søndag den 31. oktober 2010

Messetur

Min mand skulle ha været til møde i Fredericia igår, så det passede jo som fod i hose, at jeg så tog med til messe.
Mødet blev aflyst, men min søde mand iklædte sig i stedet sit kamera, sadlede bilen og inviterede fruen med til først Kolding, for der holdt BC-garn lagersalg.

Fik strikket ryggen færdig på Nicolais sømandssweater på vejen derned.
Nicolais-sømandssweater,-ry

“Det ta’r kun højst et kvarter, skat! Jeg skal kun lige se, hvad de egentlig har på det lager!” sagde jeg beroligende til min mand, som var i tvivl om han skulle køre ind til Kolding en tur eller holde sig i nærheden.

“Så lufter jeg hunden imens” sagde han.

*********************

Mit garnlager er rigeligt stort og ingen penge har jeg nok af, så jeg havde aftalt med frk. Selvdisciplin, at det naturligvis skulle være MINIMALT (!!!), hvad jeg eventuelt skulle hjemtage idag.

Sådan helt småt er BC-garns lager altså ikke, men 10-15 minutter skulle jeg jo nok kunne spurte igennem det på, og kurv behøvede jeg jo ikke. Skulle jeg falde over et enkelt nøgle eller to, kunne jeg jo godt ha det i hånden.
Jeg startede med at se på supersoft, merino og blandinger af forskellig type, der var sat 10% ned. Lækkert, men ikke noget jeg stod og skulle bruge lige nu.

Hylde op og hylde ned gik det, og længere og længere ind på lageret kom jeg. 
Langt inde på lageret stod der så  –40% og enkelte hylder med –50%.
Tjahhh, tænkte jeg. Det er da udsalgspriser, der vil noget, men jeg skal jo (nok) ikke bruge noget af det.

Allerbagest i det bageste lagerlokale så jeg så dette
95%-bomuld,-5%-nylon 
Jeg så straks mine gamle slidt grimme spisestuestolehynder beklædt med dette garn. De 5 % nylon gør det meget velegnet til at lade sig slide af diverse bagdele i mit hjem, og måske kan der blive nogle pæne dækkeservietter af det også. Knapt 2 kg er der.
Haps, det tog jeg. – 50 %!! Det ville nærmest koste penge at lade være!

På en hylde i nærheden så jeg et enkelt lille cone lækker grå babyalpaca stærkt nedsat. Det kan jeg jo altid bruge. Det snuppede jeg så også lige.

SÅ måtte jeg jo finde mig en kurv, ik’?

Nu var der jo så gået hul på bylden, om man så må sige. Jeg var nået ned i området for store prisnedsættelser, og kurven var jo halvtom, så ned røg den ene pose med 10 nøgler dit og dat efter den anden.

MEN SÅ kom frk. Selvdisciplin løbende, satte resolut et ben ind foran mig og sagde: “Ja, ja, du har taget billigt og lækkert alpaca, fordi du vil strikke benvarmere til pigerne, men behøver du købe 20 nøgler til 2 par benvarmere til 2 små piger på 5 og 7 år????????”

Nåh, nej, det var måske lidt i overkanten. Så tilbage igen, op og ned langs hylderne til alpacaen, hvor jeg lagde poserne tilbage og tog i stedet 4 nøgler lyserød og 4 nøgler lilla.
Frk. Selvdisciplin gjorde opmærksom på, at det måske også var noget i overkanten, men bar over med det.
Babyalpaca,-alpaca-og-super

Nu holdt frk Selvdisciplin sig lige i nærheden, så hver gang, der røg posevis af enormt lækkert garn ud i hænderne eller helt ned i kurven, spurgte hun – mens hun så mig meget fast i øjnene –: “Hvad har du præcis tænkt dig at strikke af det? Har du ikke allerede købt andet og næsten ligeså lækkert garn til det projekt? Mon du vil komme til at strikke det projekt indenfor de nærmeste 1-2-3 år? Skal du mon ikke lige vente med at købe det garn til du har en rigtig, rigtig god grund til det - og flere penge på kontoen?” 
Hun er hård – men retfærdig, hende frk. Selvdisciplin.

Pyha! Jeg siger jer! Det er svært at efterlade så meget lækkert garn ensomt tilbage på hylderne.

Efter betaling (hvordan kunne det alligevel blive til så mange penge??? Det var jo sååååå billigt!), nåede jeg efter ca 3 kvarter ud til bilen.

Det var da godt, at min mand havde taget sin i-Pod med. Da jeg kom tilbage, sad han dybt koncentreret om en podcast af et radioprogram, han ikke havde fået hørt, da det var i radioen. Han nåede til sin ærgrelse ikke at høre det færdigt :-).

Man bliver altså sulten af sådan en anstrengende tur op og ned ad hyldegange, så vi tog til Fredericia centrum og fandt Katia - en hyggelig restaurant med bøger på hylderne og alle mulige blade i en kurv. Bøgerne var aldeles uinteressante og var tydeligvis købt i metermål for at gi atmosfære – ikke for at blive læst. På et par af hylderne stod de med forkanten udaf!?! Kurven - til gengæld - indeholdt alle mulige blade for enhver smag. Min mand hapsede National Geaographic og jeg kastede mig over et dameblad med en gammel artikel om Anne Dorthe Tanderup.
Vi bestilte fiskefrokosttallerkenen.
Bortset fra, at den røgede ørred smagte af brakvand, så vi ikke kunne spise den (et ikke sjældent fænomen ved dambrugsfisk), var rejer, laks, salat og brød fint og prisen var absolut spiselig. Kaffen var perfekt og rigelig.
Vi hyggede os enormt og vendte mætte og med ny energi næsen mod messehallerne, hvor jeg blev sat af, hvorefter min mand og hund drog videre med bil og kamera.

Jeg gik direkte til Bente Geils strikkecafe, som Helle og Birgit passede på det tidspunkt. Tak for jeres imødekommende venlighed og snak.
Med udgangspunkt i caffeen tog jeg ture rundt i krealand. Når det blev for meget og for varmt, vendte jeg tilbage til min vandflaske og en stol i caffeen.

De mange mennesker, varmen, omfanget og uoverskueligheden gjorde frk. Selvdisciplin overflødig. Jeg kan simpelthen ikke samle mig i sådan et virvar af stande og mennesker, godt og skidt, for lidt plads, asen og masen, og min begrænsede energi, så jeg købte stort set kun det, der stod på min liste i forvejen.

F.eks. Mayflowers strømpegarn til strømper og baktusser til jul,Mayflower-strømpegarn  
farveblyanter til at farvelægge mine ideer i logbogen og Drops Silketweed til at supplere mine Isager brødkurvs- og mellemlægsservietter.
 Silketweed-og-farveblyanter
Dog fandt jeg dette skønne håndfarvede strømpegarn
Håndfarvet-strømpegarn,-KH-
Fra KH Tekstil Design
Det køb var ikke ligefrem planlagt, men jeg er rigtig glad for, at jeg så det og købte det.

Det samme gælder dette Bente Geil kitHåndevending,-Bente-Geil,-k
Jeg burde ikke, for jeg har sååå mange projekter på bedding, men jeg ku’ ikke la’ vær’. Den er altså genial, den Håndevending, som i en håndevending kan vendes, så den skifter karakter.
Jeg var i tvivl, om jeg skulle købe ren uld eller uld-bomuld til den, og jeg er stadig i tvivl, selvom jeg kom hjem med uld-bomuld.

Jeg kom også hjem med en hel regnskov af papir
Papirmat-fra-Messen-2010
af gratis blade, visitkort og brochurer i alle afskygninger og et par småhæfter fra Jytte Slente hos BC-garn og Bente Geils tips, kaldet Overspringshandlinger. Jeg har ikke deltaget i hendes workshops, så jeg måtte jo selv købe hendes gode tips ;-)
Hendes gratisopskrifter er også deri.

Bemærk bagest på bordet ligger fruens grundige forberedelser på messebesøget: Udprintet oversigt over hallerne med afmærkning af de interessante stande og bemærkninger til standene skrevet på turen rundt i hallerne.
Så deeeet……….

Jeg oplevede i øvrigt noget pudsigt.
Mange gange i løbet af dagen både i Kolding og Fredericia mødte der mig intense blikke og sigende smil fra flere forksellige søde, men for mig ukendte kvinder.
Den slags gør mig altid enormt glad. YES! Vi er alle et stort fællesskab og vi vil hinanden det godt…….. men jeg bliver så hurtigt lidt usikker, for jeg husker dårligt og tænk, hvis der var nogen, jeg egentlig kender, men ikke kan huske……
Men det viste sig hver gang, når de så talte til mig, at det ikke var kvinder, jeg kendte, men kvinder der var faldet for min halskæde eller min kjole!!!

Sese, sese!

Kjolen var en grågrøn ballonkjoleagtig kjole af designeren Mette Jensen (nr 2 af de viste på hendes side).

Halskæden viser jeg her. 
Halskæde-fra-Nepal,-lysnet
Jeg købte den i 2009 i Duddines Vævestue på Fur.
Det er en del af hendes Fair Trade handel med unge mennesker i Nepal, der laver disse halskæder. Ud over, at Duddines Vævestue er et fascinerende sted med Vævemuseum, workshops og massevis af garn, eksperimenterer hun med mange sjove og mærkelige former for garn. Garn lavet på mælk, soya, brændenælder, bambus og meget andet.
Herunder et eksempel på brændenældegarn købt hos Duddine
Brændenældegarn
Garnet ligger i øvrigt i et fad og en kop lavet af en sød keramiker i Lønstrup, Marco Friis.

Efter 1½ time var jeg fææærdig og drog mod udgangen med min lille trækvogn fuld af inspiration og en smule garn.
Min mand havde hygget sig med kameraet.

Så mange laaaange udredninger bare for at forsøge at forsvare noget, der ikke kan forsvares:

JEG HAR IGEN KØBT FOR MEGET FOR FOR MEGET!!

Frk. Selvdisciplin knoklede for at tale mig til fornuft, og havde hun ikke været med, var det blevet til meget, meget, MEGET mere garn og ting og sager og keramik og smykker og hobbyartikler, men jeg må overveje at undersøge, om der findes afvænningsklinikker for strikkere og bloggere, der bruger for mange penge og for meget tid på at købe og blogge i stedet for

AT STRIKKE ……….for pokker…..er det ikke det, det hele handler om???

Ann

21 kommentarer:

Anita Tørmoen sagde ...

Du fortjener sikkert hver garnstump du handlet. Man kan jo ikke la en slik anledning gå forbi:) Håper du får laget mye fint.

Citronmoster sagde ...

Lækkert garn du fik købt. Hvis du finder den afvænningsklinik så giv lige mig et praj, ik?

Ann sagde ...

Taak for opbakningen, Ulla-Bella.
Tøhø Citronmoster. You'll be the first to know ;-)

Angelikas quilts and knits sagde ...

laekre koeb :-) jeg er lieg begyndt paa Haandevending i bomuld/uld og jeg tror at den bliver rigtig god i det garn :-)

Madam Munch sagde ...

Efter denne roman om tilbud i KOlding/Fredericia-området, kan jeg meget bedre klare at jeg har tilbragt dagen sammen med familien. Min mor fyldte 87.
Det er dejligt at læse om dine oplevelser og dine køb og meget billigere for mig. Jeg har bestilt for over 650 kr. garn hos Weller, så det er jeg spændt på at se, når pakken ankommer. Så mit garnlager er så rigeligt.....

Hygge-Strik sagde ...

Du har godt nok haft en meget spændende dag og du var da god til at holde fast i dine aftaler du havde med dig selv. Meget lækre ting du har købt i løbet af din dag.

Hygge-Strik sagde ...

Du har godt nok haft en meget spændende dag og du var da god til at holde fast i dine aftaler du havde med dig selv. Meget lækre ting du har købt i løbet af din dag.

Gitte sagde ...

Altså - det er slet ikke nemt at tage til messe med den målsætning ikke at købe noget ;-) - Og det lykkedes så heller ikke kan jeg se.

Jeg synes du gjorde dit bedste for at holde mængden nede, og at det er nogle meget lækre ting du har fået med hjem.

K. Gammelby sagde ...

Personligt synes jeg, at du har udvist et umådeligt mådehold....jeg mener, du kunne sikkert have købt for det 10-dobbelte uden problemer :D
Man kan IKKE få for meget garn, hvis du spørger mig (min mand mener noget andet, men hva' ved han om det?)Lækre ting du har købt - glæder mig til at se, hvad du får kreeret :o)
Kh Karen

Helle Mikkelsen sagde ...

Ha ha sikke jeg har grint mens jeg læste din historie. Jeg var også først til lagersalg hos BC-garn og regnede helt sikkert med jeg intet købte og det ville gå hurtigt ... bob bob jeg måtte også mange gange lige tage et alvorsord med mig selv og lade skønt garn blive på hylderne. Jeg kunne have købt mig fattig der og tænker endnu på det skønne garn der ligger der så ensomt på hylderne ... hø hø ... så hvis du finder et afvænnings sted så tager jeg med ;o) Skønne køb du fik gjort.

Go Søndag aften.

Ann sagde ...

Hahahaha, hvor får vi det hyggeligt sammen allesammen, når vi skal på afvænning sammen!
(måske kan vi invitere et par garnhandlere med?)

Ulla sagde ...

Fine sager. Det var vist godt for mit dankort, at jeg var forhindret i at komme til fastlandet i weekenden.

Frujensensunikum sagde ...

Tænk hvis Frk. Selvdisciplin ikke var taget med....!!!
Det var nok meget godt hun lige kunne igår, men også dejlige varer hun alligevel syndes du skulle have med hjem til samlingen.

Jeg har tit tænkt over hvad det er for en knap de garnhandler har lært at trykke på over for os sarte sjæle med hang til strik, vi behøver ikke lokkemidler som musik og specielle dufte for at gå amok i diverse garnlager eller messer......

Frau Putz sagde ...

Tak for det, Ann. Du har lige skrevet det indlæg, som jeg med garanti ville have skrevet, hvis jeg havde været i Jylland i denne weekend.
- bortset fra, at min selvdisciplin nok ikke havde været helt så god til at argumentere med mig. Tror altså det var gået meget, meget værre hos BC-garn, hvis det havde været mig...
Godt jeg bor så langt væk ;)

KH Karina

Fru Kahr sagde ...

Lækker sømands sweater du er i gang med:-)

Du fik da lidt forskelliget med hjem fra den lille udflugt.

Lin sagde ...

Jeg synes da ellers at frk selvdiciplin har vaeret utrolig standhaftig med dig. Puha, jeg ville vaere gaaet amok med aaaallllttt det naturgarn HILFE, naar man er omringet af akryl kommer "natur-abstinenserne" i galop naar jeg laeser om saadan noget. SUK! Afvaendingsklinik.... Hopper paa citronmosters "Let me know". Og saa skal du have tak for et godt grin og et meget underholdende indlaeg hihi.

Unknown sagde ...

Hej Ann. Tak for dit link - og da jeg så billedet af din underskønne halskæde med filt-perlerne udbrød jeg helt spontant: "Nå, det var DIG" lige her foran computeren! Tak for den hyggelige snak - det er SKØNT at være på messe, hvadenten det er som standholder eller gæst, for man møder SÅ mange søde mennesker!
Stort knus fra Karin

Anonym sagde ...

Herlig beskrivelse Ann. Det virker så bekendt! Man går der, og er noget så selvdiciplineret, men pludselig går der hul på bylden, som du siger, og så tager f..... ved selvdiciplinen, jeg tør næsten ikke tage af sted efterhånden. Men det lyder nu som en dejlig udflugt,måske skulle man alligevel....
Mona

Ann sagde ...

Vi må nok hellere blive hjemme i aften, så Mona ;-) Vi ku jo komme til at købe noget garn :-0

Jette sagde ...

Hold da op, hvor har du købt meget, det er da hyggeligt med alt det garn til vinterens projekter, så kan du jo godt sne inde..:o)) Tænker at pindene allerede gløder hos dig.

Emmy sagde ...

Sikke en spændende dag du har haft og alt det fine og spændende garn du fik købt.

Jeg giver dig ret, det er svært at undlade at købe garn når man bevæger sig ind i en garnbutik der bugner af fristelser.

Det må absolut høre med til det at være "strikker" :)