100 % ren rå sød og struttende sundhed

Vi har tre æbletræer. Et stort flot gammelt Belle de Boskoop, et lille, men sundt Ingrid Marie og et stort gammelt æbletræ med et enormt væld af æbler af en indtil videre ukendt sort.

Kender du dette æble? Så vil jeg meget gerne høre om det.
Det er større end de fleste æblesorter, smager ikke af så meget og det bliver hurtigt lidt melet, men det er eminent at presse til rå æblesaft. Vi presser så mange vi orker af dem og nogle af vores Belle de Boskoop.
Vi spiser vores Ingrid Marie. Vi har stadig et lager af dem og Belle de Boskoop i flamingokasser i skuret.

Første gang, vi selv pressede æbler, var ved et arrangement i byen. Folk stod i lange køer med deres plasticposer fulde af æbler, der skulle presses, og der var kun to æblepressere. Man kunne ikke være bekendt at presse ret mange, så vi besluttede selv at købe en æblepresser, så vi i ro og mag og hen ad vejen kunne presse æblerne hjemme hos os selv.

Vi ville gerne have en lille kurvepresse, fordi den kunne dække vores relativt lille behov, og via nettet fandt vi et sted med et stort udvalg af forskellige typer og størrelser til en rimelig penge. Det lå i Ølgod, så vi futtede derned til den flinker unge mand, der solgte os en af de mindste kurvepressere og en kasse 1-liters plasticflasker.

Når man presser æbler til saft, bruger man alt på æblet - også skræl og kernehus, og man behøver ikke være alt for hysterisk med æblernes udseende. Det går fint at bruge nedfaldsæbler og en brun slagplet her og der, betyder ingenting. De skal dog skylles først.
Æbler skal kværnes før de bliver presset, for ellers får man ikke særligt meget saft ud af det. Man kan selvfølgelig købe en kværn, der er specielt beregnet til det, men den købte vi ikke, for vi ville i første omgang forsøge os med at bruge vores foodprocessor, dels for at undgå udgiften til en kværn, men også fordi en kværn er noget af et monstrum, der kan være temmelig uhåndterligt i det lille hjemmemosteri.

Det går fint med foodprocessoren. Selvfølgelig er det nok en lidt langsommere proces, fordi der ikke kan være så meget i den ad gangen, men vi er begjstrede for, at det kunne lade sig gøre, og at vi har sparet udgiften til den store kværn (indtil videre i hvert fald). Vi har også talt om muligheden af at bruge en kompostkværn, men det har vi ikke prøvet af endnu.

Ren, rå æblesaft uden sukker eller tilsætningsstoffer af nogen art, er en sødmefyldt himmelsk drik og sund, så det strutter! Man skulle måske tro, at sådan en rå saft vil være lidt halvsur, men det er den ikke - tværtimod. Den er overraskende sød. Vi fryser plastflaskerne ned straks de er fyldt, så vi undgår konserveringsmidler og vi hverken koger, søder eller på anden måde forarbejder saften. Der kan godt samle sig en ubetydelig mængde smuldr af æble på bunden af flaskerne, men det betyder ingenting. Man undgår det ved at sørge for, at nettet, man bruger i mostpresseren, holder tæt.

Saften kan drikkes ren, men den kan også blandes i smoothies sammen med andre frugter og grøntsager, og den kan bruges i sovser og sammenkogte retter - i rødkålen i stedet for gele og meget, meget andet. Saften fra især Belle de Boskoop-æblerne er så koncentreret, at den sagtens kan fortyndes med vand, før den drikkes.



Jeg har idag - desværre - taget hul på den sidste flaske æblesaft, der var i fryseren.

Vi fik ikke presset så meget i år. Det blev vel til 15-20 liter og det er slet, slet ikke nok.

Vi har lovet os selv, at vi til næste år vil begynde at presse noget før og presse noget mere.

Birk er helt vild med farmors æblesaft, så nu er Jacob og Mette også med på at komme og hjælpe til med presningen, så de kan få noget med hjem til fryseren.

Til næste år vil vi fortælle vores venner og naboer, at vi har mostpressen, så de kan komme og presse deres egne æbler, hvis de har lyst.