En kold skulder

Jeg kan ikke huske, hvornår det skete, og jeg kan heller ikke huske, hvem der gav mig den, men jeg har altså fået en kold skulder.

Det er meget ubehageligt – faktisk er den frosset helt til, og det bliver hele tiden værre og værre.

Nætterne er de værste. Jeg prøver at stavle mig selv og armen op med puder, men alligevel ender det i skrig og vånde hver gang jeg gør en forkert bevægelse og smerten jager igennem skulder, arm og hånd.

Jeg kan godt huske det fra 2007, hvor to døde kæmpe bambusbuske gav mig en kold skulder på den anden side. Dengang havde jeg ellers været forudseende og havde først anskaffet mig den dyreste og fikseste Fiskars havesaks, og så klippede jeg bare en lille-bitte smule hver dag indtil buskene var væk. Det tog det meste af en sommer.  Alligevel fik jeg den kolde skulder.
Uretfærdigt!

Denne her er værre og jeg aner ikke, hvem der har sendt den.

Jeg kan sagtens strikke, men jeg tør ikke lige i øjeblikket, for hvor skulle det ellers komme fra?

Jeg er ellers topmotiveret for tiden til at strikke, tegne, regne og …….. købe garn ind i stride strømme :-/ 
Det er længe siden, jeg har haft sådan en lyst til at udtænke ideer, tegne dem, lave strikkeprøver og regne på det.
Uretfærdigt!

Måske kan jeg benytte lejligheden til at være lidt aktiv her på bloggen!?
Jeg har jo enkelte færdige ting og en masse ikke-færdige sager. Dem ku jeg jo fortælle lidt om.

Måske skulle jeg iklæde mig Monterings-Åge outfittet og få gjort noget ved de projekter, der har ender, der skal hæftet og sømme, der skal sys?

Måske skal jeg se at få lavet den der Give-away for de to små bøger, jeg har dubletter af?

Det må jeg lige tænke lidt over ………

Ann

Varme til og i Tokyo

Birk og Storm tog med far og mor til Japan i juni måned sidste år. Far havde fået arbejde der, og det er jo dejligt og spændende og ……. Farmor savner ……….

Storms mor ønskede sig nye veste til ham til at stå imod vinteren i Tokyo.
Det trækker ind fra vinduesrammerne, men vinduerne er nødt til at sidde løst i rammerne, så de ikke går i stykker under jordskælvene.
Derfor fik Storm nye veste i julegave.

Gu’ ve’, hvor mange af disse veste, jeg efterhånden har strikket … 20?
Mette vil gerne ha flere veste, men som I jo ved, strikker jeg ikke nær så meget og så energisk, som jeg har gjort, så det er godt, at der er lang tid til næste vinter i Japan.

Billedet her er fra juli måned, men jeg elsker det billede. Det er umuligt for mig at fastholde surheden/depressionen/vreden eller hvad jeg nu har bestemt mig for at svælge rundt i, når jeg åbner min iPad og Storm smiler sådan til mig, så I skal da også lige have glæde af ham. Han smiler og griner stort set altid. Han er kommet i vuggestue, og det er bare sååååå dejligt.

Birk har det også rigtigt godt i Tokyo. Han er 4 år – snart 5 - og i disse folkeskolediskussionstider kan det oplyses, at Birk ææælsker sin skole i Japan, og forældrene er også meget tilfredse. 
Når han leger med sig selv, taler han engelsk, så han tænker nok også på engelsk. Det japanske går det også fremad med.

Efter en lang dag på kontoret, sidder han her i egne tanker i en pause i madlavningen. Jeg tror, han laver pizza.
Han vil gerne se sej ud, så det prøver han på. Der er vist noget med den mund, der skal trænes lidt
 
Birk, Storm, Svire-Mette og Sønneke har nu boet i Japan i snart 1 år, og har klaret sig gennem flere jordskælv under spisebordet. Varmen har været overvældende, men så kom vinteren, som er kort, og nu har de lige oplevet kirsebærtræerne blomstre – overvældende smukt.

Der er enormt mange parker i Tokyo – ikke mindst i det område, vores Tokyo-folk bor.

Billederne er taget af Sønneke i marts måned.

Nu ser der sådan ud:
Mette på altanen i solskin. Hun ser ud over den grønne park lige nedenfor deres lejlighed.
Og ungerne i april måned: 

Nogen, der er misundelige på vejret i Tokyo?

Det er svært at undvære den regelmæssige tæthed med dem. Det fylder meget for mig, men jeg glæder mig enormt meget over, at de alle 4 trives særdeles godt, synes at suge glad og konstruktiv udvikling til sig, og at de får set noget af verden fra en lidt anden vinkel, end man gør som turist.

FAKTABOKS
Model: Vest til de små
Designer: Hjertegarns babyhæfte – Exclusive alpaca No. 13.
Garn: Manos del Uruguay Silk Blend (30% silke, 70% merino) og Rowan Pure Wool 4-Ply
Pinde: 3½
Størrelse: 1 år
Garnforbrug: ca 75 g
Fra lager: JA
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget nem begynderstrik
Bemærkninger og ændringer: Opskriften er tilpasset strikkefastheden med disse garner
Tilfredshed: Jeg er tilfreds – især med den, der er strikket af Manos – blød, jævn og lækker, men den tålte dårligt en japansk vaskemaskine, som vist ikke forstår sig på nænsom dansk uldvask:

Jeg har mange indlæg, der skal skrives, og jeg har da fået taget en del billeder af færdig og særligt igangværende strik, så mon ikke, jeg finder tid til at skrive snart igen?

Ann

Kvium and such

Jeg ææææælsker Kvium.

Det ekstreme, det vildt skøre, det meget grimme, det selvironiske, det vrede, det gode.

Sidste dag på Kviumudstilling på Kunsten om monsteret i virkeligheden og os selv.
Her dommerne og kardinalerne, som rotter. Vender de ryggen til?Kardinalen peger mod Himlen og dommeren peger væk …….
Mon det har noget med forvaltningen af overgreb på børn i den katolske kirke at gøre?

Hvis jeg vinder en million i Lotto ………..

Jeg kan jo li’så godt skrive om noget andet end strik her på bloggen, når jeg nu ikke kan finde tid og overskud til at få fotograferet det, jeg har strikket og det, jeg er igang med.

For jeg strikker da.

Og jeg læser jeres blogge, men det er så også, hvad det bli’r til. Måske bli’r det aldrig til mere – måske kommer der skrive-foto-tid igen.

Jeg har strikket babyveste til Storm, en baktus og et andet tørklæde til mig selv, en Mariushue til min svigerdatter og 5-6 karklude – også til mig selv.

Jeg strikker på et tæppe af lagerets gamle strømpegarn, en ny Skappelgenser til mig selv, Mariusvotter til min svigerdatter, og ærme nr 2 på Sprogø til min mand.

Ellers arbejder jeg – og restituerer.

Men jeg lever endnu

Ann

Skappel Sweater – Skappelgenser

Norge har lidt af en landeplage, Skappelgenseren.

Jeg forelskede mig i enkelheden, og i chancerne i den for at skjule en vis overvægt.

Jeg ku li slidsen og det lidt længere bagstykke.

Jeg syntes, at den egnede sig godt til den uld, jeg har fået af Vivi og noget mohair med silke, jeg havde liggende.

FAKTABOKS
Model: Skappelgenser
Designer: Maria og Martha Skappel og deres mor, Dorthe Skappel
Opskriften er håndskrevet på norsk og fotograferet ind på Marthas blog.

Garn: Ærøuld fra Vivi og Elan Silken Kydd 70% Super Kid Mohair og 30% Silke
Pinde: 7
Størrelse: Vægt: 362g, Bredde 60cm, Længde for: 60 cm, Længde bag: 70 cm
Garnforbrug: 250 g Ærøuld, 112 g Mohair og Silke
Fra lager: JA
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Super nem begynderstrik
Bemærkninger og ændringer: Den er komponeret med udgangspunkt i Skappelsweateren, strikkefastheden med mit garn, mine mål og mine ønsker.

Jeg har strikket ærmerne oppefra og ned, fordi jeg ville være sikker på, de ikke blev for lange og, fordi jeg var usikker på, om jeg havde mohair nok. Derfor har jeg også strikket begge ærmer på een gang siddende på sweateren. Ingen problemer i det på denne store sweater.
Jeg har strikket nogle vendepinde i nakken for at undgå, at den trækker op bagpå.
Halsudskæringen har jeg selv komponeret, fordi den oprindelige var for bred til mig.
Tilfredshed: Slidsen er blevet for lang, så den skal jeg lige forkorte lidt.
Jeg er lidt skuffet over, at jeg ikke kommer til at se lige så ung, frisk og slank ud, som dem jeg har set fotos af med sweateren på. Jeg havde håbet, at den ville skjule de mange kilo, der er løbet på det sidste halve års tid, men nej, den gik ikke. Derfor er den da også fotograferet på ginen
Den er blød og lækker, så den skal nok blive brugt (når jeg er alene i mørke)

Ann

Stribet yndlingstæppe

Hvor har jeg glædet mig til at vise jer dette mit yndlingstæppe.

På sommerferieturen sydpå havde jeg to strikkeprojekter med. Det ene var lacetæppet, som jeg strikkede på, når vi lå stille, og så dette tæppe, som jeg strikkede på, når vi kørte. Kørsel og strikning var lige-ud-ad-landevejen, så det passede fint sammen.

Der var lige tilpas variation i det, når der skulle vælges ny farve samtidig med, at det var nemt at gå til uden for store krav til min krøllede hjerne. Jeg skulle jo også følge med i skilte og trafik.
Det er strikket af farveskiftende strømpegarn – strikket i striber.

Kanterne er retstrikkede og syet på til sidst og efter at tæppet er vasket og blokket, for at sikre, at der ikke opstår de “bølger”, der nemt kommer, når man strikker retstrikkede kanter direkte på glatstrik.

Kanten er syet på ca 1 cm indenfor kanten af selve tæppet. Man kunne tro, at det ville medføre en tyk kant på det sted, men det er der slet ikke.

Tæppet er inspireret af en stola fra Kaffe Fassett og Brandon Mably’s fælles bog “Knitting with the Color Guys”

Lad os kalde tæppet en hyldest til Kaffe, som blev 75 år sidste fredag!

Det var svært at blokke, for selv uden kanter var det for stort til dobbeltsovesofaen i Slyngelstuen. Jeg måtte have armlæn og sider i brug

Her sidder jeg ofte i hjørnet og strikker med tæppet over mig. Tæppet er fjerlet at sidde med, og det varmer godt uden at blive for varmt. Det er faktisk enormt behageligt at “have på”.
Ryghynderne stammer fra en gammel sofa, som er skrottet. De er ombetrukket fra mørkeblåt til rød i en farve, der passer til både tæpper og puder.
Voila!

FAKTABOKS
Model: Multistribet sengetæppe
Designer: En blanding af mit eget og Kaffe Fassets/Brandon Mably’s stola fra bogen “Knitting with the color guys”
Garn: Regia, Design Line, Kaffe Fasset Random Stripe og Hand-dye Effect
Pinde: 3 (2½ til kanten)
Størrelse: 240 cm x 150 cm inkl kant og efter vask og blokning.
Garnforbrug: 1250 g
Fra lager: Delvist
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Det er jo lige ud ad landevejen, glatstrik og retstrik. Klog af skade fra det stribede puttetæppe til Storm har jeg sørget for, at der skiftes garn skiftevis i højre og venstre side og garnenderne er strikket med på de første masker på pinden. Det er ren dovenskab eller Kaffe Fassett-stil. Hvis jeg gad gøre det ordentligt, havde jeg strikkehæftet på vrangsiden. Det er pænere.
Kanten er syet på lige inden for kanten på det glatstrikkede.
Tilfredshed: Jeg er bare SÅ glad for det tæppe. Jeg elsker det, og bliver glad hver gang, jeg ser på det.

Ann

Strømper og sokker

Endnu en rapport fra UFO-bunken

Strømper til min bror, der igen i denne vinter skal løbe Vasaløb og har brug for lykkestrømper. De 3 par, jeg har strikket de sidste par år er slidt op. Arwetta Classic Multicolor ser altså så lækkert ud, når det ligger der i fed, men strikket op er det noget forvirrende, og fotografering gør det endnu værre.

Lårlange strømper til mig selv. De kan også bare gå op over støvlerne og åle der eller være knælange i ål som benvarmere med fødder.
Jeg er lidt skuffet over, at farverne ikke fungerer sammen, som jeg havde forestillet mig, men garnet er superlækkert.

Sokker i 6-ply. Dem er der brug for i dette års kolde vinter.

FAKTABOKS
Model: “You’re putting me on”
Designer: Judy Gibson
Opskriften er gratis og findes blandt andet i en form, hvor man udfylder masker, indtagninger, udtagninger og pinde efter et skema afhængigt af størrelse og strikkefasthed.
Garn: Min brors strømper: Arwetta Classic Multicolor,
De lårlange strømper: Shibui Sock,
6-ply sokkerne: Regia 6-ply, Kaffe Fasset, Landscape
Pinde: 2½, 3 og 3½
Størrelse: 42, 39 og 38
Garnforbrug: 100 gr til de korte og 200 gr til de lange
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Jeg strikker altid strømper fra tåen og op med begge strømper samtidigt v.hj.a. magic loop. Og jeg lukker altid strømperne af med Jeny’s surprisingly stretchy bind-off, så kanten er elastisk nok til at de kan tages på udenpå bukser eller bukkes ned over sko- eller støvlekanter.
Bemærkninger og ændringer: Jeg har taget lidt ud midt bagpå de lange sokker over læggen.
Tilfredshed: Det er ok – ingen jubelscener, men heller ingen græmmelse

(Og så har jeg også sendt et par ting til Japan , men det er jo foreløbigt hemmeligt)

Ann

Babytæppe med viftemønster

UFO’er? Dem tror vi ikke på her!

Derfor er jeg i fuld gang med at konvertere mine UFO’er til FO’er eller udslette dem.

Noget er strikket færdigt, andet venter stadig på at blive strikket færdigt, og endelig er nogle projekter pillet op. Der er jo ingen grund til at have dem til at ligge og grine af mig, når jeg alligevel aldrig vil strikke dem færdigt, vel?

Blokning

Dette barnevognstæppe skulle egentligt ha været til Storm, men jeg glemte, at søde tante Nina strikkede et til Birk, som Storm jo fint kunne arve – ikke mindst da tante Nina desværre aldrig nåede at se Storm.

Mønsteret efter alt for aggressiv blokning

Jeg har alligevel strikket det færdigt, så det kan bruges, når HVIS der skulle komme flere børnebørn Fik I den piger?

Mønsteret før blokning. Det er meget smukkere sådan.

Ja, ja, jeg ved godt, at et barnevognstæppe skal være hvidt eller pastelfarvet eller med sjove klare farver, men Mette elsker gråt, og så havde jeg lige dette garn liggende, der manglede et projekt.

Jeg prøver så vidt muligt for tiden at strikke fra mit monstrøse lager. Viftetæppet er strikket af Cascade 220 af rester fra Torbens Guernsey-sweater og andet Cascade 220, jeg havde liggende fra Eternity Scarf mm. Jeg havde ikke så meget af den lysegrå, som af de andre farver, så den placerede jeg i midten.

Jeg æææælsker Cascade 220, men efter at Slavi har lukket sin netbutik, kan det ikke længere købes i DK, men skal købes i f.eks. UK.

Diagrammet på min laptop

FAKTABOKS
Model: Fan Stitch Blanket fra bogen “60 Quick Baby Knits”.
Designer: Jacqueline van Dillen
Garn: Cascade 220 (100% Peruviansk Højlandsuld)
Pinde: 4
Størrelse: Inden vask og blokning: 70 x 105 cm
Efter vask og blokning: 100 x 120 cm.
Garnforbrug: Knapt 600 g
Fra lager: JA!
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Det strikkes efter diagram, og der er ikke ordopskrift på mønsteret. Der anvendes en blanding af laceteknik og patentstrik. Det er nemt at strikke og rimeligt nemt at memorere.
Kanten er i retstrik og er strikket samtidig med selve tæppet v.hj.a. gobelinstrik. Strikkefastheden er næsten ens mellem retstrik og viftemønstret. 
Bemærkninger og ændringer: Cascade 220 egner sig godt til dette tæppe, og det er lækkert at strikke med.
Jeg har nok fået blokket det for meget i bredden, så det skal nok vaskes igen og blokkes lidt mindre aggressivt.
Tilfredshed: Jeg kan rigtig godt lide viftemønsteret, men skal jeg strikke det igen, vil jeg måske vælge at prøve at strikke det ensfarvet.

Ann