lørdag den 26. februar 2011

Surt show……

Moderne-asymmetri

Jeg har strikket en sweater med moderne asymmetri på ærmerne. Det ene ærme er længere og bredere end det andet…………….
Smart ikke?

To-uens-ærmer

Nu er det nemmere at se, ik’? Selvom jeg allerede var begyndt at trævle op………og siden måtte fortsætte……..

Trævlet-op-til-armhulen---4

………til armhulen…………godt 4 nøgler – og nogle dage -  spildt.

Jeg skulle lige til at strikke ribben for neden på ærmet, men ville lige se, om det passede 100% med det andet ærme eller, om der lige skulle strikkes en pind eller to for at få den eksakt samme længde, da jeg opdagede, at noget ikke heeelt var, som det skulle være.

Jeg fattede simpelthen ikke, hvad der var sket. Jeg havde jo taget ud på hver 6. pind 32 gange, som jeg skulle. Jeg kunne ikke regne den ud, indtil jeg begyndte at trævle op, og det viste sig, at der var nøjagtig 8 pinde mellem hver indtagning hele vejen op til armhulen.

Hvordan det har kunnet lade sig gøre, forstår jeg simpelthen ikke. Jeg har talt 6. pinde hver eneste gang, men 8, det er, hvad der er imellem.

Det sidste ærme her er strikket over flere dage og alligevel er der nøjagtig 8 pinde mellem alle indtagningerne!!!???

Elementary, dear Watson, elementary!

Ja, ja, det er elementær begynderteknik, men af mærkelige uransaglige grunde, er det lykkes mig, at begå en fejl igen og igen og igen 32 gange efter hinanden. Konsekvent.

Om igen. 100 millioner halvpatentpinde om igen. Men jeg har jo heller ikke en masse projekter, der ligger og venter med længsel på, at jeg bliver færdig, så skidt med det.

Nu sætter jeg en rækkemarkør for hver 2. pind på bedste begyndermaner.
Så vil jeg da virkelig håbe, at det bliver rigtigt denne gang, men jeg kan jo ikke være sikker, for jeg aner simpelthen ikke, hvordan det er gået til.

Spændende, ikke?   :-/

GOD SØNDADADA!

Ann

14 kommentarer:

Fru Kahr sagde ...

ÆV!

Madam Munch sagde ...

OP med humøret Ann. Når jeg har strikket forkert og skal trævle op, prøver jeg at spørge mig selv, om jeg hyggede med at strikke det, som skal trævles op. Hvis jeg får et positivt svar, vil jeg ikke ærgre mig, for så hygger mig jo dobbelt, når det skal strikkes om.
Jeg har selv en bolero/vest liggende, som skal trævles op, den er bare alt for lille, selv om jeg fulgte opskriften til punkt og prikke, og jeg har haft kontakt til Else Schellerup,som har designet den. Hendes forklaring er at den model, som jeg prøvede i Rødding, var strikket meget løst. Men 1 cm er vel stadig 1 cm løst eller ej. Men jeg strikker en ny model.

Angelikas quilts and knits sagde ...

ØV !!! Op på hesten igen ;-)

mona sagde ...

Nej, hvor irriterende!! - det ere helt klart strikkespøgelset, som har været på færde her - Patentstrikkespøgelset - det værste af dem alle-
God søndag til dig også.

Ann sagde ...

Bodil, det er et bestillingsarbejde........

K. Gammelby sagde ...

ØV! Nogle gange kommer man vist til at slå autopiloten til, når man strikker - og så går det galt. Ærgeligt at skulle trævle op! Men god søndag alligevel.
Kh Karen

Strikkeglæde sagde ...

Rigtigt surt - dte har jeg også prøvet, min fejl har nogen gange været opstået af at jeg har kigget på en anden model og så er det skiftet fra 6. til 8. pind inde hovedet.

Men surt er det.

Ann sagde ...

Det er jo det, der er så mærkeligt. Jeg havde ikke slået automatpiloten til. Problemet er, at jeg troede, at jeg kunne tælle pindene på strikketøjet, men det har jo så vist sig, at det kunne jeg ikke. Det er noget med det patentstrik, jeg strikker, som jeg åbenbart ikke kan finde ud af at tælle, så nu må jeg tælle hver pind, når jeg har strikket den, og sætte et mærke. Jeg skal ha købt mig sådan et tælleapparat, som bare kræver et tryk på en knap for at tælle - en elektrisk kugleramme.

Strikkeheksen sagde ...

Det er jo simpelthen en ren gyser, Ann, når du slet ikke ved, hvordan det er gået til - jeg krydser fingre for, at det lykkes i 2. runde :-)

Det er så mærkeligt - jeg har f.eks. lige strikket 3 Camomille sjaler uden overhovedet at lægge mærke til, at der er fejl i opskriften - nogle gange er det fint, bare at strikke derudaf - sådan som man nu synes, det skal være ;-)

Ann sagde ...

Ja, Lene, jeg tænkte på dig, da der begyndte at være snak om fejl i blondekanten......det havde du jo ikke snakket om! ;-)

Berit sagde ...

Ej, hvor ærgeligt. Synes også at jeg laver mærkelige og dumme fejl i al mit strikketøj for tiden. Så må der trevles og og strikkes én gang til. Men egentligt synes jeg jo også, som dig, at tiden kunne have været brugt på alle de andre projekter.

Håber, det lykkes i 2. omgang.

Madam Munch sagde ...

Jeg er også lige gået i gang med Camomille, gad vide om jeg finder fejlen i blondekanten...

Gitte sagde ...

Det er da mærkeligt hvordan det kan lade sig gøre!!! Du må have blundet lidt mellem pind 5 og 7 ;-) - hver gang.....

Der er ikke andet at gøre end at trævle op og så starte igen....

Karin sagde ...

Hvor ærgerligt med den patentstrikkede. Den bliver ellers rigtig fin.