søndag den 9. januar 2011

Johnny Boy

Johnny-Boy-forfra

Ja, det hedder den altså, denne klassiske sweatermodel.

Mette sagde, at den maskinstrikkede bluse i Arwetta strømpegarn, jeg strikkede til Birk i sommer, var god, men halsudskæringen var for stor, så da jeg ligger inde med tonsvis af strømpegarn, gik jeg i krig med denne sweater til ham – dog i håndstrik.

Johnny-Boy,-foldet

Der er jo ikke så mange ben i denne model, men den har en sjov ekstra aflukningskant i halsen.
Man tager masker op fra vrangsiden i den første aflukningskant og lukker af igen. Jeg syn’s den er meget sjov og jeg vil da bruge den igen ved passende lejlighed.

Johnny-Boy,-halskanten

Halsudskæringen er i hvert fald ikke for stor, og da opskriften manglede at indføre et knaphul i halsens ribkant ved skulderen, og jeg ikke lige var opmærksom på det, har jeg ladet den forblive uden.
Halsen sidder da vist meget godt, selvom den knap ikke er der, og en knap mindre at knappe gør jo ikke noget, og så bliver han ikke kvalt i den starmme hals, så alt i alt er det vist meget godt, at den knap blev udeladt.
Knapperne er lidt store, men jeg havde ikke tid til at købe nye, og det var, hvad jeg havde på lager, som kunne passe nogenlunde i farven.

FAKTABOKS
Model:
Johnny Boy.
Designer: Ukendt for Berocco Yarn
Garn: Drops Fabel Superwash strømpegarn, 75% superwash uld, 25%polyamid
Pinde: KnitPro 2½ og 3
Størrelse: 4 år. Passer fint en stor 2½-årig
Garnforbrug: Jeg fik vist ikke lige vejet den, men jeg vil tro, der er brugt ca 175 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Som sagt mangler der i opskriften knaphul i halskanten, og opskriften er ikke den mest detaljerede
Tilfredshed: Strømpegarn er altså en lækker kvalitet til børn. Den er vist ok.

Ann

5 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Sig mig lige en gang, Ann, har du ikke sat total turbo på strikkepindenem her ved årets start? Jeg synes du sprøjter indlæg og strik ud, så en anden en slet ikke kan følge med ;-)

Jeg hænger dog på det bedste jeg har lært og du har jo som sædvanlig lavet en række lækre ting - trøjen til Birk er rigtig skøn, ligeså alle de fine små veste :-)

SMS-vanterne er jo direkte geniale - den opskrift må jeg vist se at få fingre i :-)

Unknown sagde ...

Jeg har fulgt med på din blog i en uges tid og er vildt imponeret over dit flotte strik og ikke mindst imponeret over mængden. Meget inspirerende. Tak for det.

Irene sagde ...

Igen igen en superflot trøje til Birk:-) Hvor er det en god idé at strikke af strømpegarn. For det første bliver det en lidt tyndere trøje og for det andet er der den fordel, at den kan vaskes ved 40 grader. Det vil jeg tænke på næste gang jeg strikker til børnebørnene.

Lin sagde ...

Der har vaeret fart paa skal jeg love for. Den troeje har da kun taget dig en to-tre dage. Hold op hvor gaar det staerkt. Endnu en laekkerbisken er hoppet af dine pinde. Pragtfulde farver og et meget skaegt navn paa modellen hihi. God idé med det stroempegarn, saa er man da sikker paa at den kan holde til en god vask, og saa gaar der ikke saa let hul paa albuerne.

Ann sagde ...

Rolig nu!
Alt det, jeg har vist frem siden jul er strikket i november og december som julegaver! Jeg havde travlt, det er rigtigt, men det er altså ikke strikket i denne uge. Jeg har jo ikke kunnet vise det løbende, da jeg strikkede det, fordi der er halvstore og store gryder med meget store ører - eller øjne -, der kigger med her.
Nu er strikketempoet mere normalt igen, og snart bliver der atter mere ro her på bloggen :-)