Birk og Storm tog med far og mor til Japan i juni måned sidste år. Far havde fået arbejde der, og det er jo dejligt og spændende og ……. Farmor savner ……….
Storms mor ønskede sig nye veste til ham til at stå imod vinteren i Tokyo.
Det trækker ind fra vinduesrammerne, men vinduerne er nødt til at sidde løst i rammerne, så de ikke går i stykker under jordskælvene.
Derfor fik Storm nye veste i julegave.
Gu’ ve’, hvor mange af disse veste, jeg efterhånden har strikket … 20?
Mette vil gerne ha flere veste, men som I jo ved, strikker jeg ikke nær så meget og så energisk, som jeg har gjort, så det er godt, at der er lang tid til næste vinter i Japan.
Billedet her er fra juli måned, men jeg elsker det billede. Det er umuligt for mig at fastholde surheden/depressionen/vreden eller hvad jeg nu har bestemt mig for at svælge rundt i, når jeg åbner min iPad og Storm smiler sådan til mig, så I skal da også lige have glæde af ham. Han smiler og griner stort set altid. Han er kommet i vuggestue, og det er bare sååååå dejligt.
Birk har det også rigtigt godt i Tokyo. Han er 4 år – snart 5 - og i disse folkeskolediskussionstider kan det oplyses, at Birk ææælsker sin skole i Japan, og forældrene er også meget tilfredse.
Når han leger med sig selv, taler han engelsk, så han tænker nok også på engelsk. Det japanske går det også fremad med.
Efter en lang dag på kontoret, sidder han her i egne tanker i en pause i madlavningen. Jeg tror, han laver pizza.
Han vil gerne se sej ud, så det prøver han på. Der er vist noget med den mund, der skal trænes lidt 
Birk, Storm, Svire-Mette og Sønneke har nu boet i Japan i snart 1 år, og har klaret sig gennem flere jordskælv under spisebordet. Varmen har været overvældende, men så kom vinteren, som er kort, og nu har de lige oplevet kirsebærtræerne blomstre – overvældende smukt.
Der er enormt mange parker i Tokyo – ikke mindst i det område, vores Tokyo-folk bor.
Nu ser der sådan ud:
Mette på altanen i solskin. Hun ser ud over den grønne park lige nedenfor deres lejlighed.
Og ungerne i april måned:
Nogen, der er misundelige på vejret i Tokyo?
Det er svært at undvære den regelmæssige tæthed med dem. Det fylder meget for mig, men jeg glæder mig enormt meget over, at de alle 4 trives særdeles godt, synes at suge glad og konstruktiv udvikling til sig, og at de får set noget af verden fra en lidt anden vinkel, end man gør som turist.
FAKTABOKS
Model: Vest til de små
Designer: Hjertegarns babyhæfte – Exclusive alpaca No. 13.
Garn: Manos del Uruguay Silk Blend (30% silke, 70% merino) og Rowan Pure Wool 4-Ply
Pinde: 3½
Størrelse: 1 år
Garnforbrug: ca 75 g
Fra lager: JA
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget nem begynderstrik
Bemærkninger og ændringer: Opskriften er tilpasset strikkefastheden med disse garner
Tilfredshed: Jeg er tilfreds – især med den, der er strikket af Manos – blød, jævn og lækker, men den tålte dårligt en japansk vaskemaskine, som vist ikke forstår sig på nænsom dansk uldvask:
Jeg har mange indlæg, der skal skrives, og jeg har da fået taget en del billeder af færdig og særligt igangværende strik, så mon ikke, jeg finder tid til at skrive snart igen?
Ann
14 kommentarer:
Mange tak for det lille indblik i livet i Tokyo. Det er altid spændende at høre om, hvordan livet leves uden for ens egen dagligstue.
Hvor er det dejlige billeder fra Tokyo, og hvor må det være svært at undvære.......
Jeg kan godt forstå, du bliver glad af at se Storm, sikke et herligt ansigt.
Jeg har et tilsvarende billede af Iris, som bliver taget frem, når jeg trænger til at smile.
Mon ikke farmor skal en tur til Tokyo????
Skønt at den lille familie trives i Tokyo, og dejlige billeder du deler.
Super flotte og gode veste du har lavet
Puha, ja det er langt væk og lang tid at undvære. Så er det jo fantastisk med Skype, og internettet, som sender billeder med lynets hast.
Dejligt at høre fra dig igen, og jeg vil glæde mig til næste indlæg.
Åh, kære Ann, selvfølgelig savner du vildt. Mine flyttede kun til England ... tænk hvis det havde været helt til Japan. Det vigtigste er dog, at alle trives derovre, og du har jo en kanongod grund til at tage derover i nogle uger :-)
Jeg har et tilsvarende billede af mit ældste barnebarn; taget i samme alder som Storm har på billedet. I syv år har jeg, uanset hvor meget hele verden gik mig imod, bare skullet kigge på det livsglædeudstrålende billede for at blive i godt humør igen.
Sikke nogle herlige billeder. Kan godt saette mig ind i dit savn, og troest dig med at ungerne savner dig lige saa meget.
Tak for alle jeres kommentarer.
Bodil og Ellen: Nej, Farmor skal ikke til Japan. Det er et af mine nagende problemer. Alle de andre tager derover og har en fantastisk tid og ungerne elsker det, men jeg flyver ikke og kommer ikke til det, så deeeet.
Herlige billeder og hjemmestrik. Jeg kender alt for godt til det med at familien er langt væk. Skype er en god opfindelse
Fantastiske billeder:-)
Det billed går også lige ind og gør en glad, så hvor er det godt du har det til at bringe smil og glæde ind til dig.
Jeg er også glad for at hører lidt nyt fra dig og om de 4 på eventyr i Tokyo.
Du har helt ret, de lærer nyt hele tiden og på en anden måde end vi gør som turister. Spændende.
Glæder mig til næste indlæg fra dig.
kh. Lis
Jeg vil give dig ret i, at det er hårdt at have sine børnebørn, familie så langt væk, men dejligt at høre de trives. Tilligemed er det en kæmpeoplevelse at være udstationeret.
Hvor er det nogle fine veste du har strikket - rigtig klassiker, som man kan strikke igen og igen:-)
Kan godt forstå, at du savner familien. DEjligt dog, at de trives. Min datter boede i Brasilien i 2 år - det var hårdt. Vi besøgte hende tre gange, så vi kendte trods alt noget til hendes dagligdag. I dag bor begge vores døtre i Danmark - 4.000 km væk. Tænk, hvis der også kommer børnebørn - det ville jeg have svært ved at klare.
Kære Ann
Åh, hvor må det være hårdt - jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Men du kan tro, jeg kan forstå, at du savner den nære kontakt. Jeg kan forstå, hvor meget du må kæmpe med det og hvor meget det må fylde. Og det gør det jo, selvom du også glæder dig på deres vegne over alt det nye, de oplever.
Det kræver noget styrke at arbejde sig igennem det. Jeg håber, de får tid til at besøge dig rigtig tit, når du nu ikke kan komme til dem.
Fantastisk billede af en lille glad dreng - det er godt at digitale billeder kan spredes så hurtigt. Al tristesse og vrantenhed kan blæses væk ved at se på sådan et billede :-) Og Birk, han er da godt nok blevet stor og sej - hold op som tiden går.
Dejligt at høre, du strikker igen, for vi kan slet ikke undvære dine indlæg :-)
it is a best tour Embroidery Digitizing Services to be here *&^%^867
Send en kommentar