Endelig fik jeg afleveret Oles sweater til……………..Ole
Den har været færdig længe, men den skulle jo fotograferes med levende indhold, før den resultatet skulle vises her på siden.
Ja, altså…….striberne er strikket helt lige, men jeg kan jo ikke gøre for, at Ole er så bredskuldret, at striberne kurver, vel?
Så, nu skal I høre historien om Oles sweater.
Altså, engang i 80’erne strikkede min gode gamle veninde Karin en sweater til sin mand Ole.
Det var et hit, som han har slidt op for længe siden – det vil sige; Karin har strikket nye ribkanter på ærmerne og på bulen flere gange, og Ole bruger gemmer den stadig, selvom den faktisk ikke kan mere.
Ole VILLE ikke acceptere fakta. Han VILLE ha’ en sweater magen til.
Nu havde Karin så efterhånden fået forlagt opskriften, men det var sandelig ingen hindring for Ole.
Han drog resolut rundt og besøgte strikkeforretninger, hvor han fortalte om sweateren og viste lasen frem, og spurgte, om de kendte den opskrift.
Og søreme, om der ikke var en dame i en garnbutik, der mente, at hun havde set den i Alt om Håndarbejde engang i 80’erne.
Nu var det oven i købet så heldigt, at hun lå inde med en del gamle blade, så hun lovede at gå hjem og se dem igennem.
Og sandelig! Et stykke tid efter modtog Ole en mail om, at damen havde fundet opskriften.
Hvad siger I så?
Ole besøgte igen butikken og fik opskriften til sin yndlingssweater.
Det må da siges at tilbagevise alle myter om, at mænd ikke bryder sig ret meget om strik!
Nu er det desværre sådan, at Karin har fået gigt i hænderne. Hun kan ikke strikke de større projekter mere, så hun spurgte mig, om jeg ville forbarme mig over Ole og strikke sweateren til ham.
Egentlig har jeg jo for længe siden bestemt mig for ikke at strikke bestillinger mere, men for et par år siden lavede Ole en fantastisk ting til mig:
Ja, hvad er det?
For mig er det en svampekurv.
Af forskellige grunde, kan jeg ikke bruge en almindelig svampekurv, så i årevis har jeg brugt et fiskenet i en rem over skulderen, når jeg samlede svampe.
Praktisk-upraktisk.
En dag så jeg så Ole rende rundt i haven med en kurv, som denne om maven. Han samlede visne blade og afklip op i den……den dag.
Lige sådan een, jeg kunne bruge til svampeindsamling med net i bunden, rimelig god plads, åben og med bæresele om maven, hvor den sidder stabilt og ikke trækker på arme, skuldre og den øverste del af ryggen.
Den vejer ingenting, og klapper ikke sammen om svampene, fordi trærammen i løbegangen i den øverste kant holder den åben. Man har begge hænder fri, og har hele tiden overblik over, hvad man har i kurven.
Herunder har jeg åbnet velcroen bagpå, så I kan se træet og håndværket.
Ole er pertentligheden selv, når han laver sådan noget, og han har selv limet, savet, bøjet, slebet og lakeret træet utallige gange, og han har selv syet alle tekstilerne.
Er den ikke fantastisk genial?
Den kan også bruges til at plukke æbler og andre bær i, eller samle chili og agurker fra drivhuset, eller plukke ukrudt og afskårne småkviste eller……….kun fantasien sætter grænser……....garn og strikketøj på en gåtur?
Kan I nu forstå, hvorfor jeg hurtigt sagde ja til at strikke sweateren til Ole?
I skal da lige se Karins og min kantarelhøst en sensommerdag i 2007 – tydeligvis en lang og meget tør sommer:
Og hvad ligger der så der?
En overklippet grydesvamp, en tandbørste og en Opinel i mellemstørrelse. Hvad enhver svampesamler bør have ved hånden, når der skal plukkes og renses svampe ;-)
Nå, tilbage til Oles sweater
Opskriften var jo gammel, så garnet, som opskriften foreslog, findes ikke længere.
Jeg spurgte i min webstrikgruppe, om nogen mon kunne huske eller finde frem til løbelængden på det gamle garn. Den gruppe er altså en guldgrube af viden om strik og garn, og fluks var der flere, der enten lå inde med gamle nøgler eller opskrifter, hvor løbelængden og strikkefastheder var oplyst.
Jeg kunne se, at Lang Yarns Merino 120 Superwash burde være perfekt som erstatning. Jeg havde noget garn tilbage fra udvælgelsen af garn til en vis sømandssweater……….jo, strikkefastheden var nøjagtig ens.
I en netbutik med et pænt udvalg af farver valgte Ole de tre farver, han ville ha strikket sweateren af.
Jeg må konstatere, at den netbutik fremstiller farverne temmelig nøjagtigt i forhold til virkeligheden, så der var ingen overraskelser.
Strikkefasthed og mål passede hele vejen igennem, men der var slet ikke nok af bundfarven og der manglede ½ nøgle af den lysegrønne. Faktisk manglede jeg så mange nøgler af bundfarven, at jeg må mene, at der var en fejl i opskriftens angivelser. Merinoen er jo generelt tungere end almindelig uld, men løbelængden var den samme, så…..
Butikken havde ikke mere tilbage i den lysegrønne i den korrekte indfarvning, så jeg besluttede, at strikke halskanten i bundfarven i stedet for, som i opskriften med den bredeste stribes farve, og vi er enige om, at det faktisk er rigtig pænt, at ribkanten forneden og halskanten er samme farve.
FAKTABOKS
Model: “Sweater på tværs” fra Alt om Håndarbejde engang i 80’erne
Designer: Hanne Bendix
Garn: Lang Merino 120 Superwash
Pinde: Addi 3 og 3½. Til denne type strik – halvpatent – kan det være en god ide, at vælge pinde, der er spidse – f.eks. Addi Lace eller KnitPro, fordi det letter de 100.000-vis af gange, hvor der skal stikkes ned i masken under. Med den ret runde merino, jeg har brugt her, kan man godt bruge almindelige Addi, men der skal ikke meget uregelmæssighed til i garnet, før det bliver for langsomt og irriterende at få fat i masken under.
Garnforbrug: 1150g, 2850m,
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Ikke udover de, jeg har omtalt i teksten.
Tilfredshed: Som I kan se på billederne, så passer den perfekt, og Ole er rigtig glad for den, og
den passer sammen med hans Mywalit……………
………………men
VE DEN, DER KUNNE FINDE PÅ, AT SMIDE DEN GAMLE SWEATER UD!!!!!!
Ole mener, at den saaaaagtens kan bruges lidt endnu
Ann
15 kommentarer:
Sikke en fantastisk historie om Oles sweater!! Og jeg bliver helt sentimental ved snakken om svampejagt, som barn travede vi de sjællandske skove igennem i jagten på kantareller, og derfor er kantareller for mig den ypperligste delikatesse!! (når altså man langt om længe har fået børstet dem fri for jord :))
Det ver en sjov/dejlig historie om en slidt trøje og Ole, der ønsker en trøje som den gamle slidte. Godt at være lidt stædig og vide hvad man ønsker sig.
Fantastisk at I fandt det gamle mønster.
Forøvrigt den gamle trøje kan vel bruges til havebrug.
En meget genial og flot svampekurv du har fået af Ole.
God forårsweekend :O)
En så fantastiskt fin tröja och en helt underbar, nästan osannolik historia!!!
Ha det så jättegott!
Du er da en knag, Ann! Håber Ole bliver ligeså glad for 2'eren.
Din "foran-på-maven-ting" er rigtig smart. For mig ligner den mest en "gå-en-tur-samtidig-med-du-strikker-ting" :-) Men godt du kan se flere formål til den.
Hvor er det dog en positiv historie, på flere leder. Og resultatet er blevet superflot. Jeg forstår jo egentlig godt at Ole ikke har lyst til at kassere den gode, gamle sweater, men mon ikke den langsomt bliver fortrængt af den nye?
Og så til noget helt andet: Jeg er meget interesseret i dit Nomade-kit, det var da utrolig heldigt at du har det liggende! Hvad skal du have for det? (Jeg regner med at der også er opskrift til en str. L)
Du kan evt. skrive på min mail: b.reffs@gmail.com :-)
God weekend Ann.
Det maa da vaere totalt guld at strikke til saadan en sweatertaknemmelig mand hihi. Den historie er saa soed og da slet ikke til at staa for.
En rigtig solstraalehistorie til at oplyse dette triste graavejr. Tak skal du ha'.
Det var en god historie og egentlig ret fantastisk, hvordan løber man lige ind i kone som har gemt sine Alt for Damer fra 80'erne. Han var ualmindelig heldig.
Og en flot kurv han har lavet til dig. Trøjen er flot, så den bliver han garanteret glad for.
Hvilken ihærdighed og entuiasme, der præger billedet her :-)
Ole har helt sikkert fortjent sin nummer 2 på tværs, når han kan lave sådan en perfekt svampekurv.
Sådan en kunne jeg godt bruge i Sverige - tænk at kunne gå i skoven og have begge hænder fri... det ville være lykken at samle svampe på den måde.
Ja, det er en fantastisk historie, og Ole er fantastisk glad for trøjen, og den gamle lever endnu. Ja, den kan bruges i haven.
Hilsen KArin
Sikken en dejlig historie! - Ham Ole, har da helt bestemt fortjent sin nye sweater, med det forarbejde!!
- Den er da helt genial den kurv - til mange ting. Hvis han sætter den i produktion, så sig endelig til.
Der er nu noget meget, meget hyggligt og trygt, ved sådan en godt brugt, holdt af, gammel sweater - sådan en ville jeg nok heller ikke lige kyle væk, selv om jeg fik en ny. Den skal jo gå´s til, sådan én!!
Så fint, Ann!Jeg kan tydeligt huske den gamle trøje fra min barndom, og jeg synes det er et smukt initiativ, at den bliver udskiftet (selv om jeg godt ved, at ingen kan få Ole til at smide den ud).
Hvor er den bare blevet flot Ann, og sikke en smuk og pertentligt forarbejdet kurv Ole har lavet. Hold da op et arbejde i begge to har været på.
Kram Mette
Hej Ann.
Jeg er havnet på din blog efter først at have ledt skuffer og kasser igennem efter strikkeopskrift på en herretrøje, strikket fra ærme til ærme, som jeg strikkede til min mand, ja, engang i firserne :-)
Men jeg må have forlagt den, så derfor tog jeg nettet i brug og helt fantastisk finder jeg den så her.
Er der mulighed for, at du kan lægge opskriften ud på din blog, så jeg kan få en kopi af den? Jeg håber at kunne nå en julegavestrik.
Tak for en dejlig blog i øvrigt, super inspirerende.
På forhånd tak.
Hej Ann
Jeg er, som en anden tidligere har skrevet, havnet på din blog, fordi jeg med lys og lygte har ledt efter en tilsvarende opskrift (herretrøje strikket på tværs). Jeg kan ikke læse dit svar på spørgsmålet, om du vil lægge opskriften ud, så nu tillader jeg mig, også at spørge, og det er helt ok, hvis det bliver et nej. Måtte bare forsøge ;o)
I øvrigt en rigtig dejlig blog.
Hilsen Hanne
Send en kommentar