Messetur

Min mand skulle ha været til møde i Fredericia igår, så det passede jo som fod i hose, at jeg så tog med til messe.
Mødet blev aflyst, men min søde mand iklædte sig i stedet sit kamera, sadlede bilen og inviterede fruen med til først Kolding, for der holdt BC-garn lagersalg.

Fik strikket ryggen færdig på Nicolais sømandssweater på vejen derned.

“Det ta’r kun højst et kvarter, skat! Jeg skal kun lige se, hvad de egentlig har på det lager!” sagde jeg beroligende til min mand, som var i tvivl om han skulle køre ind til Kolding en tur eller holde sig i nærheden.

“Så lufter jeg hunden imens” sagde han.

*********************

Mit garnlager er rigeligt stort og ingen penge har jeg nok af, så jeg havde aftalt med frk. Selvdisciplin, at det naturligvis skulle være MINIMALT (!!!), hvad jeg eventuelt skulle hjemtage idag.

Sådan helt småt er BC-garns lager altså ikke, men 10-15 minutter skulle jeg jo nok kunne spurte igennem det på, og kurv behøvede jeg jo ikke. Skulle jeg falde over et enkelt nøgle eller to, kunne jeg jo godt ha det i hånden.
Jeg startede med at se på supersoft, merino og blandinger af forskellig type, der var sat 10% ned. Lækkert, men ikke noget jeg stod og skulle bruge lige nu.

Hylde op og hylde ned gik det, og længere og længere ind på lageret kom jeg. 
Langt inde på lageret stod der så  –40% og enkelte hylder med –50%.
Tjahhh, tænkte jeg. Det er da udsalgspriser, der vil noget, men jeg skal jo (nok) ikke bruge noget af det.

Allerbagest i det bageste lagerlokale så jeg så dette
 
Jeg så straks mine gamle slidt grimme spisestuestolehynder beklædt med dette garn. De 5 % nylon gør det meget velegnet til at lade sig slide af diverse bagdele i mit hjem, og måske kan der blive nogle pæne dækkeservietter af det også. Knapt 2 kg er der.
Haps, det tog jeg. – 50 %!! Det ville nærmest koste penge at lade være!

På en hylde i nærheden så jeg et enkelt lille cone lækker grå babyalpaca stærkt nedsat. Det kan jeg jo altid bruge. Det snuppede jeg så også lige.

SÅ måtte jeg jo finde mig en kurv, ik’?

Nu var der jo så gået hul på bylden, om man så må sige. Jeg var nået ned i området for store prisnedsættelser, og kurven var jo halvtom, så ned røg den ene pose med 10 nøgler dit og dat efter den anden.

MEN SÅ kom frk. Selvdisciplin løbende, satte resolut et ben ind foran mig og sagde: “Ja, ja, du har taget billigt og lækkert alpaca, fordi du vil strikke benvarmere til pigerne, men behøver du købe 20 nøgler til 2 par benvarmere til 2 små piger på 5 og 7 år????????”

Nåh, nej, det var måske lidt i overkanten. Så tilbage igen, op og ned langs hylderne til alpacaen, hvor jeg lagde poserne tilbage og tog i stedet 4 nøgler lyserød og 4 nøgler lilla.
Frk. Selvdisciplin gjorde opmærksom på, at det måske også var noget i overkanten, men bar over med det.

Nu holdt frk Selvdisciplin sig lige i nærheden, så hver gang, der røg posevis af enormt lækkert garn ud i hænderne eller helt ned i kurven, spurgte hun – mens hun så mig meget fast i øjnene –: “Hvad har du præcis tænkt dig at strikke af det? Har du ikke allerede købt andet og næsten ligeså lækkert garn til det projekt? Mon du vil komme til at strikke det projekt indenfor de nærmeste 1-2-3 år? Skal du mon ikke lige vente med at købe det garn til du har en rigtig, rigtig god grund til det - og flere penge på kontoen?” 
Hun er hård – men retfærdig, hende frk. Selvdisciplin.

Pyha! Jeg siger jer! Det er svært at efterlade så meget lækkert garn ensomt tilbage på hylderne.

Efter betaling (hvordan kunne det alligevel blive til så mange penge??? Det var jo sååååå billigt!), nåede jeg efter ca 3 kvarter ud til bilen.

Det var da godt, at min mand havde taget sin i-Pod med. Da jeg kom tilbage, sad han dybt koncentreret om en podcast af et radioprogram, han ikke havde fået hørt, da det var i radioen. Han nåede til sin ærgrelse ikke at høre det færdigt :-).

Man bliver altså sulten af sådan en anstrengende tur op og ned ad hyldegange, så vi tog til Fredericia centrum og fandt Katia - en hyggelig restaurant med bøger på hylderne og alle mulige blade i en kurv. Bøgerne var aldeles uinteressante og var tydeligvis købt i metermål for at gi atmosfære – ikke for at blive læst. På et par af hylderne stod de med forkanten udaf!?! Kurven - til gengæld - indeholdt alle mulige blade for enhver smag. Min mand hapsede National Geaographic og jeg kastede mig over et dameblad med en gammel artikel om Anne Dorthe Tanderup.
Vi bestilte fiskefrokosttallerkenen.
Bortset fra, at den røgede ørred smagte af brakvand, så vi ikke kunne spise den (et ikke sjældent fænomen ved dambrugsfisk), var rejer, laks, salat og brød fint og prisen var absolut spiselig. Kaffen var perfekt og rigelig.
Vi hyggede os enormt og vendte mætte og med ny energi næsen mod messehallerne, hvor jeg blev sat af, hvorefter min mand og hund drog videre med bil og kamera.

Jeg gik direkte til Bente Geils strikkecafe, som Helle og Birgit passede på det tidspunkt. Tak for jeres imødekommende venlighed og snak.
Med udgangspunkt i caffeen tog jeg ture rundt i krealand. Når det blev for meget og for varmt, vendte jeg tilbage til min vandflaske og en stol i caffeen.

De mange mennesker, varmen, omfanget og uoverskueligheden gjorde frk. Selvdisciplin overflødig. Jeg kan simpelthen ikke samle mig i sådan et virvar af stande og mennesker, godt og skidt, for lidt plads, asen og masen, og min begrænsede energi, så jeg købte stort set kun det, der stod på min liste i forvejen.

F.eks. Mayflowers strømpegarn til strømper og baktusser til jul,  
farveblyanter til at farvelægge mine ideer i logbogen og Drops Silketweed til at supplere mine Isager brødkurvs- og mellemlægsservietter.
 
Dog fandt jeg dette skønne håndfarvede strømpegarn

Fra KH Tekstil Design
Det køb var ikke ligefrem planlagt, men jeg er rigtig glad for, at jeg så det og købte det.

Det samme gælder dette Bente Geil kit
Jeg burde ikke, for jeg har sååå mange projekter på bedding, men jeg ku’ ikke la’ vær’. Den er altså genial, den Håndevending, som i en håndevending kan vendes, så den skifter karakter.
Jeg var i tvivl, om jeg skulle købe ren uld eller uld-bomuld til den, og jeg er stadig i tvivl, selvom jeg kom hjem med uld-bomuld.

Jeg kom også hjem med en hel regnskov af papir

af gratis blade, visitkort og brochurer i alle afskygninger og et par småhæfter fra Jytte Slente hos BC-garn og Bente Geils tips, kaldet Overspringshandlinger. Jeg har ikke deltaget i hendes workshops, så jeg måtte jo selv købe hendes gode tips ;-)
Hendes gratisopskrifter er også deri.

Bemærk bagest på bordet ligger fruens grundige forberedelser på messebesøget: Udprintet oversigt over hallerne med afmærkning af de interessante stande og bemærkninger til standene skrevet på turen rundt i hallerne.
Så deeeet……….

Jeg oplevede i øvrigt noget pudsigt.
Mange gange i løbet af dagen både i Kolding og Fredericia mødte der mig intense blikke og sigende smil fra flere forksellige søde, men for mig ukendte kvinder.
Den slags gør mig altid enormt glad. YES! Vi er alle et stort fællesskab og vi vil hinanden det godt…….. men jeg bliver så hurtigt lidt usikker, for jeg husker dårligt og tænk, hvis der var nogen, jeg egentlig kender, men ikke kan huske……
Men det viste sig hver gang, når de så talte til mig, at det ikke var kvinder, jeg kendte, men kvinder der var faldet for min halskæde eller min kjole!!!

Sese, sese!

Kjolen var en grågrøn ballonkjoleagtig kjole af designeren Mette Jensen (nr 2 af de viste på hendes side).

Halskæden viser jeg her. 

Jeg købte den i 2009 i Duddines Vævestue på Fur.
Det er en del af hendes Fair Trade handel med unge mennesker i Nepal, der laver disse halskæder. Ud over, at Duddines Vævestue er et fascinerende sted med Vævemuseum, workshops og massevis af garn, eksperimenterer hun med mange sjove og mærkelige former for garn. Garn lavet på mælk, soya, brændenælder, bambus og meget andet.
Herunder et eksempel på brændenældegarn købt hos Duddine

Garnet ligger i øvrigt i et fad og en kop lavet af en sød keramiker i Lønstrup, Marco Friis.

Efter 1½ time var jeg fææærdig og drog mod udgangen med min lille trækvogn fuld af inspiration og en smule garn.
Min mand havde hygget sig med kameraet.

Så mange laaaange udredninger bare for at forsøge at forsvare noget, der ikke kan forsvares:

JEG HAR IGEN KØBT FOR MEGET FOR FOR MEGET!!

Frk. Selvdisciplin knoklede for at tale mig til fornuft, og havde hun ikke været med, var det blevet til meget, meget, MEGET mere garn og ting og sager og keramik og smykker og hobbyartikler, men jeg må overveje at undersøge, om der findes afvænningsklinikker for strikkere og bloggere, der bruger for mange penge og for meget tid på at købe og blogge i stedet for

AT STRIKKE ……….for pokker…..er det ikke det, det hele handler om???

Ann