Julens kreative åre

Så er det ved at være slut med disse daglige indlæg om de julegaver, jeg fik strikket op til jul.

Min juleferie er også ved at være slut, og arbejdet kalder igen. Så bliver der nok lidt mere stille igen her på bloggen.

I skal lige se, at der - i pauserne mellem måltiderne og nødde-småkage-konfektgnaskningen – også blev strikket her i julen

Mette havde taget sin strikkemaskine med og fik strikket en lille babybluse til det nyeste skud på stammen – Ingeborg.

Mette fik en strikkemaskine i fødselsdagsgave af sin mand (lykkeligvis min søn) for 1½ år siden. Jeg hjalp ham med at købe den, og jeg fandt samtidig selv en gammel billig brugt maskine.
Jeg strikkede en smule på maskine som teenager, men det hele var glemt, så jeg var det første år på en del begynderkurser. Mette var med på det ene. Det var hyggeligt.
Det var tydeligt, at vi griber det meget forskelligt an.
Jeg følger kurset til punkt og prikke og strikker mappevis af strikkeopgaveprøver.
Mette eksperimenterer og får inspiration og ideer, som hun frygtløst kaster sig ud i at realisere. Alle de der læreren-siger-vi-skal-strikke-nogen-bestemte-strikkeopgaver strikkeprøver har Mette ikke tålmodighed til at gennemgå, og jeg tror også hendes lyst til at fortsætte sin maskinkarriere ville dø af kedsomhed og begrænsning, hvis hyn blev tvunget til det.

Så blev jeg inviteret med på et kursus i Netmaskerne, som jeg godt kunne se nok var for avanceret og frit kreativt for mig, men jeg kunne også se, at det sandsynligvis lige var noget for Mette.

Det var det. Det fik virkelig prikket hul på hendes muligheder for at bruge sin kreativitet på strikkemaskinen.

Her i julen arbejdede hun videre med sine kreationer.

Hun er spændende på den måde, at hun ikke strikker ret meget på den måde, vi andre gør: Vi finder en opskrift, noget garn, der passer til og så strikker vi derudaf slavisk efter opskriften.
Mette er ligesom brombassen, som ikke kan flyve, men den ved det ikke, så den flyver bare.

Hun har haft sin strikkemaskine i 1½ år, og hun har strikket seriøst på den i godt ½ år, og nu strikker hun de her mønstre, som man altså ikke bare kan strikke på en maskine.
Nu er hun så også blevet et aktivt medlem af Netmaskerne. Det kan man jo godt forstå, og jeg hørte lige igår fra et fremtrædende medlem af gruppen, at de er lige så imponerede, som jeg er.

Mettes kreativitet udi tekstilerne er ikke ny. Hun var engang designerspire og har i mange år designet og syet på livet løs – i stof.
I husker vel Farmorjakken til mig?

Her er hendes kreation af en brudekjole til sig selv, som hun lavede sammen med Christina de sidste 2 uger før brylluppet! 

At designe og påføre sig sådan en kjole kræver mod og kreativ frihed.
Det er snart 10 år siden – som tiden dog går……..
Gommen holder vi som sagt lige lidt udenfor, men han skulle alligevel med med de flotte røde sko. Jakkesættet har også en lille diskret rød stribe.

Mette har ikke alle de begrænsninger, som jeg har overfor den kreative proces.
Når jeg skal tænke designkreativt, støder mine tanker hele tiden panden mod den ene betonmur af konservatisme og begrænsning efter den anden og vender fyldt med blå mærker tilbage med bevidstheden om, at det kan jeg altså ikke. Jo, jeg kan godt tegne og beregne noget meget konkret og matematisk og sætte sikre farver sammen, men finde på helt nye måder at gøre tingene på endsige sætte farver sammen på en ny eller mere modig måde, nej, det kan (eller tør?) jeg ikke. 

Mon det er alle de tegnetimer i skolen, hvor man skulle tegne nøjagtigt det, læreren sagde, der sammen med, at jeg valgte at gå den naturvideskabelige vej, har gjort min kunstneriske åre så firkantet, begrænset og konform?
Mon kreativiteten sidder derinde i et bur og rusker i tremmerne, og det så “bare” er et spørgsmål om at finde en vej til at slippe den fri eller spærrer generne mon vejen?

Mettes skabercenter sidder ikke fængslet. Hun danser legende rundt på maskinen og skaber helt nye mønstre og strikkemåder, og hun sætter farver sammen på en utraditionel og meget modig måde.

Jeg har lært meget teknik på de kurser, jeg har deltaget i, men jeg kommer ikke rigtigt nogen vegne strikkemæssigt.
Gu ve, om der findes et kursus, der hedder “Slip din indre kunstneriske frihed ud af fængslet”?.

Det var godt, hun fik den maskine.

Man må ikke prale (ret meget) af sine børn, men svigerbørnenes talenter kan jo ikke godskrives een selv på nogen måde, så dem må man rose alt det, man vil, så det gør jeg så. 

*

I går var jeg til Store Strikkesøndag på Kvindemuseet i Århus.
Det var i år arrangeret af Tøndering Strik, som ejes af Charlotte Tøndering, som har overtaget Isagers butik i Graven.
 
Der var workshops med Marianne Isager, Helga Isager, Charlotte Tøndering, Lone Gissel og foredrag af Annette Danielsen.
Her er det Helga Isager, Amimono, der fortæller om sine designs og demonstrerer de teknikker, hun bruger.

Marianne Isager kom med sine allersidste og for nogles vedkommende endnu ikke helt færdigafpudsede ideer og teknikker, som vi forsøgte os med på pindene.

Charlotte Tøndering viste knudeteknikker, videreudviklede teknikker med det japanske rustfrie stålgarn, som nu endelig kan fås i butikken, og jeg fik prøvet noget af hendes nye japanske ito-garn. Jeg prøvede mig også med japanske bieseteknikker til valkning mm.

Lone Gissel, der som de andre er en del af Isagergruppen og som har designet den hæklede kjole i bogen No.1, no. 2, no.3…, lærte mig om formler på hæklegrundteknikker.

Det var i år omend endnu mere inspirerende end sidste år.

Maden var igen formidabel og omgivelserne på Kvindemuseet er meget stemningsfulde.

Vi var de 60, der er plads til, men efterspørgslen har været så stor, at der bliver endnu en Strikkesøndag om 14 dage den 23.
Der er endnu få ledige pladser, som kan bestilles på strik@toendering.dk  eller tlf. 88 42 08 70

Ann