onsdag den 1. februar 2012

Flere dumheder og gættelege

Det var rigtig sjovt, at læse jeres funurlige gisninger om fejl nr 587.388 igår.
Jeg lo en del af forslagene.

Svaret på gættelegen kommer, når tæppet er tørt efter vask og klar til fotografering og et indlæg her.

I mellemtiden tager vi lige en dumhed og en gætteleg til

Dumhed-nr-652748

Her er så dumhed nr 652.748.

Ka I se, hvad den går ud på?

I får lige et par ledetråde  Smiley mere

Doven-skrædder-syr-med-langBaglænssyningAt-tråde-for-hvert-stingAt-tråde-for-hvert-sting-2

Heri skjuler sig svaret Smiley, der blinker

Fortsat go’ solskinsdag!

Ann

tirsdag den 31. januar 2012

Dumhed nr 587.388

Jeg er for nylig begyndt at tælle mine dumheder

Dumhed-nr-537538

Her har vi så dumhed nr 587.388

Kan I gætte, hvad min dumhed nr 587.388 består i? I må gætte 37 gange

Mette må ikke gætte med, for hun ved det godt, selvom hun nok ikke kan huske det……….

God solskinsdag!

Ann

søndag den 29. januar 2012

Vest med snoning

Vest-med-snoning-forfra

Ja, den er til Storm.

Ja, jeg ved godt, han er en dreng.

Nej, jeg er ikke farveblind.

Mette har sagt, at hun ikke er fundamentalist, hvad angår pige-/drengefarver, så nu prøver vi lige denne smukke farve.

Det skal i hvert fald komme an på en prøve.

Vest-med-snoning-bagfra-2

Den har lige fået en tur med mit højt elskede dampstrygejern – eller rettere “dampstation”, som det kaldes. Jeg fik det for en slik brugt for et par år siden. Nogen gange har man lov at være heldig.
Man kan se, hvor nålene har siddet i sidesømmene. Det skal Storm nu nok hurtigt få rettet ud.

FAKTABOKS
Model:
Vest med snoning fra All you knit is love – Babystrik fra 0-18 mdr.
Designer: Susie Haumann
Garn: 1 tråd Isager Tvinni Tweed og 1 tråd Isager Alpaka 1 
Pinde: 4
Størrelse: 0-9 mdr
Garnforbrug: 40g ! IALT!
Fra lager: Ja. Det er rester fra et AD strikkekit, som jeg fortrød. Der er strikket Camomille og nu denne vest af det. 
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Særlig teknik er kun snoningerne
Bemærkninger og ændringer: Snoningerne er strikket uden hjælpepind.
Den foreslåede aflukning på skuldrene blev ikke pæn, så jeg prøvede et par andre metoder og endte med en modifikation af opskriftens:
På sidste pind ved skuldrene – både for og bag – halverer opskriften maskerne ved at strikke 2 ret sm hele pinden igennem. Derefter strikkes skuldrene sammen og lukkes ved hjælp af 3-pinds aflukning. (Linket er til en engelsk YouTube-video. Der er link til en dansk pdf-beskrivelse på denne side, men selvom man ikke er god til at forstå engelsk, kan man sagtens lære en masse af de engelske videoer blot ved at se på, hvad instruktøren gør)
Jeg har undladt den sidste pind og i stedet strikket 2 x 2 ret sm på 3-pinds aflukningspinden. Det ser en smule pænere ud, men er ikke optimalt. Måske ville opskriftens metode have været ok, hvis man lige strikker en pind mere inden aflukningen efter pinden med 2 r sm-pinden.
Det er nødvendigt, at mindske maskeantallet, fordi snoningerne afsmalner (er der noget, der hedder det mon?) skulder”stroppen”, hvorfor almindelig glatstriksaflukning vil skabe en underlig for bred skuldersøm. 
Knappen er købt hos Edith i Hønsestrik, da vi var til 1 års fødselsdagsfest i lørdags. Mona og jeg tog derned og fik daaajlig kagemand – og en smule til vores undselige lagre ;-/. 
Tilfredshed: Meget.

Ann

lørdag den 28. januar 2012

Baby vest i falsk patent

Babyvest-i-falsk-patent-I

Skøn at strikke.

Rigtig sød og enkel.

Super lækker, blød.

Meget fleksibel i bredden.

Baby-vest-i-falsk-patent-I

FAKTABOKS
Model:
Vest i falsk patent fra All you knit is love – Babystrik fra 0-18 mdr.
Designer: Susie Haumann
Garn: Drops Alpaka
Pinde: 3
Størrelse: 0-6 mdr
Garnforbrug: 60g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget, meget nem. Strikkes i ‘et stykke og sys sammen i siderne. 
Falsk patent er rib 2 (2 ret, 2 vrang) forskudt på ret-/vrangsiden.
Bemærkninger og ændringer: Korrigeret for strikkefastheden. Ellers ingen ændringer.
Knappen er en gammeldags lærredsknap fra knapæsken.
Tilfredshed: Meget. Den bliver der flere af.

Nå, jeg må videre……………….
Jeg har gang i så meget…………..til Storm, til Birk, til andre, til mig selv………..

Ann

søndag den 22. januar 2012

Baby Body II og III

Body-II-og-III

Så blev der afleveret 2 babybodyer mere til Storm.

Body-I,-II,-III
Her ligger de nye sammen med den første på et skønt ugletæppe, han har fået.

Det var da også på tide, han fik nogle større, for han er allerede vokset ud af den første.

Storm 001

Det er Birks kærlige storebror-hånd øverst til venstre i billedet. Han er stolt og glad – og meget, meget kærlig overfor hele verden.

Jeg håber da virkelig, at de to nye bodyer er store nok. Jeg nåede ikke lige at prøve dem på ham.

Jeg er lidt bekymret, for jeg tror hans mor fodrer ham med piskefløde.
Eksisterer BRIS stadigvæk? Det må jeg vist undersøge.

Han er rigtig glad for puttetæppet. Det fik jeg heller ikke fotograferet ham med. Til gengæld havde jeg ham i mine arme i dejligt lang tid. De skal jo gudskelov bøvse en del sådan nogen størrelser, og trøstes, når de græder, og skiftes og – og det er lige dér, jeg prøver at gøre opmærksom på min tilstedeværelse.

For yderligere oplysninger se Body I

FAKTABOKS
Model:
Body
Designer: Askeladen
Garn: Den råhvide: Wayra, 30% silke og 70% babyalpaca.
Den blå: Se Body I
Pinde: Addi 3
Størrelse: One Size i princippet. Se Body I
Garnforbrug: 65g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Se Body I.
Bemærkninger og ændringer: Se Body I. Den blå er øget med 4 masker i bredden. Begge er øget med 5 cm i længden.
Tilfredshed: Hvis størrelsen passer en dag eller to, må jeg vist være tilfreds.

*

Kaffe-Brandon-bog

I sidste uge kom den endelig – den netop udkomne bog af Kaffe Fasset og Brandon Mably.

Dejligt inspirerende bog.

Jeg har allerede bestilt garn til et af projekterne………

Ann

fredag den 20. januar 2012

Puttetæppe II

Puttetæppe,-vasket-og-blokk

Tjaahh, billedkvaliteten er ikke den bedste, men sådan er Storms ene puttetæppe kommet til at se ud.
Det er min fotografering, der er skæv – ikke tæppet!

Klar-til-aflevering

Jeg har tænkt meget længe over, hvordan jeg skulle strikke tæppet.
Hvis Storm skal ha lige så meget glæde af sit, som Birk har af sit (Puttetæppe I) – nu på 4. år –, så skal det være meget blødt og uden tykke sømme og tråde på bagsiden. Derfor blev sjove og flotte intarsia-figurer hurtigt sorteret fra, og sammensyede firkanter eller baner ligeledes.
Jeg ville dog gerne ha lidt mere spræl i det, end Birk fik i sit, så jeg har eksperimenteret lidt frem og tilbage.
Jeg overvejede at strikke ensfarvede og stribede firkanter, men nu ved enhver, der har fulgt min blog, at jeg har det meget svært med intarsia (også kaldet gobelinstrik), så jeg eksperimenterede med at strikke baner og en anden måde, at strikke dem sammen på end “normal” intarsia.

Strikkeprøve,-Puttetæppe,-i

Jeg eksperimenterede med at strikke en bane, tage masker op langs den ene side, slå masker op til en ny bane og så sammenstrikke banerne efterhånden, som jeg strikkede den næste bane – ligesom man blandt andet oftest strikker kanter på sjaler.
Om det skulle være på den måde, afhang af, om jeg kunne strikke banerne sammen uden for tyk en søm på bagsiden og med et rimeligt pænt resultat på forsiden.

På billedet herover er der 6-7 forskellige metoder, men det er jo tydeligt, at den sidste – den øverste på den tredje bane – er den pæneste – på forsiden.

Strikkeprøve-med-pil

På bagsiden så den sådan her ud:

Strikkeprøve-med-pil,-bagsi

Sandelig, om den ikke også er den pæneste på bagsiden, så sådan blev det.
Det bliver derudover pænest og lettest at tage masker op efterfølgende, hvis den frie kant på banerne strikkes med lænkekant.

Hyperblødt bomuldsgarn af meget høj kvalitet var jeg ikke så velbevandret udi. Det jeg brugte til Birks puttetæppe, er stadig superblødt efter en million omgange i vaskemaskinen, men det var en rest af noget garn, der ikke længere kan købes.
Jeg er medlem af webstrik, så jeg spurgte mig for der, og vupti – i løbet af nul komma fem, kom der mange gode bud på det, jeg efterspurgte.

Blomsterfrø-fra-Tante-Grøn
Billedet er lånt på Tante Grøns hjemmeside.

Strikkefestivallen på Fanø købte jeg så en del af Tante Grøns Blomsterfrø. Noget af det er økologisk, noget ikke.
Det er bare såååååå blødt og lækkert – også efter vask.

Nærbillede-af-sammenstrikni

Sådan blev sammenstrikningen på forsiden på selve tæppet.

Nærbillede-af-bagsiden-af-s

Og sådan ser bagsiden ud.

Puttetæppe,-Storm,-begyndel

Og sådan ser det ud, når banerne strikkes sammen.

Da jeg var kommet godt igang med tæppet, blev jeg mere og mere ked af det tæppe. Det var grimt. Bomuldsfarver er så hårde og døde i forhold til uld, og mit sammenstrik blev slet ikke så pænt, som planlagt. Der blev ikke rigtigt strikket på det.
Men så tog jeg på ferie hos Birk og Storms forældre, og så kunne jeg godt se, at jeg måtte se at blive færdig med det tæppe.
Jeg valgte så, at lave de 3 sidste baner magen til de første 3, så det ikke blev helt så voldsomt forvirret.

Udsnit

Kanten kostede også en del eksperimenteren med både strik og hækling, men endte med en retstrikket kant efter maskeoptagning hele vejen rundt. Antallet af masker blev beregnet efter strikkefastheden på glat- og retstrik.
Øgningen i hjørnerne er lavet ved at slå om, så der kommer små pæne huller. Jeg fik ideen fra Nicky Epsteins “Knitting beyond the edge”. Den er i øvrigt på tilbud i øjeblikket.

Hjørne-på-kant
Der er lukket af med I-cord – en pæn og elastisk aflukning.

Icord,-nærbillede

Da tæppet endelig blev færdigt, var jeg ikke nær så ked af det længere, som i begyndelsen.

FAKTABOKS
Model:
Puttetæppe II
Designer: by-Ann
Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn
Pinde: Addi 2½
Størrelse: 80cm x 80cm
Garnforbrug: 300g
Fra lager: Nej, købt til formålet
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Det er let nok at strikke, hvis man kender teknikkerne ved sammenstrikningen af banerne, retstrikningskant på glatstrik, I-cord-aflukning, og teknikkerne ved hjørnerne på kanter og I-cordaflukning.
Tilfredshed: Farver og mønster er ikke, som jeg kunne ha tænkt mig, men det er ok.

*

Puttetæppe III er igang

Jeg er færdig med to nye, større body’er til Storm. De mangler kun knapper og vask, og jeg er igang med et puttetæppe til, så der altid er et, der er rent, og et, der - når den tid kommer -, kan ligge i dagplejen/vuggestuen.

Ann

fredag den 13. januar 2012

Body I

Body-I-efter-vask,-front

Storms første hjemmestrik.

Body-I-efter-vask,-ryggen

Billederne her er efter vask

Body-I-før-vask,-front

Sådan ser den ud før vask

Body-I-før-vask,-ryggen

De to øverste fotos efter vask er taget med min iPhone. De to nederste fotos før vask er taget med mit Canon kamera. Tankevækkende, ikke? iPhone’n har et meget bedre kamera. Farven er på ingen af billederne korrekt. Farven er lidt mere petrol.

Den passer ham fint her i den første tid, men han er allerede begyndt at blive tyk om maven, som den slags forslugne nye medborgere har en tendens til. Den næste skal derfor være lidt større

FAKTABOKS
Model:
Body
Designer: Rikke Kaaris, Askeladen, Århus.
Garn: Hinrichsen, Silke/Uld, 35% Tussah + 65% Super Merino. Farve 512
Pinde: Addi 2½
Størrelse: ca 52
Garnforbrug: 25g
Fra lager: Ja, garnet er fra en restekasse hos Hinrichsens uldspinderi.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget let. Den strikkes i et langt stykke og syes sammen i siderne. Opskriften er i princippet genial, fordi der kun er ét maskeantal – een opskrift – een størrelse. Man skifter pindestørrelse og længde til de forskellige størrelser.
Bemærkninger og ændringer: Jeg siger “i princippet”, fordi den er geneial for folk, der ikke er så rutinerede eller krævende. Jeg kan bedst li’ at bruge de pinde til et bestemt garn, som giver en pæn og funktionel strikkefasthed til det pågældende projekt, så jeg er igang med en body lidt større, som jeg strikker med samme garn og pinde, men med flere masker - og naturligvis strikket længere.
Garnet er enormt lækkert. Der er mere hold i det end i mange silke-uld kombinationer, jeg ellers har strikket af. Min rest er med tysk banderole, så måske er det noget, der er lavet til eksport? DUO laves på Hinrichsens Uldspinderi, så måske er deres silke/uld det samme.
Tilfredshed: Meget. Storms forældre kan godt li’ bodyer. Der er bedre hold på en body og barnet skiller ikke på maven. Til Birk – og Julius og Ingeborg - har jeg strikket tonsvis af veste, men jeg blev glad, da jeg så Askeladens body. De sælger opskriften med eller uden garn. En dejlig service, at man ikke er tvunget til at købe garn til en opskrift, når man selv har et kæmpelager af anvendeligt garn.
Jeg fortsætter derfor med at strikke denne body – dog, som anført, med mine egne modificeringer.
Jeg har set en anden langærmet body-trøje i en norks bog. Den kunne

Tags fra Technorati: ,
være en god variation. Bogen er bestilt og kommer nok idag.

Puttetæppet er snart færdigt, så inden længe kommer det på her.

Ann