Blocks and stripes sweater with Doo Dad hem

Eller historien om en lille cardigan, der blev til 5 store frakker……

Det hele startede med, at jeg ville strikke noget med farve på.

Jeg går alt for meget i sort og koksgråt, så jeg fik pludseligt et flip med, at NU! skulle der altså farver på.

Jeg havde jo også bestemt mig for, at jeg ville til at strikke noget mere til mig selv.

Jeg abonnerer på flere digitale strikkemagasiner. Jeg er vild med dem, fordi der ofte er flere videos i dem, hvor man kan se interviews live eller se modellerne live, hvor de, der har modellen på drejer sig rundt, så man kan se modellen fra alle vinkler og med forskellige dele af modellerne løftet ud, så man rigtigt kan se alle folder og effekter.
Jeg har for nylig downloaded Vogue Knitting på min nye iPad. Jeg havde bladet på papir, men nu kan jeg se alle hjørner og vinkler af modellerne. Det er bare perfekt – og der gemmer sig mange overraskelser, når man pludselig kan se alle sider af modellerne. Absolut anbefalelsesværdigt!

I et af disse såkaldte eMag’s – SpinKnit - var der et interview med en meget farveglad, sydamerikansk inspireret og en smule flippet strikdesigner Kathryn Aleksander.

Jeg blev straks bjergtaget af farverne og det sydamerikanske islæt.

Jeg fandt hende på nettet og selvom hendes kits er meget dyre, fordi hun farver garnet selv til hvert kit, når det bestilles, MÅTTE jeg altså ha det sjove jakkekit med de 49 håndfarvede og afstemte farver.

I forhold til, at hun straks skrev til mig, at jeg måtte ha tålmodighed, fordi hun lige skulle farve garnet, gik der ikke lang tid, før pakken kom.

Ser det ikke lækkert ud?
Opskriften er lavet på tykt plastbelagt papir. Der er ikke meget på skrift, men diagrammerne er enormt indbydende og virker meget professionelle.

Så jeg gik i krig med at vinde op, sortere i farver og prøve at sikre, at numrene ikke forsvandt fra de enkelte nøgler.

Jeg er sparsommelig. Jeg har ikke lyst til at bruge dunter, fordi der så ofte går en del garn til spilde, så jeg har de nøgler, jeg strikker med i en kasse, som er så lille, at garnnøglerne sidder i klemme, så de ikke smutter op, når jeg trækker i garnet, som jeg tager fra midten af nøglet.
Man skifter dog relativt ofte farve, så jeg har altid kasserne med alle farverne i nummerorden inden for rækkevidde

Garnet er håndfarvet 100% two ply Columbia-uld fra Montana

Desværre er diagrammerne ikke særlig gennemarbejdede. Nogle farver bruges dobbelt så meget, som der er garn til, andre placeres forskellige steder på samme pind, hvis man skal gå efter nummeret, og farverne til samme nummer kan være forskellige på diagrammet. Antal masker og mål på f.eks. forstykker og ærmer stemmer ikke med det tilsvarende på ryggen, og jakken er one size og er meget lille, så jeg har måttet knokle noget med den – ud over de fejl, jeg laver usstandseligt, fordi jeg er for ukoncentreret (læs: træt).

Man skal bruge opskriften som en grundmodel og så selv skifte og vælge farver rundt omkring, når det ikke passer med mængden, størrelsen og realiteterne.
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvilke farver, man vælger undervejs, for de er alle i samme farvetone og passer derfor alle til hinanden.

I følge diagrammet skal man skifte farve på vrangpinden, men det gider jeg ikke, så jeg skifter kun på retpindene.

Min store irritation over, at jeg ikke kan strikke intarsiaen pænt, har jeg lagt på hylden. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg kan gøre det pænere. Jeg har prøvet alt – bare ikke det rigtige –, så jeg har opgivet og glæder mig i stedet over det meget fine, komplicerede og professionelle mønster, der opstår, når man ikke kan strikke intarsia pænt.

Lige nu er jeg igang med det første ærme, men som sagt, skal jeg kunne koncentrere mig om at huske at tage ind og skifte farver sådan nogenlunde efter mønstret, så jeg skal ha ro og overskud. Derfor går det lidt langsomt.

Jeg ville ikke afsløre fra starten, hvad jeg strikkede, men jeg ville gerne gi en teaser, og en teaser blev det – det blev nærmest dril, for der har været flere, der har været lidt utålmodige efter at finde ud af, hvad pokker det er, jeg strikker på.
Det er desuden endt med, at der er flere, der har troet, at jeg strikkede på en stor frakke i 49 farver!
Måske skyldes misforståelsen også, at jeg kalder det en jakke. Flere af jer ville måske kalde den en cardigan?

Jeg aner ikke, om det er et klædningsstykke, jeg vil komme til at gå med, når det kommer til stykket, men jeg MÅTTE altså strikke den.

Ja, det er en strømpe. Fru Kathryn kalder den “Festlig strømpe”:
Ja, det tror jeg!
Den er da enormt sød og sjov, men nok ikke så anvendelig på levende  fødder.

Så nu ved I, hvad det er for en kæmpefrakke, jeg strikker på!

Ann

Andrea’s Shawl

Mens jeg strikker jakken med de 49 farver, har jeg haft behov for at have en lille overspringshandling, så jeg har strikket dette lille, men kraftige sjal.

Jeg har lidt forskelligt Silk Blend fra Manos del Uruguay, som jeg gerne ville prøve af, så jeg ledte efter en opskrift til ca 200 gr til pinde 4-5.
Jeg fandt så opskriften til dette sjal. Opskriften er skrevet til 3 størrelser.
Jeg var lidt i tvivl om farvekombinationen (hvilken luksus at kunne vælge mellem flere farver af dette skjønne garn). 

Den limegrønne var sikker, men jeg var i tvivl om, hvilken farve, jeg skulle strikke striben af. Farverne på billedet er som sædvanligt skæve, og I kan da vist ikke se, at jeg skifter mellem de 3 grønne og blålige farver i striberne. Nå, det endte med den flaskegrønne.

Det skal vaskes, men ikke blokkes, for “blonden” skal forblive bølget.

Blonden ser nærmest ud, som om det er snoninger.

Øverste kant afsluttes med en picotaflukning

FAKTABOKS
Model: Andrea’s Shawl.
Designer: Kirsten Kapur.
Garn: Manos del Uruguay, Silk Blend. 30% silke, 70% merino, farve 2330 lime og 2325 flaskegrøn. Købt i Fandango.
Pinde: 4½, AddiClick
Garnforbrug: 105 gr lime, 30 gr flaskegrøn
Fra lager: JA!
Størrelse: 120 cm x 60 cm
Sværhedsgrad (stjerner af 5) og særlige strikketeknikker: **. Nemt og behageligt at strikke. God opskrift med diagrammer. Blonden er nem at memorere. Picotaflukningen øverst kan strikkes på flere forskellige måder. Her er den opskrift, der er brugt her:
Picotaflukning: Der slås 2 masker op ved at stikke pinden ind mellem maske 1 og 2, fange garnet, trække en løkke af garnet tilbage mellem de to masker og sætte den nye løkke drejet på pinden foran 1. maske på venstre pind. Dette gentages en til gang. Luk 4 masker af på vanlig vis. Nu er der en maske på højre pind. Denne sættes over på venstre pind, hvorefter hele seancen gentages indtil alle masker er lukket af. Den sidste maske lukkes på vanlig vis ved at trække garnet igennem.
Bemærkninger og ændringer: Det skal ikke blokkes, for blonden skal forblive bølgende, og selve sjalet behøver ikke blokning.
Opskriften er skrevet i 3 størrelser. Jeg har valgt den mellemste, men strikkefastheden i opskriften er 17 masker x 29 pinde, hvorimod mit garn giver en strikkefasthed på 19 masker x 29 pinde. Jeg troede, at mellemstørrelsen ville blive stor nok til et mindre tørklæde, men det er nok lidt for kort i vingefanget. Det burde nok være strikket i den største størrelse.
Tilfredshed: Opskriften er god. Garnet er bare sååå lækkert og blødt og farverne smukke. Jeg er vild med den limegrønne, men jeg er ikke helt tilfreds med den flaskegrønne stribe. Det bliver en smule kedeligt.  Jeg ville ønske, at jeg havde haft en koksgrå. Den ville ha passet bedre til den lime. Sjovt at strikke et sjal med lace i relativt tykt garn. Det har jeg ikke prøvet før.

Ann

Camomille – et traditionelt dansk hedebindesjal

Camomille er et traditionelt dansk bindesjal – sjal i retstrik med blondekant og lange flige og snore, så det kan bindes fast ved at fligene slynges om ryggen og bindes foran på maven.
Bindesjal – hedesjal – hedebindesjal.
Kært barn har mange navne.

Min mor strikkede meget smukke bindesjaler. Hun var en frysepind uden et gram sul på kroppen. Samtidig var hun en meget arbejdsom dame, der stod op ved 5-tiden om morgenen for at bage brød og leverpostej, stryge, støvsuge eller dække et mejerigtigt morgenbord til resten af familien inden hun tog på arbejde eller om lørdagen cyklede på grøntmarked for at proviantere, inden der blev for mange mennesker, eller om søndagen satte sig med den tykke søndagsavis, som hun pløjede fra enden til anden til akkompagnement af Bach eller Mozart, knækbrød og te.
Selvfølgelig skulle hun bruge et sjal, der kunne bindes godt om kroppen, så hun kunne arbejde komfortabelt.

Jeg husker det, som om opskrifterne var fra Håndarbejdets Fremme ligesom meget af det andet, hun strikkede var.

Jeg har længe ønsket at strikke sådan et traditionelt bindesjal, og har surfet lidt rundt på nettet.
Hedebindesjalet er et traditionelt dansk sjal. Sidste år fandt jeg denne tyske side af Dorothea Fisher om de danske hedebindesjaler. Danske Lotte Wackerhagen har en betydelig finger med i spillet der. Der er også en side på dansk, hvor Lotte har samlet historie om og eksempler på hedebindesjaler. Man kan købe opskrifter med PayPal, og de sendes på pdf med mail. Der er en engelsk side om bestilling af mønstre her. Der er opskrifter på tysk, engelsk og dansk, og der er e-mailadresse til Lotte, hvor man også kan købe opskrifter.

Lotte og Dorothea har i fællesskab lavet en opskrift på et bindesjal, som også sælges hos Sommerfuglen.

Nu har jeg så – som alle andre her i blogland – strikket Camomille. Det blev to fluer med et smæk. Jeg har fået mit danske hedebindesjal, og jeg er blevet medlem af Camomilleklubben.
Camomille er Åse Lund Jensens opskrift på Bindesjal fra Herningegnen, som hun lavede for mange år siden. Helga Isager har ændret lidt ved at skifte mellem at bruge begge garntyper og kun alpacaen, og så har hun indført den kendte teknik med at strikke blonden på i stedet for at sy den på.

Det har været en tung tur. Jeg kunne nææææsten ikke komme igennem dette sjal, men det lykkedes endelig.

FAKTABOKS
Model: Camomille fra Amimono Knit Collection 2010, frit efter Bindesjal fra Herningegnen
Designer: Helga Isager efter Åse Lund Jensen.
Garn: Tvinni Tweed og Alpaca 1, begge fra Isager Strik
Pinde: 4 og 3½
Garnforbrug: 165 g ialt, ca halvt om halvt
Størrelse: Før vask og udspænding: 55 cm x ca 180 cm. Efter udspænding: 75 cm x 220 cm
Fra lager: Garnet købte jeg for præcis et år siden i forbindelse med det første Nørdkursus hos Charlotte Tøndering, hvor Annette Danielsen viste modellerne til den siden udkomne bog Strik en Stund. Vi måtte købe en opskrift med garn. Jeg faldt for Nostalgi og købte garn og opskrift til den, men jeg blev siden mere og mere klar over, at jeg aldrig ville komme til at gå med den, så nu er noget af garnet gået til mit hedebindesjal. 
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Sjalet er let at strikke, men der er flere sjuskefejl i opskriften. Man kan finde rettelser og gode råd rundt omkring på bloggene. Helga Isager selv har lidt rettelser på sin hjemmeside.
Bemærkninger og ændringer: Jeg har strikket det ½ pindestørrelse større end opskriften. Jeg syntes det blev lidt for bastant på den originale pindestørrelse. I spidsen af sjalet har jeg strikket blondekanten tættere, så den bedre kan “nå rundt om hjørnet”. Det gør jeg ved kun at strikke sidste maske sammen med sjalet hver anden gang. På den måde bliver der en hel blonderapport i de tre midtermasker. Kvasterne og snorene har jeg lavet, som jeg plejer uden at bruge Helgas anvisning, som jeg i øvrigt heller ikke forstod, og jeg har syet dem i selve sjalet – ikke i blondekanten. Hvis jeg gerne ville have haft muligheden for at binde det på maven, skulle snorene med kvasterne være lidt længere.

Ann

Old Way Gansey

Halloooooooo!?

Er I der endnu?

Eller er I forsvundet over på blogge, hvor der faktisk sker noget?Arbejdet trækker tænder ud for tiden. Derfor har mit overskud til at skrive her på bloggen været lig nul i lang tid – især den sidste måneds tid.
Men jeg har da læst alle de indlæg, jeg abonnerer på, og jeg har kommenteret en smule hist og her – ikke så meget, som jeg plejer, men lidt har jo også ret, ik’?

Nå, til sagen:

Jeg er færdig med Torbens Gansey/Guernsey sweater.

Som sædvanligt, når der er tale om en rød farve, må jeg sige, at farven er forkert på billederne. Farven er mere rust-tomat. Den er nok mere korrekt her. Jeg har lånt slavis billede:

Her er den på mit Woolyboard:

Jeg har ikke rigtigt noget sted i huset med en bred hvid baggrund uden forstyrrednde billeder eller møblement og mulighed for lang fotoafstand, så jeg kan fotografere hele trøjen på Woolyboard’et.

En Gansey eller Guernsey betegner den type fiskertrøje, man lavede på Guernsey – en af øerne i den Britiske Kanal mellem England og Frankrig. Man strikkede dem i et helt traditionelt mønster. Denne her følger de gamle mønstertraditioner – deraf navnet Old Way.
I kan læse mere om mønstrene og historien her.

Opskriften er one-size, men jeg har strikket den lidt smallere. Hver af retrillekollonnerne er blevet smallere, hvilket jeg faktisk syn’s er mere harmonisk, men havde jeg strikket den i originalstørrelsen, ville den også have været ok til Torben, der er blevet lidt bredere forfra-bagud på det sidste – høh!

Jeg har også lavet en mindre halsudskæring. Det er karakteristisk, at de gamle Gansey-sweatere har en rigelig stor halsudskæring, men det syn’s jeg var for stort.

En anden karakteristisk ting ved en Guernsey-sweater er, at der strikkes kile (på engelsk: gusset) mellem ærme og krop.

Jeg syn’s, det er en skøn detalje, selvom jeg er lidt i tvil om, hvor nødvendig den er for vor tids kontormus, som jo ikke har brug for at slå så meget ud med armene, som 1900-tallets fiskere.
Her kunne jeg sige noget om at slå ud med maven i stedet, men det vil jeg ikke.

Jeg havde egentlig planlagt at strikke den i den mørkegrønne i Geilsk tyk uld,

men det blev for bastant. Garnet er rigeligt stift til denne sweater, så jeg “blev nødt til” at købe nyt garn hos Slavi.

Torben er rigtig glad for den.

FAKTABOKS
Model: Old Way Gansey. Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet fra Knitting Daily, kan du downloade opskriften gratis her.
Designer: Traditionel, men i denne udgave designet af Ann Budd
Garn: Cascade 220, farve Heathers - Provence - 2425
Pinde: KnitPro 4,5. KnitPro fordi der er snoninger, der – hvis de, som jeg gør – skal strikkes uden hjælpepind, skal strikkes med en spids pind.
Garnforbrug: 610 g
Fra lager: Nøøøh, nej, garnet er købt til lejligheden hos by-slavi. Garnet er superlækkert til sådan en sweater. Torben kunne uden problemer tage den på over en nøgen overkrop, som det faldt sig, da han skulle prøve den undervejs.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er meget nem at strikke. Man skal kunne tage ud med hældning mod højre eller venstre og strikke nemme snoninger, så skulle den være hjemme.
Bemærkninger og ændringer: Opskriften er one-size. Jeg har strikket den lidt smallere. Hvis man vil gøre den smallere eller bredere, skal man være opmærksom på mønsteret på brystet, så man øger eller mindsker med et antal masker, der kan passes ind i mønsteret.
Jeg har gjort halsudskæringen mindre. Også her skal man være opmærksom på, at det skal passe ind i mønsteret.
Tilfredshed: Jeg er meget tilfreds. Garnet er skøøøønt og jeg kan godt li’ modellen. Torben er som sagt meget tilfreds. Han er ærkejyde, men alligevel udtrykker han begejstring, så jeg tror, han mener det.

Nå, jeg skal lige ha’ hæklet overkanten på min Camomille, så jeg kan få det afsluttet.

Vi ses………..

Ann

Intarsia

Intarsia er det samme som gobelinstrik, og er den teknik, man anvender, når man vil strikke to flader i forskellig farve sammen.

Jeg elsker intarsia, men jeg hader intarsia.

Jeg elsker intarsia, fordi det ofte skaber flotte grafiske mønstre. F.eks. på mit Kaffe Fasset tæppe, The Gridlock Throw.

Det er snart 3 år siden, jeg strikkede det på det.
Jeg elsker det, men er blevet pas på at strikke det. Måske skal jeg lave en taske ud af det, jeg allerede har strikket?

Jeg hader intarsia, fordi jeg ikke kan gøre det pænt, og jeg KAN for dælen da ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre for at få det pænt.

Da jeg strikkede tæppet, blev jeg så tosset over, at jeg ikke kunne få det pænt, at jeg snoede garnet flere gange hver gang, jeg skiftede, og jeg “reparerede” på løse masker, når jeg mødte dem på den næste pind. Jeg strikkede simpelthen den for store løkke drejet med på masken ovenover.

Jeg er efterhånden blevet ekspert i den slags reparationer af løse masker, men det irriterer mig, at jeg ikke kan knække nøden.

Jeg har en anden oldgammel UFO

En bluse i store kvadrater i intarsia (på pind 2! Jeg ææælsker pind 2).
Den opgav jeg simpelthen at gøre pæn. I stedet strikkede jeg to retmasker på hver side af intarsia’en på begge sider

Så var der pludselig ingen løse masker, men til gengæld blev der denne markering af overgangen, som jeg ikke vil ha på den jakke, jeg strikker i øjeblikket.

Garnet er ikke det nemmeste garn at strikke med. Det er af typen med modhager, som jeg plejer at kalde det, men det er ikke garnets skyld – det gør det bare værre.

Jeg kigger og tæller og tænker og prøver, men uanset, om jeg strammer retmasken eller vrangmasken ved intarsia’en, ikke strammer noget som helst, strammer den sidste maske før eller den første, anden og tredje, og/eller de sidste tre forud eller, eller, eller……

Intet ændrer på det grimme udseende.

Jeg har spurgt flere dygtige strikkere om problemet, som også viser sig i/på mine kanter på strik, og jeg fik lokket Ingerlise til at lave en af sine dejlige Søndagsskoler om det, og det gav mig også nye tanker og muligheder, der er blevet prøvet af, men det hjælper ikke.

Jeg er kommet så langt, at jeg tror jeg ved, at det drejer sig om, at det er den første maske efter farveskift, der er problemet. Den bliver for løs. Uanset, om det er på ret- eller vrangsiden

Men hvordan kan det lade sig gøre, når jeg strammer denne maske så meget til, at garnet knækkede på et tidspunkt?

Bagsiden af den grimme intarsia ser sådan ud:

Det er tydeligt at se, at jeg strammer til efter hver intarsia – uanset, om det er på ret eller vrangsiden, men hvis jeg løsner lidt, bliver problemet bare værre..

Hvis jeg så trækker løkkerne ud på vrangsiden, så de ser sådan ud:

Så kommer forsiden til at se acceptabel ud:

Men jeg kan jo ikke ha alle de løse løkker sidende på bagsiden.

Den slags skønhedsproblemer irriterer mig enormt og tager en del af fornøjelsen ved at strikke det pågældende arbejde – lige nu er det jo så jakken i 49 farver, der er problemet.

Hvis du har nøglen til mit problem, vil du så ikke nok komme ud af busken med det!?

Ann

Når enden er god…………

….. bliver jeg glad.

Jeg vil bare vise, hvorfor jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at få monteret Lille Indianerstrib til Birk

Når enden er god, skal der sys og klippes op i fronten, så der kan sættes lynlås i. Også noget jeg altid har svært ved at tage mig sammen til at få gjort.

Jo, og så har jeg vundet 49 fed op i 49 forskellige farver.

Der er slået op til en jakke/cardigan og strikningen er gået igang. Den bliver temmelig hippie-agtigt.
Det er spændende om det bliver godt…….

Ellers har jeg strikket det nederste af bulen på Torbens Old Way Gansey.

Jeg havde planlagt at strikke den i Geilsk tykke tweed-uld, som jeg havde det meste af på lager, men jeg syntes det blev for stift og tykt, så jeg tænkte om og måtte jo så liiige købe noget nyt garn….Det endte med en Lilymodel…..Øøhh, nåhh, nej,….det endte med Cascade 220.

Desværre blev den for bred. Mønsteret er one-size og beregnet til en ganske let valkning, men jeg synes ikke det garn skal valkes, så der er trevlet op og slået op igen til 5 cm mindre i bredden.

Det er noget andet at strikke sweater i glatstrik på rundpinde 5½ end strikke fint lace.

Ann

Hjerteknuser

Irene, du fagre,

Michaels Kaptajn, Minister uden portefølje, Heltinde, Regent og Matriark,
Vores Blå mønsterstrikkerske, Strikketøs, Bogorm, Blogpen, Det kit, der føjer elementer sammen til fællesskaber, Det centrum, vi alle drejer om.

Må dine lidelser lindres, så du snart kan komme hjem og nyde solen, varmen, huset og haven.
Må du og Michael nyde foråret sammen, og må vi andre snart igen nyde din tilstedeværelse på bloggen.

Nænsomme knus

Ann

PS Tak Lene, for samling af tropperne, og tilladelsen til at sige det højt