeg stadig strikkede med strømpepind og dupper og det hele. Det kan du se her.
Tilfredshed: Det er lækkert og uendelig blødt, og kan, som I kan se, bruges til mangt og meget andet end babysvøb. Jeg er meget glad for, at jeg forstørrede det, og det kunne dog godt have været en smule større endnu.
*
Nu er jeg så ved at være færdig med at strikke puttetæppe til Storm.
På forældrenes ønske strikkede jeg i sin tid et puttetæppe til Birk.
Det er blevet til et rigtig dejligt overgangsobjekt for ham. Den dag idag - 3½ år efter – er det hans mest elskede eje, og fanden er løs, hvis far kommer til at tage det med i bilen på arbejde, så det ikke er i nærheden, hvis Birk kommer træt og pirrelig hjem fra børnehaven.
Han er begyndt at bide i det, så det så småt begynder at gå i stykker, og det er jo lige præcis den vej det skal gå, så han en dag, når han er parat til det, kan miste interessen for det.
Jeg er stolt af, at jeg har givet ham sådan et livsnødvendigt og elsket tæppe.
Puttetæpper, som skal agere sutteklud/overgangsobjekt, skal strikkes i økologisk og blød bomuld, så det bliver dette her også.
Birks puttetæppe er ikke kønt, og det bliver dette heller ikke. Bomuldsfarver er så hårde og døde, og der skal ikke strikkes figurer med intarsia eller anden form for mønsterstrik, hvor der opstår sømme og løse tråde på bagsiden, så det er en større videnskab at skabe noget, som også jeg – og måske forældrene – kan holde ud at se på. Sådan bliver det så altså heller ikke denne gang, desværre, men pudsigt bliver det.
Derudover er jeg ved at strikke en body str 56 til brug i denne første tid.
Det er Isager merino og silke.
Ann
