Skal Jacob ikke ha' en ikke-julegave?

Johhh, det skal han da, men han er nødt til at være med selv.
Han har ønsket sig en cardigan magen til den, jeg har strikket til hans søn i efteråret.

Den hedder Ängelsberg og er fra Noro Revisited med designs af Cornelia Tuttle Hamilton. Den er strikket i Noro Kureyon og Blossom.
Her i julen har vi taget mål og valgt farvespekter, facon og detaljer i designet, som jeg jo selv må lave, fordi den ikke findes i voksen størrelse og ej heller skal se helt ud, som børnestørrelsen.
I øjeblikket er jeg så i færd med at finde ud af de nøjagtige garnfarver, garnmængden og, hvor jeg kan få det garn til en rimelig pris.

Jacobs vil også meget gerne have en jakke magen til det tæppe, jeg er igang med at strikke af Kaffe Fasset, The Gridlock Throw fra een af hans mange bøger, bogen Kaffe Knits Again. Nu skal jeg vist lige ha' strikket tæppet færdig først. Det har stået på stand-by i nogle måneder, hvor jeg har haft lyst til at strikke andre ting, men det skal nok blive færdigt - om ikke før så når foråret kommer og jeg kan sidde i solen på balkonen og strikke.

Nicolai har fødselsdag juleaften.............

..............så han skal jo ha' noget. Han får penge, for det er det, han ønsker sig.
MEN jeg har en aversion mod pengegaver. De er så upersonlige. Jeg vil hellere give penge ved behov (sat i relation til min pengepung) og så give gaver, når der er fødselsdage og lignende anledninger.
MEN da jeg ikke kan bestemme alting her i verden, desværre, kan jeg jo supplere pengekuverten med en lille personlig gave, så Nikke skulle ha' et par strømper mere og en hue, så han har noget at smide væk af. Ofte, når han har været hjemme på besøg, ligger der en cap eller en hue på bordet i bryggerset efter ham, så han er nødt til at ha' en masse at smide væk af.

Huen er strikket så lang, at han kan vælge mellem at smøge den op med en kant eller lade den være sådan lidt hip-hop lang. Den er strikket lige-ud-ad-landevejen i dobbelt strømpegarn.

Nikke så mig strikke strømperne til Sisse og han syn's det var et cool garn, så jeg købte lige noget mere Mayflower strømpegarn og strikkede et par til ham også

. Jeg har i alle de mange år, jeg har strikket strømper, altid strikket dem med firkantet hæl. Det er den, jeg bedst kan li'.

I ikke-julegave er jeg igang med at hækle en rund pude til Nikke. Vi så den i vinduet hos Designværkstedet for noget tid siden. Desværre havde de lukket og har åbenbart ingen hjemmeside, så nu har jeg købt bomuldsgarn her og er begyndt ud fra hukommelsen.

Farverne passer som sædvanlig ikke. Det pokkers kamera. Det er de røde farver, der er håbløst forkerte. Den røde farve er egentlig klar postrød og den gule er lidt varmere appelsin.
Puder har jeg købt hos hr. Larsen og må sy dem runde selv. Mere om det en anden dag.

Min ikke-julegave til min svigerdatter

Mette havde talt om, at hun godt kunne tænke sig muffediser og hun syn's de regnbuefarvede lange strømper med snoninger, jeg var igang med at strikke, var flotte. Ikke fordi regnbuefarvede strømper er noget for hende, men lange strømper og noget med strikkehåndværk - det tiltaler hende. Mette har sans for tekstil og håndværk og er selv en habil tekstilhåndværker, så da jeg forelskede mig i Cookie A's Pomatomusmønstrede strømper, var sagen klar. Mette skulle ha' muffediser og lårlange strømper i havfruemønster. Kært barn har mange navne, så dette havfruemønster går under navne, som Mermaid, Nereid, Pomatomus og havfruemønster. Pomatomus saltatrix er en blåbars eller på engelsk bluefish, en drabeligt udseende stor fisk, som mange lystfiskere drømmer om at fange. Cookie A siger:

"Blue fish are somewhat vicious with sharp teeth, powerful jaws, and a cannibalistic tendency. Stay alert, and you should wade through these socks just fine."

Denne fisk har åbenbart inspireret hende til mønsteret.
Nereider er græsk mytologiske havnymfer. Denise Sutherland har lavet et muffedisemøster, som hun benævner Nereid Gloves. Mermaids, havfruer kender vi selv. Jeg syn's nu mere, det ligner muslinger, men havfruer er mere poetiske, så den køber jeg.

Mette havde bedt om, at det, jeg eventuelt ville strikke til hende, gerne måtte være musegråt. Arwetta havde den farve, hun havde vist mig i merino strømpegarn, så der blev købt først 2 nøgler, så flere nøgler og endnu flere nøgler.

Jeg strikkede muffediserne lidt længere end opskriften og så satte jeg strikkede musetakker eller også kaldet picotkant på som aflukning. Jeg så det  på Ravelry på et par muffediser og spurgte i min "golfklub", hvordan de mon var lavet. Jeg fik straks svar fra alle de dygtige og hjælpesomme golffruer og kunne derefter selv gå ind på reolen og finde een af Vivian Høxbros bøger, hvor den strikkant er beskrevet. Jeg måtte modifere den lidt, for garnet, mønstret og modellen krævede det.

Strømperne skulle - som sædvanligt efterhånden - strikkes fra tåen og op med Magic loop og begge på samme tid, som omtalt i indlægget om Sisses strømper, og så skulle de jo være lårlange, så jeg kunne kun bruge mønsterrapporterne fra Cookie A og ikke selve opskriften. Den måtte jeg jo så lave selv.
De skulle være lårlange, så hun kunne bruge dem som selvsiddende lange strømper til en kort nederdel eller rulle dem ned til varme vintersokker af den mere elegante slags.

Så jeg strikkede havfruehale på havfruehale på havfruehale på havfruehale på............... Og hold da op, hvor lavede jeg mange fejl undervejs! Så snart jeg blev antydningsvis uopmærksom, lavede jeg fejl, som jeg vel at mærke jo først opdagede mange masker eller pinde efter fejlen var sket. Jeg tror altså, at de strømper er strikket flere gange. I den brede lårkant (godt udtryk, hva'!?) har jeg strikket tre hulrækker, så der kan sættes bånd, elastik eller ingenting i efter behov. Silkebåndet på billederne er kun sat på i anledning af julen.
Til sidst havde jeg jo travlt, men jeg nåede det lige akkurat.
Der er flere fotos fra processen på flickr

Af hensyn til min svigerdatter, må jeg lige oplyse, at arme, hænder, lår, ben og fødder er mine - ikke Mettes.

Det var så den jul..............

....................................og vi må videre.

Jeg har siden november haft travlt med julegaverne.

Dvs., jeg havde som familiens selvbestaltede overhoved bestemt, at vi ikke skulle give julegaver til hinanden iår.

I kender godt typen, der siger til sine børn: "Skal vi ikke aftale....", "Vi har jo aftalt.....", "Vi HAVDE en aftale!!". Men det har aldrig været en aftale og slet ikke noget, der stod til diskussion. Det er et dekret, som pakkes ind i et forsøg på at få det til at ligne en ligeværdig aftale.

Sådan en "aftale" påduttede jeg lige mine "børn".

Jo, selvfølgelig skulle Birk ha julegave. Det er jo børnenes jul.

Altså de små børns jul. Jeg har børn, der på trods af, at de er over 30 (jeg siger ikke hvem ;-)) fra tid til anden fastholder, at de aldrig er blevet mere end 12 år, så alle børn under 12 år skal ha julegaver, selvfølgelig, men ikke alle dem over.

Ikke iår.

Når det så er sagt - var sagt og proklameret og "aftalt" - så kunne jeg jo roligt komme i tanker om alt det, jeg gerne ville strikke til den og den og den.

Så det gjorde jeg, og siden november har jeg strikket det, jeg ikke kaldte julegaver, men kærlighedsgaver. Så var jeg dækket ind, når jeg nu selv forbrød mig mod aftalen.

Sisse ønsker sig altid mine hjemmestrikkede strømper, og hun har længe håbet på, at jeg ville reparere eller strikke en erstatning for de udendørs-vinter-basist-vanter, jeg strikkede til hende for mange år siden, men som nu har ligget i stoppekurven i mindst 1 år. Hun manglede en hue, men hun syn's ikke de huer, der sidder tæt rundt om hovedet, klær hende. Der skulle lidt top på.

Strømperne var ikke noget problem. Jeg har længe haft noget Mayflower strømpegarn liggende til formålet. Det er med såkaldt nanoteknologi, så der ikke er risiko for ensomhed på grund af fodsved ;-))

Fingerløse vanter kunne man vel egentlig også godt strikke ud af det strømpegarn, men så skulle der også være et par varme luffer til at tage udenpå, når det er ekstra koldt, for strømpegarnet er jo lidt tyndt.

Huen var en lidt vanskelig opgave. En "høj" hue til en voksen kvinde, der ikke lige er til pæne eller moderigtige damehatte/-huer. Sisse har en dejlig sjov-skør side, og hun er rytmisk musiker, der ikke har glemt de gode sider af en legende barndom. Hvordan finder man en hue, der er sjov, skør, voksen, cool og "pæn"?

Det var svært med den hue. Jeg har købt Anette Danielsens "Hønsefødder og gulerødder". En skøn bog med rigtig mange attraktive opskrifter. Jeg faldt for Aspargeshuen. Den er sjov og lidt høj og sjov at strikke med bieser og vendestrik på langs. Jeg havde købt alpacagarn til luffer og hue i een af farverne fra strømpegarnet, så jeg modificerede opskriften, så den passede til alpacagarnet og så klippede jeg de enkelte farveforløb ud af strømpegarnet og strikkede bieserne med det. Det krævede udtagninger og indtagninger ved biesernes start og slut, fordi der jo er stor forskel på tykkelsen af de to garner, men det gik fint.

Jeg var - og er - usikker på, om den hue er for fjollet, men den var sjov at strikke og Sisse siger, at hun er glad for den.

Strømperne er strikket fra tåen og op på Magic loop og med begge strømper på en gang, som jeg efterhånden altid strikker strømper. Jeg har min egen måde at starte strømperne på, fordi min måde giver en rigtig pæn bort i tåen. Om den måde en anden gang. Der er flere billeder på min  flickr, hvor man kan følge processen.
Jeg har lukket af med Cat Bordhis superefleksible aflukning, så de kan bruges uden på bukserne, som Sisse gerne vil.

De fingerløse vanter blev strikket efter mål og strikkefasthed og med lidt gode råd ved fingrene af Ruth Sørensens "stribede fingervanter" opskrift. Jeg har mange fingervanteopskrifter, men hendes var bedst. Jeg købte en hel bunke rigtig flotte og gennemarbejdede opskrifter for næsten ingen penge, da hun holdt et meget inspirerende og lærerigt foredrag i vores lokale forsamlingshus i oktober måned.

Det er Ruth til højre og hendes datter til venstre.

Lufferne er bare strikket - derudaf - ud af hovedet.

Da jeg var færdig med Sisses ting, fik jeg lyst til at strikke en Baktus til hende i strømpegarnet. Som sagt, så gjort.

Flickr

Så har jeg fået lagt en del fotos op på flickr.

Der er også link til flickr i højre side her på siden

Jeg regner med at mine billeder skal have centrum på flickr og mine ord skal fortrinsvis stå her.

Jeg vil selvfølgelig lade billeder følge ord her, når det er relevant, og der er da også ord til mange af billederne på flickr.

En dag skal jeg måske også på ravelry.
Lad os nu se, hvad jeg kan, skal, vil bruge disse medier til.

Hvor har jeg lagt mine fotos?

Jeg har brugt juleferien til at rydde op og organisere mine fotos.

Jeg ville gerne finde og samle fotos af det strik, jeg har fotograferet. Det er ikke meget, jeg har fotograferet. Jeg har ikke været systematisk og har ofte glemt det, og da jeg forærer det meste af mit strik væk, kan det være svært at fotegrafere retrospektivt.

Jeg har siddet i timevis med min lille bærbare HP Pavilion Entertainment, mine to eksterne harddiske, cd'er og diverse USB-sticks for at samle og organisere mine fotos.
Desværre er en hel del fotos forsvundet. Jeg aner simpelthen ikke hvordan eller hvorhen.
Jeg har ellers gjort mig vældigt umage for at gemme alt alle mulige steder for at undgå en sådan situation, men det er alligevel lykkedes mig at smide en masse væk.

Jeg har derfor været igang med at refotografere gamle strikke"klude". Strik ser altså bedst ud, når det er nyt og nypresset eller dampet og endnu ikke er brugt. Det hele bliver sådan lidt povert efter lang tids brug og mange vaske, men da det handler om dokumentation, må jeg leve med, at en del af strikkeriet er krøllet og gammelt.
Jeg har selv refotograferet noget og min søn har refotograferet mit barnebarn Birks ting.

Nyt kamera

Jeg er ikke den store fotograf, men engang lånte jeg et spejlreflekskamera i et par år og i de år troede jeg, at jeg havde talent som fotograf. Jeg fik taget en del rigtig gode billeder og det passede mit kontrolgen meget, at jeg selv kunne styre hele processen.

I 2001 købte jeg et Canon Digital Ixus for den nette sum af 4500 kr efter at rabatten fra fratrukket!
Det var den første udgave, der kom frem på hele 2,1 MegaPixels!.
Det der med små digitale kameraer var relativt nyt for menigmand dengang, men jeg boede midt ude i en skov og samlede svampe dagligt i sæsonen, og da jeg er autodidakt ud i svampekundskaben, ville jeg gerne kunne sende fotos af svampe via mail til kendere, så jeg kunne sikre mig, at jeg ikke døde samme aften under middagen.

Hvor har jeg dog været glad for det kamera. Fantastisk godt kamera. Det eneste, det ikke magtede var at zoome. Jeg forsøgte engang at zoome ind på en spurvehøg, der forsøgte at stikke af med kalkunskroget fra fuglebrættet. Belært af tidligere år, havde jeg surret skroget fast til fuglehuset, så høgen kom på hårdt arbejde. Det gav mig tid til at hente apparatet, indstille det og skyde. Men ak! Zoomen var for dårlig, så der kom ikke noget billede ud af det.
Til gengæld kom der en hel masse andre billeder ind i computeren.

Desværre holdt det pludseligt op med at fungere sidste år. Jeg havde vist spildt et eller andet på det. Det var helt dødt, selv efter genopladning af batteriet. ØV!

Jeg skulle jo igang med at lave mig en blog - ligesom alle de andre, men en blog uden billeder er for kedeligt, så et kamera er et must.

Nu har jeg så efter megen tøven og overvejelse købt mig et Canon Powershot A2100 IS. Min mand og jeg har så aftalt at købe et spejlreflekskamera også, så de to kan supplere hinanden.
Der følger en manual med.....Manual og manual, det er vist noget overdrevet. Der står blot, hvordan man tænder og slukker og et par enkelte ting til og så må man ellers klare sig selv.
Til mit Digital Ixus var der en hel lille bog med, som jeg studerede grundigt og havde meget glæde af, men OK. Tiderne har måske ændret sig. Måske behøver man ikke vide så meget mere, tænkte jeg, og gik igang.

Desværre fungerer det ikke rigtigt. Billederne er overbelyste, tågede og helt forkerte i farverne. Jeg har ikke rigtigt kunne finde en manual på nettet, men min datter og min mand og jeg har ved fælles hjælpe gået de forskellige funktioner i kameraet igennem og har indstillet lidt her og der med nogen bedring til følge, men det er stadig ikke godt med farverne.
Jeg kan ikke finde ud af, hvor jeg kan justere farverne i kameraet. Der er for stor overvægt af blåt, så rustrødt bliver postrødt eller lila og lila bliver blå og så fremdeles. Det skulle jo ikke være meningen, at man skal redigere farverne efterfølgende på alle billeder. Jeg har prøvet at tænde og slukke for blitsen, ændre på farverne ved at vælge "vivid", "custom", "neutral", justere hvidbalancen, ændre lysforhold, i det hele taget prøve at justere på alt det, der kan justeres på, men når man som jeg ikke har særlig godt styr på, hvad det forskellige betyder, ja, så er der ikke noget, der hjælper. Prøv at se mit kalendertørklæde:

Det første billede er taget med forudindstillingerne. De andre er taget med og uden blits og fra forskellige vinkler og med andre forsøg på justeringer, jeg ikke husker nu. Tørklædet har en varm, blød rustrød farve, som jeg nærmest ikke kan få frem. Det, der kommer nærmest er det sidste billede.
Nå, jeg må jo lede videre efter en manual og nogen, der har kvalificerede ideer til, hvad jeg kan gøre.

Mærkeligt nok er mit Digital Ixus kamera begyndt at fungere igen????? Til gengæld er kablet til computeren ude af funktion, så jeg må tage kortet ud hver gang, jeg skal overføre billeder.

Nu har jeg så to digitale "snapshot" kameraer - ingen af dem fungerer optimalt.
Alligevel har jeg taget billeder af mine seneste strikkeprojekter, så jeg kan komme igang her på bloggen og på flickr.